Kronprins Frederik er omdrejningspunktet i et hidtil hemmeligholdt loge-lignende netværk, der med forsvarschefen som uofficiel leder løbende orienterer Danmarks kommende konge om interne forhold i Forsvaret. Medlemmerne selv kalder netværket privat og uproblematisk. Andre mener, at netværket bryder med grundlæggende principper i det danske demokrati. Professorer retter sønderlemmende kritik af såvel forsvarschefen som kronprinsens hofchef.

Udefra ligner det et helt almindeligt familiehus. Det ligger på Strandvejen bare 15 km fra Fredensborg Slot, og fra stuerne er der frit udsyn over Øresund mod Sverige. Udover den eftertragtede beliggenhed gør huset på 139 kvm ikke meget væsen af sig klemt inde mellem to større huse. De færreste registrerer det formentlig, når de triller forbi, men det ville de måske gøre, hvis de vidste, hvad der foregår inde bag de private vægge.

Denne adresse i Nordsjælland har i løbet af de seneste år været mødested for et hemmeligt loge-lignende netværk, der tæller den allerøverste top af det danske samfund. Et netværk, som umiddelbart lyder helt tilforladeligt, og som medlemmerne selv beskriver som »privat«. Men også et netværk, der ifølge en række professorer med ekspertviden om statsret og forvaltningsret er helt og aldeles uhørt i et åbent demokrati som det danske.

Årsagen er, at netværket – eller logen – bryder med helt grundlæggende principper i den danske statsforvaltning og udfordrer demokratiets fundament i forhold til det konstitutionelle monarki. Det kræver en forklaring, og den kommer her.

Står Bisserup eller Bartram bag den hemmelige loge?

Ejeren af huset hedder Hans Herluf Pedersen. Han er tidligere jægersoldat og gik efter sin tid i Forsvaret ind i politiet, hvor han blev en del af Rejseholdet. Siden kom han til PET, hvor han blev uddannet livvagt og senere chef for Gamma Gruppen, der har ansvaret for at passe på medlemmerne af det danske kongehus. I midten af 1980’erne blev han livvagt for en ung kronprins Frederik, og de udviklede over de kommende 20 år et nært og personligt venskab.

Da Hans Herluf Pedersen lagde tjenesten som livvagt bag sig, rejste han til udlandet, hvor han både var udsendt til Afghanistan og boede nogle år på Grønland som politimester. I januar 2016 tiltrådte han en stilling som efterforskningschef i Forsvarsministeriets Auditørkorps, som har en filial hos Nordsjællands Politi på Ørnegårdsvej i Gentofte.

Det er formentlig efter sin tiltrædelse i denne stilling, at Hans Herluf Pedersen øjensynligt fik en idé, som alle involverede umiddelbart ville få gavn og glæde af – og derfor takkede ja til. Hans Herluf Pedersen inviterede sin nære ven kronprinsen med i et privat mødeforum, et lukket netværk eller en art loge med toppen af det danske forsvar. Forsvarschefen mente også, at det var en god idé, og sådan blev det.

Spørgsmålet er, hvem af forsvarscheferne der indledte møderækken. OLFI har bedt forsvarschef Bjørn Bisserup om et interview, men dette har han afvist med den begrundelse, at der med møderne hos Hans Herluf Pedersen er tale om et »privat arrangement«. OLFI kan derfor ikke afgøre, om loge-netværket begyndte allerede under general Peter Bartram, som var forsvarschef ind til januar 2017, da Bjørn Bisserup overtog kommandoen.

Ønsker ikke at dele private relationer med OLFI

Men flere af hinanden uafhængige kilder bekræfter over for OLFI, at netværket – logen – mødes et par gange om året, og at møderne har fundet sted gennem et par år. De fungerer på den måde, at efterforskningschefen og hans kæreste laver mad, hvorefter deltagerne møder op og spiser en hyggelig middag. Der ingen dagsorden for møderne, og der bliver ikke skrevet referat. Møderne fremgår heller ikke af medlemmernes kalendere, hvor møderne typisk bliver noteret som »privat aftale«.

Den seneste middag fandt sted den 6. november 2019, da to af deltagerne havde været med til Center for Militære Studiers forsvarskonference på Nationalmuseet. Det drejede sig om kontreadmiral Torben Mikkelsen, som er chef for Søværnskommandoen, og generalmajor Anders Rex med flyvernavnet ERA, som er chef for Flyverkommandoen. De øvrige deltagere var Hans Herluf Pedersen, forsvarschef Bjørn Bisserup og generalmajor Peter Boysen, som er chef for Specialoperationskommandoen. Disse personers deltagelse bekræfter generalmajor Anders Rex over for OLFI.

Artiklen fortsætter under grafikken …

Grafik: Gert Nielsen/OLFI

Derudover deltog ifølge OLFIs oplysninger også kronprins Frederik, som er selve omdrejningspunktet for møderne, foruden den pensionerede kontreadmiral og tidligere chef for Forsvarsakademiet, Nils Wang. Hans deltagelse er interessant, fordi han forlod Forsvaret i april 2018 og i dag er civil direktør i brancheforeningen Naval Team Denmark. Anders Rex har alene ønsket at bekræfte de militære deltagere i mødet. Selv ønsker Nils Wang hverken at af- eller bekræfte sin deltagelse.

»Det har jeg ingen kommentarer til, da jeg helt generelt ikke ønsker at dele med OLFI, hvem jeg mødes med og ikke mødes med,« skriver han i en sms til denne signatur.

Ingen problemer med personalets private bekendtskaber

Sammensætningen af mødedeltagerne er et nærmere studie værd. Det ligger fast, at mødedeltagerne er udvalgt på baggrund af deres embede. Den eneste under generalniveau er Hans Herluf Pedersen, som til gengæld er bindeleddet til kronprins Frederik. OLFI har ikke kunnet opklare, hvem der udvælger mødedeltagerne ud over værten og kronprinsen, men meget tyder på, at det gør forsvarschef Bjørn Bisserup.

Ifølge OLFIs oplysninger har der løbende været værnschefer med til møderne, men det ligger ikke fast, om generalmajor Michael Lollesgaard som nyudnævnt chef for Hæren ikke var inviteret eller blot var forhindret i at deltage. Han har ikke svaret på OLFIs forespørgsel. Andre forhold tyder på, at deltagelse i møderne kræver et personligt godt forhold til forsvarschefen. Således har tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen, som nu er tiltalt i en straffesag for tjenestemisbrug, så vidt vides aldrig deltaget i møderne. Det er samtidig kendt, at hverken han eller Michael Lollesgaard nogensinde har været med i inderkredsen omkring Bjørn Bisserup.

OLFI har spurgt forsvarsminister Trine Bramsen (S), om hun kender til det loge-lignende netværk, og om hun eller andre medlemmer af regeringen har godkendt det. Men hun meddeler gennem Forsvarsministeriets kommunikationschef, at hun ikke har nogen kommentarer. Noget tyder dog på, at logen har fundet sammen i en fælles forståelse om, at møderne skulle holdes hemmelige og have karakter af »privat arrangement« uden for referat.

Noget tyder videre på, at man nogle steder i Forsvarsministeriet har forståelse for dette private arrangement. Auditør Claus Risbjerg fra Forsvarsministeriets Auditørkorps er chef for Hans Herluf Pedersen, som han tillige er privat ven med efter deres fælles år på Grønland. Han ser ingen problemer i, at efterforskningschefen er løbende vært for forsvarstoppens møder med Danmarks kommende konge.

»Jeg skal afslutningsvis bemærke, at jeg ikke har fundet grundlag for at stille spørgsmål vedrørende mit personales rent private bekendtskaber,« skriver han i en mail til OLFI.

Et fatalt svigt og dårlig dømmekraft

Andre ser dog mere kritisk på de møder, som auditørkorpsets efterforskningschef er vært for i sit private hjem. Jørgen Albæk Jensen er professor i jura på Aarhus Universitet og ekspert i forvaltningsret. Ifølge ham er det netop lukketheden om møderne, der gør dem betænkelige.

»Det behøver ikke at være odiøst. Men regeringen burde vide, at den slags møder foregår, fordi man kan begynde at gisne om, hvad der bliver snakket om. Er det her en statshandling, så skal ministeren inddrages. Det er det måske ikke, men vi kan være relativt tæt på. Man kan meget vel tænke, at der foregår noget, som falder ind under begrebet statshandlinger. Derfor ville det være oplagt at orientere ministeren,« siger Jørgen Albæk Jensen.

I Odense ser Kurt Klaudi Klausen langt mere alvorligt på sagen. Han er professor i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, og ifølge ham foregår det normalt kun i diktaturstater, at den kongelige overmagt har en direkte kontakt med militæret. Og det er i hvert fald ikke noget, som man forbinder med det danske monarki.

»Derfor er det her ikke bare en uskyldig fejl. Det er en fatal brøler,« siger han og fortsætter:

»Det er meget betænkeligt og lugter langt væk af noget, som ikke tåler dagens lys, fordi det foregår skjult. Sagen er meget klar. Den absolutte inderkreds i Forsvaret skal ikke sidde med kronprinsen i hemmelige møder, hvor der ikke bliver skrevet referater. Det kan godt være, at det i virkeligheden er noget drengerøvsagtigt sammenkomst med en tidligere livvagt, der fungerer som kronprinsens nærmeste ven. Men det er ingen undskyldning. Kronprinsen må have fået en helt usædvanligt dårlig rådgivning, og han burde være advaret. Det er ganske ufatteligt, at hans nærmeste rådgiver ikke har sagt nej. Og jeg begriber slet ikke, at forsvarschefen sidder med i sådan et forum uden at stoppe det. Det er et fatalt svigt og dårlig dømmekraft,« siger Kurt Klaudi Klausen.

Jørgen Grønnegaard Christensen er professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, og han siger til OLFI, at forsvarschefens hemmelige loge »i den grad kommer bag på mig«. Også han retter skytset mod dem, som burde beskytte kronprinsen, men i stedet trækker ham ind i et selskab, hvor han slet ikke hører hjemme. Ud over forsvarschefen drejer det sig om kronprinsparrets hofchef, som hedder Christian Schønau. Han har en fortid som departementschef i Socialministeriet og havde det overordnede ansvar, mens den meget omtalte Britta Nielsen lænsede Socialstyrelsen for over 100 mio. kr.

»Har kronprinsen ikke nogle rådgivere, som kan fortælle ham, at han ikke kan deltage i sådan et forum? Kronprinsens hofchef har en fortid som departementschef, og han burde med den baggrund være den rette til at sikre mod, at kronprinsen lader sig involvere i den slags. Hofchefen er jo vant til at færdes i det politisk-administrative miljø, men det siger en del om styrken af hans politiske dømmekraft. For en tidligere departementschef burde alle alarmklokker ringe,« siger Jørgen Grønnegaard Christensen.

OLFI har kontaktet kongehuset og bedt om et interview med hofchef Christian Schønau. Men kongehusets kommunikationsafdeling meddeler i en kortfattet mail, at OLFIs »anmodning om interview desværre ikke kan imødekommes«.

Den normale kommandovej går gennem statsrådssekretæren

Det er ikke unormalt, at medlemmer af kongehuset har behov for at komme i kontakt med repræsentanter fra regeringen eller har specifikke ønsker om at møde navngivne personer i det danske samfund. Da går adgangen normalt via Hoffets kabinetssekretær, Henning Fode, til statsrådssekretæren, som også er departementschef i Statsministeriet. Det er for nu at blive i de militære termer den korrekte kommandovej for medlemmer af kongehuset.

Det er denne kommandovej, som hofchef Christian Schønau ser stort på ved at tillade kronprinsen at mødes direkte med forsvarschefen og Forsvarets ledelse uden at orientere regeringen. Og det er ikke første gang, at Christian Schønau har sat sine helt egne standarder for, hvordan han kan løse opgaven som hofchef for kronprinsparret.

Det er således mindre end et år siden, at Christian Schønau ifølge et omfattende kor af kritikere udviste en alvorlig mangel på dømmekraft, da han ved siden af jobbet som hofchef for kronprinsparret lod sig overtale til at blive bestyrelsesformand for Poul Due Jensens Fond, der ejer Grundfos. Kritikken var så overvældende, at han efter et par uger valgte at trække sig både fra bestyrelsen og posten som formand.

OLFI ville gerne have spurgt hofchefen, hvorfor han har godkendt, at kronprinsen mødes gedulgt og øjensynligt kontinuerligt med Forsvarets topledelse uden om regeringen. Men det emne ønsker hofchefen altså ikke at stille op til interview om.

Forsvarsledelsen holder studiekreds med Danmarks kommende konge

Ifølge professorerne ligger problemerne ikke kun i det konstitutionelle og statsretslige omkring kongehusets adgang til regeringen og her Forsvarets øverste ledelse. Noget helt andet er mødedeltagerne fra henholdsvis Forsvarsministeriets Auditørkorps i form af værten Hans Herluf Pedersen og en civil direktør fra en privat brancheorganisation i form af den pensionerede kontreadmiral Nils Wang fra Naval Team Denmark.

»Der er et spørgsmål om tavshedspligt i forhold til en civil direktør, der en gang har været noget i Forsvaret. Tavshedspligten er meget striks på det område, og der er meget strenge straffe for at bryde tavshedspligten. Hvis man fortæller åbenlyse militære hemmeligheder til en mand, der fungerer i det private erhvervsliv, så har man brudt tavshedspligten. Man kan samtidig frygte, at forummet bliver brugt til at lave lobbyvirksomhed for hans organisation,« siger juraprofessor Jørgen Albæk Jensen.

Kurt Klaudi Klausen fra Odense er helt enig og forklarer det med den manglende vished om, hvad netværket egentlig diskuterer.

»Det kan være, at efterforskningschefen kan bruge møderne som en slags early warning, som auditørkorpset kan bruge til at gå ind i aktuelle sager på tidligere tidspunkter end uden netværket. Men hvis man har brug for at sidde sammen og tale om udfordringer i systemet, skal det foregå i et forum, hvor det ligger i faste rammer, og hvor der bliver taget referat. Ellers kan man i offentligheden kun spekulere på, at der er en hemmelig dagsorden eksempelvis om, hvem der skal have hvilke stillinger. Vi skal ikke være naive. Selvfølgelig er der netværk både i det private og i det offentlige. Men det her er formaliseret og af en anden karakter, og derfor er det så alvorligt. Det er sprængfarligt. Og det er ganske enkelt uforståeligt, at kronprinsens rådgivere ikke har sagt det til ham. Eller at kronprinsen ikke selv kan se det – han har trods alt læst statskundskab i Aarhus,« siger Kurt Klaudi Klausen.

Når Forsvarsministeriet ikke ønsker at udtale sig om sagen, kan man passende spørge professor Jørgen Grønnegaard Christensen, hvordan en minister kan tænkes at reagere på oplysningerne om forsvarschefens hemmelige netværk. Og han er ikke i tvivl.

»Forsvarsministeren og regeringen vil sige, at det ikke er acceptabelt i et parlamentarisk system som det danske, at forsvarschefen deltager i et privat og tilsyneladende organiseret diskussionsforum, hvor Forsvarets ledende officerer holder studiekreds med Danmarks kommende konge.«