Ubådsekspert mener, at Danmark kan genopbygge ubådsvæsenet over mange år for få penge, fordi vi formentlig ville kunne leje ubåde. Et køb af ubåde bliver dyrt, men driften er billig, fordi ubådene kræver små besætninger. Forsker tror ikke på nye danske ubåde i fremtiden.
Debatten om ubåde er på trods af forsvarsledelsens åbenlyse modvilje for alvor kommet på dagsordenen igen, fordi Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti ser positivt på muligheden for over lang tid at genetablere ubådsvæsenet. For halvanden uge siden var Folketingets Forsvarsudvalg vært for en åben høring på Christiansborg om ubåde, og selv om både forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og kontreadmiral Nils Wang som chef for Forsvarsakademiet skød tankerne om genetablering af ubådsvæsenet ned, er idéen om ubåde i det danske forsvar fornuftig.
Det mener i hvert fald den pensionerede kontreadmiral Niels Mejdal, der forlod Forsvaret i 2003 fra en stilling som chef for det daværende Søværnets Materielkommando. De første mange år af sin karriere tilbragte han i ubådseskadren som chef for flere af de danske ubåde, og i dag er han med i gruppen omkring museumsubåden ”Sælen”, som man kan besøge på Holmen i København.
Læs også: Pensioneret kontreadmiral: “Russerne frygtede de danske ubåde”
Ifølge Niels Mejdal kan man fra politisk hold sagtens tage de første skridt og undersøge fordele og ulemper uden at beslutte sig for noget som helst endnu. Dernæst kan man udbygge samarbejdet med den tyske flåde, som tilbyder danske officerer og teknikere at deltage i det tyske ubådsarbejde for at høste vigtige erfaringer om ubåde, som dansk personel i dag ikke har adgang til. Og på længere sigt kan man etablere en regulær dansk besætning, som kan sejle på de tyske ubåde.
Artiklen fortsætter under billedet …
»Når man har etableret et formaliseret samarbejde, kunne man overveje at gå skridtet videre og måske leje en eller to af de tyske ubåde på samme måde, som man gjorde i 2001, da Danmark lejede en ubåd af Sverige og derigennem lærte en masse om ny teknologi. Hvis man så besluttede sig for det, kunne man overveje at købe ubåde sammen med tyskerne, nordmændene eller polakkerne, som i øjeblikket undersøger, om de kan finde nogen at købe ubåde sammen med. På den måde ville man kunne opbygge en styrke på omkring tre ubåde,« siger Niels Mejdal.
Første danske ubåde var også lejede
Han minder samtidig om, at man i 1947 etablerede ubådseskadren i Søværnet ved at leje ubåde af briterne. Samtidig havde man en enkelt officer, som havde sejlet med briterne under Anden Verdenskrig, og ham byggede man hele ubådsvæsenet op.
»Så håbløst er det ikke, hvis man gerne vil,« siger Niels Mejdal.
Han understreger samtidig, at man i dag stadig har både officerer og sergenter i det danske forsvar, som har erfaringer fra de danske ubåde. Man skal derfor ikke starte fra nul, men kan begynde genopbygningen af ubådsvæsenet i det små med officerer og befalingsmænd, som stadig har viden på området. Den del vil i det store regnskab være umådeligt billig set i forhold til, hvilken kapacitet og viden Forsvaret igen ville få adgang til.
Artiklen fortsætter under billedet …
Henrik Breitenbauch er leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet, som er delvist finansieret af Forsvarsministeriet. Ifølge ham er det ikke realistisk, at Danmark igen får ubåde.
“Det vil koste rigtigt mange penge at genindføre ubådene – ikke bare skrogene, men også den tilhørende struktur og organisation. Det er der næppe midler til, selv efter et substantielt løft. I forhold til vores nærområde, så råder Nato-landene Tyskland, Norge og Polen over ubåde. Mon ikke vi kan samarbejde dér? Jeg tror, at vi primært kommer til at bruge penge på det, som Nato efterspørger,« siger Henrik Breitenbauch.
Ubåde koster meget i anskaffelse, men driften er billig
Spørger man Niels Mejdal om prisen på et ubådsvæsen, er han ikke enig med forskeren fra Københavns Universitet. Ifølge ham er det korrekt, at ubåde vil koste mange penge at anskaffe. Men driften er ifølge Niels Mejdal billig, og samtidig ville nye ubåde formentlig kunne være aktive i den danske flåde op imod et halvt århundrede.
»Prisen for at etablere et ubådsvæsen i samarbejde med eksempelvis tyskerne ville komme helt an på aftalerne. Men at leje en ubåd er ikke særlig dyrt. Samtidig er det sådan, at driftudgifterne er ganske små. Da man omkring år 2000 havde seks ubåde i den danske flåde, havde man en eskadre 100 mand. Det vil sige, at driften er billig, og en besætning består kun af 25-26 mand. Det er ikke det, der koster. Indkøbet er dyrt. Men Sverige har skrevet kontrakt på køb af to nye ubåde, som koster ca. 1,5 mia. kr. stykket. Men at genopbygge og leje kapaciteten koster ikke meget,« siger han.
På høringen om ubåde i Folketinget lagde forsvarsudvalgets formand Rasmus Jarlov (K) ikke skjul på, at ubåde ikke er på vej ind i det danske forsvar foreløbigt.
»Der er ingen tvivl om, at forudsætningen, for at man kan anskaffe ubåde, vil være et betydeligt højere forsvarsbudget. Det er der, at diskussionen skal begynde. Jeg tror ikke, at nogen af os ser på det på den måde, at vi eksempelvis hellere vil have ubåde end en hær. Det er et prioriteringsspørgsmål, og vi må først tage stilling til, om vi har brug for ubåde. Men man skal også vurdere, hvor højt de står på prioriteringslisten,« sagde han.