Sagen om mulig nepotisme i Forsvarets top rykker nu helt ind i Forsvarsministeriets departement. Såvel departementet som direktøren i Forsvarsministeriets Personalestyrelse handlede ifølge to juraprofessorer i strid med forvaltningsloven, da direktørens ægtefælle i august blev beordret i en eftertragtet stilling, som aldrig blev slået op. Det viser svar på aktindsigt.

I august undlod direktør Laila Reenberg fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse at underrette sin foresatte myndighed, da direktørens egen ægtefælle fik en af de mest eftertragtede stillinger i Søværnet. Den 21. august kunne OLFI på baggrund af et kort telefoninterview med Laila Reenberg fortælle, at direktørens mand – kommandør Anders Friis – var blevet beordret i stillingen som chef for 2. Eskadre, uden at denne havde været slået op i fri konkurrence.

I den forbindelse erklærede Laila Reenberg, at hun intet havde haft med beslutningen at gøre.
»Hver gang, at det handler om Anders, er jeg ude af det. Jeg kender udmærket alle regler om habilitet. Jeg holder min sti ren,« sagde Laila Reenberg dengang til OLFI.

Læs også: Kommandør Anders Friis beordret som ny chef for 2. Eskadre

Men direktøren orienterede ikke Forsvarsministeriets departement om beordringen, som vakte højlydt postyr og debat internt i Forsvaret pga. den private relation mellem personaledirektøren og kommandøren, og fordi stillingen ikke blev slået op. Den manglende orientering fremgår af et svar på aktindsigt, som OLFI har stilet til Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

»Direktør Laila Reenberg har ikke sendt en skriftlig erklæring om inhabilitet til Forsvarsministeriet. Forsvarsministeriet er således allerede bekendt med direktørens relation til kommandør Anders Friis,« skriver personalestyrelsen.

Læs også: Anklager om nepotisme og magtmisbrug mod hærchef og generalmajor

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om hærchef og generalmajor Hans-Christian Mathiesens håndtering af et kæresteforhold – nu ægteskab – med en yngre og kvindelig major …

Sagen har fået fornyet opmærksomhed efter denne uges store fokus på mulig nepotisme i Forsvarets top. Onsdag meddelte Forsvarsministeriet, at hærchef Hans-Christian Mathiesen var blevet fritaget for tjeneste på grund af mistanke om nepotisme og brud på forvaltningsloven, at Auditørkorpset havde indledt en undersøgelse af sagen, og at forsvarschef Bjørn Bisserup – efter at have forsvaret sin hærchef og erklæret fuld tillid til generalmajoren – var blevet beordret til at aflevere en redegørelse. Den aktuelle sag trækker tråde til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, som altså også har problemer med habilitetsreglerne.

Den inhabile skal underrette sin foresatte myndighed

Ifølge to juraprofessorer brød Laila Reenberg – som den øverste HR-ansvarlige for Forsvarsministeriets flere end 20.000 medarbejdere – forvaltningslovens § 6 i forbindelse med beordringen af hendes ægtefælle i den eftertragtede stilling i august. Den nævnte paragraf i forvaltningsloven siger, at personer bekendt med egen inhabilitet »skal snarest underrette sin foresatte myndighed herom«. I stedet for – som forvaltningsloven foreskriver – at underrette opad, sendte Laila Reenberg sagen nedad ved at bede sin vicedirektør, oberst Peter Wass, om at håndtere sagen.

Læs også: Forsvarsministeriet fritager hærchef H.-C. Mathiesen for tjeneste

Men den går ikke, mener Sten Bønsing. Han er professor i jura ved Aalborg Universitet og en af landets førende eksperter i forvaltningsret og embedsmisbrug. Ifølge ham er det uomtvisteligt, at Laila Reenberg var inhabil i sagen om beordring af sin egen ægtefælle i en eftertragtet stilling i Søværnet.

»Laila Reenberg har pligt til at underrette op i systemet. Det er ikke tilstrækkeligt, at hun giver besked til sin underordnede vicedirektør,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om ledelseseksperternes kontante råd til Anders Friis og Laila Reenberg …

Men det er såvel personaledirektør Laila Reenberg som Forsvarsministeriets departement ikke enige i.

»Forsvarsministeriets Personalestyrelse finder, at de forvaltningsretlige regler vedrørende inhabilitet er overholdt. Forsvarsministeriet, som er personalestyrelsens overordnede myndighed, er således bekendt med direktør Laila Reenbergs relation til kommandør Anders Friis. Laila Reenberg har ikke på noget tidspunkt deltaget i behandlingen af indstillingen til Forsvarsministeriet om kommandør Anders Friis’ beordring i stillingen som chef for 2. Eskadre. Der er således ikke tale om ”manglende underretning til Forsvarsministeriet” om direktørens inhabilitet i sager, der vedrører hendes mand,« skriver personalestyrelsen i et skriftligt svar til OLFI.

Direktøren må selv være klar over sin inhabilitet

Efterfølgende har OLFI bedt om et interview med fungerende afdelingschef Grith Sandst Poulsen fra koncern-HR i Forsvarsministeriets departement. Men i et skriftligt svar henviser ministeriet til det svar, som OLFI modtog fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Og det svar er ifølge Sten Bønsing ikke godt nok.

»Laila Reenberg må jo i sagens natur selv være af den opfattelse, at hun er inhabil i den sag, du omtaler. Ellers havde hun ikke ændret på den normale procedure og ladet vicedirektøren overtage. Hun kan efter min opfattelse ikke blot lægge til grund, at ministeriet generelt er bekendt med hendes familieforhold. Efter min opfattelse skal der tages stilling til inhabiliteten konkret fra sag til sag. Der skal gives underretning til ministeriet i hver sag. Ministeriet skal træffe beslutning om, hvordan sagen skal håndteres, eksempelvis om vicedirektøren kan indgive indstilling,« siger Sten Bønsing.

Læs også: Personalestyrelsen kalder ny chef for 2. Eskadre rette mand på rette tid

Sten Schaumburg-Müller er professor i jura ved Syddansk Universitet, og han er helt på linje med sin kollega i Aalborg. Ifølge ham burde personaledirektøren underrette ministeriet fra sag til – netop så man altid kan gå tilbage og se, hvordan en aktuel sag er håndteret efter forvaltningslovens forskrifter.

Artiklen fortsætter under grafikken …

Uddrag af Forvaltningsloven. Klik på billedet for at læse hele teksten på retsinformation.dk …

»Det fremgår klart af forvaltningslovens § 6, at man skal underrette sin foresatte om forholdet. Hvis hun ikke har orienteret sin foresatte, er det helt oplagt i strid med forvaltningsloven. Den foresatte myndighed skal tage stilling til, om direktøren er inhabil – hvilket er ret åbenlyst her – og beslutte, hvordan sagen skal forvaltes. Det er ikke direktørens egen beslutning, om hun er inhabil. Hvis hun selv har ordnet sagen, ser det ikke godt ud, for det skal hun slet ikke være involveret i,« siger Sten Schaumburg-Müller.

Ministeriets og personalestyrelsens manglende ageren er ikke godt

Hvor overraskende er det, at hun som øverste HR-chef, direktør og forvalter af samtlige flere end 20.000 ansatte i Forsvarsministeriet ikke kan finde ud af det – og at Forsvarsministeriets departement, som jo så øjensynligt også kender til den ægteskabelige relation, ikke bryder ind og forlanger en skriftlig underretning eller et notat om sagen?

»Det er ikke godt. Hvis det forholder sig sådan, at den potentielt inhabile ikke har orienteret sin foresatte om sin eventuelle inhabilitet, er det et brud på forvaltningsloven. Det står højt og larmende i forvaltningslovens § 6.«

Læs også: General og admiral forsvarer beordring af direktørs kommandør-ægtefælle

Laila Reenberg siger, at departementet godt ved, at hun er gift med Anders Friis, og at hun derfor ikke behøver at underrette departementet?

»Det kan man ikke undslå sig. Der skal jo ligge et notat eller en skriftlig underretning. Hun må ikke træffe en beslutning om det. Det står meget klart i loven.«

Forsvarsministeriets Personalestyrelse henviser til, at det i sager for kommandører og opefter altid er Forsvarsministeriets departement, som har afgørelseskompetencen. Samtidig har forsvarschef Bjørn Bisserup godkendt beordringen. Men de forhold spiller ifølge de to juraprofessorer ingen rolle, al den stund at Forsvarsministeriets Personalestyrelse indstiller til departementet, hvad afgørelsen skal være. I sagen om kommandør Anders Friis var det direktørens mest betroede medarbejder i form af vicedirektør og oberst Peter Wass, der indstillede i sagen.

»Det følger ombudsmandens praksis, at i de situationer, hvor en chef er inhabil, så skal sagen underkastes en ekstra grundig behandling og vurdering, og der skal tages notater, som tydeliggør, hvordan sagen er blevet behandlet. Normalt vil det være den rigtigste procedure i en sag som denne, at hele sagen overlades til departementet, da det i mange tilfælde vil være godt klædt på til at træffe afgørelse eventuelt efter en ekstra grundig sagsoplysning,« siger Sten Bønsing.

OLFI har bedt om et interview med direktør Laila Reenberg, men hun ønsker ikke at svare på spørgsmål i sagen.

RETTELSE: Artiklens rubrik lød oprindeligt “Personaledirektør brød loven, da … “. OLFI har den 2. november tilføjet “Professorer: Direktør brød loven, da … “. Årsagen er, at det det er juraprofessorernes vurdering, at personaledirektøren brød loven.