INTERVIEW: Søværnet har brug for flere kampenheder og mere kampkraft. I størstedelen af Søværnets skibe er evnen til at forsvare sig, afskrække og lave krisestyring stort set ikke-eksisterende, og inspektionsskibene risikerer med en levetidsforlængelse ikke at kunne løse deres opgave. På længere sigt bør Danmark genindføre ubåde. OLFI har interviewet flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen om, hvad Søværnet har brug med det nye og langt mere alvorlige trusselbillede.
Søofficeren bryder med et tabu gennem 20 år og taler lige ud af posen. Hvis nogle i debatten om fremtidens forsvar har savnet input fra Søværnet om, hvad det ”mørkeblå værn” ønsker og anbefaler politikerne i forbindelse med det næste forsvarsforlig, skal de ikke vente længere. OLFI har sammen med programmet Frontlinjen på Radio4 mødt flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen, som er næstkommanderende i Søværnskommandoen.
Han lægger ikke skjul på, at Søværnets skibe ud over fem fregatter i dag primært er indrettet til at fungere som en kystvagt. Skibene i Nordatlanten, patruljefartøjerne og Søværnets øvrige sejlende enheder er aldrende, og evnen til at forsvare sig selv, afskrække en fjende eller lave krisestyring er stort set ikke-eksisterende.
Artiklen fortsætter under playeren …
»På 20 år er Søværnet gået fra 32 kampenheder til i dag at have fem samtidig med, at opgaveporteføljen ikke er blevet mindre. Vi vil meget gerne op på flere kampenheder, og for mig at se kan det ikke gå hurtigt nok. Vi har nogle ubevæbnede skibe, og der vil jeg gerne have, at Søværnet får et mere kampkraftigt udtryk,« siger Carsten Fjord-Larsen.
Forsvarsevnen »er stort set lig nul«
For at forstå Søværnets størrelse kan det være en ide at tage et overordnet blik på de sejlende kapaciteter. De fem kampenheder er alle fregatter, som i sin tid primært blev bygget til at operere i fremmede farvande langt fra Danmark. Først halvvejs inde i deres levetid er de ved at blive udstyret med SM2-missiler, som imidlertid nærmest er forældede ved indfasningen og på vej ud af produktion. Og resten af Søværnets sejlende enheder har i virkeligheden ikke meget med krigsskibe at gøre.
Søværnet råder i dag over nogle inspektionsfartøjer af Knud Rasmussen-klassen til indsættelse i de kystnære farvande omkring Grønland og Færøerne og de noget større, men også 40 år gamle inspektionsskibe af Thetis-klassen. De oplever uforudsete nedbrud på grund af alderen og var oprindeligt udstyret med en variabel dybdesonar. Den har de imidlertid ikke mere.
»Evnen til at forsvare sig selv og lave effektiv krisestyring er stort set lig nul. Besætningerne er dygtige, men de har ikke noget udstyr at gøre godt med,« siger Carsten Fjord-Larsen.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Søværnets fregatter sejler konstant for kort: »Man bliver kørt fuldstændig ned«
Derudover råder Søværnet over nogle patruljefartøjer, som primært operer i de indre danske farvande. Men de har heller ikke meget med krigsskibe at gøre og er bygget i glasfiber.
»Vi har skolefartøjer, minerydningskapaciteter, søopmåling og miljøfartøjer. Men man kan sige det sådan, at nerven i Danmark er Diana-klassen, som er stort set ubevæbnet, og de kan ikke bruges i troværdig krisestyring. Det har de ikke kapaciteten til.«
Afløser af Thetis »så hurtigt som muligt«
Af Forsvarskommandoens oplæg til det kommende forsvarsforlig fremgår det, at Forsvarets ledelse anbefaler at bygge nye patruljeskibe til Søværnet og i stedet levetidsforlænge de efterhånden ganske gamle inspektionsskibe.
Er det en anbefaling, som du deler?
»Jeg vil allerhelst have en indfasning af nye kampenheder for Thetis-klassen, Diana-klassen, miljøskibene og Sleipner, og dem vil jeg helst have så hurtigt som muligt. Det siger sig selv. Men jeg er også nødt til at afvente det analysearbejde, der pågår netop i regi af det strategiske partnerskab. Og så er der selvfølgelig de politiske ønsker om, skal vi stadigvæk løse de samme opgaver?,« siger Carsten Fjord-Larsen.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Søofficer advarer om konsekvenser ved levetidsforlængelse af “Thetis”-klassen
Det strategiske partnerskab blev søsat af daværende forsvarsminister Morten Bødskov (S) i august 2022, da han bad forsvarsindustrien, de faglige organisationer, rederierne og Forsvaret om at sætte sig sammen og komme med bud på, hvordan kan skabe en strategisk kapacitet til produktion af flådefartøjer.
Og hvis Søværnet skal løse de samme opgaver; giver det så mening at levetidsforlænge inspektionskibene?
»Ikke i mine øjne. Men det kommer ind i en prioritering i forhold til andre kapaciteter. Jeg ved jo ikke, om de bliver levetidsforlængede endnu. Men det er min vurdering, at vi kommer til at se en udetid, altså hvor skibene ikke kan løse deres opgaver på grund af nedbrud. Vi har nogle besætninger i Nordatlanten, som virkelig arbejder hårdt med hele tiden at holde dem i drift. Hvis vi fortsætter med dem, så kommer vi til at se udfald i opgaveløsningen, fordi vi ikke går på kompromis med sikkerheden.«
Og udfaldene er i forvejen høje, kan jeg forstå. Vil det være økonomisk forsvarligt at levetidsforlænge Thetis-klassen?
»Vi skulle gerne se en afløsning af mere kampkraftige enheder, som kan indsættes i Nordatlanten til støtte for kongeriet. Men også til støtte for Nato og alle forbindelseslinjerne over Atlanterhavet. Jeg ved godt, at der kun er en vis kapacitet til at bygge nye skibe. Men jeg så gerne, at vi fik afløst Thetis-klassen så hurtigt som muligt, siger Carsten Fjord-Larsen.
Ja, Danmark bør igen investere i ubåde
Hvad mener du så, at Søværnet har brug for i det kommende forlig?
»Vi har brug for kampenheder i hele kongeriget, som er bundet sammen af havet. Vi har stræderne ind til Østersøen, og her igennem går de livsvigtige forbindelseslinjer, så vi kan få Nato-forstærkninger ind i tilfælde af en Artikel 5 situation. Vi har både kystvagtopgaven og kampopgaven. Så det er simpelthen kampenheder, at vi har behov for. Troværdig krisestyring og troværdig indsættelse i Nato-sammenhæng. Og så selvfølgelig forsvaret af Danmark. Vi har brug for at kunne håndtere moderne missiltrusler; så et stærkt moderne luftforsvar, så vi kan indgå i et samarbejde med Flyvevåbnet om det nationale luftforsvar og bredt i Natos integrerede luftforsvar. Og så har vi behov for at styrke vores kapacitet til at operere over .. på havbunden … for nu at sige det på den måde. Det er nogle af de områder, hvor jeg ser, at der har vi behov for en styrkelse.«
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Ubådsvæsenet kan genopbygges langsomt og uden store omkostninger
Og der kan jeg ikke lade være med at spørge: Ubådene blev udfaset i 2004. Det har nærmest været tabu at diskutere ubåde lige siden. Uanfægtet om det bliver i det kommende forlig over de næste 10 år eller på længere sigt: Bør Danmark genoprette ubådsvæsenet i Søværnet?
»På længere sigt, ja. Problemet for mig at se er, at ubåde ikke kan bruges til at passe på de danske stræder. Det er andre opgaver, de kan sættes til.«
Hvad kan de bruges til?
»De kan bruges til egentlige kampopgaver – altså efterretningsindhentning og overvågning, uden at nogen aner, at man er der. Med ubåde får man adgang til et meget tæt samarbejde (i Nato, red.), som kræver, at man kommer med kapaciteter til den her verden under havet. Her har vi mulighed for at komme ind med tætte allierede og få et meget givende samarbejde. Det var også noget af det, som vi brugte ubåde til før i tiden. Det betyder virkelig noget, hvis man kan spille en ubåd ind i Nato-samarbejdet. Og så er der selvfølgelig det, at ubåde ikke bare er en torpedobærende enhed i dag. Ubåde giver er mulighed for uset at kunne aflevere missiler, kunne indsætte autonome systemer og så være den her indhentningsplatform, hvor det er meget sjovere at indhente, når ingen ved, at du indhenter.«
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Pensioneret kontreadmiral: “Russerne frygtede de danske ubåde”
Hvorfor har det, som for militærfolk er en indlysende vigtig kapacitet at råde over, været så tabubelagt de sidste 20 år?
»Jeg tror, at det først er nu, at den sikkerhedspolitiske situation egentlig taler for, at det kunne være relevant for Danmark at have igen. Vores geografi ændrer sig ikke, og Rusland flytter sig ikke. Med den risikovillighed, der er vist nu og her i forbindelse med Ukraine, så er ubådsvåbnet i den grad relevant igen. Det var set med maritime øjne en katastrofal beslutning, dengang vi nedlagde det. Men det er der, vi står,« siger Carsten Fjord-Larsen.
Du kan høre hele interviewet med flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen i Frontlinjen på Radio4 her.
Bærende billede (arkivfoto): Flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen er næstkommanderende i Søværnet og åbner nu for alvor debatten om, hvor vidt Danmark igen bør genindføre ubådsvæsenet.