Generalmajor Hans-Christian Mathiesen ændrede personligt kriterierne for optagelse på en eftertragtet uddannelse i Forsvaret, hvorved hans egen kæreste blev optaget. Det er et uomtvisteligt faktum, forklarede en række vidner, da sagen mod den tidligere hærchef tirsdag fortsatte ved retten i Viborg.

Var hele hærchefens ageren med nedsættelse af et såkaldt ”udvælgelsesnævn” på grund af sin egen inhabilitet i virkeligheden en stor skueproces, som alene havde til formål at camouflere hærchefens optagelse af sin kæreste på en uddannelse, som hun ikke var kvalificeret til? Det spørgsmål sad mange tilbage med, da andendagen af retssagen mod generalmajor og tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen var afsluttet tirsdag ved Retten i Viborg. Flere vidneudsagn taler i hvert fald det.

Over middag hentede auditør Claus Risbjerg dagens syvende vidne ind i den lille retssal A. Det var Forsvarskommandoens kommunikationschef, oberst Susanne Lund. Hun var i perioden fra 2015 til 2017 overlærer på operations- og føringsuddannelsen (OFU) på Forsvarsakademiet, hvilket er stillingsbetegnelsen for den ansvarlige for uddannelsen. I september 2015 fik Susanne Lund på Forsvarsakademiet besøg af Hans-Christian Mathiesen, som i sin egenskab af chef for Hærstaben besøgte uddannelsen for at få en snak med overlæreren om eleverne på det aktuelle hold.

»Efter at have givet en præsentation for HC, hvor vi gennemgår eleverne, og hvordan de klarer sig, nævner jeg for HC, at der bl.a. går en pige på holdet, som klarer sig rigtig godt. Så nævner HC, at der også kommer piger på det næste hold. Det bed jeg mærke i, for på daværende tidspunkt havde kandidaterne endnu ikke søgt, så det kunne han ikke vide. Det sagde jeg til ham,« forklarede Susanne Lund.

Men så svarede hærchefen ifølge Susanne Lund lidt i spøg:
»Det kan jeg jo godt.«

Ifølge Susanne Lund vidste hun, at hærchefens kæreste var en mulig kandidat til operations- og føringsuddannelsen året efter. Som overlærer på OFU følte hun det derfor som sit ansvar at sige sin ærlige mening.

»Hvis du tænker på (kæresten, red.), siger jeg til HC. Så skal du overveje det, for (kæresten, red.) har ikke været udsendt i en international mission. Det er en kvalitet. Jeg ved, hvad jeg taler om, og jeg ved, at der er meget fokus på, hvem der bliver optaget. Hvis vi optager nogen, som ikke har været udsendt i en international mission, bliver det rigtig meget bemærket. Jeg siger til ham, at jeg synes, at han skal få (kæresten, red.) udsendt i en international mission, og så lade hende søge OFU bagefter. Det kan han jo gøre som chef for Hæren.«

Men det kunne ikke lade sig gøre, forklarede hærchefen til overlæreren på operations- og føringsuddannelsen.

»HC siger, at det er svært, fordi (kæresten, red.) har en søn. Med HC som bonusfar kunne hun ikke være udsendt. Det undrer mig, for jeg er selv sammen med en soldat. Vi har fem børn egne og sammenbragte, og der er aldrig nogen, der har spurgt mig, om jeg havde børn. Så stoppede samtalen med HC der,« forklarede Susanne Lund.

Var ikke i tvivl om reference til hærchefens kæreste

Ansøgningsfristen til operations- og føringsuddannelsen udløb den 25. november 2015. Samme dag var Hans-Christian Mathiesen på tjenesterejse i Irak for at besøge de danske soldater på Al-Assad basen. Her så chefen for det nationale støtteelement chancen for at få en afklarende samtale med hærchefen, som var den eneste, der kendte de præcise kriterier for optagelse på OFU.

Det kom frem under tirsdagens retsmøde, hvor den unge officer var dagens sidste vidne. I samtalen med hærchefen spurgte vidnet, hvad der skulle til for, at han kunne blive chef i Hæren. Til det forklarede Hans-Christian Mathiesen, at det krævede en gennemført operations- og føringsuddannelse. Og den unge officer kunne bare søge, selv om han allerede havde gennemført stabskursus, som svarede til uddannelsen Master i Militære Studier (MMS).

»Han forklarede, at nu kunne man også komme på OFU, selv om man var studerende på MMS. Han kendte en særdeles godt, som allerede gik på MMS, og som ville komme med på det næste OFU-hold,« forklarede den yngre officer.

Tænkte du noget, da han sagde det?
»Jeg var ikke i tvivl om, at det var (kæresten, red.), som han refererede til.«

Det fik efter retsmødet en repræsentant fra officersforeningen HOD til overfor tiltalte og hans advokat – og i påhør af pressen – at kalde vidnet for »en lille stikkerkarl«.

Hærchefen kiggede på listen med kærestens placering

Mens Hans-Christian Mathiesen rejste hjem fra Irak og fortsatte sin tjeneste i Karup, begyndte et flere måneder langt forberedelsesarbejde for at kvalificere ansøgerne til operations- og føringsuddannelsen. Rugbrødsarbejdet blev udført af en officer i Forsvarsministeriets Personalestyrelses Partnerelement i Karup. Den 16. februar 2016 skulle officeren præsentere resultatet af det hidtidige arbejde for chefen for Hærstaben, som var generalmajor Hans-Christian Mathiesen, hvis egen kæreste var blandt ansøgerne. Med til mødet var også oberst Keld Robert Christensen, som var stabschef og en slags næstkommanderende i Hærstaben.

Ifølge Hans-Christian Mathiesen selv blev han indkaldt til mødet for at forholde sig til et spørgsmål om ansøgere til optagelse på stabskurser i udlandet, der modsvarede den danske operations- og føringsuddannelse.

»Partnerelementet beder om møde, fordi vi skal drøfte indstilling til internationale kurser. Det er et ønske fra partnerelement for at få en forholdsordre fra mig,« forklarede han mandag i retten.

Men medarbejderen i partnerelementet havde en anden forklaring.
»Hvad var emnet for mødet,« spurgte auditør Claus Risbjerg.

»Det var at give en orientering om, hvor vi var i processen med alle de uddannelser, som man kunne søge – både udenlandske kurser og OFU. Det hele skulle drøftes på mødet.«

Fremlægger du en liste over, hvem der skulle optages på OFU?
»Ja.«

Ved du, om tiltalte kigger på den?
»Ja. Ganske kort. Så fokuserer han på de udenlandske kurser og kandidater.«

I retten fremlagde auditøren den liste, som officeren fra partnerelementet præsenterede for hærchefen på mødet. I alt 14 kandidater skulle optages på OFU, og på listen rangerede kæresten som nummer 18.

Oprettede et udvælgelsesnævn i al hast

Efter mødet satte hærchef Hans-Christian Mathiesen sig til tastaturet ved sin computer på kontoret i Hærstaben, hvor fanen står i et gulvstativ, og to billeder af henholdsvis dronning Margrethe og Prins Henrik hænger på væggen over skrivebordet. Han havde travlt. Den 25. februar skulle Hærstaben sende sin indstillingsliste til det endelige optagelsesnævn ved Forsvarsakademiet, og indblikket i den foreløbige prioritering af kandidater til Hærens mest eftertragtede uddannelser fik ham til at handle. Men han stod i et dilemma.

På den ene side var han ikke i tvivl om, at han var inhabil på grund af sin kærestes ansøgning, og på den anden side var det som hærchef hans ret og pligt at udstikke kursen for, hvem der skulle optages på diverse uddannelser. Resultatet blev en helgardering. Han nedsatte i lyn og hast et såkaldt »udvælgelsesnævn«, hvor han ikke selv skulle sidde med, fordi han var inhabil. Selv om man ifølge forvaltningsloven ikke kan erklære sig selv for inhabil, og selv om man i tilfælde af inhabilitet altid skal overdrage ansvaret opad, gjorde Hans-Christian Mathiesen det stik modsatte.

Han udpegede brigadegeneral Flemming Mathiassen som formand. Han var chef for Danske Division i Haderslev og havde Hans-Christian Mathiesen som sin egen chef. Det var også Hans-Christian Mathiesen, der fastsatte divisionschefens årlige engangsvederlag. Nævnet bestod derudover af hærchefens egen stabschef, oberst Keld Robert Christensen og oberstløjtnant Anders Poulsen, som var chef for Forsvarsministeriets Personalestyrelses partnerelement i Karup. Den unge ”rugbrødsofficer” var sekretær og fik til opgave at stable et nyt møde på benene med nævnets medlemmer for at afklare prioriteringen af kandidaterne.

Kæresten fik mail med nye kriterier plus en smiley – samtidig som chefer

Men ikke nok med det nye udvælgelsesnævnet. Klokken 15:18 – få timer efter, at H.-C. Mathiesen var blevet klar over sin kærestes placering på listen – udsendte han en mail med prioritet ”Høj” til det nye udvælgelsesnævn med emnet: »Optagelse på OFU og udenlandsk VUT-II«, som står for Videreuddannelse Trin II.

»Kære chefer (Flemming, du modtager denne, da du sammen med Keld kommer til at tage endeligt stilling på grund af (kæresten, red.) ansøgning til OFU). Vi er stillet over for en særlig udfordring,« skrev Hans-Christian Mathiesen, hvorefter han udstak de ændrede kriterier for den forestående optagelse på de eftertragtede uddannelser.

Der skulle ifølge mailen lægges endnu større vægt på studieegnethed blandt ansøgerne, selv om man allerede prioriterede studieegnethed. Optagne på udenlandske kurser skulle pludselig være udpeget som talenter fra særlige talentlister, og det skulle være de bedst egnede, uanset om de havde søgt til udlandet eller ej.

»Formålet er naturligvis at optage de bedst egnede chefkandidater og taktiske talenter i Hæren på OFU, uanset hvor de aktuelt er tjenstgørende. Hvis en prioriteret kandidat ikke er på tjeklisten, så bør vedkommende formentlig ikke optages, med mindre der er helt særlige grunde af hensyn til tjenestegrenen,« skrev han.

Hærchefens egen kæreste stod ikke i modtagerfeltet på mailen. Hun modtog den alligevel på præcis samme minuttal, som medlemmerne af udvælgelsesnævnet. Det skete, fordi Hans-Christian Mathiesen videresendte mailen kl. 15:18 til sin kæreste »til orientering« efterfulgt af en glad smiley.

»Hvorfor skal hun orienteres om den mail, hvis du ikke har hende i bagtankerne?,« spurgte auditør Claus Risbjerg, da han mandag afhørte den tidligere hærchef.

»Hun er min kæreste. Selvfølgelig har hun en interesse. Men det var også for at fortælle hende, at jeg ikke havde mere med det at gøre,« forklarede H.-C. Mathiesen.

Nogle ud i toppen giver plads til andre op fra bunden

Hærchefens mail skabte hurtigt frustrationer over en bred kam. Bl.a. for oberstløjtnant Anders Poulsen i personalestyrelsens partnerelement i Hærstaben.

»Det er altid frustrerende, for der er lagt meget, meget krudt i det her. Det er altid frustrerende at skulle ændre så afgørende på nogle ting,« forklarede han i retten tirsdag.

Får du den tanke, at nogle kan få en fordel af det her?
»Jeg kunne ikke være uenig i, at vi skulle have de bedste på udenlandske kurser. Jeg synes egentlig, at det er en rimelig antagelse. Men jeg kunne godt se, at nogle ville have en fordel af det. Eller rettere … det ville få nogle konsekvenser for dem under stregen. Hvis man tager nogle ud i toppen, kommer der nogle op fra bunden.«

Tiltalte forklarede i går, at han ikke ændrede på kriterierne. Han mener, at han bare skriver, hvad der allerede var gældende. Er du enig i det?
»Jeg synes, at der kom en anden vægtning. Man kan sige, at mailene afstedkom, at vi ændrede på listen,« forklarede Anders Poulsen.

I Forsvarsministeriets Personalestyrelse i Ballerup gav de nye kriterier fra Hærchefen direkte ballade. Det forklarede oberstløjtnant Torben Egidiussen, da auditør Claus Risbjerg tirsdag udspurgte ham som vidne i retten. Torben Egidiussen var tilbage i februar 2016 afdelingschef for den afdeling i personalestyrelsen med ansvar for optagelse på operations- og føringsuddannelsen.

Hvad tænker du, da du ser den mail?
»Jeg bliver frustreret over, at processen så langt inde i forløbet bliver ændret.«

Ændrede kriterier ændrede på liste – det er et faktum

Er det noget, som du har oplevet før?
»Nej. Det har jeg ikke.«

Er det usædvanligt?
»Ja.«

Er det kriterierne til optagelse på OFU, som bliver ændret?
»Ja. De bliver klart ændret.«

Hvordan?
»Vægtningen af at kun rene talenter skal sendes til kurser i udlandet, uanset om de har søgt eller ej, og at Forsvarsakademiets egnethedsvurdering skal vægtes højere. Det er en klar ændring.«

Hvad bunder din frustration i?
»Den bunder i flere ting. For det første vidste jeg, at når den nyhed ramte mine folk, ville de blive frustrerede. Der kom nogle småperfide bemærkninger, og der blev talt om aftalt spil. Jeg var nødt til at skælde ud og sige, at de måtte have tillid til, at alle processer kørte ordentligt og redeligt. Derfor var det frustrerende, at der blev ændret på kriterierne, for det berørte også min legitimitet. Jeg blev også ked af det, for det kunne påvirke hærchefen. Jeg syntes, at det åbnede for mistillid til, hvordan processerne kørte.«

Hvordan skabte det mistillid?
»Der er et større perspektiv i det her. Det gav mig en bekymring i forhold til stemningen i Hæren, da det kunne påvirke vores evne til at fastholde og rekruttere. Der florerede allerede historier om favoriseringer af den ene og den anden. Og uanset hvordan det ender, var min bekymring relevant – ellers sad vi ikke her i dag.«

Da du læser kriterierne, får du så den tanke, at tiltaltes kæreste bliver favoriseret?
»Det er ikke det første, der rammer mig. Senere går det op for mig, at det medfører, at H.-C. Mathiesens samlever ryger over stregen. Da blev jeg kun endnu mere frustreret og ærgerlig, fordi det bare hældte mere benzin på bålet og skabte endnu mere mistillid. De ændrede kriterier, ændrede også listen. Det er et faktum.«

Kæresten blev flyttet op i løbet af afgørende møde

Den endelige prioriteringsliste fra Hærstaben til Forsvarsakademiet skulle afklares på et møde i det hurtigt oprettede udvælgelsesnævn den 23. februar 2016. Forud for mødet sendte officeren fra partnerelementet, som havde funktion af sekretær for nævnet, en mail til Flemming Mathiassen, Keld Robert Christensen og Anders Poulsen. Under det første punkt skrev han på direkte opdrag fra hærchef Hans-Christian Mathiesen:

»Forslag til prioritering på baggrund af chefen for Hærstabens kriterier (fremgår af chefen for Hærstabens mailstreng sendt i sidste uge). Det skal hertil bemærkes, at studieegnethed vægtes på bekostning af chefvirke i underafdeling og internationale operationer.«

Hærchef Hans-Christian Mathiesen ikke bare udsendte sine nye kriterier på mail. Han instruerede også den nye formand for sit eget udvælgelsesnævn.

»Jeg havde haft en drøftelse med chefen for Hærstaben forud for, at mailen blev udsendt,« forklarede brigadegeneral Flemming Mathiassen tirsdag via videoforbindelse fra Riga i Letland, hvor han i dag er chef for Natos Multinational Division North.

Kan du huske, hvad den forudgående drøftelse gik ud på?
»Vi talte om de generelle udvælgelseskriterier, som skulle gælde for den pågældende udvælgelse.«

Synes du, at det var i orden, at chefen for Hærstaben, som har erklæret sig selv for inhabil, så fortæller, hvilke kriterier han lægger vægt på?
»Det var en principiel drøftelse. Jeg fandt egentlig, at det var relevant at have en generel drøftelse af, hvad der skulle lægges vægt på.«

Normalt når en chef er inhabil, går den også nedad. Forholdt du dig til det?
»Min refleksion var, at da Forsvarsministeriets Personalestyrelse også var inde over, følte jeg mig betrygget.«

Du sad der, fordi chefens samlever søgte om optagelse. Du følte ikke et pres for at optage hende?
»Det var ikke en tanke, jeg havde.«

Kan du huske, at (kæresten, red.) stod på listen, da I påbegyndte mødet?
»Hun stod i hvert fald på listen, da vi gik ud af mødet. Jeg tror, at hun kom ind på listen i løbet af mødet.«

Hvad er så konklusionen, da mødet var færdigt?
»Det har jeg ikke videre indsigt i. Det er min opfattelse, at personalestyrelsens repræsentant tog oplysningerne med ud fra mødet og håndterede det derfra.«

Den 25. februar indstillede Hærstaben til Forsvarsakademiets optagelsesnævn, at Hans-Christian Mathiesens kæreste skulle indstilles til optagelse på operations- og føringsuddannelsen som nummer 13 ud af 14, og sådan blev det. Kæresten blev optaget og har i dag gennemført operations- og føringsuddannelsen.

Retssagen fortsætter ved Retten i Viborg mandag-tirsdag den 18.-19. maj, og ifølge retsformand Hanne Fanø kan der falde dom allerede tirsdag den 19. maj.