KOMMENTAR: Forsvaret genvinder aldrig befolkningens tillid, før hele det militære system åbner mere op og begynder at kommunikere ærligt og troværdigt. Sagen om ”Iver Huitfeldt” blev håndteret katastrofalt, og den nu detroniserede forsvarschef Flemming Lentfer fortsætter i egen kamikazestil gennem sin advokat.

Vi sagde det i kærlighed. ”Cirkus Mili” var en term, som måske stadig bliver brugt af soldater godt oppe i årene, og den dækkede over det at aftjene sin værnepligt. Nuvel, det handlede selvfølgelig også om, at det kunne virke noget morsomt og idiotisk, når man løb rundt i øvelsesterrænet og råbte ”bang” eller skød med løst krudt mod en lastbil, som skulle simulere at være en kampvogn.

I dag må man med vemod konstatere, at ”Cirkus Mili” har fået en helt anden og langt mere bogstavelig betydning, for hvad er det, der foregår i de øverste luftlag af den organisation, som stort set uden pauser har leveret den ene skandale efter den anden de seneste mange år? De forgangne uger har endnu en gang demonstreret, at Forsvarskommandoens og generalernes og admiralernes kommunikation har det med at skade mere, end den gavner.

Tag nu bare det seneste eksempel med den hjemsendte nu tidligere forsvarschef, Flemming Lentfer. I pressen skal man skrive et sprog, som folk forstår. Når en forsvarsminister mister tilliden til sin forsvarschef og hjemsender ham fritaget for tjeneste, er der i den brede forståelse tale om en fyring. At der så i jurasprog er en væsentlig forskel på en hjemsendelse og en fyring, er en anden sag.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Flemming Lentfer truer Forsvarsministeriet med sagsanlæg efter hjemsendelse

Nej, selvfølgelig bliver forsvarschefen ikke kylet ud af Forsvaret, bare fordi ministeren mister tilliden til ham. Han skifter ham ud, og så må departementet finde ud af, hvad man gør med en general, der er blevet til overs. Han kan få et andet job med samme løn, han kan få et kontor som kommitteret i Forsvarskommandoen eller Forsvarsministeriet, eller han kan ende med at blive sendt på pension efter gældende regler. Det er detaljer, som vil blive afklaret i en personalesag.

Men at den detroniserede forsvarschef gennem sin advokat hyler og piver over at være blevet eskorteret til døren uden adgang til sine private billeder på sin arbejdscomputer, lyder ærlig talt noget ømskindet. Og det virker som et forsøg på at opnå martyr-status gennem en kamikazeaktion. Når man er chef for de væbnede styrker og clearet til ”yderst hemmelig”, er det naturligvis en selvfølge, at adgangen til arbejdscomputeren ophører, det øjeblik man mister sin stilling. At forsvarschefen så har gemt private billeder på sin arbejdscomputer siger desværre mere om den nu forhenværende forsvarschef, end om den reaktion, som fyringen afstedkom.

Når han gennem sin advokat yderligere gør opmærksom på, at han føler sig uretfærdigt behandlet, overvejer at lægge sag an mod sin arbejdsgiver og i øvrigt gerne vil have sit job tilbage, efterlader det den måbende befolkning med følelsen af, at det vist var på høje tid, at manden blev sat fra bestillingen. Hvordan kunne han i første omgang overhovedet blive udpeget som forsvarschef?

Svært ved at efterleve egne principper

Sagen om Flemming Lentfers martyrium kommer bare en uge efter, at sagen om fregatten ”iver Huitfeldt” fyldte medierne og var den direkte årsag til hjemsendelsen af forsvarschefen. Den gav i sig selv et bekymrende indblik i Forsvarskommandoens reaktive og noget selvdestruerende måde at kommunikere på, og den dokumenterede til fulde, at ”koncernen” har så umådeligt svært ved at leve op til sine egne ord.

I 2020 udgav Forsvarsministeriet en ny kommunikationsstrategi for samme koncern, som bygger på »åbenhed, ordentlighed og tillid«. Det lyder jo godt. Men når det kommer til praksis, viser det sig gang på gang, at Forsvarsministeriet og Forsvaret har så utroligt svært ved at kommunikere både ærligt og troværdigt og dermed efterleve sine egne principper.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Fregat blev sendt ind i fjendtligt område med fejlramt radar og defekt ammunition

Under sin mission i Det Røde Hav oplevede fregatten ”Iver Huitefeldt i 30 minutter at have fejl på sin APAR-radar og C-Flex ildledelsessystem midt under nedkæmpelsen af fire droner. Da besætningen havde nedkæmpet tre droner med sine Sea Sparrow missiler, gik systemerne i baglås. I stedet måtte besætningen engagere det fjerde mål med skibets dækskanoner. Her viste det sig, at op imod halvdelen af granaterne detonerede tæt på fregatten uden nogen virkning på det fjendtlige mål, øjensynligt fordi ammunitionen var over 30 år gammel.

Episoden fandt sted den 9. marts, men hjemme i Danmark var det en noget anden og langt mere poleret version, som befolkningen hørte om. På Forsvarets hjemmeside skrev Forsvarskommandoen samme dag; ”Iver Huitfeldt nedskyder fire droner i Det Røde Hav” uden at nævne problemerne med radaren, ildledningssystemet og ammunitionen med et eneste ord. I stedet var der rosende ord fra daværende forsvarschef Flemming Lentfer og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), og historien fik da også masser af positiv omtale i alskens medier.

Minister havde ikke hørt om udfordringerne

Her ville Forsvaret gerne have, at historien sluttede, så det kunne fastholde billedet af en succesfuld mission, hvor fregatten havde løst sin opgave og nedkæmpet fjendtlige luftmål. Dermed ville Forsvaret en gang for alle have imødegået alle de kritiske artikler inden fregattens udsendelse om, at skibet slet ikke var klar til at sejle afsted, fordi det ikke har de nødvendige missiler til at forsvare sig mod ballistiske missiler, som Houthi-bevægelsen ellers råder over.

Men historien sluttede ikke der, og vi ved nu, at offentligheden kun fik den halve historie. Hvad værre var, at end ikke forsvarsministeren fik den fulde version af sandheden, hvilket stillede ham i en håbløs situation, fordi han med citatet i pressemeddelelsen i virkeligheden stod som ham, der påtog sig det fulde ansvar – og dermed også æren – for fregattens succesfulde indsættelse i Operation Prosperity Guardian.

Det var os her på OLFI, der kunne fortælle historien om de alvorlige problemer på ”Iver Huitfeldt” under nedkæmpelsen af de fore droner. Før påske blev jeg kontaktet af en kilde, som gerne ville dele et såkaldt signal, som kommandørkaptajn og skibschef Sune Lund den 13. marts – fire dage efter nedskydningen – sendte til 13 modtagere herunder bl.a. Søværnskommandoen, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og den amerikanske commander for Operation Prosperity Guardian i Det Røde Hav.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

»Der er blevet igangsat en undersøgelse, efter ”Iver Huitfeldt” sendte sit signal«

Signalet var klassificeret som ”Nato Restricted”, hvilket svarer til den danske klassifikationsgrad ”Til Tjenestebrug”. Det er den laveste klassifikationsgrad, som man også anvender til øvelseslister i diverse værnepligtskompagnier. Netop den laveste klassifikationsgrad og de mange modtagere af signalet sammenholdt med det faktum, at ”Iver Huitfeldt” havde forladt missionsområdet og var på vej hjem – var væsentligt medvirkende årsager til, at vi valgte at skrive historien.

Mandag den 1. april kontaktede jeg Forsvarskommandoen og fortalte, at vi var kommet i besiddelse af Sune Lunds signal fra den 13. marts, og at vi var i gang med at skrive en artikel, som vi ville publicere tirsdag morgen. I den forbindelse bad jeg om et interview med enten forsvarschef Flemming Lentfer, chefen for Søværnet, kontreadmiral Henrik Ryberg, eller skibschef Sune Lund. Kort efter vendte pressetjenesten tilbage og fortalte, at jeg ikke kunne få noget interview samme dag, men at chefen for Søværnet ville svare på spørgsmål tirsdag. I Forsvarsministeriet reagerede forsvarsministeren noget hurtigere.

»Det er nyt for mig, at der tilsyneladende var så alvorlige udfordringer i forbindelse med drone-angrebet den 9. marts. Jeg vil bede forsvarschefen redegøre nærmere for forløbet,« svarede Troels Lund Poulsen mandag aften, og efter midnat udgav vi artiklen med ministerens kommentar.

Allerede tirsdag morgen kørte historien i en række medier, og i løbet af formiddagen nærmest eksploderede den og spredte sig til stort set alle andre nyhedsmedier.

Står tilbage som dybt utroværdigt

Her kunne Forsvarskommandoen have reageret ved at lægge sig fladt ned og erkende, at der var store problemer om bord på ”Iver Huitfeldt”, men det gjorde Forsvaret ikke. Først stillede kontreadmiral Henrik Ryberg op til interview med OLFI og DR og sagde ingenting. Han afviste at svare på spørgsmål om de tekniske detaljer, fordi signalet var klassificeret, og han lod forstå, at han ikke kunne forklare, hvorfor ministeren ikke havde fået noget at vide al den stund, at kommunikationen med ministeriet foregik på niveau over ham. Hvorfor var det så ikke forsvarschefen, der stillede op?

Lidt senere reagerede Forsvarskommandoen ved at udsende en kort og sammenklippet video på et minut og 15 sekunder filmet i fregattens operationsrum under det halvanden time lange engagement. Men i stedet for at vise det ærlige billede, at noget gik godt, og at der samtidig var nogle udfordringer – ja, så efterlod videoen alene det lyserøde solskinsbillede, at alt var gået efter planen. Der var jubelbrøl og high five.

Artiklen fortsætter under X-opslaget …

Fregatten Iver Huitfeldt er på vej hjem mod Danmark efter endt mission i Det Røde Hav, hvor mandskabet bl.a. nedkæmpede fire droner. Læs Mission Update fra @forsvaretdk: https://t.co/WOLdzAtVen#værdatkæmpefor #dkforsvar pic.twitter.com/kBz1Mu6URs

— Forsvaret (@forsvaretdk) April 2, 2024

Hvis man er i tvivl om, hvordan offentligheden måtte opfatte den video, skal man bare lytte til Frontlinjen på Radio4 onsdag, hvor kommunikationseksperten Anne Kirstine Cramon kommenterede videoen.

»Det er en lang sang om, hvor godt det er gået. Rent kommunikativt kunne man være kommet ud af det ved at nævne, at vi også har haft nogle udfordringer. Men det vælger man at gå fuldstændigt udenom. Det minder om Kejserens Nye Klæder, hvor drengen fortæller, at Kejseren ikke har noget tøj på. Når alle ved, at noget er gået galt, og man så benægter det ved at kommunikere som om, at det ikke er sket – så kan det ikke stå tilbage som andet end dybt utroværdigt,« siger hun.

Arrogant, dumt og bedrevidende

Historien fik onsdag den konsekvens, at forsvarschef Flemming Lentfer blev fyret og hjemsendt. Torsdag vendte ”Iver Huitfeldt” så hjem til Korsør, hvor skibschef Sune Lund pludselig trak i land og beskyldte pressen (læs OLFI) for at løbe med en halv vind. Historien i OLFI var ifølge kommandørkaptajnen »et øjebliksbillede« og »taget ud af kontekst«. Samtidig var virkeligheden slet ikke så alvorlig, som Sune Lund oprindeligt havde givet udtryk for i sit klassificerede signal.

»Men det er jo rigtigt, at det er stærkt utilfredsstillende, at et system kan låse i 30 min. Og hvis det havde været en anden operativ kontekst, så kunne det have været kampafgørende,« erkendte han dog også overfor TV2.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Flemming Lentfer var den forkerte mand på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt

Anna Thygesen driver kommunikationsbureauet wedocommincation.dk, og hun gæstede onsdag Frontlinjen på Radio4. Ifølge Anna Thygesen er det en uskik at skyde på kilden til en lækage eller pressen, og hun er derfor ikke imponeret over skibschefens kommunikative indsats.

»At noget skulle være taget ud af kontekst, er det samme som at sige, at ”I har ikke forstået, hvad jeg siger”. Det skal man aldrig sige. Han virker som om, at han står alene ude på kommunikationsbroen, og det skulle han ikke have været.«

Hun er i det hele taget meget lidt imponeret over Forsvarets kommunikation i forbindelse med sagen om ”Iver Huitfeldt”.

»Jeg bliver bare nødt til at sige, at hvis Forsvaret ikke kan finde ud af at krisekommunikere, så ved jeg fandeme ikke, hvem der skulle kunne det. Det ligger nærmest i ordet ”forsvar”, at det er krise, på krise, på krise, og de evner det slet ikke. Det virker som om, at de har nogle meget svage rådgivere, der ikke har magt til at fortælle cheferne, at jeres kommunikation går galt.

Artiklen fortsætter under playeren …

Heller ikke Anna Thygesen forstår, hvorfor Forsvarskommandoen udgav videoen fra operationsrummet på et tidspunkt, da »stort set hele lortet brænder« i alle medier.

»Det ligner et røgslør over, hvad der virkeligt foregik, og det virker arrogant, dumt og bedrevidende. Og så afslører det, hvor fucked up det er derinde. Og det er der, jeg bliver lidt nervøs. Chefen for Søværnet, Henrik Ryberg, taler sort, og interviewet med ham virker som noget fra et satireprogram. Han plaprer derudad uden mål og mening og trækker i land,« siger hun og fælder en samlet dom over Forsvarets kommunikation:

»Den er arrogant, usikker og bedrevidende. Det er en krise, der nærmest ene og alene eksploderer udelukkende på grund af amatøragtig og dårlig kommunikation,« siger hun.

Jeg kan ikke være mere enig og må bare afslutte med et godt råd. Kære forsvar, stop nu en gang for alle med den manipulerende propaganda! Tak.