INTERVIEW: Gennem hele sin karriere har Per Ludvigsen delt vandene. Lynende intelligent med overraskende løsninger på problemer, som andre giver op overfor. Men også en kompromisløs personlighed, som mange har slået sig på. Kendt for at gå til stregen – og nogle gange over. OLFI har mødt den afgående viceforsvarschef.

Den 1. november går viceforsvarschef Per Ludvigsen på pension. Dermed forlader en af de mest markante, kontroversielle og indflydelsesrige officerer i nyere dansk militærhistorie Forsvaret. Begivenheden har allerede fået en del omtale, da konsulenthuset Struensee & Co., som stod bag den netop afleverede budgetanalyse, for to uger siden annoncerede, at Per Ludvigsen fortsætter sin karriere som civil seniorrådgiver samme sted. Reaktionerne på den historie fortæller et vidnesbyrd om, hvordan Per Ludvigsen bliver opfattet såvel internt i Forsvaret som uden for hegnet. På OLFIs Facebook-side var forargelsen og opstandelsen stor, lige som to professorer i en opfølgende artikel såede tvivl om budgetanalysens validitet på grund af mistanke om viceforsvarschefens habilitet.

Læs også: Vandretur i de politiske spinatbede

Sjældent har en person delt vandene på samme måde som Per Ludvigsen. Han har spillet en nøglerolle i det danske forsvar gennem de seneste mange år og været en af hovedarkitekterne bag den transformation, som Forsvaret har gennemgået siden årtusindeskiftet fra et mobiliseringsforsvar indrettet til at forsvare landet mod en fjende fra øst – til et moderne ekspeditionsforsvar. Nogle vil sige et delvist moderne, meget nedslidt og alt for tyndt forsvar, og det er netop her, at verden kan se så forskellig ud alt efter hvor fra, at man iagttager den.

»Jeg synes, at dansk forsvar ser fornuftigt ud, dér hvor vi står nu. Der er et fornuftigt perspektiv, og jeg er optimistisk på Forsvarets vegne,« siger Per Ludvigsen.

Finder kreative og overraskende løsninger

Generalløjtnant Per Ludvigsen har ry for at være lynende intelligent og finde overraskende løsninger, hvor andre rammer muren, og så er han kendt for at gå til grænsen – og nogle gange over. Det vender vi tilbage til om lidt. Men lad os begynde der, hvor diskrepansen i forhold til medarbejderne er størst. Ude på landets tjenestesteder har man svært ved at genkende Forsvarets øverste ledelses lovprisning af rigets tilstand i de væbnede styrker.

Efter flere års massive besparelser skal Forsvaret atter en gang spare i flere år, før der reelt set bliver tilført flere midler. Besparelsen lyder mere præcist på 950 mio. kr. om året, og den dækker bl.a. ubetalte regninger til nye kampfly og udbetaling af erstatninger til veteraner. Den lille mia. kr. er fundet i den meget omtalte budgetanalyse fra Struensee & Co., som Per Ludvigsen selv har været med til at udarbejde. Han mener selv, at analysen er god, og at Forsvaret går en lys fremtid i møde.

Artiklen fortsætter under billedet …

Men dén lyse fremtid har mange medarbejdere svært ved at se, når hele Forsvaret nu atter en gang skal gennem en gennemgribende reformation i endnu en ”nyordning”, som ifølge kritikere skærer i både faglighed og uddannelse. Blandt medarbejderne har man det med at skælde ud på Forsvarets ledelse, som mange opfatter mere som politikere end militærfaglige rådgivere, for hvorfor siger de ikke fra og forklarer politikerne, hvad konsekvenserne af deres mange besparelser er?

»Det har været præmissen fra politikerne, at der ikke måtte være nævneværdig påvirkning af den operative opgaveløsning. Man kan sagtens kæmpe imod og sige, at man ikke mener, at opgaven kan løses på de givne præmisser. Det er bare ikke at løse opgaven. Jeg har stor respekt for de mennesker, som går ind og tager en faglig og saglig debat om de her forhold. Men jeg må også sige, at det set fra mit perspektiv er nemt at sige, hvad man ikke kan lide. Det er straks lidt vanskeligere – åbenbart – at fortælle, hvordan man så har tænkt sig at løse opgaven, hvis man skal leve op til de vilkår, der fra politisk side var givet til opgaven,« siger Per Ludvigsen.

Alle forslag om ændringer bliver mødt med sund skepsis

Nogle siger, at konsekvenserne først vil vise sig om mange år i form af et forsvar med lavere kvalitet i sin opgaveløsning. Kan du forstå de medarbejdere, som har svært ved at se noget substantielt løft foreløbigt, og som bliver frustrerede over alle de løbende forandringer?

»Jeg har været i Forsvaret i over 40 år. Min erfaring er, at alle forslag om ændringer bliver mødt med en sund skepsis, og efterfølgende viser det sig så, når ændringerne er blevet gennemført, at vi løser opgaven på god vis. Det giver mig anledning til at sige, at det ikke er nok, at tingene er velfungerende. De skal også være relevante. Ikke bare i dag, men også i morgen. Derfor er det nødvendigt hele tiden at se på organisationen. Vi må se på de kriterier, der er stillet op af politikerne, og så er det ledelsens opgave at tilvejebringe det bedst mulige forsvar inden for de rammer, der er givet. Det er politikernes prærogativ at sætte rammerne for Forsvaret, og vi virker, heldigvis, på demokratiets præmisser,« siger Per Ludvigsen.

Læs også: Viceforsvarschef Per Ludvigsen bliver konsulent hos Struensee & Co.

At Per Ludvigsen bevæger sig hjemmevant i det politiske miljø, ved de fleste. Og det er ifølge iagttagere af dansk forsvar både hans store styrke – og problem. Han kender det politiske spil bedre end de fleste, hvilket giver ham en strategisk fordel, når han skal overbevise politikerne om sine idéer. Men han har også bevæget sig så langt ind på den politiske banehalvdel, at han tænker mere som en politiker end som en officer, og deri ligger problemet, mener kritikerne.

Uddannelse som jurist har været nyttig

Men hvem er han egentlig, denne Per Ludvigsen? Han blev født ind i en klassisk arbejderfamilie i Jylland og voksede op i og omkring Brædstrup, hvor faren var typograf og senere uddannede sig til journalist og sluttede som lokalredaktør på Horsens Folkeblad. Det brancheskifte skete ved mesterlære, og her har Per Ludvigsen måske hentet noget af inspirationen til den såkaldte sidemandsoplæring, som allerede er blevet et nøglebegreb i det kommende forsvarsforlig.

»Lige nøjagtigt. Det betyder jo, at man har arbejdskraften til rådighed dér, hvor den skal producere noget – i stedet for, at den sidder fire år på en skole uden at lave så meget andet end projekter og lidt gruppearbejde,« siger Per Ludvigsen og griner på grund af sammenligningen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Studerer man Per Ludvigsens karriereforløb, er det i overvejende grad foregået i stabe og i Forsvarsministeriet, hvorfor han blandt kritikere har fået det lidet flatterende prædikat som skrivebordsgeneral. Ungdommens tvivl, om Forsvaret var det rigtige for resten af livet, førte i 1985 til et år med tjenestefrihed uden løn som ansat i rekrutterings­virksomheden Mercuri Urval foruden et jurastudie, som blev gennemført på normeret tid på aftenskole.

»Det har været nyttigt,« siger Per Ludvigsen og peger på både offentlighedsloven og forvaltningsloven i reolen bag hans skrivebord.

»Man bliver hele tiden nødt til at forholde sig til jura og international ret. Med min militære faglighed og juraen har jeg haft en fin kombination, som jeg bl.a. har brugt igennem et længere forløb i New York og Genève, hvor jeg har forhandlet internationale konventioner om særligt skadevoldene våben. De er stadig i brug den dag i dag.«

Læs også: Herre Gud, hvad er problemet?

Per Ludvigsen er meget bevidst om, at det har betydet noget for karrieren, at han allerede som premierløjtnant i en ung alder blev ansat som sagsbehandler i en kaptajnstilling i Forsvarsministeriets 1. Kontor med fokus på internationale operationer. Men han mener, at den modsætning, som nogle ynder at sætte op mellem stabsofficerer og operative officerer, er kunstig.

»Hvis man ser på en militær enhed, er det en illusion at tro, at man kan operere uden at administrere. Man kan ikke bare slippe tøjlerne, når man opererer. Kunsten er at skære tingene til, så man kan operere effektivt ved at koble alt det understøttende og administrative sammen med operationerne for at skabe de ønskede resultater.«

Måske mere direkte, end mange kan lide

De færreste sætter spørgsmål ved Per Ludvigsens strategiske kompetencer. Til gengæld har hans ledelsesstil og personlige fremtoning skabt ham mange fjender, og blandt medarbejderne i Forsvaret har mange gennem årene måtte stå model til mangt en overfusning fra den kontroversielle officer.

»Det kan godt være, at jeg er mere direkte, end mange kan lide. Men det ændrer ikke på, at jeg siger det. Og det ændrer ikke på, at jeg står ved det, som jeg har sagt.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Men Per Ludvigsens kompromisløse og direkte facon afgrænser sig imidlertid ikke til faglige diskussioner, og hans fremtoning har også givet ham alvorlige ridser i lakken. For nogle gange går Per Ludvigsen over stregen for, hvad man straffrit kan tillade sig som officer i det danske forsvar.

»Jeg har fået disciplinarmidler som menig, jeg har fået disciplinarmidler som officer, og jeg har fået en på kassen, mens jeg har været i chefgruppen,« siger Per Ludvigsen.

Læs også: Afgående viceforsvarschef fik skriftlig advarsel for uterlig opførsel

I 2009 fik Per Ludvigsen i sin tid som chef for Forsvarets Materieltjeneste en skriftlig advarsel af den daværende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen for i beruset tilstand at have udvist, hvad der ifølge førstehåndskilders beskrivelser bedst kan betegnes som kønsdiskriminerende adfærd. Optrinnet foregik i en bar på Flyvestation Skalstrup, og under et ophold i Polen førte en anden bar-episode med en britisk flyvergeneral til en skriftlig klage over den danske general. På forsvarschefens forlangende måtte Per Ludvigsen skrive undskyld for sin opførsel.

Ville gerne være gået i seng i stedet for i baren

Kan du forstå, hvis de sager også forplanter sig nedad, og medarbejderne i Forsvaret har svært ved at se sig repræsenteret af en general, som opfører sig sådan? Har man ikke et ansvar for at leve op til gængse officersprincipper om moral, når man sidder i en stilling som general?

»Jeg synes, at man har et ansvar for at leve op til de normale standarder for, hvordan man bør opføre sig. Men jeg er ikke noget perfekt menneske, og jeg har lavet fejl undervejs. Men som man siger: At fejle er menneskeligt, og at tilgive er guddommeligt. Det skal man jo nok holde sig for øje. Jeg prøver, så godt som jeg kan at leve op til normer og standarder. Jeg tror da selvfølgelig også, at man er eksponeret, når man sidder i en bestemt stilling. Og der er da også nogle, som kan kigge mere eller mindre intensivt på en, og motiverne for at gøre det kan være mere eller mindre klare eller retmæssige.«

De hændelser, som du beskriver, er det nogle, som for andre havde haft andre konsekvenser, eller føler du, at der er blevet holdt hånden over dig, fordi du har siddet i den position, som du har?

»Overhovedet ikke. Jeg føler, at jeg generelt er blevet behandlet udmærket.«

Jeg har talt med en del kilder, som har svært ved forstå, hvordan du har kunnet avancere til viceforsvarschef på baggrund af nogle af de hændelser. Mange mener, at det er under Forsvarets værdighed at være repræsenteret af en person, som opfører sig, som du har gjort. Hvad siger du til det?

»Det siger jeg ikke noget til. Jeg mener, at de mennesker er forkert på den i deres bedømmelse. Jeg tror, at historierne bliver genfortalt ude af proportioner, og jeg mener, at jeg både moralsk og i forhold til at repræsentere landet på bedste måde lever op til forventningerne.«

Hvis du kunne, var der så noget, som du gerne ville gøre om?

»For eksempel var jeg nok ikke gået med i baren i Skalstrup.«

Dette interview fandt sted på Per Ludvigsens kontor i Kuglegården inden nyheden om hans ansættelse som seniorrådgiver i konsulenthuset Struensee & Co. Den sag har Per Ludvigsen siden afvist at svare på spørgsmål om.