spot_img

Danmark forsømmer erfaringsindsamling efter antipiraterimissioner

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Hverken Forsvaret eller politikerne har været god nok til på systematisk vis at samle erfaringer efter Søværnets mange antipiraterimissioner ved Afrika. Det er en af konklusionerne i bogen ”Piratjagt”, som udkommer i dag og tager Danmarks årelange indsats mod pirateri ud for Afrika under lup.

Både Forsvaret og Folketinget bør være bedre til at sikre, at tilegnet viden og erfaringer fra danske antipirateriindsatser bliver bevaret, og at erfaringsopsamlingen bliver prioriteret højere end hidtil.

Det er nogle af de centrale konklusioner i bogen ”Piratjagt”, som fredag udkommer på Syddansk Universitetsforlag og handler om de danske missioner ud for Afrika i årene mellem den spæde start i 2008 og den seneste mission i 2022.

Bag bogen står Søren Nørby, Hüseyin Yücel og Katja Lindskov Jacobsen, der alle forsker i emner med relation til antipirateriindsatens. De to førstnævnte er kolleger på Forsvarsakademiet, mens Katja Lindskov Jacobsen er tilknyttet Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Artiklen fortsætter under afspilleren …

De tre forfattere forsøger med bogen at rette op på den undladelsessynd, som den militære ledelse og danske politikere i et vist omfang har gjort sig skyldige i, og som flere gange har givet anledninger til hovedbrud, når en dansk enhed atter har skullet ud i verden for at sikre navigationssikkerheden til søs. Det skete senest, da Folketinget i 2021 besluttede at sende fregatten ”Esbern Snare” til Guineabugten, og det stod klart, at skibsledelsen efter syv års pause fra denne type af operationer pludselig så sig nødt til at genopfinde den dybe tallerken, fortæller Søren Nørby.

»Det kom blandt andet til udtryk ved, at den kvindelige OPO (operationsofficer, red.), da hun skulle planlægge en del af missionen, ikke rigtig havde noget at tage udgangspunkt i. Hun havde ikke selv været med ved Afrikas Horn, og derfor startede hun fuldstændig fra bar mark. Det krævede en masse ekstra arbejde, som man måske kunne have undgået, hvis man havde haft nogle bedre lessons learned-processer.«

Ingen tid til lessons learned-møde

Udfordringerne med at samle og udveksle erfaringer fra de forskellige missioner trækker tråde helt tilbage til starten af antipirateriindsatsen i 2008, men efterslæbet er ikke blevet hentet i de mellemliggende år. I hvert fald gentog billedet sig, da ”Esbern Snare” vendte hjem til Danmark efter den rent nationale mission i Guineabugten, Operation Meridian.

Da havde politikerne for længst lagt nye planer for fregatten, som nu skulle indgå i Natos beredskab i Østersøen efter Ruslands invasion af Ukraine. Det satte sine begrænsninger for, hvor meget der var tid til at dvæle ved den netop overståede – og meget kontroversielle – mission.

»Da ”Esbern Snare” kom hjem i 2022, havde man så travlt med at få gjort skibet klar til at blive sendt ud til Bornholm og Østersøen, at det store lessons learned-møde, som var planlagt, blev aflyst, fordi folk simpelthen ikke havde tid. Hver skibsafdeling lavede selvfølgelig en skriftlig evaluering, som ligger i Forsvarets arkiver, men der blev ikke holdt et stort møde, hvor alle kunne byde ind, og der kunne laves sådan en form for symposium om, hvad vi egentlig lærte; hvad der gik godt, og hvad der gik skidt på alle niveauer,« siger Søren Nørby.

Det er dog ikke skidt det hele. En vis erfaringsopsamling bliver trods alt gennemført, og den foregår i hovedreglen på en konstruktiv måde.

»Jeg synes, det har været befriende at opleve, at Søværnet og Forsvaret på det taktiske niveau generelt har været ret gode til at lære af sine fejl. Jeg kan godt lide, at man har den der tilgang til lessons learned, at man ikke forsøger at finde ud af, hvem fuckede op, men i stedet forsøger man at finde ud af, hvordan man undgår, at det sker igen næste gang.«

Den danske indsats i Guineabugten kunne formentlig godt kalde på en grundig refleksion, al den stund at dens dramatiske klimaks – skudkampen mellem frømænd og formodede pirater den 24. november 2021 – kostede fem formodede pirater livet. Efterspillet førte til løsladelsen af yderligere fire samt en opholdstilladelse til benamputerede Lucky Francis, der i dag er i Danmark.

Forberedelsen af missionen fik efterfølgende hård kritik i pressen, og heri ligger en lektie til især det politiske niveau. På Christiansborg havde man ganske vist bedyret, at Operation Meridian blot skulle afskrække pirater i Guineabugten, men man var bekendt med risikoen for, at det kunne blive til andet og mere.

»Politikerne skal passe på, hvad de beder Forsvaret om, for de risikerer at få det. Derfor kræver det, at man har forberedt sig rigtig godt, og at man har fået styr på sådan noget som udleveringsaftaler – helst inden man sender skibene afsted. Og hvis man ikke har, synes jeg, at man skal gå ud offentligt og sige, at vi simpelthen ikke kan vente på, at vi får de her aftaler på plads. Vi løber en kalkuleret risiko for bagefter at sidde med en fyr som Lucky. Og det er vi parat til at tage konsekvensen af.«

En strategi baseret på håb går sjældent godt

Selvom især fraværet af udleveringsaftaler mødte kras kritik efter skudepisoden, og Søren Nørby anerkender, at planlægningen lod noget tilbage at ønske, har arbejdet med bogen også givet plads til nuancer, som ikke fandt vej til medierne. Blandt andet har daværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) ladet sig interviewe til bogen, og den samtale gav forfatterne en forståelse for, hvorfor tingene løb af stablen, som de gjorde, forklarer han.

»Fra politisk side var der en frygt for, at vi skulle havne i en ny Søren og Eddy-sag. Det havde man et klart ønske om at undgå, og derfor viste man handlekraft og sendte Esbern Snare, inden man for eksempel havde udleveringsaftaler på plads. Det gjorde så, at da man havnede i en situation, hvor man sad med nogle pirater, havde man et problem med, hvad man skulle gøre med dem – især fordi man jo havde skudt benet af den ene og derfor hang på ham rent juridisk,« siger Søren Nørby.

»Men man havde fra politisk side et ønske om at vise handlekraft. Det, synes jeg egentlig, er meget sympatisk. Man skulle så nok have været mere ærlig omkring det i sine udmeldinger. Nogle af politikerne var ude at sige noget, som tydede på, at de havde en strategi baseret på håb. Det går sjældent godt.«

Hvis Danmark skal på piratjagt igen eller skal indsættes i en antipirateri operation som dem, vi har set gennem nullerne og i 10’erne og senest også i Guineabugten, er der så noget, vi skal være særligt opmærksomme på?

»Det er sjovt, at du siger ”hvis”. Mens vi sidder og snakker her, har vi jo faktisk en fregat, der lige er ankommet til Rødehavet. En af de trusler, den skal håndtere dernede, er netop pirater i små gummi- eller glasfiberbåde, der kommer ud for at erobre vestlige skibe. Jeg håber så, at der er nogen med der, som enten har deciderede erfaringer fra Guineabugten eller har læst eller talt med nogen, der var dernede.«

Føler du dig overbevist om, at vi både militærtaktisk og politisk er forberedt på, hvis vi skulle havne i en situation, hvor der er houthier, der lige pludselig skal sættes i et bur på skibet?

»Nu er jeg selvfølgelig lidt farvet af, at jeg er Søværnets historiske konsulent, men jeg er ret overbevist om, at man på ”Iver Huitfeldt” er klar. Også selvom man ikke har fået frømænd med, hvilket jeg faktisk finder overraskende. Men jeg er ret sikker på, at man er klar til at håndtere det på det taktiske niveau. Om man er klar på det politiske, det er jeg så måske lidt mere tvivlende overfor. Men det er bare min personlige holdning.«

Virkeligheden anno 2024 er dog en ganske anden, end den var i 2021, hvor ”Esbern Snare” tog til Guineabugten. Hvornår det igen bliver relevant at indsætte en danske flådeenhed i en lignende situation, blæser derfor i vinden. Men netop derfor har ”Piratjagt” en berettigelse.

»Mens vi skrev bogen, har hele den sikkerhedspolitiske situation for Danmark ændret sig 180 grader. Det er også derfor, at jeg håber, at den her bog vil havne på en bogreol og kan blive taget ned. Jeg kan godt forestille mig, at der går nogle år, inden vi er i så heldig en situation igen rent sikkerhedspolitisk, at vi kan sende en fregat ned til Afrika og lave den her form for mere politimæssige opgaver. Meget tyder på, at vi de næste år kommer til at skulle bruge rigtig meget krudt på ham der Putin og alt det ballade, han laver.«

Personeludfordring er blevet værre

”Piratjagt” ser dog også nærmere på nogle af de mere tidløse udfordringer, Søværnet gennem årene har stået med, når de har fået politisk diktat om at gøre sig klar til endnu en tur på verdenshavene. Blandt andet vakte en passage om pressede besætninger ombord på de store overfladeenheder genkendelse hos nærværende signatur, som selv har forrettet tjeneste i Søværnet. Allerede i nullerne var der således tale om, at et for stort arbejdspres og en for dårlig løn pressede besætningsmedlemmer ud på det civile arbejdsmarked.

Problemerne med hyppige udsendelser og vanskeligheder med det, som på nudansk hedder work life balance, er med andre ord ikke noget nyt fænomen i den danske flåde.

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at personelsituationen er noget af det, vi nu diskuterer igen. Er det et andet eksempel på noget, man simpelthen ikke har været god nok til at tage ved læring af og ikke har taget med sig videre?

»Ja. Det korte svar til er det ja, for vi står jo i samme situation i dag, måske endda værre. I dag er der jo ikke besætninger til alle flådens fem flotte fregatter. Det gør jo, at det er Tordenskjolds soldater, som bliver sendt afsted igen og igen og igen. Og det slider på dem. Enten sejler skibene for kort, og ellers kommer folk lige fra den ene mission ud i den næste,« siger Søren Nørby og fortsætter:

»Som vi kan se, er der en del, som vælger at blive hjemme hos konen eller manden og den højere løn ude i det private. Det var et emne i 2008. Det er et emne i dag. Jeg er spændt på, hvordan politikerne vil kigge på det nu her i de kommende forsvarsforligsforhandlinger.«

“Piratjagt – Det danske søværns kamp mod pirateri ved Afrika 2008-2022” udkom fredag d. 16. februar på Syddansk Universitetsforlag.

Billedtekst (bærende billede): Fregatten “Esbern Snare” ved kaj i den ghanesiske by Tema ifm. Operation Meridian i 2021. Foto: Anders Fridberg/Forsvaret

 

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Før eller siden er vi nødt til at sende Nato-tropper til Ukraine

DEBAT: Folk, der advokerer for en total ukrainsk sejr, må kalibrere deres retorik og strategi, for den kommer ikke, medmindre Nato engagerer sig militært i Ukraine, skriver debattør og historiestuderende Kasper Valentin Poulsen. Der er i sandhed sorte skyer over Ukraine i disse måneder. Både præsident Volodymyr Zelenskyj og hans...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer