spot_img

Dansk fregat i Det Røde Hav nedskyder fire droner fra Houthi-bevægelsen

Under opgaveløsningen i Det Røde Hav har den danske fregat “Iver Huitfeldt” natten til lørdag nedskudt fire droner, som var blevet afsendt af fjendtligtsindede styrker fra Houthi-bevægelsen. Både skibet og besætning er i god behold, melder Forsvarskommandoen.

Fregatten “Iver Huitfeldt” har natten til lørdag nedskudt fire droner over Det Røde Hav. Det oplyser Forsvarskommandoen i en pressemeddelelse lørdag formiddag. Der var tale om et større angreb på mindst 15 droner, som var rettet mod skibsfarten i det sydlige Rødehav. De blev alle skudt ned af krigsskibe fra koalitionen, hvori også Danmark indgår.

”Klokken lidt over 04.00 lokal tid erkendte vi en drone, som var på vej mod Iver Huitfeldt og de omkringliggende skibe. Efter at have sikret os, at der var tale om en fjende, engagerede og nedkæmpede vi den. I løbet af den følgende time skete dette yderligere tre gange,” fortæller kommandørkaptajn Sune Lund, som er chef på “Iver Huitfeldt”.

Han glæder sig samtidig over den succesfulde nedskydning, som blev foretaget hurtigt og prfessionelt.

”Hos min besætning mærker jeg en stor gejst og lettelse over, at de var i stand til at handle professionelt i mødet med en alvorlig trussel som denne, og som skibschef er jeg meget stolt af deres indsats. Det efterlader mig fortrøstningsfuld for den fremtidige opgaveløsning hernede,” siger han.

Artiklen fortsætter under tweetet …


Iver Huitfeldt er i løbende kontakt med flere civile fartøjer i nærområdet, der som følge af indsatsen fra koalitionen blev beskyttet mod angreb fra dronerne.

Såvel forsvarschef Flemming Lentfer som forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) glæder sig over den lykkelige udgang på angrebet.

”Jeg er glad for, at besætningen på fregatten Iver Huitfeldt er uskadte, og jeg er stolt over deres hurtige indsats. Vi fortsætter vores patruljering i området sammen med nære allierede. Retten til fri sejlads er en frihed, vi skal værne om,” siger Troels Lund Poulsen.

Andre læste også

Troels Lund ser med »stor alvor« på unge piloters pressede situation

Abonnement
Mandag sendte 30 unge piloter et alarmerende brev til forsvarsministeren og Forsvarsministeriets departementschef og beskrev et flyvevåben mere under afvikling end udvikling. Nu inviterer forsvarsministeren repræsentanter for piloterne til møde. Det var en rød alarm og et nødskrig, som 30 unge piloter fra Flyvevåbnet mandag sendte i form af et...

Kommentér artiklen ...

4 KOMMENTARER

guest
4 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Claus Andersen
Læser
Claus Andersen
9. marts 2024 15:19

Bravo Zulu!

Jens Nielsen
Læser
Jens Nielsen
10. marts 2024 13:22

Godt arbejde soldater

leif Liltorp
Læser
leif Liltorp
9. marts 2024 10:57

Hurra endelig noget seriøst

Bjarne Petersen
Læser
Bjarne Petersen
14. marts 2024 4:24

Den officer i midten der sidder ned er vist ikke fra søværnet, så blot gradtegnen…er det flyvevåbnet eller

Seneste kommentarer