Den amerikanske ambassadør i Danmark slår i et eksklusivt interview med OLFI og Radio4 fast, at Nato-målsætningen om at bruge 2 pct. af bnp på forsvar knytter sig til Natos styrkemål. Danmark kan ikke medregne støtte til Ukraine og når derfor ifølge USA først målet 2028. Militære eksperter giver ham ret.

Den går ikke. Danmark kan ikke medregne støtte til Ukraine for at opfylde Nato-målsætningen fra Wales i 2014 om at bruge to pct. af bnp på forsvar. Det siger USA’s ambassadør i Danmark, Alan Leventhal, i et eksklusivt interview med OLFI og Radio4.

Ambassadøren roser Danmarks indsats i forhold til Ukraine og fremhæver bl.a. Danmarks lederskab i forbindelse med at uddanne ukrainske piloter på F-16 og den store donation på 19 fly af samme type. Men støtten til Ukraine er ikke nok til at bringe Danmarks forsvarsudgifter i balance i forhold til Natos målsætning om at bruge minimum to pct. af bnp på forsvar.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Danmark og USA indgår historisk og 10 års uopsigeligt forsvarssamarbejde

»Derudover er det afgørende, at Danmark når eller overstiger Wales-målet om at bruge to pct. af bnp på forsvar og tilmed opfylder sine Nato-kapacitetsmål. Det er vi meget fokuserede på,« siger Alan Leventhal.

Danmark skal nå to pct. så hurtigt som muligt

I juni indgik syv partier sammen med regeringen et forsvarsforlig, som over de kommende 10 år afsætter 155 mia. kr. til genopbygningen af Forsvaret. Alan Leventhal glæder sig over, at Danmark »gør fremskridt« og har skitseret, hvordan den økonomiske implementeringsplan ser ud.

FAKTA: Se oversigt over danske militære donationer til Ukraine her

»Men det er bydende nødvendigt, at Danmark fortsætter med at gøre den type fremskridt og fortsætter med at nå minimum de to pct. så hurtigt som muligt,« siger han.

Ifølge Alan Leventhal vil Danmark nå målet i 2028, hvilket stemmer med regeringens seneste udmelding om tilførslen af midler til Forsvaret – uden donationer til Ukraine medregnet. Dermed undsiger han regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S), der så sent som tirsdag påstod, at Danmark allerede nu lever op til Natos målsætning om at bruge to pct. af bnp på forsvar. Det skete på et pressemøde i Statsministeriets spejlsal i forbindelse med lanceringen af en dansk-amerikansk forsvarsaftale.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Ny lov skal forhindre den amerikanske præsident i at trække USA ud af Nato

»Der er ikke længere nogen grund til at være naive. Vi ved ikke, hvad morgendagen bringer, og derfor har vi i regeringen afsat hele 155 mia. kr. til forsvar og sikkerhed de næste 10 år frem til 2033, så vi i år lever op til vores 2 pct.-målsætning, og det gør vi herfra,« sagde hun.

Forsvarsminister fastholder målopfyldelse i år

På trods af ambassadørens undsigelse af regeringen, fastholder forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at støtte til Ukraine ifølge regeringen tæller med i opgørelsen over forsvarsudgifter målt i bnp.

»Den militære støtte til Ukraines forsvarskamp kommer vores egen og Natos forsvar og sikkerhed til gavn. Det har også været meldingen fra Natos generalsekretær Jens Stoltenberg. Støtten indebærer udgifter til bl.a. træning og militært materiel mv. under det danske forsvarsbudget og tælles med i vores opfyldelse af to procent-målsætningen. Det ændrer ikke på, at vi også skal styrke Danmarks forsvar og militære kapaciteter. Det gør vi med det nye forsvarsforlig,« siger Troels Lund Poulsen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Hans Engell er tidligere forsvarsminister og formand for Det konservative Folkeparti og i dag politisk kommentator på Ekstra Bladet og TV2 News. Han kalder den amerikanske ambassadørs udtalelser for et blødt pres på den danske regering.

»Der er jo ikke tale om nogen hård kritik eller ultimative krav. Samtidig er det tydeligt, at den danske regering ikke anerkender den måde, som USA regner det her ud på. Det er et udtryk for, at den danske regering ikke vil have siddende på sig, at vi ikke lever op til de to pct., og det mener regeringen, at den har generalsekretær Stoltenbergs ord på,« siger Hans Engell.

Militære eksperter deler USA’s holdning

Anderledes kritisk er den uafhængige forsvarsanalytiker Hans Peter Michaelsen. Han deler den amerikanske ambassadørs opfattelse af, at man ikke kan tælle donationer til Ukraine med i opgørelsen over forsvarsudgifter målt i forhold til bnp.

»Ambassadørens udtalelser understreger, at aftalen mellem Nato-landene er, at de to pct. af bnp skal anvendes til landenes eget forsvar. Hensigten er netop at medlemslandene styrker egen forsvarsevne, og at de lever op til Natos styrkemål kaldet capability targets, som ambassadøren nævner. At indregne Ukrainestøtten i de to pct. er derfor at fifle med tallene og forsøge at aflede opmærksomheden fra de manglende aftaler om styrkelse af Danmarks forsvar,« siger han.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Danmark skal have et forsvarligt og forklarligt forsvar og civilt beredskab

Også i organisationen Folk & Sikkerhed er formand og pensioneret kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen helt på linje med den amerikanske ambassadør. Han mener ligesom Alan Leventhal, at Danmark med rette kan være stolt over støtten til Ukraines kamp »imod despoten Putins kyniske og folkeretsstridige angreb.«

»Men støtte til Ukraine kan aldrig indgå i den solidariske opfyldelse af Natos målsætning om, at alle medlemslande bruger mindst to pct. af bnp på egne forsvar. Der er i den nuværende sikkerhedspolitiske situation ikke brug for kortsigtet kassetænkning. Vi kan ikke putte læbestift på grisen. Der er kun én vej frem, og det er at få genopbygget dansk forsvar baseret på et forsvarsbudget på mindst to pct., og det kan faktisk kun gå for langsomt,« siger han.

Opdateret med citat fra Torben Ørting Jørgensen kl. 11.45.

OBS! Du kan læse det fulde interview med USA’s ambassadør Alan Leventhal på OLFI onsdag og lytte til et sammenklip af interviewet i Frontlinjen på Radio4 onsdag kl. 11.05.