DEBAT: Politikerne bør sætte handling bag ambitionerne om flere kvinder i Forsvaret ved at indføre en ligestillet værnepligt. Det mener kaptajnløjtnant Johan Fritzen, der i dette debatindlæg peger på en række fordele ved et opgør med den nuværende indretning – for Forsvaret og ikke mindst kvinderne selv.

I løbet af sommeren har værnepligt været et overraskende populært debatemne i medierne. Ligestillet værnepligt mellem mænd og kvinder er blevet drøftet på højt niveau. Derefter fulgte diskussionen om rimeligheden af, at mænd, der frivilligt melder sig til tjeneste, kan idømmes fængselsstraf, hvis de ombestemmer sig – hvorimod kvinder i langt større grad kan trække deres ansøgning tilbage. Eksempelvis justeret efter studieoptag, bolig- eller jobsituation. 

I første omgang gav forsvarsordførerne for Socialdemokratiet (Jan Johansen) og De Konservative (Niels Flemming Hansen) fornyet håb til alle med interesse for et stærkt dansk forsvar og reel ligestilling i forbindelse med et indlæg til Folkemødet. Det gjorde de ved at være åbne over for en debat om kvindelig værnepligt, eller som minimum lige vilkår mellem unge danske mænd og kvinder, der trækker i trøjen for første gang. Det er et koncept, der fungerer i Norge og Sverige, og der er ingen grund til, at det ikke skulle fungere i Danmark. 

Debatindlægget fortsætter under playeren …

I et forsvarsperspektiv er der særligt to fordele ved ligestillet værnepligt, man bør holde sig for øje: Muligheden for at tiltrække flere kompetente medarbejdere og fortsat folkelig forankring. 

Bredere og bedre rekrutteringsgrundlag 

Forsvaret frarøves med den nuværende, kønsbaserede værnepligtsløsning rekruttering fra en betydelig del af samfundet, nemlig den kvindelige del. Således fortalte DR i april om en 28-årig kvinde, der i første omgang uddannede sig som ingeniør, på trods af et stærkt ønske om at arbejde i Forsvaret. Årsagen til, at hun ikke i første omgang uddannede sig i Forsvaret: manglende viden og mange fordomme om Forsvaret. Heldigvis havde hun modet til at prøve kræfter med en officersuddannelse i Flyvevåbnet efter at have arbejdet som ingeniør. Men andre, mindre modige og fleksible ansøgere er umulige at rekruttere for Forsvaret, hvis ikke man tidligt oplyser bredt om Forsvarets karrieremuligheder.

Ved at indføre ligestillet (retfærdig) værnepligt for mænd og kvinder kan Forsvaret tidligt og bredt oplyse om mulighederne for uddannelse og tjeneste i Forsvaret. At blive indkaldt til Forsvarets Dag i forbindelse med sin 18-års-fødselsdag bør være en helt naturlig del af at tage hul på voksenlivet. Desværre sorterer man i dag indkaldelserne, så det er endetallet på de unges CPR-nummer, der afgør, hvilken viden om Danmarks Forsvar, og eventuelle stillinger dér, de tager med sig videre i livet. Ved at indføre ligestillet værnepligt fjerner vi denne forskel, der ellers ville være livslang.

Debatindlægget fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om de kvindelige værnepligtige, der ønsker sig at blive stillet mere lige med deres mandlige kolleger …

Desuden vil de operative vilkår blive forbedret, når Forsvarets enheder kan regne med, at de værnepligtige rent faktisk gennemfører tjenesteforløbet. For nuværende påvirkes eksempelvis Livgardens opgaveløsning negativt af, at et antal kvinder afbryder tjenesten, og det planlagte vagtskema ikke går op. Hvilket naturligvis sætter ekstra pres på de resterende gardere. Mænd såvel som kvinder. 

Fremtidssikring af Forsvaret 

Efterhånden som gennemsnitsdanskerens kontakt med Forsvaret er for nedadgående (værnepligtsuddannelsen er historisk kort og består af mindre end 10 pct. af en ungdomsårgang), risikerer vi, at folkets og Folketingets forståelse for Forsvaret forsvinder og forvitrer. Med ligestillet værnepligt fremtidssikrer vi Forsvaret. Den høje grad af frivillighed, vi har i øjeblikket, er prisværdig, og den kan Forsvaret med rette være stolt af. Men hvis sikkerhedssituationen ændrer sig, så tjenestetiden forlænges eller antallet af indkaldte øges, må det forventes at frivillighedsgraden daler. Ved at indføre ligestillet værnepligt fordobler man puljen af kandidater, der direkte skal forholde sig til et eventuelt tjenesteforløb i Forsvaret, hvilket må forventes at bidrage positivt til frivillighedsgraden. Og jo færre, der tvinges til tjeneste, jo bredere opbakning til Forsvaret som institution. 

Forsvarets internationale indsatser, især i Afghanistan og Adenbugten, bidrog til en bred opbakning i befolkningen. Når Afghanistan er et overstået kapitel om få uger, frygter jeg, at forståelsen for nødvendigheden af Forsvaret daler. Vore fregatbesætninger i Guinea-bugten får immervæk travlt, hvis deres indsats skal drive befolkningens opbakning til Forsvaret det kommende halve års tid, samtidig med at vi spørger os selv, om Afghanistan var det hele værd. Derfor er det værd at overveje, hvordan befolkningen kan få større indsigt i Forsvaret.

Løsningen er simpel: Indkaldelse af samtlige unge til Forsvarets Dag forbedrer på lang sigt befolkningens grundlæggende kendskab til Forsvarets kapaciteter og opgaver. Det sikrer, at Forsvaret kan tale direkte til de unge, og at især de unge kvinder ikke er nødsaget til at basere deres forestillinger om Forsvaret på onkels forældede soldaterhistorier. Vil man sikre folkelig forankring, vil ligestillet værnepligt være et godt første skridt at tage. Samtidig er støtten til ligestillet værnepligt i befolkningen overvældende: 60 pct. for og 30 pct. imod blandt mere end 13.500 respondenter. Når virkelighedens værnepligtsordning er så langt fra folkestemningen, er en opdatering af lovgivningen bydende nødvendig i rammefortællingen om Forsvaret som en vigtig samfundsinstitution. En samfundsinstitution der bygger på, og udbygger, vort demokrati. 

Sund fornuft kontra politisk modstand

Det er uforståeligt, at både forsvarsministeren, forsvarsordførere, HOD og Personalestyrelsen taler FOR flere kvinder i Forsvaret, men at ingen parter melder klart ud, at de er FOR ligestillet værnepligt for mænd og kvinder, som ellers vil være et enkelt og effektivt middel til at opnå målet.

Kun Værnepligtsrådet har tonet rent flag og støtter ligestillet værnepligt. Det ligger ellers lige for at indføre ligestillet værnepligt til gavn for Forsvaret, vort demokrati og både unge mænd og kvinder. Og det uanset bortforklaringer såsom, at det er ”omstændigt”, strider mod Grundloven eller ikke er en prioriteret sag at indføre ligestillet værnepligt. En enkel og udramatisk lovændring, der næppe er faglige argumenter imod, skaber bedre vilkår for Forsvaret. Både på kort og lang sigt. Værnepligtsrådet og chefen for Livgarden anser den nuværende ordning for uhensigtsmæssig og befolkningen bakker op om modernisering. Så hvorfor nøler vi med at indføre retfærdig og ligestillet værnepligt?

Johan Fritzen er uddannet søofficer og har gjort tjeneste i inspektionsenheder på Grønland og i fregatter i internationale operationer. For nuværende studerer han geopolitik i Prag.
Kommentarer