spot_img

»Søværnet kommer til at stå bedre i fremtiden end de sidste mange år«

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

INTERVIEW: Situationen i Søværnets 2. Eskadre er ikke længere helt så grel, som ledelsesinformationerne i OLFIs seneste artikel giver indtryk af. Alt er ikke rosenrødt, men fregatterne kan for nuværende godt løse de pålagte opgaver, forsikrer chefen for Søværnskommandoen, kontreadmiral Henrik Ryberg. Han advarer dog mod at hæve ambitionsniveauet, uden at der følger ressourcer med.

Der blev ikke lagt fingre imellem, når 2. Eskadre i løbet af 2023 overfor Søværnskommandoen og Forsvarskommandoen gjorde status over “rigets tilstand”: »ekstraordinært høj afgang af kritisk personel«, ubesatte stillinger, hyppige udlån for at dække vakancer og en fregat, der ligefrem måtte bede om et operativt pusterum.

Så galt står det ikke længere til. Tre måneder inde i 2024 er udviklingen vendt, så det nu går den rigtige vej på samtlige af Søværnets fem største krigsskibe, bedyrer Søværnets øverste chef, kontreadmiral Henrik Ryberg. Han anerkender, at 2023 var et udfordrende år for fregateskadren i almindelighed og for “Peter Willemoes” i særdeleshed, men ser lyst på fremtiden:

»Situationen i 2. Eskadre lige nu er anderledes, end situationen var for eksempel i foråret 2023, hvor mange af ledelsesinformationerne om “Peter Willemoes'” tilstand tilflød Søværnskommandoen. På det tidspunkt var det jo så alvorligt, at vi var nødt til at ændre på ambitionsniveauet ved en enhed, fordi de manglede nogle kritiske personer ombord,« fortæller Henrik Ryberg og fortsætter:

Artiklen fortsætter under henvisningen …

2. Eskadre oplevede »ekstraordinært høj afgang af kritisk personel« i 2023

 

»Den generelle personelsituation i Søværnet er heldigvis i forbedring løbende, herunder også i 2. Eskadre. Det er ikke det samme som, at alt er rosenrødt. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at der ikke var nogen udfordringer med vores personel. Men jeg vil sige, at situationen i dag ser bedre ud, end den gjorde sidste forår. Vi har forøget vores bemanding generelt i hele Søværnet, herunder også i 2. Eskadre,« fortæller Henrik Ryberg, der tiltrådte som chef for Søværnskommandoen, mens det stod allerværst til i april 2023.

Bemandingsprocent på 90

Henrik Ryberg er grundlæggende optimistisk på både ”Peter Willemoes’” og eskadrens vegne, fortæller han. Den trængte fregat og dens “amputerede” besætning er ved at blive genopbygget, så den er klar til at indgå i det operative beredskab på lige fod med de øvrige fregatter. Dermed er der på sigt aflastning på vej til de to søsterskibe, hvoraf “Iver Huitfeldt” p.t. er i vælten og for nylig nedskød fire houthi-droner i Det Røde Hav.

»Lige nu ligger vi og roterer i det beredskab, vi er tvunget til – eller pålagt – med to fregatter. Vi startede med at have tre fregatter at rulle med, hvor ”Willemoes” var en af dem. Den tog vi så ud, så nu er det ”Niels Juel” og ”Iver Huitfeldt”.«

Du siger, at situationen er blevet bedre. Hvor meget bedre er det blevet, og hvor har man set forbedringerne?

»Det, der er sket i forhold til den specifikke enhed, er, at vi har fastholdt nogle aktiviteter for at fastholde besætningen. Vi har gennem ledelsen rekrutteret nogle af de medarbejdere, som skal bruges, og som der var fremhævet mangler på i nogle af ledelsesinformationerne. Dem er vi jo ved at bygge op igen, således at de kan indgå på niveau med de to andre fregatter. Det er ikke det samme, som at vi har en bemandingsprocent på 100. Men det er stadigvæk i forbedring, kan man sige.«

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Dansk flådebidrag giver plusser hos amerikanerne, men »trækker tænder ud«

Hvad er bemandingsprocenten i eskadren som helhed?

»Jeg kan jo ikke give dig i forhold til den enkelte enhed, men vores bemandingsprocent i Søværnet generelt er omkring 90 procent,« fortæller Henrik Ryberg og tilføjer, at det er »plus-minus«.

Hvilke konsekvenser har bemandingsudfordringerne haft? Har der været andre enheder, hvor man har måttet skære ned på opgaverne eller fravælge indsættelser og øvelser i løbet af året?

»Ikke meget bekendt. Det, man kan sige, at det har af konsekvenser, er jo, at hvis der mangler nogle særlige personer på de enkelte enheder, og de skal deltage i nogle særlige øvelser, så tager man jo typisk folk med nogle af de specialer fra de andre enheder og giver dem muligheden for at sejle med. Det kunne være en, der var god til antiubådsbekæmpelse og sådan nogle ting. På den måde flytter man rundt på folk afhængigt af, hvad det er for nogle behov, der er under de forskellige øvelser og de nationale opgaver, vi løser sammen.«

Udlån er jo noget af det, vi har talt om før. Det har man alle dage benyttet sig af, men fortællingen de senere år har ligesom været, at det har været meget, meget hyppigt brugt, og at det har udfordret personellet. Hvor meget gør man brug af den her udlånsordning?

»Uden at jeg kender det i detaljer, vil jeg tro, at man gør det stort set næsten hver eneste gang, vi deltager i nogle særlige øvelser, for at få så meget ud af øvelserne som muligt. Både i forbindelse med mangel på bemanding, men også i forhold til at give nogle, som har nogle af de kompetencer, muligheden for at være med i de øvelsesaktiviteter, vi skal gøre. I forhold almindelig national opgaveløsning er det ikke normalt, at vi laver en masse udlån for at løse de opgaver. Så sejler skibene med den bemanding, de har.«

Flere midler på vej til genopretning og fastholdelse

At tingene er i bedring og de værste negative udviklinger vendt, er dog ikke ensbetydende med, at problemerne er løst – hverken på den korte eller den lidt længere bane. Der udestår stadig et større arbejde med at få folk til at blive, så en marinekonstabel eller -overkonstabel ikke forsvinder ud i det civile efter et par år, som det har været tendensen gennem længere tid. Arbejdet pågår allerede, og Henrik Ryberg spår, at det bliver lettere i takt med, at Søværnet bliver tilført midler fra den pulje, forligskredsen i 2023 afsatte til at genoprette de talrige massive efterslæb på Forsvarets område.

Pengene skal både gå til at ansætte flere medarbejdere, men også til at styrke strukturen rundt om de operative enheder, så besætningsmedlemmerne på Søværnets skibe løbende kan komme på relevante kurser og få den uddannelse, som mange af dem efterspørger. Netop aflyste kurser og et for lavt fagligt niveau har været blandt 2. Eskadres store problemer i 2023.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Inspektionsfartøjer har sejlet i halvandet årti uden virksomme dækskanoner

»Vi gør alt, hvad vi kan, for at fastholde det personel, vi har. Men også for at rekruttere nye medarbejdere i forhold til de huller, som vi har. Gennem genoprettelsesplanen har vi fået tildelt yderligere ressourcer, som vi er ved at udbygge vores uddannelsescentre med. Vi er ved at uddanne instruktører, der kan undervise vores nye kommende kollegaer. De er under uddannelse nu i forhold til at opbygge en mere robust uddannelsesstruktur,« siger Henrik Ryberg, som håber i fremtiden at kunne byde flere håbefulde søfolk velkommen i den maritime gren af Forsvaret.

For nuværende er det svært, selvom interessen er faktisk er stor.

»Vi er i den situation, at der faktisk er rigtig, rigtig mange, som gerne vil i Søværnet, men som vi desværre ikke kan tilbyde ansættelse på den meget kort bane, i og med at vi ikke har kapacitet nok på vores grundskole.«

Har I også sat initiativer i søen for at forhindre folk i at søge væk?

»Ja. På baggrund af noget strategiarbejde, vi har haft de seneste halve år, har vi igangsat nogle særlige initiativer for at understøtte, at vores konstabler bliver bedre uddannet og har større muligheder for kompetenceudvikling. Vi har igangsat en række initiativer, der gør, at vores skibe kommer til at indgå i nogle mere spændende opgaver og herunder også få nogle andre muligheder for at skabe nogle bedre oplevelser ombord på skibene. Vi har også i gang sat en lang række tiltag i forhold til ledelse og til det at have en bedre dialog med vores medarbejdere og en bedre dialog omkring karrieremuligheder.«

»Hæver man ambitionsniveauet, får vi udfordringer«

Er du tryg ved, at 2. Eskadre i 2024 kan løse de opgaver, den bliver stillet, eller vil man igen kunne se en reduktion i opgaveporteføljen? Kort sagt: Kan man holde skruen i vandet?

»Det mener jeg jo godt, at man kan. Vi har ikke reduceret i de opgaver, vi er blevet pålagt. Også, som jeg nævnte, i forbindelse med ”Iver Huitfeldts” udsendelse. Det, vi har gjort, er, at vi har sænket barren på ambitionsniveauet for ”Peter Willemoes’” deltagelse i den normale rotation mellem enhederne i forhold til det beredskab, vi har i forhold til Nato. Det er den måde, vi har korrigeret det på. Jeg er sikker på, at i forhold til de opgaver, vi er pålagt – med mindre, at det bliver ekstraordinært højt – løser vi det. Det er mere i forhold til meget lange udsendelser og sådan nogle ting, at vi er rigtig udfordret.«

OLFI vil gerne vide, om politikerne i Henrik Rybergs øjne forlanger for meget, sådan som det gennem årene hyppigt har været fremført. Senest har Søværnets egen historiske konsulent og medforfatter til bogen “Piratjagt” anført, at man tilsyneladende ikke har lært noget om at tage hensyn til besætningerne, selvom talrige udsendelser har givet anledning til frustrationer i besætningerne i årevis.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Danmark forsømmer erfaringsindsamling efter antipiraterimissioner

Søværnschefen svarer diplomatisk af, men får alligevel flettet en advarsel til politikerne ind i sit svar:

»Den måde, vi er organiseret i forhold til internationale operationer, er, at vi har afsat et vist antal perioder, hvor vi skal indgå og kunne udsendes. Det ambitionsniveau, vi har der, er afstemt med eskadrerne. Hæver man det, får vi udfordringer, men det eksisterende niveau i forhold forventningen til vores skibe vil vi jo godt kunne fastholde,« siger Ryberg og fortsætter om planerne for resten af 2024:

»Vi har ”Iver Huitfeldt” udsendt nu. Derudover har vi planlagt, at vi skal understøtte det, vi kalder Standing Nato Maritime Group 1 (SNMG1) med cheffunktionen plus det at stille et flagskib. Der har vi to perioder, to måneder, i efteråret. Og så deltager vi i en række øvelser for at holde vores enheder operative. Det er det, vi ligesom planlægger på, og det mener jeg godt, at vi kan fastholde med den nuværende bemanding.«

Også uden at trække for store veksler på personellet?

»Det, vi og eskadrerne arbejder med, er at lave rotationer. Men de arbejder også efter et princip om ikke at overbelaste. Det vil sige, at de designer bemandingen afhængig af, hvad det er for nogle opgaver, de løser. På den måde prøver de jo så godt, de nu kan, at mitigere i forhold til den aktuelle bemanding sammenholdt med de aktuelle opgaver. Det betyder for eksempel, at når ”Iver Huitfeldt” bliver udsendt, ligesom de gør nu, jamen så er der en 100 pct. bemanding. Og så kan du jo selv regne: Hvis vi er under 100 pct. til dagligt, jamen, så er man jo nødt til at tage nogle fra de andre enheder,« siger Henrik Ryberg og tilføjer:

»Det er jo ikke det samme, som at vi, hver gang vi sejler ud med vores enheder, er 100 pct. bemandet. Og det er jo eskadren, der sidder og justerer det.«

Hvordan kan det være, at vi stadig taler om bemanding og det med at trække veksler på besætningerne? Jeg synes at kunne forstå på dig, at der faktisk ikke er helt det store problem?

»Jeg har ikke sagt, at vi ikke har problemer. Jeg har bare sagt, at vi arbejder med de bemandinger, vi har, og prøver at justere ambitionsniveauet efter de opgaver, vi er blevet pålagt. Jeg tror egentlig, at Søværnet altid – ligesom alle andre arbejdspladser i Danmark – har arbejdet med den udfordring, at der er folk på barsel, folk, der er langtidssyge, folk, der er på vej ombord og ved at blive onboardet, og folk, der er på vej på uddannelse og alt muligt andet. Det er jo den verden, vi også er nødt til at tilpasse os, og som gør, at man altid har folk, der ligesom er i flow ind ombord på skibene og ud.«

Henrik Ryberg føler sig dog overbevist om, at der er lysere tider på vej. Det bliver bedre på de nye skibe, siger man af og til ironisk i Søværnet, når det hele virker lidt trøstesløst. Chefen lyder dog oprigtigt forhåbningsfuld.

»Genoprettelsesplanen og de ekstra ressourcer, man lægger ind i forhold til vores løn og den måde, vi kan bemande på, stiller os bedre i fremtiden, i og med at vi kan realisere flere mennesker i forhold til de enkelte stillinger, hvor vi har haft nogle begrænsninger tidligere. På den måde tror jeg egentlig, at vi kommer til at stå bedre i fremtiden, end vi har gjort de sidste mange år.«

Stadig stor stolthed over at repræsentere Søværnet

Mange meningsdannere, iagttagere og andre deltagere i forsvarsdebatten – ikke mindst de faglige organisationer – har den seneste tid undret sig over, hvornår de længe ventede HR-tiltag mon kommer. Indtil videre er det nemlig så som så med fastholdelsesinitiativerne i de delforlig, der er foreslået eller lagt frem af politikerne. Selv har Henrik Ryberg ikke den store kontakt med forligskredsen, og han vil derfor ikke kritisere ambitionsniveauet eller lydhørheden på Christiansborg.

»Jeg er ikke talsmanden i forhold til det politiske niveau. Jeg er ham, Forsvarets øverste ledelse har pålagt opgaven med at få det til at fungere i Søværnet. Men det er da mit indtryk, når jeg følger med mediedækningen, at man er opmærksom på Forsvarets tilstand og på, at man er nødt til at investere i det, hvis man hæver ambitionsniveauet. Så på den måde oplever jeg i den dialog, jeg kan læse om i medierne og se i TV, at man er opmærksom på det.«

Du lyder overvejende optimistisk. Hvad kan vi forvente os af den nærmeste fremtid i Søværnet?

»Lige nu har vi jo de udfordringer, vi har. Jeg oplever sammen med mine chefer i Søværnet, at vi har en positiv indstilling i forhold til, at det er en opgave, vi godt kan med de ressourcer, vi forventer, der bliver tilført, kan forbedre væsentligt på, når vi begynder at se dem komme i forhold til især vores uddannelsescentre, således at vi kan få det skruet op på vores produktion.

»Så vil jeg også sige, at alle går jo og venter på at se resultatet af, hvad det betyder i fremtiden for Søværnet i forhold til nye kapaciteter. Det, jeg kan læse mig frem til, gør også, at vi får et bedre søværn, end vi har i dag, der gør, at dem vi har, de også kan se, at det er en spændende arbejdsplads i fremtiden.«

Artiklen fortsætter under henvisningen …

»Vi har ikke set så meget som en flad femøre ude ved vores soldater«

»Det, vi kan gøre på den korte bane, er at ændre på de muligheder, vores medarbejdere har, skabe nogle bedre oplevelser i forhold til de aktiviteter, vi gennemgår, og skabe nogle bedre vilkår for vores ansatte. Det er det, vi kan på den korte bane, og så må vi jo vente og se, hvad resultatet af de forskellige delaftaler bliver.«

Inden OLFI afslutter interviewet med Henrik Ryberg, er det ham magtpåliggende at minde om, at de fleste af Søværnets medarbejdere er stolte af deres arbejde.

»Jeg kommer jo ombord på rigtig mange af Søværnets skibe og oplever, at alt andet lige er der faktisk en god stemning. Folk er glade for at være i Søværnet. Så er der rigtig mange, der er her i kortere tid, men heldigvis er der en god stemning. Der er rigtig mange, der er stolte af at være i Søværnet. Jeg synes, det er vigtigt, at det også kommer med i nogle af de fortællinger, der nogle gange er, og som jo naturligvis kigger på de kritiske tilstande. Men jeg synes bare, at der er en generelt god stemning.«

Billedtekst (bærende billede): Søværnet er stadig udfordret, men kan godt løse sine opgaver, hvis det politiske ambitionsniveau ikke bliver skruet i vejret. Det fortælle chef for Søværnskommandoen Henrik Ryberg. Arkivfoto: Frederikke Frederiksen/Forsvarsgalleriet

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer