Den detroniserede forsvarschef Flemming Lentfer truer nu med at sagsøge Forsvarsministeriet for usaglig fyring. Det skriver TV2, som har fået lejlighed til at læse et brev til Forsvarsministeriet fra Lentfers advokat. Ifølge brevet har Lentfer ikke fået nogen forklaring på, hvorfor han måtte forlade posten.
Forhenværende forsvarschef Flemming Lentfer truer nu Forsvarsministeriet med et sagsanlæg, efter at han 3. april blev hjemsendt på bagkant af sagen om våbenproblemer på fregatten “Iver Huitfeldt”. Det skriver TV2 fredag.
TV2 er kommet i besiddelse af et brev fra Lentfers advokat, Torben Koch, som blandt andet anfører, at den nu tidligere forsvarschef ikke har fået en saglig begrundelse for, hvorfor han skulles sættes fra bestillingen i kølvandet på fregatsagen.
»Indtil videre bestrider min klient som nævnt fuldstændig, at der foreligger blot skygge af saglig begrundelse for eventuelle senere disciplinære skridt overfor min klient, i sidste instans afsked,« skriver advokat Torben Koch ifølge TV2.
Brevet fortsætter:
»Jeg kan allerede nu oplyse, at min klient er indstillet på at sagsøge ministeriet med påstand om, at en beslutning om afsked vil være en ugyldig beslutning på baggrund af manglende usaglige hensyn.«
Et »samlet billede« førte til hjemsendelse
Flemming Lentfer blev onsdag i sidste uge hjemsendt, da forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på bagkant af både fregatsagen, som OLFI bragte dagen forinden inden, og nye oplysninger i den såkaldte Elbit-sag ikke længere havde tillid til Lentfer.
I forbindelse med fregatsagen havde Forsvarskommandoen under Flemming Lentfers ledelse først fremsendt én redegørelse af, hvordan informationerne om våbensvigt på “Iver Huitfeldt” var blevet viderebragt til Forsvarsministeriets departement. I den frikendte Forsvarskommandoen sig selv og antydede, at årsagen til, at forsvarsministeren ikke var orienteret om sagen lå i ministeriet.
Siden såede en ny redegørelse tvivl om den første, og derved forsvandt øjensynligt den sidste rest af Troels Lund Poulsens tillid til forsvarschefen. Han er siden blevet erstattet af generalmajor Michael Hyldgaard, som nu er fungerende forsvarschef.
Troels Lund Poulsen kunne i forbindelse med hjemsendelsen af Flemming Lentfer desuden fortælle offentligheden, at indkøbet af artilleri hos israelske Elbit kan vise sig at blive mere end en milliard kroner dyrere end ventet, og at artilleripjecerne kan blive op mod et år forsinket. Dermed tegnede der sig et »samlet billede«, som altså gjorde, at Lentfer måtte forlade sin post.
Med mindre Flemming Lentfer kan lægge noget ganske revolutionerende på bordet, er han med dette udspil kun med til at underbygge opfattelsen af ham som værende en administrator uden ansvar frem for en leder. Det er et helt grundlæggende princip, at chefen sætter holdet, og at den byge af kritik der har haglet ned over forsvaret – og i særdeleshed toppen af samme – ikke skulle have konsekvenser på hans niveau, er helt uforståeligt. Så i stedet for at kigge indad (og måske have kommunikeret bare nogenlunde åbent, mens problemerne tog til) og stå ved sit lederskab og ansvar, vælger han at agere forsmået medarbejder, der er et uskyldigt offer for ledelsen. Det er pinligt.
Nu er det sådan at han er tjenestemand og der er visse regler for opsigelse. Uanset hvor uduelig man er.
Og reglerne er også fulgt her. Han er hjemsendt, ikke opsagt.
Hvad bygger du det på? For det første er forsvarschefen ikke chef for butikken, men “bare en styrelseschef” (tak, Trine Bramsen for at præcisere), og for det andet har hans åbne kommunikation om at opbygningen af 1. brigade ville blive dyrere og og tage længere tid end ønsket, gjort ham til en torn i øjet på regeringen. Velfungerende organisationer løser problemerne i stedet for at skyde budbringeren for at redde departementschef og ministers røv. Departementschefen fyrede man i øvrigt tilbage i oktober, så nu måtte der findes en ny syndebuk.
Naturligvis er Flemming Lentfer som forsvarschef – på papiret – en chef. I tilfælde af krig er han endog en ekstremt højt placeret, central en af slagsen. Om det så er for “hele butikken” eller ej, er mindre vigtig; han er jo ikke blevet hjemsendt pga, det manglende vedligehold af garnisonerne. Jeg kan sagtens forstå, at der mangel på tiltro til ham, bl.a. på baggrund af det katastrofale oplæg til kapacitetsopbygning, som blev præsenteret i efteråret, og som var i modstrid til det politiske ønske. Hvis ikke FC kan levere varen opad, og det desuden ses at der er bred mistillid til ham blandt de undergivne, så er det da klart, at der må komme konsekvenser? Og vi er på et niveau, hvor udviklingsplaner m.m. ikke giver voldsomt meget mening, ikke mindst på grund af den sikkerhedspolitiske virkelighed.
Grunden til at det ville tage længere tid at opbygge 1. Brigade er jo netop, at det i mandens eget udspil var totalt nedprioriteret i modsætning til andre projekter, som ikke har den samme politiske bevågenhed. Han har desuden på intet tidspunkt vist vilje til, at ændre den selvforfattede virkelighed omkring hvor lang tid det tager, at opbygge forsvaret; der er ingen visioner eller lederskab.
Jeg vil henføre til OLFI’s artikel om FC værende “den forkerte mand, på det forkerte sted, på det forkerte tidspunkt” til at vise hvorfor, det var på høje tid at gøre noget ved sagen.
Det er meget muligt at Generalløjtnant Flemming Lentfer har udvist lederskab under norm. Men jeg er vild med at han går til modangreb. Sådan!
Det var da også på tide at vise at han er Generalløjtnant af navn og ikke af gavn. Men desværre for sent.
Da han formodentlig er tjenestemand, får han nok ikke meget ud af det, måske 3 år på rådighedsløn og så farvel.
Lentfer var general (4 stjernet). Generalløjtnanter er rangen under (3 stjernet).
Undskyld!
Jeg fandt hans rang på en hjemmeside. Vist nok Wiki?
Den har måske ikke været opdateret med hans aktuelle rang.
Men uanset hvad, så beklager jeg den forkerte rangs-angivelse. Tak for at gøre opmærksom på fejlen Karsten. Jeg håber at Olfi, har både tid og lyst til at rette i mit svar.
Jeg sidder her – og jeg kan ikke rigtig få tidslinjerne i lækkene til at gå op under forudsætning af at især lækket til TV2 skulle være kommet fra Forsvarskommandoen.
Jeg bemærker læk i skattekommision (Thornings skattesag)(modus)
Jeg bemærker Tønnings udtalelser om “papirspor” altså at en Pligtmæssig skriv er kommet frem
Jeg bemærker at især socialdemokratiet ikke ønsker enhedsansvar tilbage til FC
Jeg bemærker at FMN i sin udtalelse om fyring bruger nogenlunde følgende ….. mumle mumle (læs spin) manglende “Kundskab”
Jeg bemærker at rent juridisk skal viden (fregatsignal) kun være ankommet i postkassen før den binder en foresat myndighed (underliggende myndighedpersoner her styrelse kan ikke straffes for pligtforsømmelse) .
Jeg bemærker at Hyldgaard havde en hvis forberedelse.
Jeg bemærker at redegørelse 3 er udsat (ingen tidfrist)
Jeg bemærker at så svært er det ikke at se hvornår signaler er ankommet i ministeriet
Samlet set begynder det for mig lugte en anelse af et læk “hitjob” på de uniformerede (FC)der er udgået fra ministeriet dels for at klare hvidvasken (elbit, og manglende styr på fregat problemer) og for at kyle FC under bussen.
Jeg minder igen om at iht. Orgnisationsdiagram så samles styrelser i Ministerie hvilket betyder at alle skærmydsler pr. Definition “kun” ansvarsmæssigt kan afklares i Ministerie (et regulært DJØF rigsret minefelt, hvis det organisationsdiagram anvendes offensivt) Det er rigtigt heldigt når man taler om læger der gerne vil helbrede og ganske ubehageligt når hele styrelsen bliver betalt for at være gode til at slå ihjel som en videnskab.
Den tidligere forsvarschef har nu offentligt dokumenteret, at han ALDRIG har været egnet til jobbet. Enhver ved, at for topledere gælder kun et kriterium for forbliven i stillingen: TILLID fra “bestyrelsesformanden”, her forsvarsministeren.