Pensioneret kontreadmiral: “Russerne frygtede de danske ubåde”

0
Kontreadmiral Niels Mejdal gik på pension i 2003 som chef for Søværnets Materielkommando. I de unge år af sin karriere var han chef på flere af de danske ubåde. Foto: Ernstved

INTERVIEW: Uden ubåde i den danske flåde har Søværnet trods avanceret udstyr fået vanskeligt ved at bekæmpe ubåde – det såkaldte ASW. Men udfasningen af ubådene i 2004 betød også et farvel til et vigtig våben, som russerne respekterede, og som spillede afgørende roller i flere internationale missioner. Interview med pensioneret kontreadmiral Niels Mejdal.

De står ikke højt på hverken politikernes eller forsvarsledelsens ønskeliste. Alligevel spøger ubåde i den danske forsvarsdebat, fordi mange i dag tænker, at ubåde kunne spille en rolle over for et mere aggressivt Rusland. Men hvad var det, som de danske ubåde kunne, og hvad mistede Danmark, da vi udfasede ubådene i 2004?

Til at besvare disse spørgsmål har OLFI sat den pensionerede kontreadmiral Niels Mejdal stævne ved ubåden ”Sælen”, som i dag er en del af Nationalmuseet og kan besøges på Holmen i København. Han gik på pension med udgangen af 2003 som chef for det daværende Søværnets Materielkommando. Før det havde han i begyndelsen af sin karriere været chef på flere af de danske ubåde og sammenlagt tilbragt syv år i ubådseskadren. Ikke mange i Danmark har derfor samme viden om ubåde, som Niels Mejdal.

»Man mistede evnen til at operere med et våben, som russerne frygtede og respekterede. Man kunne ligge i Østersøen og indgå i forsvaret af Danmark, og man kunne overvåge russerne, uden at de kunne gøre noget. Russerne har respekt for det, som de ikke selv kan håndtere, og de kunne ikke bekæmpe en dansk ubåd i Østersøen,« fortæller Niels Mejdal.

Ubådene kunne operere uopdaget under saltlag

Årsagen var Østersøens mange saltlag, som gjorde det muligt at gemme sig uden større risiko for at blive opdaget. På den måde kunne de danske ubåde trods aldrene materiel overvåge og aflytte al kommunikation mellem russiske fartøjer og fly.

»I en krisesituation kan man sende en ubåd ud, og den kan være ude i flere uger, hvor den kan blive ved med at operere. Russerne ved godt, at den er der. De kan bare ikke opdage den, og de kan ikke imødegå den, og det er en alvorlig sag for dem,« siger Niels Mejdal.

Det største problem i dag er dog ikke de manglende informationer om russiske bevægelser. I stedet betyder manglen på ubåde i Søværnet, at de danske fregatter trods avanceret teknologi har umådeligt svært ved at bekæmpe ubåde – det såkaldte Anti Submarine Warfare (ASW). Det er med andre ord noget af en opgave at træne ASW, når man ikke selv råder over ubåde af træne med.

»Man mistede al den viden, som gennem mange år var bygget op om bekæmpelse af fremmede ubåde. Ekspertisen smuldrede. Man har fået nye sonarsystemer til inspektionsskibene, man har bygget nye støtteskibe og fregatter med avancerede sonarsystemer. Men da man ikke har nogen ubåde at træne på, har man i Søværnet gradvist fået en ringere og ringere evne til at bekæmpe fremmede ubåde. Da man havde en af de danske fregatter til test i England, var det på antiubådsområdet, at den havde sværest ved at leve op til de engelske krav,« siger Niels Mejdal.

Han fortæller videre, at alt flådepersonel ved, at det bedste middel mod en fjendtlig ubåd i dansk farvand er selv at have en ubåd. Men ikke nok med det. Trods størrelsen, alderen og mange års hård slidtage viste de danske ubåde sig ved flere lejligheder at være uvurderlige kapaciteter i internationale missioner. Under den anden krig mod Saddam Husseins Irak i 2003 blev der gjort offentligt grin med, at Danmark sendte en ubåd til at deltage i ørkenkrigen. Men ”Sælen” viste sit værd, fortæller Niels Mejdal.

»Sælen var med til at sikre de amerikanske hangarskibe, så de ikke blev sænket af iranske ubåde.«

Besætningsmedlemmer fik svamp på fødderne og i skridtet

Før sin indsættelse i Den Persiske Golf var ”Sælen” i 2002 indsat i Middelhavet i den amerikansk-ledede Operation Active Endeavour, som var en udløber af krigen i Afghanistan og handlede om terrorbekæmpelse. Det har aldrig rigtigt været fremme, hvad ”Sælen” egentlig lavede i operationen, ud over at den var hårdt ramt af tekniske uheld, som gik ud over køleanlægget og fik temperaturen om bord til at stige til 45 grader celsius. Om operationen kunne man i juni 2004 læse følgende i dagbladet Information:

»Besætningen svedte i den fugtige, indespærrede luft. Kokkens nybagte brød trak fugt som en svamp og mugnede på et døgn. Soveposerne var våde, når man gik til køjs. Nogle besætningsmedlemmer fik svamp i fødder og skridt, på andre voksede bylder frem. Flere ramtes af ørebetændelse, og hos en enkelt kom en gammel allergi mod gasolie til ukontrolleret udbrud. Alle var konstant udmattede, fordi det var umuligt at sove ordentligt i de ulidelige temperaturer. Og drivende fugt satte periodevis ubådens sonar (orienteringsredskab svarende til en radar) ud af spillet.«

Alligevel var missionen ifølge Niels Mejdal en succes.

»I Middelhavet var ”Sælen” med til at stoppe nogle af de forbrydersyndikater, som smuglede våben og personer fra Nordafrika til Europa. Da brugte man ubåden til at ligge og vente på, at der kom et skib, som man i forvejen havde fået udpeget lydsignaturen på, så man kunne identificere skibet. Man fulgte så med og kunne alarmere et skib eller en helikopter, som kom ud og overraskede forbryderne, ude at de var klar over, at de var blevet afsløret,« fortæller Niels Mejdal.

guest
0 Kommentarer
Inline Feedback
Læs alle kommentarer