spot_img

»Der er ingen planer om at stationere amerikanske tropper i Danmark«

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

INTERVIEW: Den netop indgåede forsvarsaftale mellem USA og Danmark er først og fremmest teknisk. Den handler om at være forberedt og have sikret sig fleksibilitet til at håndtere voksende udfordringer på en hurtig måde. Det fortæller Alan Leventhal – USA’s ambassadør til Danmark i et eksklusivt interview med OLFI og Radio4. Men han løfter også pegefingeren over Danmarks langsommelighed. »Du skal ikke tro, at vi er tålmodige,« siger han.

Spørgsmålene står i kø. Siden Danmark og USA sidste tirsdag underskrev en bilateral forsvarsaftale, som giver USA mulighed for at udstationere amerikanske tropper permanent i Danmark, har de ubesvarede spørgsmål været mange. Hvor mange amerikanske soldater kan vi forvente at se i Danmark? Hvilke enheder drejer det sig om? Hvad skal de lave? Hvilke våben, hvilke ammunitionstyper og hvilket materiel har de i sinde at medbringe? Vil amerikanerne bygge amerikanske baser inden for perimeterhegnene på de tre flyvestationer? Hvorfor får USA kun adgang til tre flyvestationer i Jylland, når Sverige og Finland har givet adgang til mellem 15 og 17 militære faciliteter i de to lande?

Svarene er imidlertid noget mere udramatiske, end de fleste nok har regnet med.

»Der er ingen planer om at stationere tropper i Danmark,« siger Alan Leventhal.

Han er USA’s ambassadør i Danmark og har været her siden forsommeren 2022. Oprindeligt havde vi en aftale om et interview for to uger siden, men desværre lagde han sig som så mange andre syg og måtte aflyse med kort varsel. Det skulle vise sig at være heldigt. I ugen efter den aflyste aftale indgik Danmark og USA den forsvarsaftale, som har fyldt en del i medierne og været undervejs i mere end halvandet år. Med et trylleslag udviklede interviewaftalen fredag eftermiddag – to dage før juleaften – sig til en lille, eksklusiv journalistisk julegave fra den amerikanske ambassade til OLFI og Radio4.

Jeg havde bedt om mulighed for at interviewe Alan Leventhal i sit og hustruen Sherys hjem i Klampenborg. Ambassadørboligen hedder Rydhave, og den har en helt utrolig historie som den tyske rigsfuldbemægtigede nazist Dr. Werner Bests bolig under Anden Verdenskrig. Efter krigen blev boligen overtaget af amerikanerne, som kalkede den majestætiske rødstensvilla hvid og indrettede Rydhave som ambassadørbolig. Men den amerikanske ambassadør foretrækker at mødes på sit kontor, og derfor tropper jeg op på den amerikanske ambassade på Dag Hammerskjölds Alle på Østerbro.

At besøge the Embassy of the United States in Copenhagen er et forhindringsløb af en anden verden. Den ligger bare 100 m i fugleflugt fra den russiske ambassade kun adskilt af Garnisons Kirkegård. Det tekniske udstyr skal anmeldes på forhånd med serienummer og billeder, og ved ankomst bliver telefon og alt ikke anmeldt elektronisk udstyr aflagt i vagtstuen. Herefter fortsætter det med armerede sluser, gæstekort udleveret af en marinesoldat og følgeskab af en medarbejder for hver meter, man tager.

Forsvarsaftale handler mest om tekniske spørgsmål

Således er de fysiske rammer omvendt proportionale med den venlighed og imødekommenhed, jeg møder på min vej mod ambassadens hjertekammer. På ambassadørens kontor med udsigt til den russiske ambassade tager jeg plads ved det store mahognibord overfor ambassador Leventhal.

Grundet den netop indgåede forsvarsaftale er det oplagt at indlede interviewet med den.

»Aftalen handler om meget generelle tekniske spørgsmål om. Hvordan man letter bevægelsen af tropper og udstyr, og hvordan håndterer man skatter? Jeg ved, at der er et spørgsmål om, hvad gør man, hvis der bliver begået en forbrydelse. Det er vigtige spørgsmål, der skal løses. Jeg synes, at vi skal vente med at tale om det, til vi ser aftalen. Men der er en sammenhæng i, hvordan de bilaterale aftaler er blevet lavet i alle lande. De er meget vigtige for at give fleksibiliteten til at håndtere udfordringer på en hurtig måde. Vi har tydeligt set, hvad der skete med den russiske invasion af Ukraine og behovet for at være hurtige og arbejde tæt sammen med vores allierede. Danmark har været sådan en vigtig sikkerhedspartner for USA. Så jeg synes, at forsvarsaftalen er en meget stærk erklæring om styrken i forholdet mellem USA og Danmark,« siger Alan Leventhal.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Danmark og USA indgår historisk og 10 års uopsigeligt forsvarssamarbejde

Aftalen blev skrevet under af den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i Washington torsdag, og den afspejler ifølge den amerikanske ambassadør det stærke sikkerhedspartnerskab, som USA og Danmark har – og det faktum, at vi lever i en udfordrende verden. Ifølge aftalen får USA alene uhindret adgang til de tre flyvestationer i Jylland, mens amerikanerne i Finland og Sverige får adgang til langt flere militære faciliteter.

Hvorfor?

»Jeg tror, der var en beslutning om, at de tre flyvestationer i Aalborg, Karup og Skrydstrup er vigtige, og jeg forventer, at de også passer ind i den nordiske strategi i forhold til, hvad der er nødvendigt. Og jeg tror i virkeligheden, at det er årsagen,« siger han.

Taknemmelig for Danmarks indsats i forhold til Ukraine

Aftalen kommer et halvt år efter, at syv partier sammen med regeringen indgik et historisk forsvarsforlig, som over de kommende 10 år øger forsvarsbudgettet med 155 mia. kr. Det øgede forsvarsbudget kommer samtidig med, at regeringen med Folketingets brede opbakning har doneret sammenlagt 32,6 mia. kr. i militær støtte til Ukraine. Lægger man forsvarsbudgettet sammen med støtten til Ukraine, når beløbet op på to pct. af bnp.

Det bruger regeringen meget bevidst til at sige, at Danmark allerede fra i år lever op til Natos målsætning om at bruge to pct. af bnp på forsvar. Men den udlægning deler USA ikke, siger Alan Leventhal. Han roser godt nok Danmark for at have spillet en meget stærk rolle i støtten til Ukraine. Og USA er også meget taknemmelig for den indsats, som Danmark har ydet økonomisk, lader ambassadøren forstå. Danmark har været en af de største støtter pr. indbygger i form af militær og humanitær støtte. Samtidig har Danmark udvist et stort lederskab i forbindelse med F-16-træningen sammen med Holland, og donationen af 19 styk F-16 kampfly har ligeledes været »meget vigtigt«, mener ambassadøren.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Danmark og ti andre lande skal træne ukrainske F-16-piloter fra sensommeren

»Men derudover er det afgørende, at Danmark når eller overstiger Wales-målet om at bruge to pct. af bnp på forsvar og tilmed opfylder sine Nato-kapacitetsmål. Det er vi meget fokuserede på,« siger han og fortsætter:

»Vi er glade for, at Danmark gør fremskridt i forbindelse med forsvarsforliget og har skitseret, hvordan planen ser ud. Men det er bydende nødvendigt, at Danmark fortsætter med at gøre den type fremskridt og fortsætter med minimum at nå de to pct. så hurtigt som overhovedet muligt.«

Den danske regering siger, at den på grund af den massive støtte til Ukraine allerede nu bruger to pct af bnp på forsvar. Er du enig i, at donationer og støtte til Ukraine tæller med, når vi ser på de to pct.?

»Tærsklen om at bruge minimum to pct. er fokuseret på at opfylde Natos kapacitetsmål, og det er afgørende. Den støtte, som Danmark har givet til Ukraine, har været enorm og på et meget højt niveau, og den har været meget vigtig. Men derudover er vi fokuserede på minimum de to pct. og på at opfylde Natos kapacitetsmål. Og det er derfor, forsvarsforliget er så vigtigt for at implementere planen så hurtigt som muligt.«

Kan ikke gå hurtigt nok

Forsvarschefens militærfaglige oplæg til de forestående politiske forhandlinger blev lækket til pressen, og det viser, at oprettelsen af en tung brigade ikke længere har prioritet, selv om brigaden var det vigtigste styrkemål i det eksisterende forsvarsforlig. Mener du, at det er acceptabelt, at et land selv vælger ikke at opfylde et styrkemål, eller bør der være kontinuitet i landenes styrkemål?

»Jeg kan ikke udtale mig om de diskussioner, der foregår mellem Danmark og Nato i forhold til at definere disse kapaciteter. Det må Danmark løse sammen med Nato. Men det er bydende nødvendigt, at Nato-målsætningen på minimum på to pct. opnås så hurtigt som muligt, og at der er en aftale om, hvad kapacitetsmålene er, og at Danmark implementerer det så hurtigt som muligt gennem forsvarsforliget.«

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Vestlige kampfly til Ukraine er en milepæl, men de afgør ikke krigen – endnu

Ifølge regeringens egne økonomiske beregninger vil Danmark nå målet om at bruge to pct. af bnp på det danske forsvar – altså uden støtten til Ukraine – i 2028. Er det hurtigt nok, hvis man spørger USA?

»Det er aldrig hurtigt nok, når man ser på de udfordringer, vi står over for i verden. Men vi er nødt til at være realistiske i forhold til, hvor Danmark er i dag. Danmark har givet et enormt tilsagn om at bruge 155 mia. kr. ekstra i forbindelse med forsvarsforliget over de næste 10 år. Regeringen tager skridt til at implementere forsvarsforliget og træffer beslutninger om dens prioriteter, og hvordan den vil investere i disse prioriteter og opfylde Natos kapacitetsmål. Jeg ved, at det er i fokus nu, og det er det nødt til at blive ved med,« siger Alan Lenethal.

Mener du, at al den støtte, som vi giver til Ukraine, kompenserer for alle de år, vi har haltet langt efter vores forpligtelser i forhold til Nato og kun brugt 1,1, 1,2 og i øjeblikket 1,3 pct. af bnp på forsvar?

»Vi kan ikke ændre, hvad der er sket i fortiden. Men Danmark fortjener stor ros for at træde til på en så markant måde for at støtte Ukraine. Antallet af flygtninge, der er kommet hertil fra Ukraine, og det samlede beløb, der er blevet brugt der, har været betydeligt. Den humanitære hjælp, det genopbygningsarbejde, der bliver arbejdet på. Og som jeg sagde tidligere om F-16-donationerne og pilottræningen, så er det betydningsfuldt og stærkt. Danmark spiller en meget vigtig rolle i det. Men det fjerner ikke vigtigheden af at nå op på de to pct. og fastlægge prioriteterne og komme videre i forsvarsaftalen og sikre, at Natos kapacitetsmål bliver opfyldt. Det er det, som vi fokuserer på nu.«

USA ønsker et fredeligt og stabilt Arktis

Det er ikke mere end et par år siden, at Donald Trump som daværende amerikansk præsident ønskede at købe Grønland. Den plan faldt til jorden med et brag og kostede et amerikansk ambassadørbesøg i Danmark. Siden er skårene klinket, og i stedet har USA indledt en massiv charmeoffensiv i Grønland.

Samtidig har Danmark og USA allerede et tæt samarbejde om sikkerhed i Grønland, og amerikanerne har længe ytret ønske, om at Danmark tager et større ansvar i forhold til overvågning og militær tilstedeværelse. Med god grund. I øjeblikket er den vigtigste militære kapacitet de over 40 år gamle inspektionsskibe, som skal uvarslet på værft i tide og utide på grund af nedbrud, og som ikke længere kan affyre en kanon.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Søofficer advarer om konsekvenser ved levetidsforlængelse af “Thetis”-klassen

Der er med forsvarschefens oplæg ingen udsigt til, at inspektionsskibene bliver erstattet før om 15-20 år. Er det acceptabelt for USA?

»Arktis er en prioritet for USA. Vi har et stort fokus på Arktis og en bekymring for at sikre, at vi har opmærksomhed på alle domæner der. Vi er optaget af at have et stabilt, sikkert og fredeligt Arktis, der er bæredygtigt udviklet. Og vi arbejder tæt sammen med Grønland gennem vores fælles og permanente udvalg. Så vi bruger meget tid på det. Jeg ved, at det er et fokusområde i forhold til forsvarsforliget. Men igen – så opfordrer vi til, at vi bevæger os hurtigt fremad på en velovervejet måde for at træffe de nødvendige beslutninger og fastlægge prioriteterne, for der er mange af dem. Vi skal videre med at investere pengene.«

Hvad er USA’s ambitioner i Arktis?

»Vi ønsker at se en arktisk region, der er stabil og velstående. Vi ønsker at se en arktisk region, der er udviklet på en bæredygtig måde og respekterer de oprindelige folks kultur og interesser. Det er derfor, vores arbejde med Grønland gennem vores fælles udvalg og vores permanente udvalg er så vigtigt.

Vi har arbejdet med det fælles udvalg, som vi for nylig havde møde med i Sydgrønland, hvor vi tilbragte flere dage. Vi fokuserer på handel og investeringer. Vi fokuserer på uddannelse og kultur, videnskab og teknologi og mineraler og energi, en bred vifte af emner, og vi ønsker at hjælpe Grønland med at styrke deres økonomi og styrke deres forhold til USA. Og jeg mener, at vi gør reelle fremskridt.«

Du skal ikke tro, at vi er tålmodige

For år tilbage vedtog den danske regering sammen med Folketinget en såkaldt ”Arktisk Kapacitetspakke”, og ifølge den skulle vi bl.a. investere i droner til overvågning. Men vi er her flere år efter end ikke gået i gang med at købe dem endnu. Hvad ser USA gerne, at Danmark gør for at træde mere i karakter i forhold til Arktis?

Artiklen fortsætter under henvisningen …

USA’s ambassadør undsiger regeringen – støtte til Ukraine tæller ikke med i 2 pct.

»Den arktiske region er stor. Grønland er enormt. Så der er store områder at dække. Men jeg tror, at det er en del af forsvarsaftalen. Disse beslutninger er nødt til at blive truffet, og processen skal udfolde sig. Det, der opmuntrer mig, er, at pengene er blevet bevilget, og midlerne er blevet godkendt. Og partierne forhandler om en ny forligsaftale på en meget bevidst og samvittighedsfuld måde. Det arbejde skal fortsætte. Og der er en masse arbejde og en masse beslutninger. Det er aldrig lette valg, for der er aldrig penge nok til at opfylde alle krav. Men at få processen til at skride frem og træffe beslutningerne er afgørende. Og det kommer til at være en del af processen i forhold til de områder, du taler om.«

Jeg værdsætter din tålmodighed, for det er ikke en, som jeg selv deler …

»Det er ikke et spørgsmål om tålmodighed. Der er et reelt behov for at handle så hurtigt som muligt. Vi lever i en udfordrende verden. Det er nok et for pænt ord i betragtning af det, vi ser ske i Ukraine, og den type problemer, vi ser. Vi ser brutaliteten, og hvad der sker med folks liv og familier og ødelæggelsen af samfund og infrastruktur. Og det er bare 1.300 km fra København. Jeg er selv fra Boston. Det svarer til afstanden fra Boston til Chicago. I USA betragter vi Chicago som nabo til Boston. Så det er tæt på. Det er her i Europa. Det haster virkelig med at tage hånd om disse problemer. Så du skal ikke tro, at vi er tålmodige. Vi er fokuserede på at få løst disse problemer. Men vi mener, at det virkelig haster for regeringen. Regeringen har taget de nødvendige skridt for at hjælpe Ukraine. Det var i dens magt at gøre det, og den har gjort det. Den har indgået et forsvarsforlig. Det er afgørende, at forliget og prioriteterne i det bliver fastlagt, og at pengene bliver bevilget, så disse programmer kan komme på plads. Det er afgørende. Jeg mener virkelig, at det haster,« siger Alan Leventhal.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Før eller siden er vi nødt til at sende Nato-tropper til Ukraine

DEBAT: Folk, der advokerer for en total ukrainsk sejr, må kalibrere deres retorik og strategi, for den kommer ikke, medmindre Nato engagerer sig militært i Ukraine, skriver debattør og historiestuderende Kasper Valentin Poulsen. Der er i sandhed sorte skyer over Ukraine i disse måneder. Både præsident Volodymyr Zelenskyj og hans...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Jens Nielsen
Læser
Jens Nielsen
27. december 2023 21:34

kommentar:
Jeg har lige som amerikanerne heller ikke mere tålmodighed med vores regering, de sidder på hænderne og det har de snart gjort i 2 år ( hvis ikke 10 år) og der sker bare ingenting, de snakker og snakker, men intet sker hverken på forsvarsområdet eller på det grønne område – jeg aner simpelthen ikke hvad fanden vi skal med en regering, som slår sig op på at være den “ voksne i lokalet” men samtidig sover tornerosesøvn som en teenager?
De snakker og lover og lover, men intet sker, andet end at vi militært bliver svagere og svagere og det er livsfarligt for Danmark i den meget ustabile periode som verden og især Europa er på vej ind i nu.
Og her vil jeg i høj udstrækning lægge skylden for den store forsinkelse af udmøntningen af forsvarsforliget på Venstres navlepilleri og evige formandsbøvl – når det kommer til Danmarks sikkerhed, så kan det ikke rage mig mindre hvem der sidder på hvilke poster i venstre, de skal bare se at komme i arbejdstøjet eller overlade arbejdet til nogle andre – hvis og såfremt de ikke ser sig selv istand til at levere resultater som gavner danskernes sikkerhed.
Jeg kan så hellere ikke forstå hvorfor at regeringstoppen mener at man har så god tid, når man ser på hvad der sker ude i verden og i Europa?
Hvorfor har statsministeren ikke slået i bordet og sagt at processen med at få et nyt forsvarsforlig udmøntet er så højt prioriteret at alt andet må vige?
Men nej intet sker, hvilket jeg synes er et kæmpe svigt af danskerne og deres sikkerhed, jeg håber inderligt ikke at danskerne kommer til at opleve at dette svigt kommer til at få fatalt betydning for Danmark.
Som land er vi reel set forsvarsløse, vi har bl.a intet luftforsvar, men vi er selvfølgelig i NATO og må sætte vores lid til at de kan beskytte os, fordi det kan vi ikke selv.
Man kan ikke engang finde ud af at få ansat en ny forsvarschef som rent faktisk forstår at der er krig i Europa og at Danmark er i fare.
Nej, han insisterer stadigvæk på at enhver kapacitet som indkøbes, tager minimum syv år at indføre i forsvaret?
imens at ukrainerne hver dag viser os, hvordan man tager imod og fra start bruger det materiel som bliver dem doneret.
Et eksempel er f.eks. Patriot luftværns batterier som Ukraine brugte omkring seks måneder på at få træning og uddannelse i, inden de tog dem i brug i Ukraine med kæmpe succes.
Hvis det danske forsvar under forsvarschef Flemming Lentfer skulle indkøbe, uddanne og trænes i brugen af et luftforsvar med patriot batterier, så ville det uanset hvilken trussel vi stod over for først kunne beskytte danskerne i 2030???
Hvorfor finder vores politiker sig i det?
Det er en forfejlet og gammeldags indstilling – en typisk fredtids indstilling, hvilket vi ikke har råd eller tid til i dag.
Kære politikere så gør dog noget!!
Jens