spot_img

»Brigaden er et prioriteret styrkemål, som vi skal levere på tidligere«

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

INTERVIEW: Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) går i rette med Forsvarets øverste ledelse, som øjensynligt ikke har travlt med at opstille Hærens 1. Brigade. Men brigaden er et prioriteret Nato-styrkemål, og nu skal tempoet i vejret, slår forsvarsministeren fast. Han understreger dog, at han har tillid til både forsvarschef Flemming Lentfer og den øvrige militære ledelse.

Meget har været sagt og skrevet om ”Hærens knytnæve”, 1. Brigade, som fortsat lader vente på sig og ser ud til både at blive gevaldigt forsinket og markant dyrere end planlagt. Brigaden skulle egentlig have stået klar i en middeltung udgave allerede ved indgangen til 2024, og den skal – i hvert fald ifølge planen – udvikle sig til at være en tung brigade, når kalenderen viser 2032. Men indtil videre er det mildest talt ikke gået, som præsten prædikerede.

Brigaden er end ikke tæt på at være klar i sin middeltunge udgave, og meget tyder på, at det i Forsvarets øverste ledelse er så som så med lysten til at prioritere opgaven. Men brigaden skal opstilles, og det skal gå langt hurtigere, end der for nuværende er udsigt til, fortæller forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i et interview med OLFI og Radio4, som han fredag i sidste uge havde inviteret ind på sit kontor i Forsvarsministeriet på Holmens Kanal 9.

»Mit udgangspunkt – og det var også det, der var forudsætningen for den aftale, vi lavede i sommer (den økonomiske rammeforlig, red.) – er, at vi i langt højere grad skal levere på de prioriterede styrkemål og på styrkemål generelt i forhold til Nato. Brigaden er et prioriteret styrkemål, så det er rigtigt, at den skal vi levere på tidligere.«

Læs også: Forsvaret udskyder projekter og opgiver officielt at have brigade klar i 2024

Flere kilder har til OLFI fortalt, at forsvarschef Flemming Lentfer ved flere lejligheder har givet udtryk for, at han ikke ønsker at opstille en tung brigade inden for den fastlagte tidsramme. Da OLFI og Radio4 i september 2023 selv havde forsvarschefen i tale, kunne det heller ikke blive til noget klart svar på, om den tunge brigade nu også skal stå klar om otte år.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

I Hæren står over 1.800 stillinger tomme, og hver tredje oversergent mangler

»Det er der ikke taget stilling til,« lød det dengang fra Lentfer, som blandt andet forklarede det med, at der end ikke var klarhed om, hvordan begrebet ”tung brigade” overhovedet defineres.

Spekulationerne om, at forsvarschefen – der selv er flyvergeneral – ikke prioriterer brigaden, fik yderligere næring, da Forsvarets eget oplæg til et forsvarsforlig blev lækket af TV 2 i november sidste år. Af oplægget fremgår det, at det i første omgang er de blå værn, Flyvevåbnet og Søværnet, Forsvarets ledelse ønsker tilgodeset, og at de midler, der tilfalder Hæren, blandt andet skal gå til såkaldt “specialinfanteri” fremfor pansrede køretøjer.

Ikke plads til romantiske billeder af virkeligheden

Mens der øjensynligt er forskellige opfattelser af, hvilke styrkemål der er vigtige at efterleve, er enigheden mellem den militære henholdsvis den politiske ledelse større på andre områder. Det gælder ikke mindst behovet for at fremrykke flere centrale investeringer i Forsvaret i lyset af en forværret sikkerhedspolitisk situation i Europa og en stigende trussel fra Rusland. En trussel, som Forsvaret Efterretningstjeneste for nylig opjusterede, så man nu finder det »meget sandsynligt«, at Rusland vil bruge militære magtmidler mod Nato-lande.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Troels Lund Poulsen vil justere forliget og fremrykke investeringer i Forsvaret

Selvom forsvarschef Flemming Lentfer tidligere har givet udtryk for, at det kan være vanskeligt at absorbere og bruge mange penge hensigtsmæssigt med en for kort tidshorisont, har piben som konsekvens af den nyligt erkendte udvikling fået en anden lyd. Det betyder, at dele af udmøntningen af det 155 mia. kroner store forsvarsforlig, som løber frem til 2033, ifølge Troels Lund Poulsen bør fremrykkes. Få øjeblikke inden OLFIs besøg på Holmens Kanal fredag sikrede han sig opbakning fra forligskredsen, og dermed ser Flemming Lentfer ud til at få flere penge mellem hænderne med det samme.

Er det ikke lige præcis denne situation, Lentfer advarede imod, da han sagde, at forliget skulle strækkes ud over 10-12 år?

»Det er ikke kun noget, han har sagt – det er også noget, jeg selv har sagt. Men det kan jo ikke nytte noget, at vi forholder os til et eller andet romantisk billede, vi gerne vil bekende os til, hvis den sikkerhedspolitiske situation forandrer sig. Så bliver vi nødt til at tage bestik af den. Derfor må vi jo også sørge for at sikre, at vi, i det tilfælde vi kommer til at fremrykke investeringer, også er i stand til at få brugt de penge på en fornuftig måde,« siger Troels Lund Poulsen.

»Jeg har ikke hørt, at Flemming Lentfer ikke ville være i stand til at bruge yderligere ressourcer til at styrke Forsvaret, hvis det måtte være tilfældet.«

Hvordan de mange milliarder skal bruges, og hvilke af de forestående milliardinvesteringer der konkret skal fremrykkes, ønsker Troels Lund Poulsen ikke at dele sine betragtninger om. Det skal over de kommende uger drøftes politisk med afsæt i blandt andet militærfaglige anbefalinger fra Lentfer og Forsvarets chefgruppe. Anbefalingerne har offentligheden i hovedreglen heller ikke nogen indsigt i. Det ændrede sig dog, da TV 2 i november kom i besiddelse af en række fortrolige dokumenter, der viste, hvilke tanker man i den øverste militære ledelse gør sig.

Artiklen fortsætter under billedet …

“Det er en fornøjelse, for I kan jo desværre jeres stof,” siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen med et grin om OLFIs dækning af Forsvaret. Foto: Ernstved

Hvorfor må offentligheden ikke bliver inddraget i de overvejelser, der er om, hvad vi skal købe, inden I sætter jer ind i et forligslokale og debatterer, hvad vi skal købe?

»I får mig ikke til at kommentere på, hvilke lækager der finder sted. Men det er afgørende at slå 100 pct. fast, at det ikke er sådan, at vi ikke er i stand til at træffe politiske beslutninger. Det er vi, og det kommer vi også til at gøre ud fra nogle af de her analyser, som vi har sat i gang. Der kommer man jo bl.a. til at se, hvad de militærfaglige anbefalinger så måtte være. Men det her er jo en prioritering, også i forhold til, hvor mange penge vi har, og hvor hurtigt det kan gå.«

Hvorfor må offentligheden ikke blive inddraget, inden I sætter jer ind i forhandlingslokalet og beslutter, hvad der skal købes?

»Jamen, jeg synes sådan set, at offentligheden har været inddraget. Vi lavede jo en meget ambitiøs aftale i sommer, hvor der er nogle meget, meget klart prioriterede politiske ønsker, og de er jo kendt af offentligheden,« siger Troels Lund Poulsen.

Danmark har en »levende forsvarsdebat«

Trods de klare militærfaglige anbefalinger, som stik imod både de politiske og militære ønsker er offentligt kendte, har forligskredsen i forbindelse med indgåelsen af det økonomiske rammeforlig bestilt en række analyser, som skal være med til at klargøre, hvor og hvordan der skal sættes ind. Analyserne skal tilvejebringes af nogle af de samme civile konsulenthuse, som internt i Forsvaret har et temmelig blakket ry for deres centrale rolle i tidligere tiders “effektiviseringer”. Troels Lund Poulsen har selv begrædt konsulenthusenes involvering i tidligere forlig, men har alligevel ingen betænkeligheder i denne omgang, fordi der ikke længere er tale om at spare, fortæller han.

Han kan heller ikke se, hvordan brugen af civile konsulenter skulle indikere, at Forsvarets egne anbefalinger er utilstrækkelige. Men, at det overhovedet er nødvendigt at bestille nye militære analyser af en række områder, skyldes, at forsvarsledelsens militærfaglige oplæg var helt og aldeles blottet for optioner. Der var med andre ord tale om forsvarsledelsens fait accompli – et udspil, som der set med forsvarsledelsens øjne ikke ikke skulle ændres på.

Er det ikke et ret klart eksempel på, at den aktuelle model er forkert, at I selv måtte bestille yderligere analyser til at se, om man kan gøre tingene på andre måder?

»Jeg synes ikke, modellen er forkert, fordi vi havde et meget langt og intensivt forløb, op til at vi lavede rammeaftalen 28. juni, hvor der jo er nogle meget klare, prioriterede politiske ønsker. Både i forhold til rigsfællesskabet, i forhold til Danmark og vores nærområder, og så det, man kan kalde verden. Det er det afsæt, vi nu bruger, når vi så skal lave vores investeringer – under den forudsætning, som også var en del af aftalen, at vi bliver nødt til at levere hurtigere på Natos styrkemål. Dem har vi desværre ikke været i stand til at levere på særlig hurtigt,« lyder det fra Troels Lund Poulsen, som ikke ser behov for at justere den måde, som det forligsforberedende arbejde foregår på.

Forsvarsministeren genkender heller ikke udlægningen af, at den danske tilgang til debatten om forsvar og sikkerhed afviger væsentligt fra den, man har valgt i både Norge og Sverige, hvor forsvarscheferne hyppigt udtaler sig i medierne, og hvor militærfaglige anbefalinger lægges åbent frem for offentligheden.

»Jeg synes, at vi har en levende forsvarspolitisk debat i Danmark. Det havde vi også, før vi lavede den politiske aftale i sommer. Da var der jo en lang række diskussioner om, hvad man skulle prioritere, og ikke mindst hvad man ikke skulle prioritere. Nu får vi også en god politisk drøftelse omkring de analyser, der bliver gjort til genstand for diskussion og politisk beslutning i forligskredsen,« siger Troels Lund Poulsen.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Brigadegeneral roser forsvarschefen, men skoser politikerne for ny “hockeystav”

Heller ikke en anden hyppigt fremført anke om, at tjenestegørende personel i det store hele fravælger at udtale sig kritisk af hensyn til deres karrierer, har nogen gang på jorden, mener han.

»Jeg kan i hvert fald konstatere, at det jo ikke er fordi, der ikke er folk i Forsvaret, der blander sig i den offentlige diskussion. Jeg har gennem det seneste år selv haft fornøjelsen af at opleve rigtig mange af Forsvarets ansatte gå ud og blande sig i den offentlige debat. Både i forhold til vores bygningsmasse, hvor der jo har været heftig kritik af det efterslæb, der er. Men for den sags skyld også på andre områder. Og det er nu engang sådan, at det må de jo gøre. Jeg ønsker ikke, at der er nogen, der skal have mundkurv på.«

Men synes du, at de blander sig nok?

»Det tror jeg ikke, at jeg kan være dommer over. Jeg kan bare konstatere, at tit bliver jeg jo spurgt om ting, som folk i Forsvaret har en holdning til, og som også bliver et spørgsmål, jeg må reflektere over. Og det gør jeg selvfølgelig. Fordi de har mulighed for at bruge deres ytringsfrihed, og det skal jeg også hilse og sige, at det gør de.«

»Jeg har tillid til forsvarschefen«

Selvom forsvarsministeren underkender kritikken af den måde, vi her i landet diskuterer forsvar og sikkerhed og indretter nye forlig, er der også kritikpunkter, han er enig i.

Blandt andet ser han gerne, at der bliver taget livtag med Forsvarets organisering. Af rammeaftalen fremgår det, at et ekspertudvalg skal »belyse fordele og ulemper ved forskellige modeller for den fremadrettede organisering og ledelsesstruktur i Forsvarsministeriets koncern med henblik på at understøtte et styrket, effektivt og velorganiseret forsvar«. Om det betyder gennemgribende ændringer – for eksempel et opgør med styrelsesmodellen, eller at forsvarschefen får helhedsansvaret tilbage – blafrer stadig i vinden. Men noget skal der ske, mener Troels Lund Poulsen.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Styrelsesmodellen var ikke løsningen

»Vi skal i hvert fald have en anderledes styring af området. Det var jo sådan, at man for år tilbage afskaffede koncernstyringsdirektøren. Den stilling har vi slået op igen i en anerkendelse af, at vi simpelthen har været for dårlige til at have et overblik både over økonomi og ikke mindst forligsimplementeringen. Så det er jo en konkret ting, vi allerede nu kommer til at lave om.«

Hvis man ender i en situation, hvor forsvarschefen får det fulde ansvar for butikken tilbage, er det så Flemming Lentfer, der sidder i stolen?

»Først og fremmest synes jeg, at det er vigtigt at sige, at jeg har tillid til forsvarschefen. For jeg har tillid til alle de ansatte, jeg har. I det tilfælde, jeg ikke har tillid, sidder de jo ikke, hvor de gør. Hvordan Forsvaret så kan indrettes anderledes, det har jeg selvfølgelig også nogle holdninger til. Men det er nogle drøftelser, som vi kommer til at tage blandt partierne, blandt andet med afsæt i nogle af de anbefalinger, som ekspertudvalget måtte komme med.«

Hør hele interviewet med forsvarsminister Troels Lund Poulsen i Frontlinjen på Radio4 onsdag klokken 09.05.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Før eller siden er vi nødt til at sende Nato-tropper til Ukraine

DEBAT: Folk, der advokerer for en total ukrainsk sejr, må kalibrere deres retorik og strategi, for den kommer ikke, medmindre Nato engagerer sig militært i Ukraine, skriver debattør og historiestuderende Kasper Valentin Poulsen. Der er i sandhed sorte skyer over Ukraine i disse måneder. Både præsident Volodymyr Zelenskyj og hans...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Bjørn Toft Madsen
Læser
Bjørn Toft Madsen
6. februar 2024 17:25

Alle har “tillid til chefen” lige indtil sekundet før hammeren falder. Der er ingen tvivl om, at i en tidsalder, hvor der skal effektiviseres, optimeres, samarbejdes med politikere der kræver de babysitter under interviews og spares, spares, spares, så kan en rigtigt god administrator være en god leder.

Men det er ikke der vi er nu – nu skal der tænkes og arbejdes i store træk fra øverste niveau; hvad er det vil skal? Hvorfor? Hvordan? Det kræver en vision fra toppen, og det kræver ild i sjælen, urimelighed og fokus på fremdrift. Tiden er en anden og når man sammenligner vores position med vores nabolande, så er det tydeligt for mig, at der skal andre boller på suppen.

Sidst ændret 2 måneder siden af Bjørn Toft Madsen