Beslutningen var længe undervejs, men nu er den god nok: Tyskland har onsdag indvilget i at sende egne Leopard 2-kampvogne til Ukraine og i at lade internationale aftagere gøre det samme. En række europæiske lande forventes i de kommende dage at slutte sig til, men Danmark bør ikke være ét af dem, mener to kampvognseksperter.

Med Tysklands beslutning om at tillade donationer af tyskproducerede Leopard 2-kampvogne, har Ukraine udsigt til i den nærmeste fremtid at modtage kampvogne fra en lang række europæiske lande. Her har man længe siddet klar til ”at slippe leoparderne løs”, og mange lande har allerede givet tilsagn om at ville sende kampvogne afsted. Den tyske beslutning om at bøje af for det massive internationale pres er onsdag blevet meldt ud af den tyske regering.

»Denne beslutning følger vores velkendte linje om at støtte Ukraine efter bedste evne. Vi handler i et tæt koordineret internationalt samarbejde,« lyder det blandt andet fra Scholz i en officiel udtalelse.

I de følgende dage og uger ventes det at komme til at stå klart, præcis hvilke og hvor mange eksemplarer af kampvognene, de ukrainske styrker kan se frem til at modtage. Indtil videre forlyder det, at Tyskland selv vil donere, hvad der svarer til en eskadron bestående af 14 kampvogne af 2A4-modellen. Det samme skulle gøre sig gældende for Polen, der længe har presset på for at få lov til at donere. I Norge melder avisen DN, at regeringen er klar til at sende i alt otte af landets i alt 36 Leopard 2A2 til Ukraine. Endelig forlyder det, at Holland overvejer at købe 18 Leopard-kampvogne, som man indtil nu har lejet af Tyskland, så disse også kan doneres til Ukraine.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Hæren har kun 14 operative kampvogne – småfejl koster måneder på værksted

Også Polen, Finland og Spanien vil donere kampvogne, men har ikke sat et antal på endnu. Ukraine forventer øjensynligt et samlet antal Leopard-kampvogne i omegnen af 100. Dertil kommer ifølge CNN en amerikansk donation af omkring 30 M1 Abrams-kampvogne, ligesom Storbritannien tidligere har givet tilsagn om 14 britiskproducerede kampvogne af typen Challenger 2.

Skyder bedre under kørsel og tåler flere tæsk

De tyskproducerede kampvogne bliver af mange betragtet som verdens bedste af sin art og har længe været ivrigt efterspurgt af den ukrainske regering. Tyskerne har indtil nu slået sig i tøjret af frygt for eskalation i konflikten. Det har betydet, at alle internationale aftagere af kampvognen, der er produceret i Tyskland, har måttet vente på grønt lys fra den tyske regering. Nu er kampvognene imidlertid på trapperne, og det kommer ukrainerne til at nyde godt af på slagmarken, mener den pensionerede oberst og tidligere kampvognsmand Lars R. Møller. Han sluttede sin karriere som chef for internationale operationer i Forsvarskommandoen, men er nok mest kendt som næstkommanderende i den nordiske bataljon NORDBAT2 i Bosnien, hvor han spillede en afgørende rolle i indsættelsen af de danske Leopard-kampvogne under Operation Bøllebank i 1994.

»Leoparderne skyder næsten lige så godt under kørsel, som de skyder stående. Derfor kan de bevæge sig og skyde samtidig. Det kan de russiske også, men der er kvalitetsforskel. Leopard 2 er formentlig også bedre pansret og kan tåle nogle flere tæsk.«

Læs også: Indkøbet af nyt artilleri til Hæren fortæller meget om, hvorfor Nato skoser Danmark

Ifølge Lars Møller har det ensidige fokus på kampvognene dog skygget for, at der også er behov for andre kapaciteter. Kampvogne fungerer ikke godt på egen hånd, og skal de gøre nogen nytte på slagmarken, skal der være andre kapaciteter til at bakke dem op.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Modernisering af kampvogne bliver 800 millioner kroner dyrere end forventet

»Det har russerne demonstreret så sent som i februar. Det er det hold, kampvognen indgår i, som giver mening. Du bliver nødt til at have et hold, der består af luftværn, infanterister og artilleri. Skal det være rigtig sofistikeret, skal der også være noget elektronisk krigsførelsesudstyr med i. Ellers giver det ingen mening. De fleste taler kun om kampvognen: ’Hvis de bare har nogle kampvogne, skal det nok gå alle sammen’,« siger Lars Møller.

Der er dog formentlig godt styr på setuppet omkring kampvognseskadronerne i Ukraine, mener den pensionerede oberst.

»Det kunne jeg forestille mig, de har. De må jo også have set, hvad der sker, når man alene angriber med kampvogne. Det er, hvad jeg vil kalde en dødfødt affære.«

Danske kampvogne er for højteknologiske

Herhjemme debatteres det nu, om Danmark skal slutte sig til sakren af kampvognsdonorer. Indtil videre har forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) afvist ideen med henvisning til, at Danmark allerede har foretaget en massiv donation af artilleri, og at Danmark netop nu har kampvogne udsendt til Baltikum.

Det er dog heller ikke sikkert, at en dansk kampvogn i første omgang vil være til meget gavn i Ukraine, mener major Steen Holm Iversen, som peger på, at den danske udgave er en nyligt opgraderet og højteknologisk version. Steen Holm Iversen er selv tidligere eskadronchef i Jyske Dragonregiment og havde i slutningen af nullerne ansvaret for afslutningen af erfaringsindhentningsprojektet på Leopard 2A4, som han derfor kender særdeles godt.

Siden blev han chef for kampvognssektionen på Hærens Kampskole. Han udtaler sig dog på egne vegne til OLFI, understreger han, inden han forklarer forskellene på de forskellige udgaver af Leopard 2.

Læs også: Moldovas hær har modtaget danske Piranhaer som del af en tysk donation

»Jo mere digitaliserede, vi gør kampvognene, jo mere komplekse bliver de også at operere. Der opstår en lang række problemstillinger omkring eksempelvis interferens fra radiosystemer, kommunikationssystemer og andre elektroniske systemer, som kan gå ind og påvirke kampvognens elektronik. Hvis man kort skal skille dem ad, er 2A4’eren i virkeligheden en ældre, men enormt driftssikker kampvogn med analog teknologi.«

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Indkøbet af nyt artilleri til Hæren siger meget om, hvorfor Nato skoser Danmark

Uanset, hvilken model de europæiske lande donerer, kan man dog være ret sikker på, at den overgår russernes ditto. Det skyldes ikke mindst, at kampvognene har bedre gyrostabilisering, hvorfor de skyder bedre under kørsel end russernes aldrende kampvogne.

»Samtidig har alle versionerne en hunter-killer-kapacitet: Mens skytten engagerer et mål, kan kommandøren i sit eget sigte afsøge og finde et nyt mål. I det øjeblik skyttens engagement er afsluttet, kan han trykke på en knap og lægge skytten ind på et nyt mål. Det giver en afgørende fordel på kamppladsen, både under bevægelse og hvis man kæmper fremskudt.«

Fordi alle udgaver af Leopard 2 deler mange af de samme grundlæggende egenskaber, er det ikke bydende nødvendigt at donere det nyeste af det nye, mener Steen Holm Iversen. Han peger dog på, at det stadig er vigtigt med en grundig uddannelse på de donerede kampvogne.

»Du kan jo give en nok så god pansret platform i hænderne på mennesker, som ikke er godt nok uddannet til at håndtere den, og så vil den ikke levere den effekt, som du har brug for. Det er jeg imidlertid ikke så bekymret for i forhold til ukrainerne, for når jeg ser på de open source-oplysninger, der er tilgængelige – det er det, jeg har til rådighed – tror jeg egentlig, at de har adopteret rigtig mange vestlige principper for indsættelse, anvendelse og samarbejde mellem kampvogne, infanteri og artilleri.«

Systemer skal kunne snakke sammen i felten

En anden vigtig overvejelse, inden Vesten blindt donerer kampvogne til Ukraine, er imidlertid de forskelle, der trods alt er mellem de forskellige konfigurationer og begrænsningerne i muligheder for samspillet mellem forskellige systemer, bemærker Steen Holm Iversen. En »syndflod af forskellige systemer«, herunder nationsspecifikke konfigurationer, stiller større krav til uddannelse af teknikere og mekanikere og kan komme til at udfordre ukrainerne.

»Man lægger nu endnu et komplekst våbensystem oven i, hvad jeg antager må være en stærkt udfordret logistisk struktur, som koster ekstremt store ressourcer at drive. Ukrainerne deler det formodentlig op i forhold til enheder og udruster én enhed med flest muligt af de samme kompatible systemer. Men jo flere forskelligartede platforme og systemer du har, jo flere ressourcer skal du så at sige også bruge på at håndtere din logistik,« siger Steen Holm Iversen.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Hærens kampkøretøjer mangler natudstyr og kan ikke operere taktisk i mørke

Vesten – og i særdeleshed slutbrugeren, Ukraine – får altså mest effekt ud af, at de europæiske lande samstemmer donationerne og vælger de samme udgaver. Her er føromtalte 2A4 med godt 1.000 eksemplarer fordelt ud over Europa den mest udbredte udgave og et oplagt bud. Skulle Danmark vælge at sende sine nyopgraderede 2A7-modeller til Ukraine, risikerer man derfor også at gøre det ukrainske forsvar en bjørnetjeneste.

»Jeg tror, at 2A7 er et mindre godt valg, for det vil kræve en længerevarende forberedelsestid. Her går vi ind i det tidsmæssige aspekt, og Ukrainerne har jo brug for at få donationen nu, hvis de skal kunne være klar til den forventede offensiv, som, alle taler om, vil komme her i løbet af måneden,« siger Steen Holm Iversen og fortsætter:

»Vi har i vores 2A7 en række nationsspecifikke komponenter, som man i givet fald skal pille ud og erstatte med nogle andre. Som jeg ser det, så bliver det en ekstremt langvarig og formodentlig også kompleks manøvre.«

Problemer med kørekameraer skal løses

Lars R. Møller er enig i, at Danmark ikke bør donere sine 2A7 på nuværende tidspunkt. Ligesom Steen Holm Iversen ser han logistiske udfordringer i at lade ukrainske soldater forsøge at få en myriade af forskellige tekniske løsninger til at tale sammen.

»Det har han fuldstændig ret i. Det duer ikke. Man vil som logistikofficer have skudt sig selv, inden det overhovedet kommer så langt.«

Lars Møller peger desuden på de problemer, Hæren har haft med sine kørekamerasystemer. Dem har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse af hensyn til operationssikkerheden hverken villet be- eller afkræfte, men til OLFI har flere soldater uafhængigt af hinanden fortalt, at kamerassystemerne ikke fungerer til natkørsel. Derfor bør Danmark trække i bremsen og beholde sine kampvogne selv, mener Lars Møller.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Lars Møller: Fejlbehæftede kørekameraer i Hæren er et »typisk dansk« problem

»Det er jo et politisk spørgsmål. Hvis man hellere vil have, at kampvognene fiser rundt og skyder russere i Ukraine, så skal man da give ukrainerne dem. Men vi kan jo ikke være bekendt at forære nogle vogne til ukrainerne, der skal bruge dem i kamp, hvis de ikke virker. Punktum,« siger Lars Møller, inden punktummet forvandler sit punktum til et komma:

»Det er jo ikke fordi, jeg ikke under ukrainerne det. Jeg brokker mig ikke over, at man har foræret dem alt vores artilleri. Men vi kan simpelthen ikke være bekendt at give dem en vogn, der ikke er helt færdig endnu. 2A7’eren er jo, skal vi kalde det en prototype, som er helt unik, når den kommer op at køre. Men hvis man tror på, at man får dem op og køre med det der Leonardo-kørekamera, så er man dum og naiv.  Der er jo en grund til, at IC4-togene ikke virker, og det er fordi, de kommer fra den samme koncern.«

Bærende billede: To soldater ombord på en dansk Leopard 2A7 under øvelsen Bold Hussar i Estland. Foto: Kim Vibe Michelsen/Forsvarsgalleriet