Danmark rasler sammen med USA og flere andre lande med sablen overfor den yemenitiske houthi-bevægelse, som stadig angriber den civile skibstrafik med droner og missiler i Det Røde Hav. Men udsendelsen en fregat sker ikke uden omkostninger for personellet, lyder det fra pensioneret kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen, som også ærgrer sig over indkøbet af aldrende missiler.

Houthi-bevægelsen er med sine mange drone- og missilangreb på civile skibe i Det Røde Hav ved at have slidt det internationale samfunds tålmodighed tynd. Nu skal angrebene ophøre, og gør de ikke det, får det store konsekvenser.

»Vi forlanger en øjeblikkelig afslutning af disse ulovlige angreb og frigivelse af ulovligt tilbageholdte skibe og besætninger.  Houthierne vil bære ansvaret for konsekvenserne, hvis de fortsætter med at true liv, den globale økonomi og det frie handelsflow i regionens kritiske vandveje.«

Sådan lød det krystalklare budskab fra USA, Danmark og en række andre deltagerlande i den såkaldte Operation Prosperity Guardian onsdag i et fælles ultimatum stilet til Houthi-oprørsbevægelsen, der ligger i krig med yemenitiske regeringsstyrker, men i de forgangne uger desuden har angrebet flere handelsskibe i farvandet ud for Yemen. Houthi-bevægelsen sympatiserer med Hamas, og angrebene i Det Røde Hav sker hovedsageligt mod skibe, som i houthiernes øjne har forbindelse til Israel.

Men nu skal fjendtlighederne altså bringes til ophør, og Danmark står i den forbindelse last og brast med de øvrige lande i Prosperity Guardian, forsikrer forsvarsminister Troels Lund Poulsen i forbindelse med den fælles udtalelse:

»Som en stor søfartsnation insisterer vi på retten til den frie sejlads. Houthiernes forsøg på at destabilisere den maritime sikkerhedssituation kan ikke stå uimodsagt. Derfor er vi gået sammen med USA og en række andre lande for at sende et krystalklart budskab til houthierne: De skal stoppe deres ulovlige og uprovokerede angreb mod international skibsfart«

Styrkeledelsen er bekendt med dansk fregats begrænsninger

Både USA og Storbritannien overvejer lige nu at gennemføre luftangreb mod mål i Yemen for at komme angrebene til livs, forlyder det fra de to lande.

Helt så langt går Danmark ikke, og det danske bidrag til indsatsen i Det Røde Hav bliver en luftforsvarsfregat af ”Iver Huitfeldt”-klassen. Regeringen annoncerede det danske bidrag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn fredag. I forvejen har man sendt en dansk stabsofficer til regionen.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

Beslutningen om et fregatbidrag møder dog ikke ubetinget begejstring alle vegne. En af bekymringerne forud for udsendelsen drejer sig om truslen fra de ballistiske missiler, som houthierne gentagne gange har benyttet sig af. Her vil en dansk fregat komme til kort – selv hvis man inden afsejling udstyrer den med de længe ventede SM-2-missiler, der gør den i stand til at lave såkaldt områdeluftforsvar. Det fortæller Torben Ørting Jørgensen, der er pensioneret kontreadmiral og formand for foreningen Folk & Sikkerhed til Frontlinjen på Radio4:

»Med SM-2 vil man ikke vil være i stand til at bekæmpe ballistiske missiler, men det er jo den afvejning af muligheder og risici, man har. Styrkeledelsen er ganske godt bekendt med, hvad skibets kapacitet er, og så må man jo operere i overensstemmelse med de kapaciteter, der er,« siger Torben Ørting Jørgensen.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Udsendelse af fregat udstiller dansk nøleri og sømilitære materielmangler

At de danske skibe ikke kan nedskyde ballistiske missiler, er dog langtfra ensbetydende med, at en dansk fregat ikke har noget at bidrage med, og Danmark har ifølge Torben Ørting Jørgensen en stærk interesse i at vise sin tilstedeværelse. I forbindelse med en af de seneste hændelser i området blev tre hurtigtgående motorbåde sænket af en amerikansk skibshelikopter efter et angrebsforsøg mod et Mærsk-skib, og denne type af opgaver har Søværnet stor erfaring med at løse, fortæller Torben Ørting Jørgensen.

»Det er ikke sådan, at det regner med ballistiske missiler dernede. Der er også andre trusler, som den seneste, hvor det var lettere fartøjer, der angreb. Her kan fregatten naturligvis yde lige så god indsats med helikopter og andet, som den amerikanske enhed gjorde.«

Giver plusser i amerikansk “karakterbog”

Det er netop amerikanerne som står i spidsen for operationen, og i USA vil man notere sig det danske bidrag med stor tilfredshed, mener politisk kommentator Hans Engell. Ligesom forsvarsminister Troels Lund Poulsen peger han på Danmarks status som en af verdens største søfartsnationer som baggrund for, at regeringen igen har valgt at stemple ind i et sømilitært konfliktområde.

»Det er ret naturligt, at når amerikanerne søger at samle en koalition af villige til at gå ind i den her indsats for at afværge den trussel, man står med, så yder Danmark sit bidrag. Så er vi også med, uanset om vi kan gøre det i større eller mindre omfang. Så er vi der. Det vil blive noteret i USA. Vi vil få et plus i karakterbogen,« siger Hans Engell.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Krigen i Ukraine afslørede Forsvaret som en moderne potemkinkulisse anno 2022

Man kommer dog ikke udenom, at det ikke er en fuldt kapabel og kampklar fregat, Danmark stiller med. Den politiske beslutning om at investere i aldrende SM-2-missiler sætter sine operative begrænsninger, forklarer Torben Ørting Jørgensen og perspektiverer til Forsvarets generelle tilstand.

»Jeg ville have været betydeligt bedre tilpas, hvis man havde sendt en fregat afsted, som var udstyret med SM-6, et opdateret O-rum og radarfaciliteter, som gjorde, at den i højere grad kunne imødegå de trusler, der er tale om her. Her rammer vi jo hovedet ned i det forsvar, vi har i øjeblikket, som jo desværre er lidt på Potemkin-kulisser. De her fregatter har sejlet rundt i 15 år, og de sejler stadigvæk rundt med tomme missilbrønde.«

Søværnets udfordringer begrænser sig ikke til materielsiden. Ligesom resten af Forsvaret oplever også den sømilitære gren vanskeligheder med at holde på personellet. På de store overfladeenheder betyder det i praksis, at man oplever at sejle ”for kort” – altså uden fuldtallige besætninger – eller skal ”låne” besætningsmedlemmer af hinanden.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Søværnets fregatter sejler konstant for kort: »Man bliver kørt fuldstændig ned«

»Rent operativt betyder det, at man også denne gang kommer til at stykke besætningen sammen. Det er ikke sådan, at skibet kommer til at sejle afsted med huller – det gør man aldrig. Men man kommer til at hente folk andre steder fra; folk, som havde planlagt andre ting bliver taget ud og smidt ind. Folk, der måske havde været ude at sejle på tidligere missioner og regnede med en stille periode med familien, de kommer afsted igen.«

Sikkerheden går man dog ikke på kompromis med.

»Skibet bliver fuldt udrustet og bemandet, når det bliver sendt afsted. Men det trækker tænder ud, og det understreger det store, store problem, der er i Forsvaret i øjeblikket, som jo drejer sig om personellet og den robusthed, det har.«

Billedtekst (bærende billede): “Niels Juels” Seahawk-helikopter. Foto: Mathias Christensen/Forsvaret