Værnepligten står højt på den politiske dagsorden forud for de kommende forligsforhandlinger. Både Værnepligtsrådet og et flertal af Folketingets partier vil gøre værnepligten lige for begge køn, men det er ikke nogen god ide, mener Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Kristian Thulesen Dahl.

Værnepligten kan stå foran en udvidelse af de større. Dels overvejer partierne i forligskredsen at øge både værnepligtsperioden og optaget af rekrutter – og så kan værnepligten med næste forsvarsforlig komme til at omfatte kvinder. I hvert fald tegner der sig et politisk flertal for at se på, om kvindernes værneret skal konverteres til en værnepligt på lige fod med mændenes.

De værnepligtige selv er helt med på ideen, fortæller Helena Johannessen-Henry, der selv var værnepligtig ved Gardehusarregimentet og i dag repræsenterer Værnepligtsrådet. Fredag slog hun vejen forbi Frontlinjen i Radio4’s interimistiske folkemødestudie i centrum af Allinge, hvor netop værnepligtsspørgsmålet stod på agendaen.

»Vi mener i Værnepligtsrådet, at Forsvaret bør bruge det her værktøj og gøre vilkårene fuldstændig lige. Vi ser det i andre dele af samfundet, og vi mener også, at det er superrelevant her at skabe fuldstændig lige vilkår, fra man starter sin karriere i Forsvaret.«

Artiklen fortsætter under billedet …

De kvindelige rekrutter har selv tidligere slået et slag for lige vilkår, blandt andet fordi de har muligheden for at afbryde tjenesteperioden i utide, mens mændene er kontraktligt bundet til at gennemføre. Det har givet anledning til spydige bemærkninger, som går ud over arbejdsglæden. Det billede genkender Helena Johannessen-Henry.

»Når kvinder bliver presset i tjenesten, bliver de mødt med: ’Du kan jo bare sige op’. Det er meget demotiverende for kvinder at være i. Ved at skabe helt lige vilkår undgår vi blandt andet det.«

Borgerlig uenighed: Er ligestilling også lige pligter?

Værnepligtsrådet er dog klar til at tage skridtet videre end blot at foretage småjusteringer af kontraktens og bakker – som det også gjorde på Folkemødet 2021 – op om at sikre lige vilkår på alle parametre, fortæller Helene Johannessen-Henry.

Forslaget om øget ligestilling i værnepligten kan meget vel blive til virkelighed. Både Venstre, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre har således tidligere på måneden givet udtryk for at være positivt stemte. Det samme har Det Konservative Folkeparti, for hvem ligestilling også handler om lige pligter, fortæller partiets medlem af Forsvarsudvalget Marcus Knuth.

»Hvis jeg må give et eksempel på, hvor hurtigt tingene går på Christiansborg: I 1849 indførte vi grundloven, og så skal man helt frem til 1915, før kvinder fik stemmeret. Hvis det også er sådan, vi ser ligestilling i Forsvaret i 2022, så er der gået 107 år fra kvinder fik stemmeret til, at de også er ligestillet i forhold til værnepligt. Vi mener, at hvis man siger til unge mænd, at de har en pligt til at tjene deres land, skal det i år 2022 også gælde for kvinder.«

Læs også: Ligestillet værnepligt vil styrke Forsvaret

Det er dog ikke alle, der mener, at en kønsneutral indkaldelse til Forsvarets Dag er en god ide. Blandt modstanderne står Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Kristian Thulesen Dahl.

»Når jeg ikke er tilhænger af at gøre det til en pligt for kvinder, er det begrundet i, at jeg ikke synes, at vi har behov for det. Hvorfor tvinge nogen, hvis ikke man har et behov? Ligestilling plejer at handle om, at nogen føler, at de mangler muligheder, som andre har. Så laver man tiltag for at give dem de samme muligheder. Men hvis kvinder har muligheden i dag, vi kan øge kendskabet, og Forsvaret bliver mere beredt til at tage imod begge køn og sørger for, at det fungerer godt, kan jeg ikke se, hvad man går glip af som kvinde ved, at vi ikke har lavet det som en lov,« siger Kristian Thulesen Dahl.

»Det ville fundamentalt set være fordi, at vi gerne vil tvinge nogle kvinder ind. Ellers giver det ikke rigtig nogen mening.«

Den fulde debat om fremtidens værnepligt sendes i Frontlinjen på Radio4 tirsdag den 28. juni.