INTERVIEW: Forsvarschef Bjørn Bisserup erkender, at sagerne om nepotisme i Forsvarets og Forsvarsministeriets top skader Forsvarets omdømme, og at der slet ikke har været styr på reglerne om inhabilitet. Det skal der laves om på, ligesom det voldsomt kritiserede bemandingssystem skal justeres. Og så skal der ændres på kulturen, så medarbejderne tør råbe højt, når de oplever snyd på vægten.

Nogle rædselsfulde uger. Sådan kan man ganske kort beskrive tiden efter den 18. oktober, da OLFI publicerede historien om generalmajor Hans-Christian Mathiesens påståede magtmisbrug og nepotisme til fordel for sin kæreste og nuværende hustru. Siden er skeletterne væltet ud af de militære skabe, Auditørkorpset har indledt en strafferetlig efterforskning af hærchefen, og samtidig undersøger ministeriet selv anklager mod personaledirektør Laila Reenberg og finansdirektør Anja Erichsen for brud på reglerne om inhabilitet.

Tirsdag kulminerede rædslerne, da det kom frem, at også Forsvarsministeriets departementschef Thomas Ahrenkiel har forbrudt sig mod forvaltningslovens regler om inhabilitet i forbindelse med tildelingen af et enkeltvederlag til sin kæreste i Forsvarsministeriet. Sagen er blevet undersøgt af Forsvarsministeriets egen advokat, Kammeradvokaten, på Thomas Ahrenkiels egen opfordring. Men ikke nok med det. Kammeradvokaten retter tillige kritik af forsvarschef Bjørn Bisserup for i sin tid som chef for Forsvarsstaben i 2010 at have øget optaget på Hærens Officersskole, hvorved hans egen søn kom ind i sidste øjeblik. Kammeradvokatens undersøgelser offentliggjorde Forsvarsministeriet tirsdag eftermiddag få timer efter, at Bjørn Bisserup tog imod OLFI på sit kontor.

Læs også: Kammeradvokatens redegørelse om departementschef Thomas Ahrenkiel
Læs også: Kammeradvokatens redegørelse om forsvarschef Bjørn Bisserup

Baggrunden for undersøgelsen var, at denne signatur den 1. november stillede en række præcise spørgsmål til Værnsfælles Forsvarskommando om forløbet for optagelse på Hærens Officersskole i 2010. Spørgsmålene havde en sådan karakter, at Forsvarsministeriets departement omgående bad Kammeradvokaten om at undersøge sagen.

”Det er en alvorlig anklage,” siger Bjørn Bisserup om min mail, da vi sidder over for hinanden ved det store mødebord på hans kontor.

Artiklen fortsætter under billedet …

Den 1. november sendte OLFI en mail til Værnsfælles Forsvarskommando, som medførte en undersøgelse foretaget af Kammeradvokaten om Bjørn Bisserups rolle i forbindelse med hans søns optagelse på Hærens Officersskole i 2010. Screendump: OLFI

Det er ikke korrekt, men derfor er det godt at få afklaret, om der er hold i de oplysninger, som er blevet OLFI bekendt. Det er dem, som Bjørn Bisserup forklarer med hjælp fra Kammeradvokaten. Og hvad handler sagen så om?

Kort fortalt oplevede Hæren i slutningen af 00’erne et voldsomt frafald af officerer, og samtidig var rekrutteringen til officersskolerne stagnerende. Et skøn viste, at der var behov for at fordoble eller tredoble rekrutteringen af officerer for at opnå målsætningerne om balance mellem tilgang og afgang. Derfor blev antallet af pladser på Hærens Officersskole i 2009 hævet til 155 og året efter til 165. I det daværende Hærens Operative Kommando (HOK) konstaterede man, at Hæren havde for få økonomiske midler i forhold til, hvor mange der var ansat inden for Hærens Operative Kommandos område. Konkret manglede der lønsum til ca. 400 årsværk svarende til ca. 110 mio. kr.

HOK formulerede på den baggrund syv konkrete besparelsesforslag, hvoraf det ene omhandlede en reduktion fra 165 til 140 elever på den Grundlæggende Officersuddannelse (GRO) i 2010. Sagen blev behandlet i Forsvarsstaben, hvor Bjørn Bisserup var chef. På baggrund af sagens fremstilling besluttede han ikke at imødekomme forslaget om en reduktion i optaget til Hærens Officersskole.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse historien om Værnsfælles Forsvarskommandos finansdirektør Anja Erichsen, som er mistænkt for ikke at leve op til forvaltningslovens regler om inhabilitet …

Bjørn Bisserups søn var optaget på Hærens Officersskole i 2010. Men som en konsekvens af besparelsesforslaget fra HOK modtog han og 43 andre i slutningen af april besked fra Forsvarets Rekruttering om, at optagelsen var sat i bero ind til august 2010. På baggrund af Bjørn Bisserups afgørelse i august blev hans søn og de øvrige 43 elever meddelt, at de skulle påbegynde uddannelsen i september 2010.

»Jeg spurgte ikke min chef, om jeg var inhabil, og det var en fejl. Jeg koblede ikke sagen til spørgsmålet om, i hvilket omfang det ville påvirke min søn konkret. Det var en fejl, det burde jeg have gjort, og det beklager jeg. Det væsentlige er, at Kammeradvokaten konkluderer, at jeg ikke var inhabil. Men Kammeradvokaten konkluderer også, at det var en formel fejl. Jeg var habil, og beslutningen blev truffet på et sagligt grundlag,« siger Bjørn Bisserup.

Bjørn Bisserup er den femte militære topchef i karambolage med habilitetsreglerne

Sagen om Bjørn Bisserups håndtering af sønnens optag på Hærens Officersskole er nummer fem i rækken af topchefer i det militære system, som ikke har kendt til forvaltningslovens regler om inhabilitet. Og det er alvorligt, erkender forsvarschefen.

»Helt generelt om habilitet må jeg bare sige, at der er ingen tvivl om, at vi ikke har haft godt nok styr på reglerne. Det skal vi have, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved.«

Der er gået tre uger, siden jeg publicerede den første historie om generalmajor Hans-Christian Mathiesen. Han er fritaget for tjeneste, Auditørkorpset undersøger sagen, og derudover undersøger Forsvarsministeriet to øvrige sager om direktører, der ikke kan finde ud af reglerne om inhabilitet. Hvordan har du det med alle disse sager?

»Der er ingen tvivl om, at disse sager skader Forsvarets omdømme.«

Læs også: Politikere rystede over nye sager om nepotisme i den militære topledelse

Hvad får de af konsekvenser?

»Jeg kan ikke vurdere de personalemæssige konsekvenser. Men det samlede sagskompleks får den konsekvens, at der er tre ting, som vi skal tage fat i. Vi skal tage hånd om problemstillingerne med habilitetsreglerne. Vi skal kende reglerne, og vi skal som ledelse tydeligt hjælpe medarbejdere og chefer med, hvornår de skal træde varsomt i personalesager. Det andet er, at vi bliver nødt til at tage fat i bemandingssystemet og gøre det tydeligt, hvornår vi bruger bemanding og beordring.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om personaledirektør Laila Reenberg, der ifølge to juraprofessorer brød loven i forbindelse med beordringen af hendes ægtefælle i stillingen som chef for 2. Eskadre …

Og hvad er så det tredje?

»Det er nok det sværeste. Jeg er ærgerlig over, at sagerne kommer frem på baggrund af anonyme kilder. Vi bliver nødt til at arbejde med åbenheden. Vi har som chefer pligt til at sige fra, når vi ser noget forkert. Men vi må også arbejde på at skabe en tilstand i Forsvaret, hvor medarbejderne kan gøre opmærksom på ting, der er forkert. Det handler om tillid,« siger Bjørn Bisserup.

Han forklarer, at Forsvaret som en stor og offentlig organisation rummer masser af nære relationer med forældre og børn, kæresteforhold og ægtepar.

»Risikoen, for at de på et eller andet tidspunkt glider ind i et kommandoforhold som over- og underordnede et eller andet sted, er ganske betydelig. Dér opstår der habilitetsproblemer, og dem er vi nødt til at håndtere på en bedre måde. Det har ikke været godt nok, og jeg har selv begået den fejl, at jeg for otte år siden ikke orienterede min foresatte.«

Flere nævner et forslag om, at man skal ikke skal kunne være chef for sin kæreste eller ægtefælle. Hvordan stiller du dig til sådan et forslag?

”Hvor langt skal den konklusion så række? Betyder det, at min søn ikke kan være i Forsvaret, fordi jeg er forsvarschef? Mange af mine beslutninger påvirker min søn på godt og ondt,« siger Bjørn Bisserup, som vil vente med at komme med konkrete svar på det spørgsmål.

Oplysninger om udnævnelse førte til fritstilling af hærchef

Efter offentliggørelsen af den første artikel om Hans-Christian Mathiesen undrede mange sig over, hvordan forsvarschef Bjørn Bisserup slog ud med armene og sagde, at han havde undersøgt sagen, og at han ikke kunne se, hvad han skulle undersøge. Men fem dage senere var hærchefen fritaget for tjeneste, Auditørkorpset i gang med at undersøge sagen, ligesom forsvarschefen var bedt om at skrive en redegørelse til Forsvarsministeriet.

Læs også: Topchefer får kritik for ikke at leve op til reglerne om inhabilitet

Kan du ikke fortælle, hvad der skete i de dage?

”Jeg ville ikke iværksætte en undersøgelse på baggrund af anonyme kilder. Men jeg sagde også, at jeg i lyset af det, som juraprofessor Sten Bønsing havde sagt om reglerne for inhabilitet, ville undersøge, hvordan det forholdt sig med H.-C. Mathiesen. Umiddelbart efter, at du og jeg havde talt sammen, ringede jeg og bad Forsvarsministeriets Personalestyrelse udarbejde et notat. Notatet forholdt sig kun til tre af spørgsmålene – optagelse på uddannelserne og ansættelse i projektstillingen, men ikke spørgsmålet om udnævnelse. Så bad mit ledelsessekretariat om at få det uddybet. Det notat fik vi den 23. oktober, og det afstedkom oplysninger, som indikerer, at der måske var et problem.«

Hvad gjorde du ved det?

»Jeg kontaktede departementets ledelse og sagde, at jeg gerne ville have en auditørundersøgelse. Det viste sig så, at den allerede var i gang. Det vidste jeg ikke på det tidspunkt. Så kontaktede jeg departementet og sagde, at jeg på den baggrund overvejede at få H.-C. Mathiesen fritaget for tjeneste, og det ville jeg gerne drøfte. Det drøftede vi henover aftenen. Næste dag meddelte jeg H.-C. Mathiesen, at han var fritaget for tjeneste. Det var som skrevet i vores pressemeddelelse efter aftale med departementet.”

Og hvis vi så slutter med din egen sag. Hvordan har du det nu?

”Jeg er tilfreds med, at det hele bliver lagt frem. Og jeg er selvfølgelig også tilfreds med, at Kammeradvokaten kommer til den konklusion, at jeg ikke var inhabil. Men jeg er ærgerlig over, og jeg beklager, at jeg ikke overholdt min underretningspligt over for min chef,« siger Bjørn Bisserup.

RETTELSE: Af artiklen fremgik det oprindeligt, at Kammeradvokaten retter kritik af Bjørn Bisserup for i sin tid som chef for Forsvarsstaben at have øget optaget på Hærens Officersskole, så hans søn blev optaget. Denne formulering var ikke korrekt. Kammeradvokaten kritiserer alene Bjørn Bisserup for ikke at underrette foresatte myndighed. Bjørn Bisserups søn var optaget på Hærens Officersskole, men stod i venteposition. Bjørn Bisserup besluttede ikke at imødekomme et spareforslag, og derfor kunne hans søn begynde på uddannelsen to uger senere i stedet for at vente til september 2011. OLFI beklager fejlen.

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om hærchef og generalmajor Hans-Christian Mathiesens håndtering af et kæresteforhold – nu ægteskab – med en yngre og kvindelig major …