KOMMENTAR: Flere partier trækker i disse dage i land, når journalister spørger til ligestillet værnepligt. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod universel værneret, eller om kampgejsten simpelthen bare daler, når det handler om at indføre lige pligter for begge køn. Sikkert er det dog, at Forsvaret den største taber, hvis forslaget falder til jorden.
For ikke længe siden tegnede der sig et klart politisk flertal for en kønsligestillet værnepligt, når mandaterne blev talt sammen på Christiansborg. Nu smuldrer flertallet, efter at regeringspartierne Venstre og Socialdemokratiet bemærkelsesværdigt simultant pludselig er blevet markant mindre klare i spyttet end for bare få måneder siden. Først såede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) overfor DR tvivl om enigheden blandt partierne i forligskredsen, og torsdag er det så Socialdemokratiet, der dæmper retorikken og i Berlingske pludselig hellere vil tale om »bedre ligestilling« end om kvindelig værnepligt.
Dermed ser det pludselig meget usikkert ud, om samfundets omsiggribende bestræbelser på at sikre ligestilling mellem kønnene også finder vej til det danske militær – med mindre det sker gennem en afviklingen af værnepligten til fordel for en universel værneret som den, danske kvinder for nuværende kan benytte sig af. Det er der dog ikke meget der tyder på. Alt det kunne man sagtens få en lang (og skinger) kønspolitisk diskussion ud af, og det skal der også nok være nogen, som gør. Det er dog mere interessant at se på, hvad der uden for de ideologiske ekkokamre taler for, og hvad der taler imod.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Kvindelige soldater vil erstatte værneret med værnepligt og have lige vilkår
Hvad den pludselig vaklen i forligskredsen konkret skyldes, står ikke helt klart. Til gengæld er det for denne signatur sikkert og vist, at den største taber, hvis forslaget falder til jorden, bliver Forsvaret. For der er ingen tvivl om, at Forsvaret – særligt i dets nuværende forfatning – har alt at vinde og intet at tabe ved at favne begge køn. Det gælder både for så vidt angår, hvad man kunne kalde ”virksomhedskulturen”, og bemandingen i fremtiden.
Kulturen skal forandres i samarbejde med kvinderne
Det står som nævnt ikke klart, hvad der ligger til grund for de omskiftelige meldinger fra regeringspartierne. En stor del af indvendingerne mod kvindelig værnepligt kender vi til gengæld i forvejen. De bunder for en stor dels vedkommende i nogle legitime bekymringer, som skal adresseres, hvis ordningen skal have nogen gang på jorden.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
En del er af praktisk karakter: Dels er der uhensigtsmæssigheder forbundet med den personlige udrustning, som er designet til den mandlige fysik. Det kan i visse tilfælde betyde belastningsskader for kvindelige soldater og skal selvsagt bringes i orden, hvis eller når antallet af kvinder i Forsvaret øges betragteligt. Andre indvendinger er mere ideologiske og knyttet op på de biologiske forskelle mellem mænd og kvinder.
Nogle debattører vil således gerne bringe kvinders barsel i spil og gør gældende, at det ikke er rimeligt at tvinge kvinder til at være soldater, når de senere i livet også føder og tager barsel med de indkomstefterslæb, det afstedkommer. Men virkeligheden er jo, at man er i fuld gang med at tage livtag med den ulighed, og at det for længst er blevet en politisk mærkesag at udligne kønsforskellene på barslen. Dertil kan man tilføje, at det altså er de færreste kvinder, som nogensinde vil blive tvunget til noget som helst andet end at møde op til Forsvarets dag. Selv hvis en længere værnepligtsperiode mindsker frivillighedsgraden blandt de unge, bliver der næppe nogensinde tale om, at kvinder i hobetal tvinges i kongens klæder.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Politisk flertal og Værnepligtsrådet ønsker ligestillet værnepligt – DF afviser
Det tungestvejende argument mod at tvangsindkalde kvinder til Forsvarets Dag har for mig at se at gøre med kulturen bag hegnet. Det er en forståelig indvending, og der bør ikke herske to meninger om, at der i Forsvaret er en kultur, som er formet af mænds århundredelange monopol på soldatergerningen. Flere artikelserier og et tv-program i bedste sendetid har dokumenteret, at der er noget at arbejde med. Det samme har Forsvarets egen undersøgelse af kønskrænkende adfærd fra oktober 2023.
Den viste, at hele 32 pct. af alle kvindelige respondenter (blandt fastansatte medarbejdere) havde oplevet mindst én kønskrænkende hændelse inden for det seneste år. »Kulturforandringen er et langt og sejt træk,« sagde forsvarschef Flemming Lentfer i den forbindelse, og det har han ret i. Men løsningen kan ikke være, at politikerne kaster håndklædet i ringen og lader kønsfordelingen vedblive med at være skæv.
Udfordringer er til for at blive løst
Det nemmeste i verden er selvfølgelig at droppe ligestillingsforehavendet og lade tingene være, som de altid har været. Partierne i forligskredsen ved godt, at de risikerer at komme på kant med en del af deres vælgere, når en halvdel af befolkningen, som hidtil har været fritaget for en pligt, pludselig ikke er det længere.
Men som den er det for soldater, burde tilgangen på Christiansborg være, at udfordringer er til for at blive løst. Samtlige af de ovenfor nævnte – pånær de mere ideologisk funderede – er heldigvis nogle, man kan arbejde med og rette op på både før, under og efter at kvinder er blevet en del af værnepligtsordningen. Nogle er lavpraktiske, andre er kulturelle, men det kan lade sig gøre, og et større antal kvinder vil accelerere udviklingen.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Længere værnepligt og større optag øger risikoen for flere disciplinarsager
Vil man vide, hvordan andre har grebet det an, skal man som bekendt ikke se længere end til vores nabolande, Sverige og Norge. Man kan også vende blikket mod Israel og Israeli Defence Forces (IDF), som i årtier har opereret med kvindelige værnepligtige, og hvor kvinder gør aktiv tjeneste i forreste række. Alle erfaringer vise, at kvinder sagtens kan være soldater.
Enhver snak om forskellene i fysisk styrke er også nødt til snart at forstumme. En soldat er andet og mere end en infanterist, der skal kunne slæbe tilskadekomne kammerater. Trusselsbilledet anno 2024 er mangefacetteret, og der er et utal af roller på tværs af de tre værn og Beredsskabsstyrelsen, som kan og skal løses, uden at de har noget som helst at gøre med fysisk råstyrke at gøre. Guderne skal vide, at jeg ikke selv var noget stort brød, mens jeg var i Forsvaret. Til syvende og sidst er det dog allermest synd for Forsvaret, hvis vi ikke griber denne unikke mulighed for at gøre det mere rummeligt.
Der er ingen som helst tvivl om, at langt de fleste enheder og tjenestesteder ville have gavn af en mere mangfoldig medarbejderskare. Og hvem ved, måske kunne det samtidig være en del af løsningen på et meget præsent bemandingsproblem, som kun er blevet værre de seneste år. Når politikerne på Christiansborg tøver, risikerer de at miste det momentum og den opbakning til forslaget, der rent faktisk er. Dropper de at føre ideen ud i livet, bærer de en stor del af skylden for, at Forsvaret vedbliver med at være en mandehørmsklub, som det kan være svært for kvinde at blive en del af.
Billedtekst (bærende billede): Værnepligtige marcherer i sneen på Skive Kaserne. Foto: Karsten/Ingeniørregimentet
Vil du læse mere?
Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.
Klik HER for at komme igang.
Måske den værste konsekvens af at kvinder ikke er værnepligtige :
Fraværet af kvindelig værnepligt fører til en kultur i befolkningen, hvor kvinder generelt ikke tænkes at vide noget om militærvæsen, og ikke tænkes at have interesse i eller ansvar for militære anliggender og dermed ikke have noget at sige om den hårde ende af Danmarks sikkerhedspolitik. Militær og krig bliver dermed bredt tænkt som mændenes legeplads, som kvinder ikke har andel i eller ansvar for.
Fraværet af kvindelig værnepligt uansvarliggør mere end halvdelen af befolkningen, og kvinders brede, statsdikterede og institutionaliserede ukendskab til militær marginaliserer hele kønnet i en tid hvor krig omkring og i Danmark er sandsynlig.
Ligebehandlingsloven bør ikke have undtagelser i Forsvaret, når det kommer til pligt og ret. Derfor er den sunde fornuft åbenbar. Ønsker Folketinget værneret, som den i dag alene gælder for kvinder, så bør denne ordning gælde såvel for kvinder som for mænd. Ønsker Folketinget værnepligt, så bør den samme pligt gælde lige for mænd som for kvinder. I store NATO partnere som USA og Storbrittanien, der har man alene værneret. I US Navy, som jeg kender bedst, der tjener mænd og kvinder typisk i 10 år eller i 20 år, medmindre at de forsætter op i admiralsklassen. Når tjenesten så er slut, så er man omfattet af “health care” frem til 65 år, hvor alle amerikanere er omfattet af gratis “health care”! De udtjente søfolk har igennem deres 10 eller 20-årige tjenestetid typisk modtaget omfattende og kompetencegivende uddannelser. De er eftertragtede arbejdstagere på arbejdsmarkedet. I USA, der er det forbundet med stor anseelse at tjene nationen i de væbnede styrker. De ansatte bærer med glæde deres uniformer også i det civile liv. Når de ansatte i US Navy flyttes rundt i deres tjenestetid, med nye tjenestesteder overalt på jorden, så vil de på det nye tjenested tilbydes tjenesteboliger, skoler til deres børn og et nyt liv et nyt sted. Uagtet dette, så er det også i lande som USA en udfordring at rekruttere og fastholde de bedste af de bedste til at tjene i US Navy. Men der er ubetinget ligeret. Den øverste chef for US Coast Guard og den næstkommanderende i US Navy er i dag således begge kvinder. Ligestillingen i USA er langt mere fremherskende end, hvad den er i Danmark. Derfor bør det overhovedet ikke være til diskussion i forbindelse med det nye forsvarsforlig. Skal der være værneret eller værnepligt, så skal det være med ligebehandling for mænd som for kvinder. I 1977, hvor jeg blev optaget som SØ-elev i Søværnet med den hensigt at blive Søofficer, der havde man på holdet før mig optaget den første kvinde Annemette Ruth. Efter 41 års tjeneste i Søværnet blev Annemette Ruth i 2017 sendt på pension med rang som kommandør og øverste personalechef for alle ansatte i Søværnet. En flot karriere for en kvinde på lige vilkår med enhver mand. Det åbenlyse luskeri om ligebehandling jeg mærker hos flefre af Folketingets partier hører ingen steder hjemme i vores tid. Ligebehandling i Forsvaret for mænd og for kvinder er det eneste der giver mening.
Ligestillingsloven går ikke forud for grundloven.