spot_img

Hærens kampkøretøjer mangler natudstyr og kan ikke operere taktisk i mørke

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Et fejlbehæftet kørekamerasystem forhindrer i praksis mange af Hærens køretøjer i at køre om natten. Det forklarer flere af hinanden uafhængige kilder til OLFI. I Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse ønsker man af hensyn til den aktuelle sikkerhedspolitiske situation hverken at be- eller afkræfte oplysningerne.

Det står i forvejen skidt til med en stribe af Hærens køretøjer. Infanterikampkøretøjerne – de såkaldte IKK’er – er ramt af kilometerbegrænsninger og holder ofte stille grundet nedslidning. Problemerne med køretøjerne er imidlertid flerfoldige og involverer også de såkaldte kørekameraer, der blandt andet har til formål at muliggøre natoperationer. Det fortæller flere af hinanden uafhængige kilder til OLFI.

Kamerasystemet leveres af den italienske producent Leonardo S.p.A. Men skal man tro OLFIs kilder, har man flere år efter anskaffelsen endnu ikke fået implementeret et kamerasystem på Hærens køretøjer, der fungerer optimalt.

»Det er endnu ikke lykkedes Leonardo at levere et system, der kan godkendes til brug. Det betyder, at vi nu har en række køretøjer – Eagle 5, Piranha 5, Leopard 2A7, panserbro, bjærgningsvogn, panserminerydningskøretøj med videre – som ikke kan køre i mørke.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse om Forsvarets fejlramte Leopard 2A7-kampvogne, der holder stille på grund af en garantiaftale med leverandøren …

Sådan fortæller en officer i Hæren, som OLFI kender identiteten på, men som ønsker at være anonym. For læsevenlighedens skyld kalder vi ham i det følgende for Jakob. Han forklarer, at problemerne med kamerasystemet blandt andet skyldes udstråling, som påvirker andre elektriske systemer på køretøjerne. Det er en stor udfordring, som hæmmer muligheden for at løse opgaver, når mørket falder på.

»I kampen om at oprette en operativ brigade tænker jeg, at det er væsentligt, at selvsamme brigade også kan operere i mørke. Hæren har mange af disse køretøjer udsendt til eFP (Natos enhanced Forward Presence i Baltikum, red.). Gad vide, om vores samarbejdspartnere ved, at vores bidrag kun er effektivt mellem klokken 06 og 17,« siger Jakob.

Må ikke skyde med opdykket kører

Ifølge Jakob har han og kollegerne fået at vide, at problemet først bliver løst med det kommende forsvarsforlig, som forventeligt bliver indgået kort efter den forestående regeringsdannelse. For nuværende er situationen dog særdeles uhensigtsmæssig, bemærker han.

»Leonardo-projektet er mislykkedes, men størstedelen af økonomien burde så stadig være til rådighed. Vi har nu fået at vide, at der ikke er økonomi til et nyt projekt før tidligst i næste forlig. Det betyder, at Hæren står med en flåde af moderne militære køretøjer, som ikke er i stand til at bevæge sig på kamppladsen uden at anvende aktive lyskilder. Overfor en ligeværdig modstander, vil den fremgangsmåde være den sikre vej til døde soldater.«

Nogenlunde samme opfattelse har en befalingsmand, som heller ikke ønsker at stå frem med navn, men hvis identitet OLFI ligeledes er bekendt med. Ifølge ham er en anden del af forklaringen, at Forsvaret har ønsket et såkaldt komponentfællesskab mellem de forskellige køretøjer.

»Nu har vi en hel flåde af IKK’er, som ikke har bakkameraer og ikke kan køre om natten. Det er leveret af Leonardo. Rygtet går på, at det er noget med kabler. De kan godt køre om natten, men de gør det dårligt, fordi komponenterne er fra 1992.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse om brigadegeneral Henrik Lyhnes bekymringer på Hærens vegne …

IKK’erne er altså i vid udstrækning sat ud af spillet efter mørkets frembrud. I andre køretøjer kan mandskabet omgå udfordringerne – det skaber dog nogle andre:

»Piranhaen (pansret mandskabsvogn, red.) kan godt køre om natten, for så sidder køreren oppe med night vision goggles. Men så kan bilen ikke skyde, for man må ikke skyde, når køreren er opdykket,« forklarer Jakob.

FMI har ingen kommentarer af hensyn til aktuel situation

OLFI har til denne artikel talt med generalmajor Gunner Arpe Nielsen og bedt ham som chef for Hærkommandoen at forholde sig kritikken af kamerasystemerne og fraværet af bakkameraer på infanterikampkøretøjerne. Gunner Arpe Nielsen siger, at han er nødt til at undersøge sagen og henviser derfor til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Her kvitterer souschef for presse- og informationsafdelingen, Flemming Diehl, dog med en høflig afvisning.

»Din henvendelse er nu blevet drøftet, og desværre må vi give dig beskeden, at vi ikke ønsker at gå i detaljer vedr. specifikke forhold for operative platforme, systemer og kapaciteter pga. den aktuelle sikkerhedspolitiske situation.«

Udover at rette henvendelse til FMI, har OLFI forhørt sig i Forsvarsministeriet om, hvorvidt der er tilgået departementet oplysninger om det fejlbehæftede kørekamerasystem i forbindelse med de løbende afrapporteringer vedrørende forligsimplementeringen. Det er ikke tilfældet, lyder det fra ministeriet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse om de udfordringer, der forhindrer 1. Brigade i at blive klar til tiden …

I stedet har OLFI forsøgt at få historien verificeret andre steder. I Hæren bekræfter en anden officer end Jakob problemerne.

»Det er en øm tå det der. Og det er selvfølgelig en væsentlig indskrænkning i vores operationsmønster, for vi vil lige så gerne kæmpe om natten som om dagen. Normalt er vi ret overlegne om natten, for vi har investeret meget i natkampsmidler. Men i øjeblikket er vi sat noget tilbage,« siger han.

Det er til gengæld hævet over enhver tvivl, at Hæren i forvejen er martret af udfordringer med sit kørende materiel. Garantiaftalen med tyske Krauss-Maffei Wegmann har eksempelvis betydet, at Panserbataljonen ved Jydske Dragonregiment i lange perioder har haft meget få kørende kampvogne til rådighed, mens nedslidning af de aldrende infanterikampkøretøjer betyder, at hvert køretøj kun må køre 1.800 km på tre år, hvilket svarer til 1,6 kilometer om dagen.

Bærende billede: Infanterikampkøretøjer fra Hærens 1. Brigade på øvelse i september 2020. Foto: Forsvaret

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Striden mellem jakkesæt og uniformer har udviklet sig til »borgerkrig«

Abonnement
INTERVIEW. Håndteringen af fregatsagen udstiller den gensidige mistillid mellem politikere, officerer og embedsmænd, der gennemsyrer forsvarsområdet. Det mener politisk analytiker Lars Trier Mogensen, som samtidig peger på, at Elbit-sagen i sig selv kunne have kostet Flemming Lentfer jobbet. Til syvende og sidst skal der dog andet og mere til...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

3 KOMMENTARER

guest
3 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Morten Knorborg Poulsen
Læser
Morten Knorborg Poulsen
4. december 2022 18:16

Ja ja man får hvad man betaler for, og det her er hvad der sker når laveste pris altid er den eneste styrende parameter i Forsvarets materielvalg. Den største skandale her er ikke engang de italienske kørekameraer af tvivlsom kvalitet, men at vi , som stort set det eneste land i NATO, valgte et Vehicle Situational Awareness System UDEN 360° termisk overblik. Dvs at sidekameraerne kun virker i daglys og derfor er tæt på ubrugelige. Det var et system der udelukkende blev købt fordi det var 1. billigt 2. Danskproduceret. Og nu hænger Hæren igen på et inferiørt system der så ovenikøbet ikke virker.
Det værste er dog det økonomiske aspekt. Hvor bliver pengene af ? …..Forsvaret har i perioden 2018-2022 haft et materielbudget på over 15 miliarder kroner. På trods af det anseelige budget har man kun gennemført nogle små anskaffelseprojekter til en brøkdel af budgettet mens der ikke har været foretaget et eneste større materielindkøb i indeværende forligsperiode, Det er derfor aldeles uvist hvad pengene så er brugt til.
Med de ekstra penge der er blevet tilført i det nuværende forlig burde der have været tilgået Forsvaret en strøm af nyt materiel og kapaciteter,våben, ammunition, forsyninger , reservedele osv, men man har INTET at vise for pengene . Det hænger simpelthen ikke sammen.

Palle Randløv
Læser
Palle Randløv
21. december 2022 15:52

En stor del af pengene går vel til tys-tys indkøb som vi kan sende videre til Ukraine. Ikke at jeg under dem at få noget materiel, men vi skal jo ikke tømme butikken så vi ikke har noget selv….

Flemming Hakon Laursen
Læser
Flemming Hakon Laursen
4. december 2022 10:16

Typisk Dansk jenserne køre rundt i skrammel vogne og har udstyr fra forrige århundrede.

Dengang jeg var inde var vores T37 udstillet på Imperial War Museum..
Kun det bedste udstyr er godt nok…
Dem der beslutter hvad der skal køres ind skal sendes en tur til Ukraine pronto..