LONG READ: Hærchef og generalmajor Hans-Christian Mathiesens kæresteforhold og nu ægteskab med en yngre kvindelig officer har martret Hærstaben og Hæren gennem flere år. Kilder anklager hærchefen for magtmisbrug og nepotisme, men efter OLFIs intense research har han nu fjernet hustruen fra Hæren og er ikke længere chef for hendes chefer. Juraprofessor mener, at generalmajoren har brudt forvaltningsloven gentagne gange, og en professor i offentlig ledelse taler om en »syg ledelseskultur i Forsvaret«.

Mere end 14 måneder. Så længe har hærchef og generalmajor Hans-Christian Mathiesen afvist at stille op til et interview om den sag, som OLFI i dag vælger at beskrive. Men den første fredag i oktober var han pludseligt klar – på telefon fra Washington. Sådan da.

»Jeg udtaler mig ikke i personsager«. »Det har du fået svar på«. »Jeg henholder mig til det svar, som er afgivet«. »Det ved jeg ikke«. »Det kan jeg ikke huske. Og i øvrigt må du kigge i de svar, som du allerede har modtaget«. »Du bliver ved med at spørge til noget, som jeg ikke har været involveret i«. »Jeg vil ikke komme ind på, hvad vi taler om hjemme hos os selv«. »Jeg tror lige, at jeg har svaret på det spørgsmål«.

Efter at være gledet af på de fleste spørgsmål slap tiden hurtigt op i den travle generals pressede kalender.
»Jeg bliver nødt til at sige til dig, at tiden er ved at være gået i forhold til, hvad jeg har mulighed for at afsætte af tid til denne samtale.«

Jeg har en del flere spørgsmål. Får jeg mulighed for at stille dem, eller får jeg ikke mulighed for at stille dem?
»Det ved jeg ikke. Ind til videre har jeg nu stillet op.«

Og jeg har bedt dig om at stille op til et yderligere interview på et senere tidspunkt (for at svare på de resterende spørgsmål, red.). Så beder jeg dig bare om at svare på, hvornår det kan lade sig gøre?
»Det kan jeg ikke vide på nuværende tidspunkt.«

Så jeg får ikke svar på yderligere spørgsmål?
»Nej. Det gør du ikke. Det gør du ikke. Farvel.«

Og så lagde generalmajoren røret på.

Oprørsstemning i hele Hæren

Lad det være sagt med det samme. Det er en delikat sag, som OLFI i dag vælger at beskrive. Den handler om kærlighed mellem to mennesker, som bor og arbejder sammen. Den slags forhold er historien rig på – også i Forsvaret, hvor mange i uniform deler både arbejdsplads og ægteseng. De fleste gør det dog på en måde, så kærligheden holdes privat bag hjemmets fire vægge for at undgå murren i krogene, sladder og rygter blandt kolleger, chefer og underordnede.

Samme forsigtige tilgang til et parforhold med en kollega kan man imidlertid ikke beskylde hærchef og generalmajor Hans-Christian Mathiesen for at udleve. Generalmajoren går i daglig tale under forkortelsen ”HC”. Han er tidligere kommunikationschef i Forsvaret og blev for år tilbage kæreste med LGV – en underordnet, kvindelig officer, som i dag har rang af major, og som de seneste år har arbejdet i Hærstaben i Karup under generalen. I foråret blev de gift, og de bærer i dag begge navnet Mathiesen.

OLFI har til denne artikel talt med en lang række kilder, som beskriver et yderst problematisk parforhold internt i Hærstaben, som har resulteret i, hvad man bedst kan betegne som en undergravning af tilliden til Hærens ledelse. Men forholdet mellem Hans-Christian Mathiesen og hans kæreste – nu hustru – rummer derudover en lang række hændelser, som har været med til at gøre kollegernes syn på parforholdet anstrengt. Men hvad handler den historie så om? Det skrev en anonym kilde i et fysisk brev stilet til OLFI i forsommeren 2017.

»Hvad, der formentlig er strafbart, er generalens åbenlyse og ekstreme nepotisme. For at fremme sin samleverskes karriere, har han taget meget lidt appetitlige skridt. Det er helt uhørt, og det har skabt oprørsstemning blandt både hendes jævnaldrende (hendes konkurrenter) og alle andre. Dårlig ledelse er ikke ulovligt. Men det er særdeles betænkeligt, at Forsvarets øverste ledelse ikke gør noget ved forholdet,« skrev kilden.

Fru Mathiesen arbejder ikke længere i Hæren

Researchen til denne historie påbegyndte OLFI i sommeren 2017 og ytrede i den forbindelse ønske om et interview med såvel hærchef Hans-Christian Mathiesen som hans daværende kæreste. Indledningsvis fik OLFI lovning på et interview med kæresten, men siden ændrede hun holdning på baggrund af et råd fra pressesektionen i Værnsfælles Forsvarskommando.

»I forhold til interview med LGV og chefen for Hærstaben har de, efter råd fra Pressesektionen, valgt at sige nej tak, da der er tale om private forhold.«

OLFI har derfor begæret en del aktindsigter og stillet en lang række spørgsmål af faktuel karakter per mail, som er blevet besvaret med såkaldte myndighedssvar. Svartiden har typisk været adskillige uger og i flere tilfælde over en måned. Besvarelserne har som oftest resulteret i yderligere spørgsmål, og på den måde er månederne gået, ligesom indgåelsen af et nyt forsvarsforlig forsinkede researchen. Så sent som den 20. juni i år sendte OLFI en mail til Hærstaben med 13 spørgsmål, men der kom først svar næsten to måneder senere – den 17. august – efter tre rykkere og en klage til Folketingets Ombudsmand.

Da OLFI i slutningen af september vurderede at have dokumentation nok til at skrive historien, fik generalmajor Hans-Christian Mathiesen et sidste tilbud om at stille op til interview. Det tog han imod, og han havde i den forbindelse et vigtigt svar på hvorfor:

»Den korte version er, at jeg er klar over, at mit private forhold til LG Mathiesen har medført spekulationer. Det fortjener ingen. Det er skidt for os alle, og det er der nu gjort noget ved. Så LG Mathiesen er ikke længere tjenestegørende i Hæren, og jeg er ikke længere chef for hendes chefer.«

Det kræver en forklaring, og den kommer her.

Ændrede optagelseskriterier i det skjulte

2014 var et særligt år i den danske hær. Efter mere end 10 års krig vendte de sidste danske kamptropper i maj hjem fra Helmandprovinsen i Afghanistan. Det skete stort set samtidig med, at Forsvarsakademiets optagelsesudvalg på Svanemøllens Kaserne den 14. maj skulle afgøre, hvem som ville blive optaget på den nyoprettede Master i Militære Studier (MMS). Uddannelsen afløste det hidtidige stabskursus og udgjorde sammen med Operations- og Føringsuddannelsen (OFU) det, som før i tiden gik under navnet VUT-II (Videreuddannelse Trin 2). Den nye masteruddannelse er en af de fineste uddannelser i Forsvaret, og lige som sin forgænger er MMS i dag et nødvendigt adgangskrav til de højeste militære embeder i de væbnede styrker fra niveau af oberstløjtnant og opefter.

Af samme årsag er det kun de dygtigste og allerbedst kvalificerede officerer fra alle tre værn, som bliver optaget. Konkurrencen er hård og kriterierne klare. Da Hæren siden krigen på Balkan i begyndelsen af 1990’erne har udsendt hundredevis af unge premierløjtnanter og kaptajner til missioner i Bosnien, Kroatien, Makedonien, Kosovo, Afghanistan, Irak, Mali og Sudan har det siden dengang været et ufravigeligt krav fra hærledelsen, at officerer fra Hæren skulle have erfaring fra internationale missioner. Eller rettere – det skulle de lige ind til 2014.

»Ja. Jeg kan huske så meget, at i forbindelse med at vi kommer hjem fra Afghanistan, bliver det gjort til genstand for drøftelse i Hærens ledelse, om det stadigvæk og fortsat skal være et ubetinget krav,« siger generalmajor Hans-Christian Mathiesen, som dengang var oberst og stabschef (næstkommanderende) i det daværende Hærens Operative Kommando.

Artiklen fortsætter under billedet …

20181009 hans christian mathiesen
Generalmajor Hans-Christian Mathiesen har været chef for Hærstaben siden 1. oktober 2014. Foto: Forsvaret

Selv om de sidste kamptropper fra Helmand altså endnu ikke var kommet hjem dengang i det tidlige forår 2014, og Hæren stadig deltog i en række internationale missioner rundt om i verden, skulle kravet om international tjeneste væk. Og det skulle åbenbart gå stærkt. Men det blev ikke meldt officielt ud, at Hæren i foråret 2014 ændrede på kriterierne for optagelse på den helt afgørende uddannelse for at komme til tops i det militære hierarki. Derfor vidste ansøgerne fra Hæren heller ikke, at international erfaring ikke længere var et ubetinget krav, eller – det var der åbenbart én, der gjorde.

Ved ansøgningsfristens udløb lå Hans-Christian Mathiesens kærestes navn blandt de 155 ansøgere til en plads på Master i Militære Studier. LGV havde gået på officersgrunduddannelsen (OGU) i perioden fra 2000-2003, og efter endt Videreuddannelse Trin 1 (VUT-1) og udnævnelse til kaptajn, havde hun fungeret som chef for to værnepligtige basisuddannelsesbatterier ved Danske Artilleriregiment i en samlet periode på halvandet år fra 2010 til 2012. I vinteren 2014 arbejdede hun i det daværende Forsvarets Personeltjenestes HR-Partnerelement i Hærstaben, hvor hun gennem arbejdet med personelforvaltning havde fået et godt indblik i Hærens organisation, virke og fremtidige opgaveløsning, lige som hun havde fået indsigt i Forsvarets HR-strategi. Men hun havde aldrig været udsendt i en international mission og var derfor – troede hendes jævnaldrende kolleger – slet ikke i spil til denne yderst eftertragtede uddannelse for de skarpeste hjerner i Forsvaret. Men de skulle blive klogere. 

Sådan noget svineri

I 2014 var der 50 pladser på det nyoprettede Master i Militære Studier, og af dem var 25 allokeret til Hæren. Men da 12 hærofficerer allerede var sikret en plads på MMS gennem deres optagelse på Operations- og Føringsuddannelsen i 2013/2014, var der reelt set bare 13 pladser til de 97 ansøgere fra Hæren. OLFI har talt med kilder, som forud for afgørelsen om kandidaternes optagelse på MMS i 2014 havde indsigt i processen for Hæren. Ifølge den ene kilde stod LGV på bruttolisten over ansøgere, men ikke på den prioriterede liste med navnene på de 13 kandidater, som stod til at blive optaget fra Hæren. Pludselig skete der imidlertid bemærkelsesværdige ting, som fik kilden til at gå til sin egen chef. Overfor denne sagde kilden ifølge eget udsagn:

»Hvis LGV bliver optaget på MMS, siger jeg op!«

Kort tid efter stod LGV på den prioriterede liste fra Hæren, og da optagelsesudvalget ved Forsvarsakademiet den dag i maj 2014 havde voteret, var LGV blandt de 13 optagne hærofficerer på Master i Militære Studier. Da listen over optagne blev kendt, sagde OLFIs kilde sit job i Forsvaret op.

»For mig var det indsigten i, hvordan tingene rent faktisk foregår i Forsvaret, der gjorde udslaget. Det kunne jeg slet ikke have. Jeg havde det fysisk dårligt over at være vidne til, hvad der foregik. Jeg kunne slet ikke rumme sådan noget svineri. Som soldat nytter det ikke noget at have integritet, hvis man arbejder i et system, som er fuldstændigt blottet for det. Derfor var det ikke svært for mig at stoppe. Oplevelsen med LGV var bare det sidste søm i ligkisten – om end et meget stort søm,« siger kilden.

En anden kilde fortæller, hvordan oberst Hans-Christian Mathiesen spillede en hovedrolle i prioriteringen af listen over Hærens kandidater til optagelse på Master i Militære Studier i 2014.

»Vi undrede os over, hvordan HC kunne være med helt inde i hjertet af processen, når han samtidig delte seng og spisebord med en af kandidaterne på listen. HC kørte løbet helt frem til en dag eller halvanden før, at optagelsesudvalget skulle træde sammen. Han erklærede sig inhabil så sent, at man ikke længere kunne nå at ændre på prioriteringen. Jeg husker min forargelse, og hvordan jeg tænkte, at det var godt nok smart gjort. Han promoverede sin kæreste hele vejen frem i bussen, og så trak han sig få timer inden afgørelsen,« siger kilden, hvis informationer afstedkommer et vigtigt spørgsmål til Hans-Christian Mathiesen:

Da LGV søgte om optagelse på Master i Militære Studier i 2014, arbejdede du stadig som stabschef i Hærens Operative Kommando. Havde du, inden du erklærede dig inhabil, nogen som helst indflydelse på, hvem som skulle optages på MMS?
»Det har du fået svar på,« siger Hans-Christian Mathiesen.

Men det har hærchefen ikke ret i. »Generalmajor H.-C. Mathiesen var ikke med i optagelsesnævnet,« skrev Hærstaben i et myndighedssvar til OLFI den 27. september 2017 uden at svare på, om han havde indflydelse på valget.

Nu spørger jeg dig her?
»Jeg henholder mig til det svar, som er afgivet,« siger Hans-Christian Mathiesen i telefonen.

For at kontrollere kildens oplysninger om tidspunktet for Hans-Christian Mathiesens erklæring om inhabilitet har OLFI søgt aktindsigt i denne hos Hærstaben. Men …

»Der har ikke kunnet findes dokumenter, der viser denne erklæring om inhabilitet,« skriver Værnsfælles Forsvarskommando i en mail til OLFI den 17. august 2018.

Professor ser kærestes optagelse på MMS som nepotisme

Det er en interessant oplysning af flere årsager. I forvaltningslovens § 3 står der, at man »er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald«, og videre i stk. 2 at dette også gælder ægtefæller og kærester. I § 6 kan man læse, at man »snarest« skal »underrette sin foresatte inden for myndigheden herom,« såfremt man mener at være inhabil. Sten Bønsing er professor i jura på Aalborg Universitet og ekspert i forvaltningsret og embedsmisbrug. Han forklarer gerne, hvad det betyder.

»Det vil sige, at Hans-Christian Mathiesen skal orientere forsvarschefen om, at han er inhabil. I denne orientering skal han forklare, hvorfor han mener at være inhabil og samtidig beskrive detaljeret, hvordan han har løst problemet – eksempelvis ved at holde sig på lang afstand af processen. Når optagelsesudvalget på Hærstabens indstilling så vælger at optage den person, som er årsag til inhabiliteten, skal hærchefen være ekstra omhyggelig med at forklare, hvorfor denne person er kvalificeret,« siger han.

Spørgsmålet er så, hvornår man skal erklære sin inhabilitet, og kan man vente til sidste øjeblik, som kilden beskriver? Nej, siger professor Sten Bønsing.

»Ved inhabilitet er konsekvensen, at man skal holde sig ude af en hver del af sådan en sag. Det betyder, at man skal holde sig fra alt, der har at gøre med forberedelse, udvalgsbehandling, bevillinger og alt muligt andet. Det er ikke tilstrækkeligt, at man alene holder sig ude af det formelle ansættelsesudvalg, eller at man erklærer sig inhabil i forbindelse med den enkelte beslutning. Man skal helt ud af et hvert administrativt forberedende skridt. I dette tilfælde skulle det ske, da hærchefen bliver klar over, at hans kæreste ville søge om optagelse på MMS,« siger Sten Bønsing.

Hvad er din vurdering af Hans-Christian Mathiesens ageren, såfremt han har optrådt, som kilderne beskriver?
»Så har han handlet i strid med inhabilitetsreglerne.«

Hvad betyder det?
»Det vil sige, at der er grundlag for en disciplinær reaktion og i princippet også en strafferetlig sanktion. Men sidstnævnte er nok ikke sandsynligt i dette tilfælde.«

Artiklen fortsætter under grafikken …

Skærmbillede 2018 10 14 kl. 10.58.24
Uddrag af Forvaltningsloven. Klik på billedet for at læse hele teksten på retsinformation.dk …

For at kontrollere oplysningerne om kvalifikationerne hos de optagne på VUT-II og MMS spurgte OLFI i efteråret 2017 Forsvaret om, hvor mange officerer fra Hæren der i perioden 2007-2017 er blevet optaget på disse to uddannelser uden at have erfaring fra en udsendelse i en international mission. I et skriftligt svar oplyser Forsvaret, at det »ikke er muligt med få og enkle kommandoer at trække en oversigt tilbage fra 2007«. Men siden 2014 er kun én officer fra Hæren uden erfaring fra en udsendelse i en international mission optaget på Master i Militære Studier. Hærofficeren er hærchef Hans-Christian Mathiesens kæreste, LGV.

OLFI har spurgt Sten Bønsing, om han mener, at generalmajor Hans-Christian Mathiesen i tilfældet med LGVs optagelse på Master i Militære Studier udøver nepotisme. Det betyder ifølge definitionen i Gyldendals ”Store Danske”, at »en person tilgodeser og foretrækker slægtninge og venner frem for andre, især ved besættelse af stillinger i det offentlige«. Men nepotisme er ikke et juridisk begreb, og det kan professoren derfor ikke sige noget om. Det kan til gengæld Anders Drejer, som er professor i økonomi og ledelse i den offentlige forvaltning. Han tøver ikke med at kalde Hans-Christian Mathiesens ageren for nepotisme. Men Anders Drejer er hverken overrasket eller rystet.

»Jeg har oplevet for mange topchefer, som ikke kan styre sig selv, og det kan Hans-Christian Mathiesen tydeligvis heller ikke. Ud fra dit materiale er det uomtvisteligt, at LGV ikke kan være optaget på MMS, uden at nogen har hjulpet hende. Han var åbenbart med i processen meget langt, ind til han i sidste øjeblik erklærer sig inhabil. Det lugter langt væk. Hvis der var en god forklaring, skulle man nok have meldt den ud med dokumentation for, hvorfor hun var kvalificeret. Det vælger man ikke at gøre. Går den, så går den, og det gjorde den jo åbenbart langt hen ad vejen. At LGV kan blive optaget på MMS uden international erfaring er enormt negativt og demotiverende for alle hærofficerer, som kunne kandidere til pladsen.«

Genopslog ikke stillingen – den fik kæresten

Et halvt år efter LGVs overraskende optagelse på Master i Militære Studier blev Hærens Operative Kommando den 1. oktober 2014 nedlagt og erstattet af Hærstaben. I den forbindelse blev Hans-Christian Mathiesen udnævnt til generalmajor og ny chef for Hærstaben. Som noget af det første besluttede han sig for at oprette projektkontoret ”Hærens Soldater 2025”, som havde til formål »at udvikle, implementere og koordinere tiltag, der skal sikre bred rekruttering til samt fastholdelse og udvikling af personel i Hæren frem mod 2025«.

Som et led i projektet besluttede Hærstaben at oprette en sagsbehandlerstilling i løngruppe 5 svarende til majorer og orlogskaptajner. Af stillingsopslaget kunne man i december 2015 læse, at »vi forventer, at du har gennemført Videreuddannelse Trin II (stabskursus) eller andet tilsvarende kursus. Er du elev på Forsvarsakademiet med henblik på gennemgang af Master i Militære studier, kan du ansættes mod, at der indgås en uddannelsesaftale. Vi forventer, at du har et godt og bredt kendskab til Hærens organisation, virke og fremtidige opgaveløsning, ligesom du har en god indsigt i Forsvarets HR-strategi. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for personelforvaltning«.

Ifølge en lang række kilder, som OLFI har talt med, rystede mange opgivende på hovedet, da stillingen blev slået op.

»Det var åbenlyst, at den stilling var designet til HC’s kæreste. Man kunne derfor lige så godt lade være med at søge den,« siger en officer i Hæren.

Ved ansøgningsfristens udløb den 15. januar 2016 kunne projektkontoret ”Hærens Soldater 2025” samle ansøgningerne sammen og begynde arbejdet med at vurdere kandidaterne. Eller det vil sige kandidaten, for der var ifølge et myndighedssvar fra Hærstaben kun én ansøger i bunken. Det var Hans-Christian Mathiesens kæreste, LGV. OLFI har derfor spurgt i Hærstaben, om stillingen blev genopslået på grund af det lave ansøgertal.

»Nej, stillingen blev ikke genopslået. Major LGV fik stillingen efter en konkret vurdering af majorens kompetencer set i forhold til funktionskravene, som bl.a. er beskrevet i jobopslaget. Vurderingen blev foretaget af ansættelsesudvalget på baggrund af en ansættelsessamtale. Da majoren vurderedes at kunne opfylde kravene til funktionen, blev der ikke fundet behov for at genopslå stillingen,« skriver Hærstaben i en mail til OLFI den 1. februar 2018.

Udtaler sig ikke om samtaler i privatlivet

Nu kunne det være interessant at høre Hans-Christian Mathiesen, om han i forbindelse med oprettelsen af projektkontoret ”Hærens Soldater 2025” talte med sin kæreste LGV om stillingen og muligheden for at søge den. Måske han lige frem talte med hende om, hvad hun skulle skrive i sin ansøgning, så ansættelsesudvalget under Hans-Christian Mathiesen ville ansætte LGV i stillingen?

Talte du på noget tidspunkt inden ansøgningsfristens udløb med LGV om denne stilling?
»Det husker jeg ikke, og ellers henholder jeg mig til de svar, som vi har givet,« siger Hans-Christian Mathiesen.

Så du har ikke givet hende nogle gode råd om, hvad hun skulle skrive i sin ansøgning?
»Igen, jeg henholder mig til de svar, som jeg har givet.«

Har LGV på noget tidspunkt talt med dig privat om at søge stillingen i projektkontoret ”Hærens Soldater 2025”?
»Jeg udtaler mig overhovedet ikke om, hvad der foregår i vores privatliv. Det er overhovedet ikke relevant for, hvad der foregår i denne samtale.«

Kan du afvise, at I på noget tidspunkt har talt privat om, at LGV skulle have den stilling?
»Jeg vil ikke komme ind på, hvad vi taler om hjemme hos os selv.«

Var du på noget tidspunkt i tvivl om, at hun ville få stillingen?
»Jeg tror lige, at jeg har svaret på det spørgsmål.«

Hans-Christian Mathiesen mener altså, at han allerede har svaret på disse spørgsmål. Det kan OLFI hermed afkræfte, idet OLFI aldrig har stillet ovenstående spørgsmål til Hærstaben. Ifølge et myndighedssvar fra Værnsfælles Forsvarskommando den 17. september 2017 bestod ansættelsesudvalget i forbindelse med sagsbehandlerstillingen i ”Hærens Soldater 2025” af tre personer. Det var oberstløjtnant Bjarne Møller, som var chef for ledelseselementet i Hærstaben, oberstløjtnant Anders B. Olesen, der var udset som chef for projektet, og oberst Keld Robert Christensen, som er vicechef i Hærstaben. Men det interessante er, hvorvidt hærchef og generalmajor Hans-Christian Mathiesen havde indflydelse på ansættelsen af sin egen kæreste i en stilling under sig selv.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge dig om ansættelsesudvalget, da hun blev ansat. Havde du selv som chef for Hærstaben nogen som helst indflydelse på, hvem der blev ansat i stillingen?
»Det har vi allerede svaret på, og svaret er nej. Jeg kan ikke være involveret i noget, der vedrører min egen private relation til nogen, der indgår i en privat relation til mig. Så er jeg inhabil.«

Tror du, at Bjarne Møller, Anders B. Olesen og Keld Christensen på nogen måde kan have oplevet et pres for at ansætte LGV, som var din kæreste og boede privat sammen med deres egen chef?
»Hvor skulle jeg kunne vide det fra? Nu kører vi videre i spørgsmål, og jeg har lige tilkendegivet, at min tid gået. Så vi bliver desværre nødt til at slutte nu.«

Overvejede du på noget tidspunkt, om det kunne opfattes som et problem at ansætte LGV i en stilling under dig selv?
»Du er ikke indforstået med, at vi siger farvel? Jeg er nødt til at henholde mig til, at jeg har et andet program, som jeg må prioritere nu,« siger generalmajor Hans-Christian Mathiesen.

Hævede den fælles husstandsindkomst med næsten 90.000 kr.

Ligesom i sagen om LGVs optagelse på Master i Militære studier mener juraprofessor Sten Bønsing ikke, at der er tvivl om Hans-Christian Mathiesens inhabilitet i forhold til ansættelsen af LGV i det projektkontor, som hærchefen selv havde oprettet.

»Hvis der kun var én ansøger, og det var hærchefens kæreste, har hærchefen på grund af sin inhabilitet pligt til at orientere opad i systemet. Jeg må mene, at hærchefen i dette tilfælde skal orientere forsvarschefen om, at der kun var én ansøger, og at det var hærchefens kæreste. Den pligt har han, fordi der kan brede sig den mistanke, at organisationen træffer den afgørelse, der var mest favorabel for hærchefen.«

Og hvis han ikke har sendt sådan en orientering?
»Så er det i strid med de gældende regler for inhabilitet, og det er i sig selv principielt en tjenesteforseelse,« siger Sten Bønsing.

OLFI har på baggrund af Sten Bønsings oplysninger søgt aktindsigt i Hans-Christian Mathiesens eventuelle underretning til forsvarschefen om sin inhabilitet. Men »Værnsfælles Forsvarskommando har ikke identificeret dokumenter omfattet af anmodningen,« skriver kommandoen i et svar til OLFI den 18. oktober i år.

Professor Anders Drejer mener heller ikke, at der er tvivl om Hans-Christian Mathiesens inhabilitet ved ansættelsen af LGV i en stilling under hærchefen. Og ikke nok med det.

»Jeg ved ikke hvor mange andre, der har den helt unikke profil som hende. Men der er ikke mange majorer til en stilling i Karup, som kræver indsigt i Forsvarets HR-strategi og erfaring inden for personelforvaltning. Specielt ikke blandt dem, som har været i krig og været på den samme MMS-uddannelse som LGV. For mig at se, er der ikke tvivl om, at det her er nepotisme. Det opslag er skrevet til hende, og så får hun selvfølgelig også jobbet,« siger han.

Således fik LGV stillingen som sagsbehandler i projektkontoret ”Hærens Soldater 2025”, og den 1. juli 2016 kunne hun tiltræde sit nye arbejde i Hærstaben på Flyvestation Karup små 30 km fra hendes og Hans-Christian Mathiesens fælles hjem i Viborg. Ved sin udnævnelse troppede hærchef og generalmajor Hans-Christian Mathiesen op og sagde et par dybfølte, rosende ord til sin nye medarbejder, nyudnævnte major – og samboende kæreste.

De nye arbejdsforhold var der en lang række fordele ved, som ud over de rent praktiske også var økonomiske. Typisk bliver en officer først udnævnt til major, når vedkommende har gennemført Master i Militære Studier. Men i særlige tilfælde kan man udnævne en officer på en uddannelsesaftale, selv om studiet endnu ikke er afsluttet. Sådan en aftale fik LGV og overhalede dermed alle sine ”jævnaldrende” kolleger indenom ikke bare i rang, men i høj grad også i løn.

Ifølge Forsvarsministeriets Personalestyrelse fik en tjenestegørende kaptajn (M321) i april 2016 en basisløn på 28.121,36 kr. om måneden. Dertil kom et militærtillæg på 1.836,62 kr. og et uddannelsestillæg på 2.034,02 kr. Det gav en månedsløn før skat på 31.992 kr. På samme tid fik en tjenestegørende major (M331) en basisløn på 32.958,20 kr. om måneden. Dertil kom et militærtillæg på 1.836,62 kr. og et uddannelsestillæg på 4.608,72 kr. Det gav en månedsløn før skat på 39.403,54 kr. – altså 7.411,54 kr. mere om måneden. Med ansættelsen af sin samboende kæreste LGV i sagsbehandlerstillingen under sig selv voksede LGV og Hans-Christian Mathiesens samlede private husstandsindkomst i parcelhuset i Viborg således med 88.938,48 kr. om året.

Professor Anders Drejer tøver ikke med at komme sin vurdering af, hvad økonomien har betydet for LGVs kolleger i Hærstaben og rundt om i Hæren.

»Jeg kan ikke forestille mig, at LGV har haft ret mange andre at snakke med end ”HC”, for det skaber helt utvivlsomt misundelse, utilfredshed og vrede.«

Optræder blottet for ydmyghed og respekt for embedet

Nu kunne man tro, at et kærestepar, som deler både hjem og arbejdsplads, går stille med dørene om deres private relation, når de arbejder. Men dette har på intet tidspunkt være tilfældet for generalmajor Hans-Christian Mathiesen og major LGV.

»Jeg har oplevet kolleger, som holder møder på toilettet for at undgå, at informationer kommer ”HC” eller hans kæreste for øre. Tilliden til hærchefen og hans kæreste (nu hustru, red.) er ikke eksisterende, og man sørger for at gå stille med dørene,« fortæller en kilde i Hærstaben.

Andre kilder fortæller om møder på lavere niveau i Hærstaben, hvor kæresten – nu hustruen – har afbrudt mødedeltagere med besked om, at »det er ikke, hvad ”HC” ønsker«. Atter andre fortæller om ordrer fra hærchefen, som ifølge kilderne kun kan bygge på informationer, som hærchefen har fået gennem sin kæreste. OLFI er bekendt med konkrete eksempler, som det på grund af fortrolighed og ønsker om anonymitet imidlertid ikke er muligt at beskrive i detaljer.

Kilderne taler om en udbredt dårlig stemning og akavede situationer, hvor såvel hærchefen som hans kæreste og nu hustru optræder fuldstændigt blottede for ydmyghed, situationsfornemmelse og respekt for embedet. Som en anonym læser af OLFI skriver i et fysisk brev stilet til redaktionen.

»Situationen i Hærstaben er kritisk – og dermed kritisk i hele Hæren. Chefen for Hærstaben – generalmajor Hans-Christian Mathiesen – leder Hæren med en uhørt arrogance. Som konsekvens er stemning og atmosfære i Hærstaben u-udholdelig. Personellets frustrationer gennemsyrer dagligdagen, og det påvirker Hærens effektivitet.«

I efteråret 2017 begik Forsvarsministeriets Personalestyrelse en alvorlig fodfejl omkring nogle juridiske forhold i forbindelse med ansættelsen af en række officerer bredt i hele Forsvaret. Officersforeningen HOD gik ind i sagen, som bevirkede, at personalestyrelsen mod sin vilje måtte masseudnævne flere end et halvt hundrede officerer fra ledergruppen i alle tre værn til en højere rang på de såkaldte uddannelsesaftaler. Omtrent halvdelen af dem var premierløjtnanter og kaptajner i Hæren. Kort tid efter sad 15-18 af Hærstabens ledende officerer i cafeteriet i Karup, da hærchef Hans-Christian Mathiesen kom ind og brokkede sig højlydt.

»Hvornår Fanden er vi begyndt at udnævne 331’ere i Hæren, der ikke er færdiguddannede?!,« sagde han ifølge OLFIs kilde – med henvisning til den personalemæssige kode for en militært ansat major – M331.

Episoden understregede for mange, hvad LGVs ansættelse på en uddannelsesaftale under hærchef Hans-Christian Mathiesen udstiller. At der er en forskelsbehandling, som hærchefen øjensynligt ikke selv kan se. At han kunne ansætte og udnævne sin egen kæreste som major M331 på en uddannelsesaftale, men andre skulle ikke nyde samme gode.

»Internt i Hærstaben er der ikke længere nogen respekt for embedet, og det er på grund af det kæresteforhold og nu ægteskab. Vi tillader kæreste- og ægtepar rundt om i enhederne. Men det gør vi jo kun så længe, at det er uproblematisk. Det er dette forhold ikke. Men ingen tør at gøre noget ved det. Ingen tør gå imod HC, for de er alle bange for ham, og det er jeg også. Hvis jeg optrådte med navn i denne artikel, kunne jeg lige så godt gå ud og skyde mig selv i gården,« siger en kilde i Hærstaben til OLFI.

Mister fuldstændigt tilliden til den mand og til systemet

Er man som officer i Hæren først blevet optaget på den ganske teoretiske Master i Militære Studier, vil mange ofte også søge om optagelse på Operations- og Føringsuddannelsen (OFU). Den er direkte møntet på officerer, som i praksis skal føre store hærstyrker på bataljonsniveau og opefter, og sammen med MMS er den adgangskravet til de højeste stillinger i Forsvaret. Eller som en tidligere underviser på uddannelsen siger:

»Den operative føringsuddannelse eller et tilsvarende udenlandsk kursus er forudsætningen for, at man kan blive bataljonschef i Hæren. Så der er ingen tvivl om, at det store udskilningsløb blandt kaptajner i Hæren er, om man kan komme på OFU eller ej.«

Dette ønske havde LGV også, og hun søgte derfor i 2016 om optagelse sideløbende med sin stilling i Hærstaben og studierne på Master i Militære Studier. For en ansøger som LGV er udfordringen med optagelse på Operations- og Føringsuddannelsen imidlertid, at den i endnu højere grad end Master i Militære Studier kræver operativ erfaring som chef. Det fremgår bl.a. af det skema, som Forsvaret anvender til at vurdere kandidaterne, og som til forveksling ligner skemaet til bedømmelse af kandidater til Master i Militære Studier. Under punktet ”samlet vurdering af hidtidig tjeneste” bliver kandidaterne vurderet på baggrund af deres ”chefvirke”, udsendelse i internationale operationer kaldet ”INTOPS” og ”øvrige funktioner”.

Artiklen fortsætter under grafikken …

20181008 FPS Skema
Det var dette skema, som blev brugt til at vurdere kandidaterne til Master i Militære studier i 2014, da hærchefens kæreste søgte om optagelse. Det fremgår af kolonne 5, at INTOPS (Internationale Operationer) talte 1/3 i den samlede vurdering af hidtidig tjeneste. klik på grafikken, hvis du vil se den i fuld størrelse … Kilde: Forsvarsministeriets Personalestyrelse

»I hendes skema har der stået et kæmpe minus ved INTOPS. Og det har jo klart trukket ned i forhold til den prioritering, som hun har fået. Det er påfaldende, når man tænker på, at hun har været i konkurrence med nogle af Hærens dygtigste officerer, som alle havde erfaring fra internationale missioner,« siger en kilde, som selv har været med til at udvælge kandidater til optagelse på Operations- og Føringsuddannelsen.

I tilfældet LGV var den manglende erfaring dog ikke noget problem. Ud af 60 ansøgere fra Hæren strøg hun ind blandt de 14, som i 2016 blev optaget på Operations- og Føringsuddannelsen. Som en af hendes mandlige klassekammerater siger det:

»Den danske hær er lille, og vi kender hinanden på kryds og tværs. Alle vidste, at LGV ikke havde lavet andet end at være chef i et basisuddannelsesbatteri for nogle værnepligtige i artilleriet. Så hun har hverken operativ eller international erfaring. Det er hos alle de dygtige officerer – ikke mindst de kvindelige – som har været flere gange i Afghanistan væk fra familier og børn, at hendes optagelse på MMS og i særdeleshed OFU slår hårdest. Man mister jo fuldstændigt tilliden til sådan en mand som H.-C. Mathiesen og til systemet, som tillader det. I bund og grund har jeg egentlig ondt af LGV. Det er jo generalen, der er fjolset.«

Ifølge juraprofessor Sten Bønsing burde Hans-Christian Mathiesen have underrettet forsvarschefen om sin inhabilitet i forbindelse med LGVs optagelse på Operations- og Føringsuddannelsen. Men »Værnsfælles Forsvarskommando har ikke identificeret dokumenter omfattet af aktindsigten«, skriver kommandoen i et svar til OLFI den 18. oktober i år.

Min lille operative perle

Den 26. juni 2017 kunne LGV skrive på Facebook, at det nu var blevet hendes tur til at afslutte den operative føringsuddannelse, og at hun gjorde det med et 10-tal.

»Jubii. Jeg er så stolt min operative perle,« kommenterede Hans-Christian Mathiesen.

Det var en kommentar, som faldt mange hærofficerer for brystet.
»Det er så ulækkert at se på,« som en kilde siger til OLFI.

På Aalborg Universitet er professor Anders Drejer helt på linje med kilden. Han undrer sig over, at Hans-Christian Mathiesen kan have været kommunikationschef i Forsvaret, for han er ifølge professoren ikke god til at kommunikere.

”Det er ganske enkelt dumt at kalde hende for ”min operative perle” i en kommentar på Facebook. Alle læser det, og alle ved, at lige præcis hun ikke er operativ. Det er at tisse på alle dem, som ikke kom ind på kurset, dem som går på det, og dem som har gået på det. Hun er ikke en operativ perle, for hun har ingen operativ erfaring. Han skulle have sagt alt andet end lige præcis det, og hvis han ikke selv kan se det, er han tonedøv.«

Selv om hærchef Hans-Christian Mathiesen kun havde kort tid til at tale med OLFI på telefon fra Washington, nåede han at svare på et par spørgsmål om sin kærestes optagelse på Operations- og Føringsuddannelsen i 2016.

Kan du nævne eksempler på andre hærofficerer, som er blevet optaget uden at have erfaring fra internationale operationer?
»Ja, det kan jeg godt. Hvis man går langt nok tilbage, er der en, som du taler med nu.«

Hvor langt er vi tilbage?
»Jeg var på OFU i 1989-1990.«

Det var jo så også inden, at vi engagerede os på Balkan?
»Ja, og vilkårene skifter. Og der er i øvrigt redegjort for det i den lange række af spørgsmål, som du har modtaget gennem mere end et år, og dem henholder jeg mig til.«

Generalmajor Hans-Christian Mathiesen mener således, at Hærstaben har svaret skriftligt på ovenstående spørgsmål. Det kan OLFI hermed afvise. Hærstaben har sendt nogle generelle svar, som oplyser om de aktuelle kriterier for optagelse på Master i Militære studier og Operations- og Føringsuddannelsen.

Grams på pigerne, få en skriftlig advarsel og bliv udnævnt til viceforsvarschef

Historien om Hans-Christian Mathiesen og LGV rækker ifølge OLFIs kilder langt ud over forholdet mellem to mennesker, som elsker hinanden og bor og arbejder sammen. Den siger noget om ledelseskulturen i toppen af det militære hierarki. Og det er en kultur, som ifølge OLFIs kilder får systemet til at degenerere, og grundlaget i form af engagerede medarbejdere til at smuldre.

»Forsvarets øverste ledelse blev gjort opmærksom på forholdet for år tilbage, men intet er sket. Jeg håber, at du vil finde det ulejligheden værd at skrive om forholdene og dermed bidrage til løsning af disses ødelæggende effekt,« lyder bønnen i det anonyme brev fra foråret 2017 fra en medarbejder i Hærstaben.

Flere fremhæver det forhold, at det var generalløjtnant Per Ludvigsen, der som chef for Hærens Operative Kommando i foråret 2014 var garanten for LGVs kvalifikationer til en plads blandt de 13 bedste ud af 97 ansøgere. Per Ludvigsen havde få år forinden fået en skriftlig advarsel for det, der i Forsvaret hedder »kønskrænkende adfærd« eller på dansk sexchikane. Han havde tillige måttet skrive et undskyldende brev for i beruset og ophidset tilstand at have prikket en britisk flyvergeneral i brystet under et ophold i Polen. Og nu var han ifølge kilderne med til at sende sin næstkommanderendes kæreste af sted på en uddannelse, som andre var bedre kvalificeret til.

Læs også: Afgående viceforsvarschef fik skriftlig advarsel for uterlig opførsel

Per Ludvigsen blev med omlægningen af Hærens Operative Kommando til Hærstaben selv udnævnt til generalløjtnant og viceforsvarschef. Han gik på pension for et år siden er i dag seniorrådgiver i konsulentvirksomheden Struensee & Co., som bl.a. løser konsulentopgaver for Forsvaret. OLFI har forgæves forsøgt at få Per Ludvigsens kommentarer til oplysningerne i denne artikel.

En anden nøglespiller er ifølge OLFIs kilder Laila Reenberg. De fortæller, at hun som direktør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse har været både vidende og medvirkende til at holde hånden under såvel Hans-Christian Mathiesen som LGV. Hun har med stor sandsynlighed tillige været involveret i den aktuelle flytning af LGV fra Hæren til en stilling uden for Hæren. Hans-Christian Mathiesen ønsker ikke at oplyse hvor.

Artiklen fortsætter under billedet …

20180913 TEASER FPS
Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om ledelseseksperternes kontante råd til Anders Friis og Laila Reenberg …

Laila Reenberg har konsekvent over for OLFI afvist at svare på spørgsmål om sagen, som hun kalder en »personalesag«. På samme måde som hun gennem september har afvist at svare på spørgsmål om beordringen af sin ægtefælle – kommandør Anders Friis – i den eftertragtede stilling som chef for 2. Eskadre, uden at denne stilling på noget tidspunkt blev slået op. Alt dette foregår, uden at Forsvarets øverste ledelse løfter et øjenbryn.

OLFI har to gange talt med forsvarschef Bjørn Bisserup om sagen og bedt ham om at forholde sig til den. Han forklarer, at han ikke kan tage ansvar for, hvad der skete før sin tiltrædelse som forsvarschef i januar 2017, og derudover ønsker han ikke at kommentere konkrete personalesager. Men ud fra sit kendskab til sagen mener han ikke, at »der er noget at komme efter«.

»Jeg tror, at mange møder deres partnere på arbejdspladser rundt om i landet. Derfor vil der også internt i Forsvaret være kæresteforhold, og det ser jeg som udgangspunkt ikke noget problem i. Helt generelt og uden at forholde mig til den konkrete sag er det klart, at man altid bør overveje, om det er hensigtsmæssigt, og man bør derfor undgå at gøre sig selv sårbar i forhold til den slags,« siger general Bjørn Bisserup.

En katastrofe, der vidner om en syg ledelseskultur

En officer med kendskab til sagen tøver ikke med at placere et overordnet ansvar hos netop Bjørn Bisserup, som ifølge flere kilder har fået gentagne advarsler uden at gøre noget ved sagen.

»Når ledelsen ikke gør noget ved det, hænger det sammen med en dårlig ledelseskultur. Den tidligere viceforsvarschefs opførsel blev også accepteret. I Forsvaret kan du gramse på pigerne, få en skriftlig advarsel og blive forfremmet til viceforsvarschef. Du kan ansætte din egen kæreste og sørge for, at hun får de rigtige uddannelser og bliver udnævnt til major – og i øvrigt ved sin opførsel bestemme, hvad folk på flere niveauer over hende skal skrive, sige, mene og gøre. Man kan ikke gøre indsigelser mod LGVs ønsker, så vi har lært at lade det ligge. Jeg kan ikke dokumentere noget uden at afsløre navne. Men jeg kan forklare dig, hvad jeg ser. Hvis du spørger mig, er der tale om magtmisbrug, og det er værre, end du tror. Direktøren i personalestyrelsen er med i det. Jeg havde naivt troet, at forsvarschefen eller direktøren i personalestyrelsen ville gribe ind. Men de kender problematikken, og jeg tror egentlig bare, at de understøtter den,« siger officeren.

Artiklen fortsætter under billedet …

TEASER Ludvigsen
I weekenden kan du læse OLFIs interview med viceforsvarschef Per Ludvigsen, som har været en markant og kontroversiel person i nyere dansk militærhistorie. Foto: Ernstved

Spørgsmålet er så, hvor alvorlig denne sag er for generalmajor og hærchef Hans-Christian Mathiesen? Ifølge juraprofessor Sten Bønsing var hærchefen inhabil ved optagelsen af LGV på uddannelserne MMS og OFU, ligesom han var det ved ansættelsen af hende i sagsbehandlerstillingen i projektkontoret ”Hærens Soldater 2025”.

»Jeg mener ikke, at det står til diskussion, om forsvarschefen skulle have været orienteret om sagerne. Det skulle han, og manglende orientering vil være i strid med underretningspligten i forvaltningslovens paragraf 6,« siger Sten Bønsing.

Men ikke nok med det. Hærchefen har øjensynligt givet sig selv juridiske beføjelser, som han ikke har. Det fremgår af Forvaltningslovens § 6 stk. 3.
»Man kan ikke erklære sig selv inhabil. Der står i loven, at vedkommende ikke selv må deltage i spørgsmålet og forhandlingen om inhabilitet.«

Hvad betyder det, hvis man gør det?
»Så handler man i strid med reglerne.«

Med alt det, som denne sag indeholder – kærestens optagelse på to uddannelser på særlige vilkår og ansættelse under hærchefen med udnævnelse til major betinget af optagelsen på den ene uddannelse, selverklæring om inhabilitet og manglende orienteringer opad i systemet – hvor alvorligt er den samlede sag så?

»Det er svært at gradbøje. En myndighed har meget frie rammer til at vurdere, hvor meget den vil gøre et ansvar gældende. Men jeg vil sige, at sådan en situation, som du har afdækket, typisk vil føre til mere end bare en samtale på forsvarschefens kontor. Man vil som minimum give en irettesættelse, og hvor vidt man kan gå højere, er der en betydelig skønsfrihed til.«

Forsvaret har jo en interesse i at holde sagen så afdæmpet som muligt. Hvem afgør, hvor stor en sag det bliver?
»Det vil typisk være forsvarschefen, men det kan også være forsvarsministeren.«

På Aalborg Universitet er ledelsesprofessor Anders Drejers konklusion nådesløs, og ifølge ham er konsekvenserne af hærchef Hans-Christian Mathiesens handlinger og mangel på samme alvorlige.

»Denne sag afdækker tre klare eksempler på nepotisme, som er voldsomt demotiverende for alle medarbejdere. De gør en mindre indsats, end de ville have gjort, hvis de havde respekt for hærchefen og for den øverste ledelse. Demotivation er en kæmpe kraft, som er enormt negativ, og det ville være galimatias at påstå, at denne sag ikke har skadeeffekter. Du har selv dokumenteret, at i hvert fald en officer har sagt op på grund af den. Det er en katastrofe. Sagen tyder på, at det ikke drejer sig om, at en enkelt ”ond” mand i form af Hans-Christian Mathiesen dukker op. Nej, det et er en syg kultur, og den kommer fra ledelsen. Hvem, der har startet den, ved jeg ikke. Men det tyder på, at andre end Hans-Christian Mathiesen har sagt, at ”det går nok. Vi erklærer os bare inhabile, dækker os ind under en personalesag og lader være med at svare på spørgsmål”. Hvis man som topledelse i Forsvaret, personalestyrelsen og Hærstaben tog det her alvorligt, så havde man en fantastisk god forklaring på, hvordan alt det her har kunnet foregå. Men det har man ikke. Afvisningen af at stille op til interview, de uendeligt lange svartider, de undvigende skriftlige svar og Hans-Christian Mathiesens udenom-snak taler sit eget tydelige sprog. Det tyder på, at der er noget helt galt i Forsvarets øverste ledelse.«

Hverken oberstløjtnant Bjarne Møller, oberstløjtnant Anders B. Olesen eller oberst Keld Robert Christensen har ønsket at stille op til interview angående deres respektive roller i ansættelsesudvalget i forbindelse med besættelse af sagsbehandlerstillingen i ”Hærens soldater 2025”.

Oplysningerne i denne artikel bygger på flere aktindsigter og en lang række af myndighedssvar fra Hærstaben, Værnsfælles Forsvarskommando og Forsvarsministeriets Personalestyrelse foruden en række interview med personer med kendskab til sagen. Alle mundtlige kilder til denne artikel har betinget sig fortrolighed og anonymitet for at stille op af frygt for repressalier fra Forsvaret og generalmajor Hans-Christian Mathiesen. De har alle godkendt egne citater inden publicering.

20181014 FC Cartoon4
Hærchef og generalmajor Hans-Christian Mathiesen får kritik for øjensynligt at have hjulpet sin samboende kæreste – nu ægtefælle – ind på to eftertragtede uddannelser, ansætte hende under sig selv i Hærstaben og udnævne hende til major med en fælles ekstra husstandsindkomst på små 90.000 kr. om året til følge. Tegning: Ernstved
guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer