En rigid garantiaftale og langstrakte, bureaukratiske fejlmeldingsprocesser tvinger ellers velfungerende kampvogne til at blive holdende i garagen. Aktuelt kan Panserbataljonen ved Jydske Dragonregiment blot stille med en enkelt operativ eskadron, hvilket giver anledning til voldsom irritation blandt soldaterne.

For nylig måtte forsvarschef Flemming Lentfer erkende, at flere centrale initiativer i det igangværende forsvarsforlig må udskydes til næste forligsperiode på grund af manglende midler. Et af de udskudte tiltag er oprettelsen af en tredje kampvognseskadron, som skulle have suppleret de eksisterende to ved Jydske Dragonregiments panserbataljon i Holstebro.

Imidlertid kniber det gevaldigt med overhovedet at mønstre to kampvognseskadroner, fortæller flere soldater med tilknytning til bataljonen til OLFI. Faktisk står det så slemt til, at man først for nylig er blevet i stand til at stille med en enkelt køreklar eskadron. Aktuelt er færre end halvdelen af de 32 opgraderede kampvogne leveret af tyske Krauss-Maffei Wegmann således køreklare. I alt skal 44 Leopard 2-kampvogne opgraderes fra A5 til A7.

Indtil for ganske nylig har det endda stået endnu værre til, fortæller en anonym soldat med indgående kendskab til forholdene i Panserbataljonen. OLFI kender hans rigtige navn, men for dels at beskytte hans identitet og lette læsningen omtales han i det følgende blot som Anders.

»Vi har fjorten kampvogne, der kan køre. Når jeg fremhæver det som noget positivt, er det fordi, at det er en kæmpe forbedring. Da vi havde fået 28 vogne leveret, var vi nede på, at der var tre, der kunne køre.«

De 14 køreklare kampvogne er ”reserveret” til den eskadron, som senere på året skal indsættes i Natos fremskudte tilstedeværelse – enhanced Forward Presence – i Estland. Det betyder, at personellet i den anden af de to eskadroner må sættes til andre opgaver – senest civile bevogtningsopgaver i regi af den midlertidigt afviklede Operation Gefion og som podere i coronaberedskabet – begge dele til kampvognsfolkenes store fortrydelse.

Slået hjem af bureaukratiet

Det kan måske undre, at Danmark indtil nu har fået 32 af sine Leopard 2A5-kampvogne opgraderet til A7-modellen, men at kampvognseskadronerne kun kører med de 14. Det handler imidlertid ikke om, at de øvrige vogne ikke kan forlade garagen, men om at de for nuværende ikke må.

»Problemet, og årsagen til at status på kampvognene er så dårlig, er, at vi ikke selv må reparere på dem. De er dækket af garantien, som følger med opgraderingen. For at vi må reparere på dem, skal fejlene godkendes af Krauss-Maffei Wegmann, som skal afgøre, om det er reklamationsretten, der dækker, eller om det er vores egne fejl og egne mekanikere,« forklarer Anders og uddyber:

»De fleste af fejlene er småting, som ikke ville have haft betydning, da det var vores egne vogne. Men fordi vi ikke har fuldt ejerskab over dem endnu, kan vi ikke ignorere fejlene.«

Artiklen fortsætter under billedet …

I praksis betyder garantiaftalen, at alle fejlene skal indrapporteres via en nøje fastlagt proces, som i adskillige tilfælde har vist sig at være endog meget langstrakt, fortæller Anders og giver et eksempel:

»En vogn med en knækket antenne kan stå stille i op til fire måneder, før det kommer gennem FMI (Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, red.), og før Krauss-Maffei Wegmann sender en repræsentant og får fundet ud af, at det var os selv, der er nogle idioter og har knækket antennen.«

Anders er langt fra den eneste, der ærgrer sig over, at ellers velkørende kampvogne holder stille i uger og måneder. Tværtimod sukker kollegerne efter at komme ud og skærpe deres færdigheder. En af de soldater, der i lange perioder har været henvist til civil opgaveløsning, er Bo, som heller ikke optræder under sit rigtige navn i denne artikel.

Bo er egentlig optimistisk for fremtiden, men her og nu er der ikke meget at smile ad for kollegerne i eskadronen, fortæller han. Mødet med de lange sagsgange er en konstant kilde til frustration for både ham selv og de øvrige kampvognsfolk.

»Den bureaukratiske proces slår os hjem, for når vi skal bruge så lang tid på at få repareret en kampvogn – en reparation, som vores mekanikere nemt selv ville kunne klare – kommer vi aldrig ud at køre så meget, som vi gerne ville. Når garantiaftalen en dag udløber, kommer vi til at være godt kørende, og så tror jeg, at det bliver en kæmpe succes. Men indtil da har vi nogle udfordringer med en behandlingsproces på fejl, som er alt for lang.«

Problemet er ikke kampvognene, men aftalen

Den lange sagsbehandlingstid tenderer nogle gange næsten det barokke og bærer ved til irritationen, fortæller Bo.

»Hvis der, efter vi har sendt en fejlmelding, opstår en ny fejl på samme kampvogn, kommer der en mand og reparerer den ene fejl, men ikke den anden. Så kommer vognen stadig til at holde stille. Det er noget rigtigt knald nogle gange.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Det lysner dog i horisonten, mener både han og Anders. Efterhånden som garantiperioden på flere af kampvognene udløber, og Forsvaret overtager det fulde ansvar for vognene, får de danske mekanikere friere hænder til at foretage nødvendige reparationer. Det er derfor, at man i dag er gået fra at have tre til at have 14 køreklare vogne. Det tal vil over de kommende måneder og år stige yderligere. I takt med at det sker, bliver Panserbataljonens kampvognseskadroner både kampklare og slagkraftige, men der er et godt stykke vej endnu.

»Der er to års reklamationsret, så vi har fuld råderet over nogle af de første vogne, vi modtog. Det er også derfor, at det begynder at se bedre ud, og at vi efterhånden har 14, der er oppe at køre. Det er fordi, vi rent faktisk må gøre de her ting og reparere på dem. Om to år ved vi med sikkerhed, at vi har råderetten over alle de vogne, der er leveret nu. Det kommer stille og roligt,« erkender Anders.

Anders fortsætter:

»Det er vigtigt at være opmærksom på, at det største problem egentlig ikke er de nye kampvogne. De er rigtig gode. Det er måden, man har indgået aftalen mellem FMI og leverandøren. Det er virkelig dér, den ligger. Det er ikke gennemtænkt. Folk gør, hvad de kan, og mekanikerne løber så hurtigt, de kan, men der er bare ikke meget at gøre, når bureaukratiet har ramt.«

Søger andre græsgange

OLFI har via Forsvarskommandoen spurgt Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, om Anders’ og Bos udlægning er retvisende, ligesom vi har bedt styrelsen bekræfte, at man aktuelt kun har 14 kampvogne at køre i. Det ønsker man dog ikke på nuværende tidspunkt.

»I lyset af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation ønsker vi ikke at gå i detaljer vedr. specifikke forhold for operative platforme, systemer og kapaciteter,« skriver FMI’s presse- og kommunikationschef Svend Olaf Vestergaard i et kort skriftligt svar.

Ifølge Anders og Bo fluktuerer antallet af køreklare kampvogne da også fra uge til uge afhængigt af antallet af fejlmeldinger, men begge bekræfter de, at der i antal maksimalt er tale om en enkelt køreklar eskadron. For Bo og kollegerne i den nedprioriterede eskadron betyder det, at det er meget småt med efterlevelsen af train as you fight og dermed også med arbejdsglæden.

Læs også: Soldater i coronaberedskabet bliver belønnet med fastholdelsestillæg

Den manglende tid i kampvognene går efterhånden ud over lysten til at være i Forsvaret, og flere har derfor også søgt nye græsgange. Det skyldes ikke mindst Gefion- og coronaopgaverne, som har fyldt meget de seneste år. Dermed skriver situationen i Holstebro sig ind i en bredere problematik med personaleflugt og frustrationer over de civile opgaver. Men selvom situationen i Panserbataljonen altså ikke er den eneste årsag til at blikkene søger mod porten, har den været stærkt medvirkende til, at det er tilfældet, mener Bo:

»Jeg ved ikke engang rigtigt, hvad fanden min opgave i Forsvaret er, fordi jeg har brugt så meget tid på alt mulig andet. Jeg har været i Forsvaret i fire og et halvt år, hvoraf jeg har brugt cirka et år på Gefion, et år på udsendelse og de sidste to et halvt år på kampvogn. Udover det har jeg været hjemsendt på grund af corona. Alt i alt er min kampvognserfaring tilsvarende, hvad den før ville have været efter tre-fire måneder i en kampvognseskadron.« 

BILLEDTEKST: En køreklar Leopard 2A7-kampvogn skyder med skarpt under FMI Fremvisningsdag 2021. Foto: Tue Skals, Forsvarskommandoen