spot_img

Unge officerer iler stadig ud i det civile – fagforeningsformand er bekymret

INTERVIEW: De faglige organisationer har løbende råbt vagt i gevær omkring bemandingssituationen i Forsvaret. Trods utallige opfordringer til hurtigere politisk handling går det dog stadig den gale vej, siger Niels Tønning, som er formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark. Han er ikke imponeret over forligsudspillet.

Forsvaret mangler soldater i alle tre værn og i samtlige personelgrupper. Det er særligt fastholdelsen, det længe har knebet med, og bekymringen hos iagttagere i og omkring Forsvaret er kun vokset i takt med, at flere og flere soldater har søgt lykken på det civile arbejdsmarked. Fra Christiansborg lyder det, at problemerne står øverst på den...

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af Forsvarsministeriets materielanskaffelser

Statsrevisorerne retter en skarp kritik mod Forsvarsministeriet. Det sker på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen, som viser, at Forsvarsministeriets større anskaffelser i snit er 4,5 år forsinket, og at »flere af anskaffelserne ikke har levet op til det planlagte indhold«. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt mandag. Statsrevisorerne retter...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Lars Wismann
Læser
Lars Wismann
9. september 2023 1:58

“Ships dont fight – men do”! Er en gammel lektie, der både dækker over behovet for en fuldtallig, men også en rask, motiveret, veluddannet og kapabel besætning. Ifølge JFS 2023-2024 Janes Fighting Ships 2023-2024 er Søværnets styrketal i dag 77 operative enheder, hvoraf de 29 er små patruljebåde i Marinehjemmeværnet. Ifølge samme bog skulle Søværnet have et mandskabstal på 2.400 ansatte, men virkeligheden er, at der næppe er over 2.000 ansatte i Søværnet i september 2023. Skal alle 77 skibe bemandes kræver det 1.350 mand ombord i skibene, hvilket så efterlader kun 650 mand til tjenestestederne i land. Da et arbejdsår er på 1.680 timer, men der på et normalår er 8.760 timer, er det åbenlyst, at der er noget, der ikke hænger sammen.
Flådens 3 Iver Huitfeldt-kl 6.500 tons area defence fregatter har en indkøbspris fuldt udrustede med fyldte missilbrønde, helikoptere m.m. på næppe under kr. 10 mia. pr. styk. Andre flåders tilsvarende enheder koster ifølge JFS 2023-2024 både op til 2-3 gange denne pris pr. styk. Med en levetid næppe over 30 år, så er værditabet, det vi i forretningsverdenen kalder for afskrivningerne i niveau kr. 333 mio. om året eller kr. 913.241 om dagen. Personaleomkostningen til den 100 mands besætning kan opgøres til en gns. løn på ca. kr. 500.000/ansat plus de såkaldte “administrative expenses” næppe under samme kr. 500.000/ansat pr. år. Den årlige personaleudgift pr. ansat løber således op i 100*1.000.000= kr. 100 mio. pr. år eller kr. 274.000 pr. dag i kalenderåret. Uden flere besætninger til samme fregat er fregatten ikke operativ mere end ca. 19% af kalenderåret. Personaleudgifterne kan så beregnes til ca. 30% af de daglige afskrivninger på en af flådens fregatter.
Men uden fuldtallige besætninger eller uden missiler i skibenes 32 mrk. 41 missilbrønde, der kan skibene ikke levere fuld kampkraft. Med halve eller ingen besætninger er kampkraften eller tomme/halvtomme missilbrønde er kampkraften tæt på nul. Ingen finder det sjovt at være på et taberhold, med demotiverede halve besætninger og halvtomme eller heltomme missilbrønde.Det er desværre den åbenlyse virkelighed.
Mit hjerte banker for Søværnet, hvad det har gjort siden jeg i min barndom fulgte bygningen af F352 fregatten Peder Skram ligge på byggebedding på Helsingør Stålskibsværft. Nationens velfærd og sikkerhed bygger på, at vores Søværn kan løse sine opgaver. Det er alene muligt med kapable og fuldtallige besætninger. For fregatternes vedkommende handler det om en såkaldt FOST Flag Officer Sea Training certificering, som gennemføres i samarbejde med Royal Navy. Det at operere en fregat er et “teamwork”, hvor det er den samlede fregatbesætning som hold, der leverer kampkraften. Hvilket bringer os tilbage til vigtigheden i at fastholde besætningerne, gerne igennem et langt arbejdsliv. Tidligere sikredes dette igennem livslange tjenestemandsansættelser og uddannelse af personalet i arbejdstiden. Uddannelsen til Søofficer af A-linjen tog ca. 5 år, hvor de 4 år var på Søværnets Officers Skole. Kadetterne blev fuldt lønnede i alle studieår, blev anvist studieboliger i Nyboder og kunne koncentrere sig 100% om at dygtiggøre sig. I dag tilbydes Søofficererne overenskomstansættelser, en forhastet uddannelse på ca. 2½ år, efteruddannelser i fritiden på Teams og en løn, der ofte kan fordobles ved udtræden for nummer til det private erhvervsliv. Søværnets tjenestesteder er langt fra Hovedstaden i Korsør, i Frederikshavn, i Karup eller i vores Nordatlantiske Rigsfællesskaber. Det koster på livslønnen, på den mulige livsopsparing, på de fremtidige pensionsudbetalinger og regnestykket er åbenlyst for enhver.
Det er derfor virkeligheden, at ansættelsesvilkårene for de ansatte i Forsvaret og i det Søværn, som jeg kender bedst, skal forbedres markant måske med en merudgift for de ansatte på mellem 30%-50% p.a. Koster det 50% mere at fastholde de 2.400 ansatte som styrketallet er ifølge JFS 2023-2024, så er det en merudgift på ca. kr. 1,2 mia. p.a. Men det et lav pris for til gengæld at sikre os skibe med fulde besætninger, der kan løse de opgaver som er politisk besluttede. Skibe der ligger ved kaj, eller skibsbesætninger, der handler som løsarbejdere fremfor faste besætninger, det koster på kampkraften. Det er i denne sammenhæng kun en ringe trøst, at andre flådenationer har samme personale mangels problemer. Men måske kan US Navy være en inspiration. I US Navy tjener man typisk i 10 år eller i 20 år medmindre at man skal videre op i kommandørs eller i admiralsklassen. Når man flytter tjenestested, så vil der på den nye base/flådestation blive stillet tjenesteboliger til rådighed for den ansatte og familien. Når man efter 10 eller 20 år forlader US Navy, så er man garanteret livslang “health insurance”, ligesom man har optjent adgang til civiluddannelse. Det er ikke billigt. Slet ikke når mandskabet på en amerikansk USS Arleigh Burke-Class fregat er på 329 mand eller mere end 3 gange så mange som på en dansk Iver Huitfeldt-kl. fregat.
Ingen får det samme, om Folketinget eller Marinestaben kun ønsker at betale det halve, men forventer at få det hele. Det er, hvad det handler om. “Ships don’t fight – men do”!