KOMMENTAR: De første to dage af retssagen mod generalmajor og tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen har vist, at inhabilitet var bredt accepteret i Hærens ledelse, i Forsvarets ledelse og i Forsvarsministeriets ledelse. Spørgsmålet er, om sagen vil få konsekvenser for andre end den tidligere hærchef, som uanset dom er dead man walking i det militære system.

Der bliver vasket hænder i stor stil i disse tider. Coronakrisen har sat fokus på håndhygiejne, men i Forsvaret og Forsvarsministeriet bliver der også vasket hænder af helt andre årsager end den pandemi, der har lammet det meste af kloden. I disse uger sidder generalmajor og tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen på anklagebænken ved Retten i Viborg tiltalt for tjenestemisbrug og pligtforsømmelse af særlig grov karakter.

I Forsvarsministeriets og Forsvarets øverste ledelser gør man en dyd ud af at lægge så stor afstand som overhovedet muligt til den tidligere hærchef og fralægge sig ethvert ansvar for medindflydelse på den kultur, der åbenbart herskede bredt i Hæren. De indledende to retsdage har imidlertid afdækket, at det ikke kun var i Hæren, at en kultur med bred accept af indlysende inhabilitet var accepteret. Når man dertil lægger alle de sager, som dette medie i efteråret 2018 afdækkede om inhabilitet i Forsvarets og Forsvarsministeriets øverste ledelser, må man konkludere, at den udbredte accept af inhabilitet var blevet normen.

Lad os tage udgangspunkt i sagen mod Hans-Christian Mathiesen. Han var oprindeligt også sigtet for at have hjulpet sin kæreste ind på uddannelsen Master i Militære Studier (MMS), der lige som operations- og føringsuddannelsen (OFU) hidtil var betinget af tilfredsstillende tjeneste i en international mission. Når auditøren valgte ikke at rejse tiltale i dette forhold, skyldes det med meget stor sandsynlighed, at H.-C. Mathiesens ageren var sanktioneret af hans chef.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om hærchef og generalmajor Hans-Christian Mathiesens håndtering af et kæresteforhold – nu ægteskab – med en yngre og kvindelig major …

Tilbage i vinteren 2014 var Hans-Christian Mathiesen stabschef og næstkommanderende i det, der dengang hed Hærens Operative Kommando (HOK). Chefen var generalmajor Per Ludvigsen. Han godkendte og var enig med sin stabschef i at ændre de kriterier, der efter ansøgningsfristens udløb betød, at stabschefens kæreste alligevel kunne blive og blev optaget på MMS på trods af manglende erfaring fra udsendelse i en international mission.

Forvaltningsloven overlader ingen tvivl om habilitet

Af forvaltningsloven fremgår det, at »den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis 1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald«, eller hvis »2) vedkommendes ægtefælle eller andre nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald«.

Vi ved fra tidligere anmodninger om aktindsigter, at der ikke ligger nogen skriftlig dokumentation for H.-C. Mathiesens anmodning om inhabilitet. Skulle Hans-Christian Mathiesen alligevel have erklæret sig inhabil mundtligt over for Per Ludvigsen, førte det i hvert fald ikke til, at stabschefen blev fjernet fra sagsbehandlingen. Hans-Christian Mathiesen kan derfor ingenlunde have fået anden opfattelse end, at Per Ludvigsen på trods af den indlysende inhabilitet fandt hans ageren helt på sin plads og inden for normerne.

Det hører her med til historien, at Per Ludvigsen i 2009 fik en skriftlig advarsel af daværende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen for i beruset tilstand at have udvist kønskrænkende adfærd over for en kvindelig officer. Per Ludvigsen måtte også skrive et undskyldende brev til en britisk flyvergeneral for i beruset tilstand at have prikket denne gentagne gange i brystet under et besøg i en bar i Polen.

Artiklen fortsætter under billedet …

I weekenden kan du læse OLFIs interview med viceforsvarschef Per Ludvigsen, som har været en markant og kontroversiel person i nyere dansk militærhistorie. Foto: Ernstved

Disse forhold diskvalificerede ham til manges store overraskelse imidlertid ikke til i 2014 at avancere fra chef for Hærens Operative Kommando til generalløjtnant og viceforsvarschef under daværende forsvarschef Peter Bartram. Dengang var den nuværende forsvarschef i form af Bjørn Bisserup det, der hed koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet. Ifølge OLFIs oplysninger var han tillige manden, der mere eller mindre styrede den i tjenesten noget yngre forsvarschef Peter Bartram, som i 2012 helt uhørt var blevet ansat af daværende forsvarsminister Nick Hækkerup (S) efter ansøgning og hevet fire grader op fra oberst til firestjernet general.

Det er umuligt at forestille sig, at Bjørn Bisserup ikke havde en finger med i spillet, da hans privat gode ven Per Ludvigsen i oktober 2014 på trods af et rædselskabinet af personalesager blev forfremmet til viceforsvarschef og generalløjtnant. Så blæse på, hvad undersåtter måtte mene om at hædre en mand, der havde fået en skriftlig advarsel for i fuldskab og overværelse af adskillige ansatte i Forsvaret at krænke det modsatte køn. I samme rokade blev Hans-Christian Mathiesen udnævnt til generalmajor og chef for den nyoprettede hærstab.

Alle vidste, at hærchefen var kæreste med en yngre kaptajn

Da Hans-Christian Mathiesens kæreste efter sin højst overraskende optagelse på Master i Militære Studier i 2016 søgte optagelse på operations- og føringsuddannelsen, så Hans-Christian Mathiesen heller ingen anledning til at erklære sig inhabil til forsvarschef Peter Bartram, som var hans foresatte chef.

»Alle vidste, at vi var kærester. Det var ikke en nyhed for nogen,« svarede han med overbevisning i stemmen, da retsformand Hanne Fanø mandag noget overrasket spurgte, om han slet ikke havde overvejet at meddele sin inhabilitet til forsvarschefen.

Den forklaring har man hørt før andre steder i de forsvarsministerielle styrelser, og det vender vi tilbage til om lidt. Først kan vi konstatere, at den daværende hærchef efter ansøgningsfristens udløb til operations- og føringsuddannelsen fik forelagt en liste, hvor kæresten var »under stregen« rangeret som nummer 18 ud af 60 ansøgere til 14 pladser. Umiddelbart efter mødet ændrede hærchefen på kriterierne for optagelse, så de passede bedre til kærestens CV. Han nedsatte i al hast et såkaldt »udvælgelsesnævn« begrundet i sin egen inhabilitet og udpegede derpå den underordnede chef for Danske Division, generalmajor Flemming Mathiassen, som formand for nævnet. De nye kriterier orienterede han Flemming Mathiassen om i en telefonsamtale og sendte dernæst en mail ud til medlemmerne af nævnet med de hastigt ændrede kriterier. Mailen videresendte han umiddelbart efter til sin kæreste »til orientering« sammen med en smiley.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen og reportagen fra anden dag i retten i sagen mod generalmajor og tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen …

Af forvaltningslovens § 6 fremgår det, at man ikke selv kan erklære sig for inhabil. Det kan kun en foresat gøre, ligesom man slet ikke må deltage i nogen former for sagsbehandling, når man er inhabil. Når en chef er inhabil, er hans underordnede det også, fordi de står i et afhængighedsforhold til den inhabile chef og derfor kan føle et pres for at træffe beslutninger, som er opportune for chefen.

Det pres oplevede Flemming Mathiassen dog ifølge eget udsagn på ingen måde, da hans chef i form af Hans-Christian Mathiesen udpegede ham som formand for det i al hast oprettede »udvælgelsesnævn«. I retten afviste Flemming Mathiassen i hvert fald at have følt noget pres for at rykke sin chefs kæreste frem på listen.

»Det var ikke en tanke, jeg havde,« svarede han på video fra Riga i Letland.

Ikke desto mindre rykkede Flemming Mathiassen chefen for Hærstabens kæreste fra nummer 18 på listen frem som nummer 13, så hun kom ”over stregen” og blandt de 14, der siden blev optaget på operations- og føringsuddannelsen.

Småperfide bemærkninger og beskyldninger om aftalt spil

Vi ved fra et andet vidne i sagen, at der bredt i hele Hæren allerede florerede historier om »favoriseringer af den ene og den anden« og ikke mindst hærchefens kæreste. Det fortalte oberstløjtnant Torben Egidiussen, som i 2016 var leder af den afdeling i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, som håndterede optagelsen på operations- og føringsuddannelsen. Han var derfor nødt til at tale med store bogstaver over for sine egne medarbejdere, som harcelerede over det, som de så udspille sig.

»Der kom nogle småperfide bemærkninger, og der blev talt om aftalt spil. Jeg var nødt til at skælde ud og sige, de måtte have tillid til, at alle processer kørte ordentligt og redeligt,« forklarede Torben Egidiussen:

»Senere går det op for mig, at det (de ændrede kriterier, red.) medfører, at H.-C. Mathiesens samlever ryger over stregen. Da blev jeg kun endnu mere frustreret og ærgerlig, fordi det bare hældte mere benzin på bålet og skabte endnu mere mistillid. De ændrede kriterier, ændrede også listen. Det er et faktum.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen og reportagen fra første dag i retten i sagen mod generalmajor og tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen …

Vi kan slå fast med hærchefens egne ord, at alle i Forsvarets ledelse vidste, at han var kæreste med en yngre officer. Også kontreadmiral Nils Wang, som i sin egenskab af chef for Forsvarsakademiet var formand for det endelige optagelsesnævn på det militære akademi. Også han kendte Hans-Christian Mathiesen og dennes kæreste særdeles godt og stillede ingen spørgsmål til de ændrede kriterier, som gjorde det muligt for hende at blive optaget. Nils Wang var end da med til at gennemgå samtlige ansøgere minutiøst, men fandt det ikke på sin plads at hejse flaget – og har i øvrigt afvist OLFIs ønske om interview om sagen.

Heller ikke i Forsvarsministeriets Personalestyrelse fandt direktør Laila Reenberg anledning til at sætte en stopper for hærchefens sagsbehandling af sin egen kæreste. Laila Reenberg er uddannet jurist og øverste ansvarlige for, at forvaltningslovens bogstav bliver overholdt til punkt og prikke i Forsvarsministeriets personalehåndtering. Gennem halvandet år prøvede OLFI at få personaledirektøren til at stille op til interview om sagen og de overordnede retningslinjer for personeladministrationen, men det har Laila Reenberg afvist gang på gang på gang på gang.

Hvordan kunne forsvarschefen konkludere, som han gjorde?

Og nu kommer vi så til forsvarschef Bjørn Bisserup, der tiltrådte som forsvarschef efter Peter Bartram i januar 2017. Vi ved fra retssagen, at sagen blev pressehåndteret og koordineret fra Forsvarskommandoen, da OLFI i sommeren 2017 begyndte at stille spørgsmål til sagen. I efteråret 2017 stillede OLFI personligt direkte spørgsmål til forsvarschefen, som altså over et år før offentliggørelsen af artiklen ”H.-C. Mathiesen gik på isen” kendte til alle detaljer i OLFIs spørgsmål. Allerede dengang afviste han, at der skulle have være noget galt i sagsbehandlingen.

Dagen efter offentliggørelsen af artiklen i oktober 2018 interviewede denne signatur forsvarschefen om sagen, og hans svar var slående:

»Jeg har sat mig grundigt ind i den sag og set på alt, hvad der ligger af dokumentation, og der er ikke noget, der stikker ud«. »Jeg kan ikke se, at der er noget, der tyder på, at man ikke har overholdt spillereglerne«. »Jeg har undersøgt sagen, så godt jeg kan,« sagde Bjørn Bisserup den 19. oktober og stillede journalisten spørgsmålet:

»Hvad er det, som jeg skal undersøge?«

Læs også: Forsvarschefs anklager på svar om nepotisme: “Hvad skal jeg undersøge?”

I det hedengangne Radio24Syv spurgte morgenværten Asger Juhl i et liveinterview forsvarschefen, »om I dækker over hinanden i Forsvaret?«

»Det mener jeg ikke, at vi gør, og det skal vi i hvert fald ikke. Vi skal sige tingene, som de er,« svarede Bjørn Bisserup.

Man kan undskylde forsvarschefen så langt, at han ikke fik meget hjælp fra personalestyrelsen og personaledirektør Laila Reenberg, som burde være den, der var Forsvarets ypperste ekspert i forvaltningsloven og garant for en pletfri personaleadministration. Når personel­forvaltningen ikke opdager, påpeger og reagerer på åbenlyse lovbrud, lægger det naturligvis en dæmper på resten af systemets lyst til at reagere. Men ansvaret for, hvad der skete i Hærstaben, er i sidste ende forsvarschefens.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse interviewet med forsvarschef Bjørn Bisserup om de mange sager med nepotisme i Forsvaret. Foto: Ernstved

Hvordan kunne rigets mægtigste militære embedsmand konkludere, og at der ikke var noget at komme efter, når det af dokumenterne fremgik med al ønskelig tydelighed, at hærchefens kæreste søgte om optagelse på operations- og føringsuddannelsen, at hærchefen i strid med forvaltningsloven selv ledede og tog aktiv del i sagsbehandlingen af kæresten, og at hærchefen i al hast udpegede et »udvælgelsesnævn« bestående af underordnede, som han oven i købet tildelte personlige engangsvederlag?

Konklusionen ligger lige for. Fordi inhabilitet var blevet normen. I Hæren. I Forsvaret. Og i Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Der var udviklet en kultur bredt i Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser, hvor forvaltningsloven var noget, man brugte på den anden side af hegnet. Ude blandt de civile. Og hvis nogen prøvede at påpege kritisable forhold, dækkede man over hinanden og gjorde gjorde budbringeren til problemet. Tag nu bare denne signatur.

Hvis forsvarschefen skulle være i tvivl, afdækkede dette medie i efteråret 2018 en række sager om udbredt inhabilitet i kølvandet på sagen om Hans-Christian Mathiesen. Og det var kun dem af alle tip, som dette medie nåede at researche og skrive om. Reaktionen har været aktiv passivitet og en ny vejledning fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse om habilitet, der slog fast i første punkt, at man gerne må være chef og næstkommanderende som ægtepar i det militære system.

En syndflod af sager om inhabilitet i toppen af systemet

Bjørn Bisserup selv fik kritik af Kammeradvokaten for ikke at have erklæret sig inhabil, da han som chef for Forsvarsstaben i 2010 afviste en besparelse på Hærens Officersskole, hvorved hans egen søn alligevel blev optaget samme år efter først at have fået afslag og besked om optagelse året efter. Thomas Ahrenkiel fik som departementschef i Forsvarsministeriets departement kritik af Kammeradvokaten for at have siddet med i et møde, hvor hans egen kæreste i form af Forsvarsministeriets kommunikationschef fik tildelt en lønforhøjelse på 1.500 kr. om måneden og et engangsvederlag på 75.000 kr.

Finansdirektør Anja Erichsen valgte midt i sin barsel at sige sin stilling op, mens Midt- og Vestjyllands Politi efterforskede hende for brud på reglerne om inhabilitet, da hun ansatte en major i økonomidivisionen i Karup, udviklede et kærlighedsforhold til ham, udnævnte ham til oberstløjtnant og gjorde ham til sin vicechef, samtidig med at hun fastsatte hans løn, tillæg og engangsvederlag. Da forholdet ikke længere kunne skjules, fik hun ham sendt af sted med Hans-Christian Mathiesens billigelse og kunne 11 måneder i forvejen annoncere, at kæresten skulle have det eftertragtede job som bataljonschef i en stilling, som aldrig ville komme i opslag. Finansdirektøren nåede at være sigtet, men i foråret i år lukkede politiet sagen uden at rejse tiltale.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse OLFIs 53 spørgsmål til Laila Reenberg, som siden er blevet suppleret med en række yderligere spørgsmål omhandlende den nye vejledning.

Kammeradvokaten undersøgte også Laila Reenberg, da det kom frem, at hun lige som hærchefen heller ikke erklærede sig inhabil til foresatte myndighed, da hendes egen ægtefælle blev beordret i en stilling som chef for 2. eskadre. Kammeradvokaten fandt ikke grundlag for at rette kritik af personaledirektøren, selv om det kom frem, at det var Laila Reenbergs nærmeste underordnede i form af vicedirektør Peter Wass, som ringede og tilbød Laila Reenbergs ægtefælle jobbet. Det gjorde han, inden at departementet havde besluttet sig for, om stillingen skulle slås op i fri konkurrence. Det kom videre frem, at stillingen ikke blev slået op i konkurrence, fordi der var en anden og bedre kvalificeret kandidat, som det ifølge chefen for Søværnet ville »være svært at argumentere uden om« ved opslag.

I Specialoperationskommandoen (SOKOM) godkendte stabschef Bjørn Martin Röst sine egne udgiftsbilag og godkendte således sin egen parkering i Københavns Lufthavn for 46.000 kr. alene i 2018. Forsvarsministeriets Interne Revision kritiserede SOKOMs brug af kreditkort, men Forsvarsministeriets Auditørkorps endte med ikke at rejse tiltale, fordi der ikke lå nogen skriftlig aftale, og fordi stabschefen formentlig havde fået godkendelse af bilagene, hvis han havde spurgt sin foresatte.

Og så har vi slet ikke nævnt historien om forsvarschefens hemmelige loge, hvor Bjørn Bisserup i al hemmelighed og uden regeringens vidende er mødtes med kronprinsen hjemme hos efterforskningschefen i Forsvarsministeriets Auditørkorps sammen med en række skiftende militære topchefer foruden den nu pensionerede Nils Wang, som i dag er civil direktør i brancheorganisationen Naval Team Denmark og på lønningslisten hos Copenhagen Global, der leverer militært materiel til Forsvaret. Det var en møderække, som fik tre professorer i jura og forvaltningsret til at kritisere både forsvarschefen og kronprinsens hofchef, fordi arrangementerne brød med helt grundlæggende forvaltningsretlige principper i det konstitutionelle monarkis samvirke med det folkestyrede demokrati. Om Hans-Christian Mathiesen også havde deltaget i møderne, ville ingen svare på.

Vil sagen få konsekvenser andre steder i systemet?

Om halvanden uge ved vi, hvordan domstolene ser på Hans-Christian Mathiesens gøren og laden som chef for Hærstaben. Forsvarsministeriets Auditørkorps kræver ham idømt en fængselsstraf for 1) tjenestemisbrug ved at have ændret på kriterierne for optagelse på operations- og føringsuddannelsen, hvor ved hans egen kæreste alligevel blev optaget, 2) pligtforsømmelse af særlig grov karakter ved at have givet kæresten adgang til sin fortrolige indbakke på sin tjenestemail, 3) pligtforsømmelse af særlig grov karakter ved at have løjet overfor forsvarschefen om sin egen hjælp til kærestens karriere, 4) forsøg på tjenestemisbrug ved at have forsøgt at få en oberst til at ansætte og udnævne sin kæreste til major og 5) grov pligtforsømmelse ved at have bedt sin sekretær og stabshjælper om at hjælpe med at printe og skære kort til brug for generalmajorens private bryllup.

Læs også: Den tættere politiske kontrol med Forsvaret har endegyldigt spillet fallit

Uanset udfaldet af dommen kan man roligt konkludere, at Hans-Christian Mathiesen er dead man walking i det militære system. Han har brændemærket sig selv, og ingen ønsker at røre ham med en ildtang. Selv om han optræder med stor selvtillid og med opbakning fra sin major-hustru på tilhørerpladserne, kunne noget tyde på, at han har læst skriften på væggen og selv ser en fremtid som selvstændig i det civile erhvervsliv. Under alle omstændigheder har Hans-Christian Mathiesen et halvt år efter sin hjemsendelse i maj 2019 oprettet virksomheden HCMa Consulting, som tilbyder ledelses- og virksomhedsrådgivning.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om departementschef Thomas Ahrenkiel som et af Forsvarsministeriets største problemer …

Det er derfor langt mere påtrængende at spørge, hvilke konsekvenser sagen vil få i den øvrige del af Forsvaret? Hidtil har forsvarsminister Trine Bramsen (S) haft rigeligt at se til, og i december agerede hun hårdtslående øverste politiske chef, da skandalen om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ramte ministeriet som en tsunami. På trods af sin handlekraft var det tydeligt, at hun rystede på hånden.

Den holdt hun således over sin departementschef Thomas Ahrenkiel, som på trods af flere henvendelser om sagen fra underordnede ikke læste sine mails, ikke fik læst det forberedende materiale til et møde med sagen på dagsordenen, ikke nåede til punktet på mødet og ikke satte punktet på dagsordenen ved et senere møde. Han holdt sig med andre ord aktivt uvidende om sagen, som endte med at eksplodere kort før jul. I stedet blev den afholdte og højt respekterede koncernstyringsdirektør Per Pugholm Olsen ofret for rullende kameraer, selv om han havde gjort, hvad han skulle ved at sende en mail til departementschefen for at orientere ham om sagen.

De øvrige sager om nepotisme og inhabilitet har ministeren ikke forholdt sig til. Måske hun bliver nødt til det, hvis der falder dom ved Retten i Viborg. En ting ligger i hvert fald fast. Inhabilitet er blevet normen, og hvis ministeren ønsker tillid til sit eget system, skal der nok lidt mere til end forsvarschefens og departementschefens ord for, at de har gjort noget ved problemet.

RETTELSE: Det fremgik indledningsvis af artiklen, at Flemming Mathiassen i 2016 havde rang af brigadegeneral. Han var og er retteligt generalmajor. OLFI beklager fejlen.