spot_img

Lars Møller: Fejlbehæftede kørekameraer i Hæren er et »typisk dansk« problem

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Pensioneret oberst Lars Møller er ikke imponeret af nyheden om, at Hærens kampkøretøjer mangler fungerende kørekameraer og derfor ikke kan operere taktisk om natten. Det kan i yderste konsekvens betyde, at man ikke slipper fra et møde med en ligeværdig modstander med livet i behold, forklarer han til Frontlinjen på Radio4.

Hærens kampkøretøjer kan for nuværende ikke operere taktisk om natten. Det skyldes fejl på de italienskproducerede kørekameraer, som Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har købt ved producenten Leonardo, kunne OLFI tirsdag i denne uge fortælle på baggrund af udsagn fra flere soldater med kendskab til problemerne.

Sagen er den seneste i en længere række af udfordringer med Forsvarets materiel, som løbende er blevet fremlagt i pressen. Denne seneste i rækken imponerer ikke pensioneret oberst Lars Møller, fortæller han i radioprogrammet Frontlinjen på Radio4.

»Da du ringede, tænkte jeg, at det jo ikke er 1. april. Det er jo tåbeligt.«

Artiklen fortsætter under afspilleren …

Ifølge Lars Møller er problemerne med kørekamerasystemet symptomatiske på en dansk møde at gribe materielanskaffelser an på. Den har især vundet indpas efter afskaffelsen af de såkaldte tjenestegrensskoler, herunder Hærens Kampskole, som han selv har været chef for. I den aktuelle sag har det betydet, at man fra FMI’s side har ønsket et komponentfællesskab mellem køretøjerne uden at konsultere slutbrugerne i tilstrækkelig grad, mener han.

»Det her er en typisk dansk ting. Jeg vil vædde med, at man har købt italienske Leonardo-system for at få en eller anden fælles platform for køretøjerne. Så tror man, at man kan sidde hjemme i sit køkken og strikke en løsning sammen, hvis man får de forskellige stumper. Det kan man ikke,« lyder vurderingen fra Lars Møller.

Oplevede defekt under Operation Bøllebank

Uden et velfungerende kørekamerasystem kommer de fleste af Hærens kampkøretøjer til kort på en mørklagt slagmark, forklarer Lars Møller. Han havde selv havde kommandoen under den meget omdiskuterede Operation Bøllebank i Bosnien og derfor kender til behovet for som fører af et pansret køretøj at kunne orientere sig i sine omgivelser uanset lysforhold. Derfor er det bydende nødvendigt med at velfungerende kørekamerasystem, og har man ikke det, risikerer man at være ilde stedt.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse mere om udfordringerne med de italienskproducerede kørekameraer …

»Konsekvenserne (ved ikke at have velfungerende kameraer, red.) er, at køretøjerne ikke kan bevæge sig i mørke. De kan godt kæmpe, hvis de bliver bugseret eller kører ud ved aktive lysmåder, men det er jo hul i hovedet, for så bliver de opdaget med det samme. Det termiske sigtesystem på vognen fungerer stadigvæk, men ideen er, at man skal flytte sig for at unddrage ild. Det kan man ikke i mørke,« forklarer Lars Møller.

Den pensionerede oberst gjorde sig i Bosnien sine egne erfaringer med defekt udstyr, uddyber han:

»Vi havde en vogn under Operation Bøllebank i Bosnien i 1994, hvis køreudstyr gik i stykker. Det var faktisk grunden til, at vi blev fanget i den by, der hedder Kalesija. Den kunne ikke følge med, for de kunne ikke se noget. Det slap vi alle sammen fra med livet i behold, men det er jo ikke sikkert, at man gør det mod en ligeværdig modstander.«

Ikke hensigtsmæssigt overfor vores allierede

OLFI har efter udgivelsen af tirsdagens artikel om kørekamerasystemerne modtaget en del kritik for overhovedet at skrive om tekniske udfordringer på materiel, der netop nu er udsendt til Baltikum. Her indgår mandskab og køretøjer i Natos indsatser med henblik på at afskrække Rusland fra yderligere aggression mod landene i området.

Lars Møller er dog ikke enig med de kritiske røster, der gør gældende, at oplysningerne om de fejlbehæftede kamerasystemer skulle have været holdt ud af offentligheden af hensyn til operationssikkerheden.

»Nej, overhovedet ikke. Det er næsten forbryderisk, og det er ikke hensigtsmæssigt overfor vores allierede. Hvis de tror, at vi har en kapacitet, som vi ikke har, og de ansvarlige ikke vil gøre noget ved det, er man nødt til at gøre opmærksom på det. Ellers sker der ikke en skid.«

OLFI har i arbejdet med den indledende artikel forsøgt at indhente en kommentar fra FMI, men her ønsker man ikke at udtale sig i sagen under henvisning til den aktuelle sikkerhedspolitiske situation.

Andre læste også

Striden mellem jakkesæt og uniformer har udviklet sig til »borgerkrig«

Abonnement
INTERVIEW. Håndteringen af fregatsagen udstiller den gensidige mistillid mellem politikere, officerer og embedsmænd, der gennemsyrer forsvarsområdet. Det mener politisk analytiker Lars Trier Mogensen, som samtidig peger på, at Elbit-sagen i sig selv kunne have kostet Flemming Lentfer jobbet. Til syvende og sidst skal der dog andet og mere til...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

4 KOMMENTARER

guest
4 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Lars Dalgas
Læser
Lars Dalgas
1. december 2022 16:08

Leonardo…

Hvor er det nu man kender navnet fra..?
Nåååååååååååååh ja..
Det er samme koncern der ejer  AnsaldoBreda der har bygget IC4 togsættene.

At man overhovedet overvejer at handle med dem imponerer mig, og de har så også fået tjansen med at holde de danske F35 opgraderet og servicerede.

Det skal nok gå godt..

Palle Randløv
Læser
Palle Randløv
2. december 2022 4:38

AHA, syntes nok jeg kunne genkende stanken:

  1. Søværnet fik jo nogle italiensk byggede korvetter (Triton klassen). Dengang under navnet Ansaldo. Efter 6 år skrottede man hele våbensystemet, kanoner og ildledelsessystem, til fordel for amerikansk udstyr.
  2. Næste gang den var gal med AB var med den københavnske Metro. Den blev til stor moro for resten af landene i Europa der har metrosystemer, lavet med en processor styring, der gør systemet ikke kan opgraderes og vi så jo hvad der skete når visne blade blæste hen over skinnerne.
  3. Nu skulle man jo så tro staten havde lært af sine fejl. Men nej da og som L.D.nævner røg vi i fælden igen med IC4.

Det er sgu’ da utroligt at man ikke snart har lært man skal holde sig langt væk fra alt der bare lugter af AB. Hvis de også skal servicere F35, må vi hellere holde øje med dem, ellers begynder de vel bare at forære flyene væk, ligesom de gjorde med det ene IC4 sæt, som Danmark havde betalt for og som havnede i Libyen.

Gert Storm Kristensen
Læser
Gert Storm Kristensen
2. december 2022 20:05

Man kan vel ringe til kampvognproducenten og få et velfungerende kørekamerasystem.

Jakob Wittendorff
Læser
Jakob Wittendorff
3. december 2022 13:17

Så vidt jeg husker, startede denne sag længe inden vi nedlagde tjenegrensskolerne. Så lige den her kan man ikke tørre af på den konto.

Sidst ændret 1 år siden af Jakob Wittendorff