Ifølge Hærkommandoen står næsten hver fjerde stilling i Hæren ubesat. Det viser en opgørelse, som OLFI er kommet i besiddelse af. Politikerne mangler med det netop indgåede delforlig i sidste uge at udvise forståelse for, at de med Forsvarets mange vakante stillinger står med en brændende platform, mener fagforeningsformand.
Forsvaret fattes med aftalen om et ny forsvarsforlig snart ikke penge i samme grad som tidligere, men det fattes i høj grad stadig soldater. Særligt slemt står det til Hæren. Det viser en opgørelse af bemandingsgraden i ”det grønne værn”, der blev præsenteret for Hærens Koordinerende Samarbejdsudvalg den 12. december. OLFI har fået indsigt i tallene, som er opgjort pr. 1. december 2023, og som viser et temmeligt foruroligende billede.
Hvor Hæren er normeret til 7.512 stillinger fordelt på alle niveauer, var blot 5.696 af disse besat ved starten af december. Dermed mangler 1.816 stillinger at blive besat, og det svarer til en bemandingsprocent på 76. Hver fjerde stilling i Hæren står med andre ord ubesat hen, og dermed fortsætter en efterhånden årelang tendens, som giver panderynker i geledderne, hos fagforeningerne og på ledelsesgangene i Forsvaret.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Personaleflugten fra Forsvaret fortsætter i 2023 uden udsigt til hurtig handling
Dykker man længere ned i tallene, er det muligt at spore sig ind på, hvor det står mest grelt til. Særligt ramte er Hærens oversergentgruppe, hvor beskedne 491 af i alt 710 stillinger er besat. Det svarer til, at knap hver tredje oversergent mangler. Procentuelt står det næsten lige så slemt til i konstabelgruppen, hvor det er lykkedes at besætte blot 2.360 ud af de 3.305 stillinger, der indgår i hærstrukturen. Det svarer til en bemandingsprocent på 71. Samlet set mangler Hæren at besætte 1.092 stillinger på manuelt niveau, 579 i sergentgruppen og 162 officerer på niveauerne mellem premierløjtnant og major.
Motivationen lider et alvorligt knæk
Torsdag indgik regeringen sammen med forligspartierne første delaftale i det forsvarsforlig, som blev indgået i juni 2023. Delforliget skulle med en række tiltag på personelområdet bl.a. sætte en stopper for den høje afgang af soldater fra Forsvaret. Men tiltagene er ifølge Forsvarets faglige organisationer helt utilstrækkelige, og blandt soldaterne er begejstringen over forliget til at overse.
»Min motivation til at blive i Forsvaret lider et alvorligt knæk, når jeg læser den første delaftale i det “historiske” forsvarsforlig. Det her gør intet for at fastholde soldater. Intet. Min tålmodighed er ved at være brugt op,« skrev premierløjtnant Casper Stefani fra Den Kgl. Livgarde på det sociale medie X efter præsentationen af delforliget.
Artiklen fortsætter under tweetet …
Min motivation til at blive i Forsvaret lider et alvorligt knæk, når jeg læser den første delaftale i det “historiske” forsvarsforlig. Den her gør intet for fastholdelse af soldater. Intet. Min tålmodighed er ved at være brugt op. pic.twitter.com/2IR6jTX2Ql
— Caspar Stefani (@CasparStefani) January 21, 2024
Onsdag uddybede han sin kritik i Frontlinjen på Radio4.
»Som det står i Forsvarets ledelsesgrundlag, er personellet den vigtigste ressource. Nu har jeg været i Forsvaret i otte år, så min optimisme kan ligge på et meget lille sted. Men jeg havde et eller andet naivt håb om, at man ville gøre noget for at fastholde vores personel. Det så jeg langt efter i den første delaftale. Jeg havde håbet på, at man havde lyttet til de faglige organisationer,« siger Casper Stefani.
Faglige foreninger savner politisk forståelse
Personelsituationen i både Hæren og de øvrige værn vækker dyb bekymring i fagforeningerne, fortæller Niels Tønning, der er formand for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD). Han savner en politisk forståelse for, hvor presset Forsvaret er. Findes den, fremgår den i al fald ikke af første delaftale i forsvarsforliget. Civilt ansatte fylder for meget, og der er behov for, at politikernes fokus lægges på det militære personel, fortæller han til Frontlinjen på Radio4.
Artiklen fortsætter under afspilleren …
»Jeg savner simpelthen, at politikerne erkender, at de står på en brændende platform. Når hver femte officer i Hæren mangler, og hver tredje menige eller sergent mangler, er det jo en brændende platform. Hullet bliver kun større og større, og det skal man simpelthen dække. Det kan man kun gøre ved at sætte turbo på en ihærdig rekruttering og uddannelse af ekstra sergenter og officerer. Uden dem kommer vi ikke videre,« siger Niels Tønning og fortsætter:
»Uden militært personel til tilstrækkelig grad og med den rigtige kompetence, så har resten af Forsvaret ikke en berettigelse.«
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Unge officerer iler stadig ud i det civile – fagforeningsformand er bekymret
Niels Tønning får opbakning fra sin formandskollega i Centralforeningen for Stampersonel (CS), Jesper Korsgaard Hansen, hvis fagforening organiserer konstabler i Søværnet og Flyvevåbnet samt befalingsmænd i alle tre værn. Heller ikke han kan se situationens alvor afspejlet i de fastholdelsestiltag, der er skrevet ind i første delaftale i forsvarsforliget 2024-33.
»Når jeg taler med militære chefer, er det helt store tema personelsituationen. Og jeg ved ikke, hvad det er for nogle tal, politikerne har. Jeg kan bare se, at de ikke har reageret,« siger Jesper Korsgaard Hansen.
Er slet ikke kommet i gang med at løse problemerne
Blandt både CS’ og HOD’s medlemmer er lønnen de senere år kommet til at betyde mere, end den før har gjort. Der er dog ikke i første omgang justeret på lønkroner eller tillæg, og det bliver et af de vigtigste fokusområder, hvis udviklingen skal vendes i tide, mener begge fagforeningsformænd.
»Man kan let slynge om sig med tal, og det vil jeg ikke. Men bare det, at politikerne viser, at de har en vilje og en evne til at gøre det, er ikke engang noget, vi ser. Vi er ikke startet noget sted endnu,« siger Jesper Korsgaard Hansen, som altså ikke vil sætte tal på, hvor meget lønnen bør stige.
Læs også: Det kan snart være for sent at løse fastholdelsesudfordringen
Lidt nærmere vil Niels Tønning gerne komme det.
»Så længe en konstabel kan gå ud og få et ufaglært arbejde og tjene 6.000 kroner mere om måneden, er der en udfordring. Og det er fra høj til lav. Du kan ikke skubbe på et sted, uden at du så skubber balancerne internt også. Jeg er for eksempel meget forundret over, at direktøren i DSB kan få tre gange så meget i løn som forsvarschefen med betydeligt færre ansatte. Hele vejen igennem spektret har man over lang tid udsultet Forsvaret på lønområdet, og der er simpelthen behov for at rette op.«
Jesper Korsgaard Hansen er enig: »Jeg håber, at forsvarschefen har budt ind med noget af det, der er nødvendigt for Forsvaret. Hvordan får vi sat en prop i hullet, således at folk ikke drøner ud af Forsvaret? Hvordan sikrer vi, at folk bliver en lille smule længere? Det er jo det, vi taler om alle sammen. Og det kan man bare ikke se afspejlet i det delforlig, der er nu kommet ud.«
Vil du læse mere?
Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.
Klik HER for at komme igang.
kommentar:
Jeg ved godt man siger at et land har de politikere et land har fortjent at have, men så dårlige og ikke lyttende politikere synes jeg nu heller ikke Danmark har fortjent at have.
Nej, de lytter nu nok til hvad soldaterne og personaleorganisationerne siger – problemet er at de overhovedet ikke FØLGER de råd og anbefalinger de får fra hverken de almindelige soldater eller deres personaleorganisationer?
Efter at have hørt og læst om hvad delforlig 1 egentlig indeholder i forhold til rekruttering og især fastholdelse – Så har jeg totalt mistet troen på at vore politikere og toppen af forsvaret for alvor har indset i hvilken alvorlig situation forsvaret og hjemmeværnet står i?
Hæren mangler at besætte 1.092 stillinger på manuelt niveau, 579 i sergentgruppen og 162 officerer på niveauerne mellem premierløjtnant og major.
står der i OLFI
Så manglerne i personel i absolutte tal i forsvaret er som sådan ikke ret høje, hvis man tænker på at der næsten er 6 millioner mennesker i Danmark.
hvis man virkelig ville og lyttede, så kunne man godt skaffe det personel der skulle til ved at præsentere noget tiltag som kunne lokke folk til at gå ind i forsvaret eller at blive længere i forsvaret.
Men så længe at politikerne og forsvarstopledelse ikke for alvor indser at personel er en forudsætning for at forsvaret kan udføre deres opgaver.
Ja, så vil forsvaret forblive en organisation hvor personellet flygter fra,
tror desværre at det er blevet en kamp for politikerne for IKKE at give personale organisationerne, det som de siger vil virke som fastholdelse.
Det er en kamp politikerne kommer til at tabe, da soldaterne stemmer med fødderne og forlader forsvaret i en hastighed hvor de ikke kan erstattes med nye og derfor opstår der større og større huller ude i geledderne.
Den dag hvor forsvaret simpelthen ikke længere kan udsende en fregat, F-16 fly eller en bataljon i INTOPS til f.eks Letland eller det røde hav, den kommer nærmere og nærmere.
Altså hvor forsvaret ikke længere kan løse deres primære opgave.
Når den dag kommer, så husk bare lige på at de primære ansvarlige er forsvarets topledelse og især politikerne.
Der er simpelthen ingen andre at skyde skylden på, da både Forsvarets topledelse med FC i spidsen og især politikerne er blevet advaret gang på gang på gang – uden at de har reageret med de rette tiltag og økonomi i rette tid.
Personligt vil jeg begræde den dag, men jeg tror at den kommer før end man aner.
jeg ved personligt at der er blevet præsenteret meget konkrete ting for ledelsen og politikerne i forhold til rekruttering og fastholdelse som kunne omsættes til virkelighed for ganske få penge, men som man vælger ikke at lytte til eller at indføre.
Der er ihvertfald ikke kommet et eneste forslag med i det som der er lagt frem indtil nu.
Jeg siger bare SUK
Er sgu lige ved at opgive og sige stop, noget som jeg kan høre på vandrørene at mange overvejer.
Jeg elsker forsvaret og hjemmeværnet højt, men nok er ved at være nok.
Jens