spot_img

Styrelsesmodellen var ikke løsningen

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

INTERVIEW: Det kolossale efterslæb på Forsvarsministeriets område kommer over de næste ti år til at koste i alt 38 milliarder kroner og har mange faddere, mener fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen. Samtidig erkender han nu åbent, at omlægningen til den såkaldte styrelsesmodel aldrig blev nogen succes.

Klokken har kun lige slået syv onsdag morgen, da Troels Lund Poulsen (V) med nærmest militær punktlighed – betimeligt for en forsvarsminister – ringer for at gennemføre et interview.

Ministerens program er ikke overraskende tætpakket, hvilket de forgangne dage har resulteret i flere udskydelser af det fælles interview, som OLFI og Radio4-programmet Frontlinjen længe har efterspurgt og er blevet stillet i udsigt. Nu er der så endelig hul i kalenderen i de spæde morgentimer – et vidnesbyrd om, at arbejdsdagen med forligsforberedende arbejde er meget langt fra ”ni til fire” for Jakob Ellemann Jensens sygeafløser på posten som forsvarsminister.

Det er dog ikke vikartjansen, som af Ellemann selv netop har fået slutdato i starten af august, der står på dagsordenen denne morgen. Det gør i stedet det såkaldte kasseeftersyn og de »ophobede udfordringer i driften af Forsvaret«, som har betydet, at Troels Lund Poulsen og forsvarschef Flemming Lentfer torsdag i sidste uge måtte annoncere, at Forsvaret skal have tilført 27 mia. kroner for overhovedet at nå et nogenlunde acceptabelt funktionsniveau. Yderligere 11 mia. skal investeres på personel- og materielområdet for at imødegå den tilspidsede sikkerhedspolitiske situation.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Troels Lund Poulsen: Forsvarets tilstand er resultatet af »et kollektivt svigt«

De i alt 38 mia. kroner tilføres over den kommende tiårige forligsperiode, men deres effekt kan formentlig bedst sidestilles med punktet ”stands ulykken” i Forsvarets egne førstehjælpskurser. Forudsætningen for et velfungerende forsvar er altså først og fremmest, at alle hullerne fyldes ud. Ifølge Troels Lund Poulsen har den kritiske situation mange faddere:

»Jeg taler om et kollektivt svigt, fordi man gennem de sidste som minimum ti år har skubbet en lang række investeringer foran sig, som man ikke har fået håndteret i forhold til Forsvarets økonomi. Det er jo skiftende forligskredse, der bærer et ansvar for det. Det gør Forsvarets ledelse også, det gør Forsvarsministeriets departement, og det gør skiftende forsvarsministre. Det er et udtryk for, at der ikke har været et godt nok overblik over, hvad det er for økonomiske udfordringer, som Forsvaret har stået over for og for den sags skyld også nu står i,« siger Troels Lund Poulsen.

Artiklen fortsætter under playeren …

Han vil ikke svare bekræftende på, om nogen af de nævnte aktører har et større ansvar for miseren end andre, men tilføjer:

»Der er klart, at det også er en politisk kritik, som bliver rejst. Både i forhold til, hvorvidt man har fået det mest oplyste grundlag at træffe beslutninger ud fra, men jo selvfølgelig også af, hvorvidt man selv har været dygtig nok til at stille de relevante spørgsmål. Jeg har selv, da jeg var oppositionspolitiker, igangsat et meget stort arbejde som statsrevisor med at få kortlagt økonomien i bl.a. de forsvarsforlig, der har været – ikke mindst det seneste – og der må jeg sige, at det peger flere steder hen i forhold til, hvordan det her har kunnet ende så galt, som det er gjort.«

Styrelsesmodellen har ikke været nogen succes

Mens Troels Lund Poulsen ikke finder det gavnligt at placere et særligt ansvar hos nogen enkeltpersoner eller instanser, kan der til gengæld  være ræson i at genoverveje den organisering af Forsvarsministeriets område, som blev gennemført for snart et årti siden, mener han. Omorganiseringen betød, at forsvarschefen mistede sit helhedsansvar for Forsvaret. Det blev til manges store fortrydelse i stedet spredt ud over en række styrelser under ministeriet for at sikre større politisk kontrol med blandt andet de økonomiske dispositioner.

I samme forbindelse blev Forsvaret i organisatorisk forstand reduceret til en styrelse på lige fod med blandt andre ejendomsstyrelsen og materiel- og indkøbsstyrelsen, ligesom forsvarschefen i forvaltningsmæssig forstand blev ”degraderet” til styrelseschef – en kendsgerning, som forhenværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) kom i strid modvind for at stå fast på.

Mener du, både henset til de senere års nepotisme- og svindelsager, men naturligvis først og fremmest den aktuelle situation, at styrelsesmodellen har været en succes?

»Nej, den har ikke været nogen succes. Det må man jo konstatere. Og det har heller ikke været nogen god beslutning, at man ikke har et tværgående overblik fra departementets side i forhold til, hvordan den samlede økonomi ser ud. Der har man simpelthen for lille en muskel til at lave den tværgående prioritering, der skal til i så stort et system, som Forsvaret og forsvarsøkonomi er,« siger Troels Lund Poulsen.

Skal organiseringen af Forsvarsministeriet så laves om og forsvarschefen have helhedsansvaret tilbage?

»Når vi starter op på forhandlinger om et nyt forsvarsforlig, kommer vi til at diskutere, hvordan vi sikrer, at det kun kommer til at ske én gang, at der bliver slået så stort et hul i kassen. I den forbindelse vil vi selvfølgelig også drøfte spørgsmålet om indretningen og ikke mindst styringen af økonomien, herunder selvfølgelig også om helhedsansvaret.«

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Værnepligten bliver forsvarsforligets største knast, som skal løses inden Vilnius

Det er dog ikke sikkert, at det havde ændret det store, at forsvarschefen stadig havde siddet for bordenden, eller at det havde været lettere at udpege en hovedansvarlig, bemærker Troels Lund Poulsen.

»Det er ikke givet, at et helhedsansvar betyder, at det bliver lettere at stille nogen til ansvar. Det er klart, at det vil blive lettere politisk at forholde sig til en diskussion af, både hvordan Forsvaret er indrettet, men selvfølgelig også de potentielle efterslæb, der måtte opstå. Derfor er det her også noget, som jeg er optaget af, at vi kommer til at diskutere i bund.«

Behov for erfaring med økonomistyring i store organisationer

En stor del af årsagen til den udskældte omlægning og de senere års kraftige besparelser på forsvarsområdet skal findes i brugen af konsulenthuse, hvis anbefalinger og forkærlighed for civil styringslogik har dannet baggrund for mange af de politiske dispositioner på forsvarsområdet. Det har været en stor kilde til frustration i Forsvaret, hvor man dog ikke skal frygte nogen tilbagevenden til denne måde at gribe tingene an på. Der er således ikke udsigt til, at noget konsulenthus i første omgang bliver involveret i arbejdet med det nye forlig. Det gør til gengæld et ekspertudvalg, der skal rådgive om netop økonomistyring og organisering.

Ekspertudvalget kommer også til at involvere folk udefra. Hvad vil du sige til dem, der tænker, at det lyder som mere af det samme?

»Det er forkert. Erfaringerne med McKinsey, Boston Consulting Group og nogle af de andre konsulenthuse, der har været brugt, oplevede jeg selv på tætteste hold, da vi lavede forliget fra 2013-17, hvor jeg var forsvarsordfører. Der blev peget på en lang række effektiviseringsgevinster, som man jo nærmest med et snuptag ville kunne implementere. Det har vist sig at være skudt langt over målet,« forklarer Troels Lund Poulsen og fortsætter:

»Jeg lægger ikke op til, at det er konsulenter, der skal sidde i ekspertudvalget. Det skal være nogen, der har hands on erfaring fra lignende organisationer med en stor og kompleks økonomi. Det kan være økonomidirektører eller lignende, som ikke forholder sig til noget abstrakt, men til en koncern der er ongoing, om man så må sige.«

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Søren Pind vil have placeret et ansvar for efterslæbet på 38 mia. kr. i Forsvaret

Skulle der sidde læsere, som trods forsvarsministerens formaninger om nye tider får tics ved tanken om, at økonomidirektører og andre eksperter med overvejende civil baggrund atter får uforholdsmæssig stor indflydelse på Forsvaret, kan de dog ånde lettet op, bedyrer Troels Lund Poulsen.

»Det behøves jo ikke være enten heller. Der kan jo også være nogen i ekspertgruppen, som har et indgående kendskab til Forsvarets organisering. Det, tror jeg, vil være meget naturligt. Man kan også overveje at bruge nogen, der har international erfaring, og se på, hvordan man kan have gjort i andre lande forsvar. Det er ikke enten-eller, men både-og,« siger Troels Lund Poulsen.

Kan du garantere, at det er sidste gang, at man arbejder med civile styringslogikker som ”just enough, just in time” i tilgangen til militære forhold?

»Jeg kan ikke give nogen garantier. Vi skal forholde os til et forsvarsforlig, der skal række i næsten 10 år. Det, der er brug for, er ikke så meget hvilke redskaber, vi bruger, men at der bliver en helt andet politisk opmærksomhed på, hvordan den økonomiske udvikling finder sted i Forsvarsministeriets økonomistyring og dermed Forsvarets samlede økonomiske ramme. Og når det er sagt, at der så også bliver nødt til at være en helt anden opfølgning i forhold til, når man implementerer meget store politiske aftaler.«

Ingen tidshorisont for forbedringer

Forligsforhandlingerne er nært forestående. Senere på måneden fremlægger SVM-regeringen sit udspil til det ny forlig, men allerede nu er de første temadiskussioner mellem regeringen og Folketingets øvrige partier gået i gang. De første af diskussionerne drejer sig om den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation, hvorefter samtalerne i løbet af den den næste uge til to vil bevæge sig videre til økonomien og Forsvarets udfordringer på personalesiden. Derefter går realitetsforhandlingerne i gang, fortæller Troels Lund Poulsen.

Meget tyder på, at arbejdet med forliget bliver delt over i to, og at opgaven for forligskredsen i første omgang bliver at nå til enighed om de økonomiske rammer, mens broderparten af detailplanlægningen af indkøb af kapaciteter og andre konkrete tiltag må vente til efter Nato-topmødet i Vilnius i juli. Samtidig kommer det nye forlig, hvis det står til forsvarsministeren og hans regeringskolleger, til at give mulighed for løbende at tilpasse og justere forliget i den historisk lange løbetid.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Folketingspolitikere kritiserer Forsvarets ledelse for at tie om problemer

»Overordnet set er det min erfaring fra de forsvarsforlig, jeg selv har været med til at aftale og forhandle, at vi bliver nødt til at have en mere overordnet tilgang og dermed også en mere løbende implementering af et forlig, der skal løbe i 10 år. Vi kan ikke sætte ”til og fra”-mærkater på så stor en økonomi, hvor der skal investeres et meget, meget stort milliardbeløb frem mod 2030. Vi kan ikke sidde nu og sige, at det er så lige præcis sådan, pengene skal bruges. Det ville først og fremmest, synes jeg, være forkert. Men vi bliver også nødt til undervejs at tage stilling til, hvordan den forsvars- og sikkerhedsspolitiske situation er med henblik på, hvordan noget af den investering skal finde sted.«

Kan du sige noget om, hvornår kommer man ude på tjenestestederne kommer til at mærke forbedringer i hverdagen – eksempelvis i forhold til indkvarteringen? Hvor og hvor hurtigt får de afsatte midler effekt?

»Nej, det kan jeg ikke. Jeg kan først og fremmest sige, at vi får jo ikke alle bygninger sat i stand fra dag ét. Det var jeg også meget åben om i sidste uge, da vi præsenterede kasseeftersynet. Det her kommer til at være et 10-årigt sigte. Men det er klart, at vi skal starte de steder, hvor vi har presserende behov. Så må vi få lagt en plan, der gør, at vi kommer i mål, sådan at vi får forbedret den fysiske struktur af Forsvaret. Det skylder vi jo ikke mindst vores mange dygtige soldater. Får man ikke det på plads, tror jeg også, at vi får andre udfordringer i forhold til at fastholde vores personale over tid.«

Kan du forstå, hvis der sidder nogen derude og bekymrer sig om, at en 10-årig tidshorisont kan betyde, at der går lang tid, før ejendomsstyrelsen når til netop deres tjenestesteder?

»Ja, det kan jeg godt forstå. Omvendt tror jeg også, at folk forstår, at man jo ikke bare på dag ét kan kaste milliarder af kroner ind i en så stor omfattende indsats i forhold til vores bygningsmasse. Det bliver vi nødt til at være tænkt ind i et forløb. Alt andet vil være uansvarligt.  Derudover skal vi selvfølgelig også være opmærksomme på, at vi bliver nødt til at gøre det her med et fokus på, hvordan det kan være mere behovsstyret. Forstået på den måde, at der er nogle steder, der er et større aktuelt behov for at gøre noget end andre steder. Heldigvis er det jo ikke sådan, at alle forsvarsbygninger har den samme dårlige stand, som nogle af de eksempler, vi har set været fremme i offentligheden,« slår Troels Lund Poulsen fast.

Den fungerende forsvarsminister bliver siddende på posten de næste tre måneder og kommer altså til at stå med det overordnede politiske ansvar for at komme i mål med et nyt, historisk vigtigt forsvarsforlig. Derefter viger han ifølge planen atter pladsen for sin partiformand Jakob Ellemann-Jensen, men Troels Lund Poulsen føler sig fortrøstningsfuld omkring det forestående arbejde og det forsvar, han afleverer tilbage:

»Jeg er overbevist om, at vi nu har fået etableret et ordentligt fundament, som kan danne baggrund for, at vi får et bedre og også et stærkere og mere robust forsvar i fremtiden. Men at vi ikke mindst også nu har fået et wake-up-call politisk, som gør, at vi er nødt til at tage skeen i den anden hånd, når vi taler om Forsvarets samlede økonomiske ramme. Og ikke mindst hvordan vi sikrer, at pengene bliver brugt fornuftigt, og at vi ikke efterlader nogle regninger til kommende generations politikere.«

BÆRENDE BILLEDE: Troels Lund Poulsen besøgte den 10. april sin ukrainske forsvarsministerkollega Oleksii Reznikov i Odessa. Arkivfoto: Forsvarsministeriet/Stine Tidsvilde

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Forsvarets genrejsning kræver en fordomsfri tilgang fra alle parter

DEBAT: Forsvaret står et sted, hvor den politiske og den militære sfæres indbyrdes relation er i fare for at stå i vejen for en historisk genopretning. For at den kan føres ud i livet, skal der derfor ikke kun ses på organiseringen af forsvarsområdet, men på kulturen, som man...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Jens Nielsen
Læser
Jens Nielsen
12. maj 2023 22:12

KOMMENTAR TIL INTERVIEW MED TLP.
ja, undskyld , det er nok mig som ikke er klog nok og derfor ikke forstår hvorfor satan man f.eks ikke kan påbegynde indkøbet af f.eks 3 lags luftforsvar til Danmark ( NASAMS, PATRIOT og ARROW 3 ) Arrow 3 i samarbejde med Tyskland og andre partnerlande – uanset hvordan fremtiden kommer til at se ud teknologisk – så har vi idag en kritisk mangel i vores manglende luftforsvar, vi er p.t. ikke istand til at beskytte Danmarks luftrum, udover via vores F/16 fly.
Der kommer jo altid noget ny teknologi, men hvis vi ikke NU investere i luftforsvar til danmark, så svare det jo til at dengang man havde sort/hvid tv, ikke ville købe et farve tv da de kom frem, med den begrundelse at der jo nok kom noget bedre senere!!!
hvilket der jo altid gør?
Et sådan indkøb tager jo lang tid at gennemføre , inden at luftforsvars systemerne ankommer til Danmark og kan påbegyndes implementeret, så for hver dag der går vi IKKE har købt et system, jo, længere tid ligger Danmark åben og ubeskyttet for angreb fra luften.
SÅ KOM NU IGANG.
Derudover så SKAL og KAN man også vedtage at MLU af fregatterne incl. nye radar systemer ( BMD) SM-6 , tomahawk missiler ( strike kapacitet) + bestille 6 nye svært bevæbnet patrulje skibe til Østersøen og 4-5 nye sværtbevæbnet arktiske korvetter/ fregatter til Grønland/ Færøerne.
Disse skibe tager lang tid at bygge, så derfor skal de bestilles NU, Hvis vi skal kunne råde over dem indenfor en rimelig tidshorisont.
Ønskelisten er meget lang, men nogle kapaciteter SKAL vi have uanset hvad, så få det nu bestilt.
man kunne også overveje at få bestilt f.eks:

  1. Min. 10 stk flere F/35 kampfly MED DEN STORE CENSOR OG VÅBEN PAKKE.
  2. Flere Sea Guardian og sky Guardian droner.
  3. Min. 3 stk P8 Posidon fly
  4. Lease 6 stk F/18 fly af USA, til brug på Grønland, så vi kan beskytte Thule luftbase effektivt.
  5. Indgå i samarbejde med Norge og Tyskland om indkøb og finansiering af 3-4 nye CD112 ubåde + samtræning af ubåd besætninger landene imellem – især til brug i Østersøen og Arktis, så vi igen kan beskytte og overvåge vores gas, elkabler+ internet kabler på havbunden i hele rigsfællesskabet

Politikerne har nu brugt 14 måneder på at gøre INGENTING – andet end at forværre tingene i forsvaret, ved at presse det til at opstille styrker til EFP som forsvaret realt ikke råder over og ikke har økonomi til???

PYHA og så er vi ikke engang nået til hæren endnu – den må vi tage næste gang.
Men sæt nu igang, så vi inden for en overskuelig fremtid, rent faktisk KAN beskytte Danmark.
Jens Nielsen