INTERVIEW: De faglige organisationer har løbende råbt vagt i gevær omkring bemandingssituationen i Forsvaret. Trods utallige opfordringer til hurtigere politisk handling går det dog stadig den gale vej, siger Niels Tønning, som er formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark. Han er ikke imponeret over forligsudspillet.

Forsvaret mangler soldater i alle tre værn og i samtlige personelgrupper. Det er særligt fastholdelsen, det længe har knebet med, og bekymringen hos iagttagere i og omkring Forsvaret er kun vokset i takt med, at flere og flere soldater har søgt lykken på det civile arbejdsmarked. Fra Christiansborg lyder det, at problemerne står øverst på den politiske dagsorden og skal løses med det nye forsvarsforlig, som blev indgået i juni og tilfører Forsvarsministeriets område 143 mia. kroner over de næste ti år.

Alligevel jubler HOD-formand Niels Tønning ikke over den økonomiske rammeaftale, der er lagt frem for offentligheden, fortæller han til Frontlinjen på Radio4.

»Djævlen ligger i detaljen, og der er mange spørgsmål, der stadigvæk er ubesvarede i forhold til, hvor Forsvaret er på vej hen. Når jeg ser på strukturen og i tallene, har situationen ikke ændret sig. Der er stadigvæk en bemandingsgrad på tæt på 80 pct. i Hæren, ligesom der har været i forsommeren. Og der er ikke noget tegn til, at det bedrer sig hen over efteråret.  Selvom der kommer en officersårgang med 81 til december, så regner man med, at det er 150 færre, når vi kommer ud af året, end der er i dag. Så bemandingsgraden i Hæren er stadigvæk dårlig,« siger Niels Tønning, der ikke er udpræget optimist på officersgruppens vegne.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

»Jeg ser ingen tegn på, at afgangen er stilnet af. Den ligger for vores vedkommende stadigvæk omkring de 14 pct., og det er primært de yngste officerer.  Vi ser, at afgangen til tjenestefri uden løn eller decideret afsked hos de yngste officerer, premierløjtnanterne, hvis den fortsætter, faktisk er på samme niveau eller større, end den var sidste år. Og det er til trods for, at min oplevelse er, at der er rigtig mange, der sidder og venter i positiv forventning om, at nu kommer der nogle politiske løsninger på fastholdelse og rekruttering.«

Pengeposen bliver mindre på vej gennem systemet

Tallene tegner et tydeligt billede: I 2022 sagde i alt 32 premierløjtnanter farvel til Forsvaret, og i 2023 har indtil videre 22 lagt uniformen på hylden og søgt andre græsgange på den anden side af hegnet. I skrivende stund mangler Hæren 129 officerer, og selvom 81 nye premierløjtnanter bliver udklækket til december, er der langt op til en tilfredsstillende bemandingsgrad.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse har længe brygget på en ny HR-strategi, og i arbejdet med den har man anslået, at udgifterne til nye fastholdelsestiltag vil ende på et sted mellem 600 og 800 millioner kroner. Det var i hvert fald det niveau, man startede på, fortæller Niels Tønning, som frygter, at man ender med en helt utilstrækkelig fastholdelsesindsats.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Personelflugt udfordrer Forsvarets evne til at løse sin opgave

»Jeg ved, at det tal er reduceret, allerede inden det er nået ind i departementet, og jeg ved også, at departementet prøver på at skrue tallet yderligere ned. Derfor ender man måske med et slag i luften og med at have pustet en ballon op, som viser sig at være fyldt med noget, som ikke kan bruges. Jeg bange for den ketchup-effekt, der kan opstå, hvis man ikke formår at knække den her kurve nu.«

Du fortæller, at det særligt er de yngre officerer, altså premierløjtnanterne, som man har svært ved at holde på. Hvorfor er det lige præcis i denne her gruppe, at det er så svært?

»Det er, fordi de har en anden mulighed. De kommer med en akademisk baggrund ind i Forsvaret og har nogle forventninger til, hvad Forsvaret kan byde dem. Dem får de ikke indfriet, og så er der rigtig mange, der vælger at gå igen. De er overenskomstansatte og kan tage deres pension med sig. De sidder mere løst på stolen, fordi deres oplevelse af Forsvaret er ikke den fortælling, som de er blevet rekrutteret på.«

600 merarbejdstimer til en timeløn på 10 kroner

I slutningen af 2021 fremhævede Niels Tønning i OLFI kravet om geografisk mobilitet som en af de helt store fastholdelsesudfordringer for officersgruppen specifikt. I modsætning til dengang vil han i dag gerne tilføje Forsvarets lønniveau som et vigtigt tema i diskussionen om fastholdelsen af unge officerer.

»Jeg tror stadig, at mobilitet er vigtigt. Men hvor jeg for to år siden ville have sagt, at løn er en vedligeholdelsesfaktor, må jeg bare konstatere lige nu, at der er rigtig mange af de yngre officerer, der går ud til den dobbelte hyre i den private sektor. Løn er blevet et issue,« siger Niels Tønning.

Læs også: Det kan snart være for sent at løse fastholdelsesudfordringen

»Men det lige så store issue er, at man trækker på en ressource. Sidste år var der en gennemsnitlig arbejdstid på over 50 timer om ugen for alle militært ansatte på tværs af Forsvaret og tilhørende styrelser. Rigtig meget af det bliver ikke honoreret. Jeg så en major sidste år, der havde 600 merarbejdstimer og fik en timeløn for de merarbejdstimer på 10 kroner i timen. Det gider de ikke. Så finder de et andet sted at være.«

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Personaleflugten fra Forsvaret fortsætter i 2023 uden udsigt til hurtig handling

Også uddannelsesreformen fra 2014 spiller ind på utilfredsheden blandt officererne, mener HOD-formanden. Den betyder i praksis, at medarbejdere, der vil fremme deres karrieremuligheder ved at videre- eller efteruddanne sig, skal gøre det sideløbende med tjenesten. Det kan være svært, hvis man samtidig har en familie, man også gerne vil se. I det hele taget er mange af tidligere tiders fordele blevet forringet eller forsvundet.

»Det er jo den samlede pakke, der gjorde, at man før godt kunne forlige sig med, at lønnen ikke var konkurrencedygtig. Det var spændende, og det var rart og sjovt at være i Forsvaret. Men når man har dårlige indkvarteringsmuligheder, dårlige kaserner, ikke har de våben og den ammunition, man skal bruge, og man skal have lånebiler, så er der rigtig mange områder, hvor folk ikke synes, at det er værd at gå på arbejde. Hvis de så samtidig kan få en større hyre ved at gå, så gør de det.«

Kan forhindre Forsvarets vækst

Kan vi stadig løse opgaverne, eller har du en ”udløbsdato”, hvor du siger, at hvis ikke der sker noget andet end det, der fremgår fra forliget, så går det galt?

»Jeg tror allerede, vi ser det noget af det.  Altså eksempelvis, at vi må træde ud af Natos beredskaber for at uddanne ukrainere på F-16, og vi har jo den der rotationsordning på vej til Letland. Det er jo udtryk for, at man jo ikke har kræfterne.«

Med udsigten til et forsvar, der skal vokse og uddanne flere nye soldater, mangler der en sammenhæng mellem mål og midler. Det har andre lande end Danmark tidligere måttet sande. Dermed kan problemerne for fastholdelse komme til at stå i vejen for de ambitioner, som politikerne har med og for Forsvaret, mener Niels Tønning.

Læs også: Hærchef: Lav civil arbejdsløshed udgør primær fastholdelsesudfordring 

»Jeg tror, at vi står med nøjagtig samme udfordring, som svenskerne gjorde, da de besluttede sig for, at de ville op på 10.000 værnepligtige. Den er, at vi ikke har ressourcerne til at vækste. Hvis vi skal have flere værnepligtige, skal vi have officerer og befalingsmænd til at uddanne de flere, og det har vi ikke. Så derfor, hvis ikke man får knækket den her kugle, så er det ikke kun et spørgsmål om de kapaciteter, man har. Det er også et spørgsmål om, om man har overhovedet evnen til at vækste.«

Hør det fulde interview med HOD-formand Niels Tønning i Frontlinjen på Radio4. Du kan finde programmet i afspilleren i artiklen, i din podcastafspiller eller på Radio4’s hjemmeside.

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer