Et fejlbehæftet kørekamerasystem forhindrer i praksis mange af Hærens køretøjer i at køre om natten. Det forklarer flere af hinanden uafhængige kilder til OLFI. I Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse ønsker man af hensyn til den aktuelle sikkerhedspolitiske situation hverken at be- eller afkræfte oplysningerne.

Det står i forvejen skidt til med en stribe af Hærens køretøjer. Infanterikampkøretøjerne – de såkaldte IKK’er – er ramt af kilometerbegrænsninger og holder ofte stille grundet nedslidning. Problemerne med køretøjerne er imidlertid flerfoldige og involverer også de såkaldte kørekameraer, der blandt andet har til formål at muliggøre natoperationer. Det fortæller flere af hinanden uafhængige kilder til OLFI.

Kamerasystemet leveres af den italienske producent Leonardo S.p.A. Men skal man tro OLFIs kilder, har man flere år efter anskaffelsen endnu ikke fået implementeret et kamerasystem på Hærens køretøjer, der fungerer optimalt.

»Det er endnu ikke lykkedes Leonardo at levere et system, der kan godkendes til brug. Det betyder, at vi nu har en række køretøjer – Eagle 5, Piranha 5, Leopard 2A7, panserbro, bjærgningsvogn, panserminerydningskøretøj med videre – som ikke kan køre i mørke.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Sådan fortæller en officer i Hæren, som OLFI kender identiteten på, men som ønsker at være anonym. For læsevenlighedens skyld kalder vi ham i det følgende for Jakob. Han forklarer, at problemerne med kamerasystemet blandt andet skyldes udstråling, som påvirker andre elektriske systemer på køretøjerne. Det er en stor udfordring, som hæmmer muligheden for at løse opgaver, når mørket falder på.

»I kampen om at oprette en operativ brigade tænker jeg, at det er væsentligt, at selvsamme brigade også kan operere i mørke. Hæren har mange af disse køretøjer udsendt til eFP (Natos enhanced Forward Presence i Baltikum, red.). Gad vide, om vores samarbejdspartnere ved, at vores bidrag kun er effektivt mellem klokken 06 og 17,« siger Jakob.

Må ikke skyde med opdykket kører

Ifølge Jakob har han og kollegerne fået at vide, at problemet først bliver løst med det kommende forsvarsforlig, som forventeligt bliver indgået kort efter den forestående regeringsdannelse. For nuværende er situationen dog særdeles uhensigtsmæssig, bemærker han.

»Leonardo-projektet er mislykkedes, men størstedelen af økonomien burde så stadig være til rådighed. Vi har nu fået at vide, at der ikke er økonomi til et nyt projekt før tidligst i næste forlig. Det betyder, at Hæren står med en flåde af moderne militære køretøjer, som ikke er i stand til at bevæge sig på kamppladsen uden at anvende aktive lyskilder. Overfor en ligeværdig modstander, vil den fremgangsmåde være den sikre vej til døde soldater.«

Nogenlunde samme opfattelse har en befalingsmand, som heller ikke ønsker at stå frem med navn, men hvis identitet OLFI ligeledes er bekendt med. Ifølge ham er en anden del af forklaringen, at Forsvaret har ønsket et såkaldt komponentfællesskab mellem de forskellige køretøjer.

»Nu har vi en hel flåde af IKK’er, som ikke har bakkameraer og ikke kan køre om natten. Det er leveret af Leonardo. Rygtet går på, at det er noget med kabler. De kan godt køre om natten, men de gør det dårligt, fordi komponenterne er fra 1992.«

Artiklen fortsætter under billedet …

IKK’erne er altså i vid udstrækning sat ud af spillet efter mørkets frembrud. I andre køretøjer kan mandskabet omgå udfordringerne – det skaber dog nogle andre:

»Piranhaen (pansret mandskabsvogn, red.) kan godt køre om natten, for så sidder køreren oppe med night vision goggles. Men så kan bilen ikke skyde, for man må ikke skyde, når køreren er opdykket,« forklarer Jakob.

FMI har ingen kommentarer af hensyn til aktuel situation

OLFI har til denne artikel talt med generalmajor Gunner Arpe Nielsen og bedt ham som chef for Hærkommandoen at forholde sig kritikken af kamerasystemerne og fraværet af bakkameraer på infanterikampkøretøjerne. Gunner Arpe Nielsen siger, at han er nødt til at undersøge sagen og henviser derfor til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Her kvitterer souschef for presse- og informationsafdelingen, Flemming Diehl, dog med en høflig afvisning.

»Din henvendelse er nu blevet drøftet, og desværre må vi give dig beskeden, at vi ikke ønsker at gå i detaljer vedr. specifikke forhold for operative platforme, systemer og kapaciteter pga. den aktuelle sikkerhedspolitiske situation.«

Udover at rette henvendelse til FMI, har OLFI forhørt sig i Forsvarsministeriet om, hvorvidt der er tilgået departementet oplysninger om det fejlbehæftede kørekamerasystem i forbindelse med de løbende afrapporteringer vedrørende forligsimplementeringen. Det er ikke tilfældet, lyder det fra ministeriet.

Artiklen fortsætter under billedet …

I stedet har OLFI forsøgt at få historien verificeret andre steder. I Hæren bekræfter en anden officer end Jakob problemerne.

»Det er en øm tå det der. Og det er selvfølgelig en væsentlig indskrænkning i vores operationsmønster, for vi vil lige så gerne kæmpe om natten som om dagen. Normalt er vi ret overlegne om natten, for vi har investeret meget i natkampsmidler. Men i øjeblikket er vi sat noget tilbage,« siger han.

Det er til gengæld hævet over enhver tvivl, at Hæren i forvejen er martret af udfordringer med sit kørende materiel. Garantiaftalen med tyske Krauss-Maffei Wegmann har eksempelvis betydet, at Panserbataljonen ved Jydske Dragonregiment i lange perioder har haft meget få kørende kampvogne til rådighed, mens nedslidning af de aldrende infanterikampkøretøjer betyder, at hvert køretøj kun må køre 1.800 km på tre år, hvilket svarer til 1,6 kilometer om dagen.

Bærende billede: Infanterikampkøretøjer fra Hærens 1. Brigade på øvelse i september 2020. Foto: Forsvaret