Opsigelserne fra ansatte på Forsvarsministeriets område fortsætter med at strømme ind, og det samme gør ønskerne om tjenestefrihed uden løn. Alene i årets to første måneder har 232 medarbejdere forladt Forsvaret, og dertil kan man lægge de 2.170 medarbejdere, som forlod Forsvaret i 2022. Største bekymring er den manglende udsigt til politisk handling.

Krigen i Ukraine har på mange måder revet tæppet væk og åbenbaret Forsvarets sande tilstand. Ruslands invasion af sit eget naboland bevirkede, at det danske forsvar ikke bare øgede beredskabet, men også måtte sende ekstra fregatter på beredskab og en kampbataljon på 800 mand til Letland. Det øgede beredskab blottede en gang for alle, at Forsvaret mangler stort set alt lige fra personel over våben og ammunition til materiel, køretøjer og tidssvarende indkvarteringsfaciliteter.

Resultatet af det øgede pres og mange års manglende investeringer i personellet viser sig nu i alarmerende grad i Forsvarets tal og statistikker. I slutningen af februar kunne DR fortælle, at næsten 2.000 personer havde forladt Forsvaret i 2022, og det fik OLFI til at bede i Forsvarsministeriets Personalestyrelse om at sende helt opdaterede tal, som ud over 2022 også inkluderer månederne januar og februar i 2023.

Se også: Samlet oversigt over personelafgang fra Forsvarsministeriets område 2022-2023

De viser, at afgangstallet for 2022 reelt set er noget højere end de 1.943, som DR kunne fortælle om. Ser man på hele Forsvarsministeriets område valgte 1.807 på eget initiativ at forlade Forsvaret sidste år, og dertil skal man lægge de 363, som valgte at søge og fik bevilget tjenestefrihed uden løn – i daglig tale kaldet ”TUL”. Lægger man de to tal sammen, får man et tal på 2.170, som tilsammen forlod Forsvaret sidste år, hvilket er 227 flere end de oprindeligt oplyste tal til DR. Og kigger man videre på årets to første måneder, har 232 personer allerede forladt Forsvaret. De fordeler sig med 189 opsigelser og 43 på tjenestefrihed uden løn.

Janni Torp Kjærgaard er direktør i Forsvarsministeriets Personalestyrelse, og hun er helt på det rene med, at Forsvaret skal blive bedre til at fastholde sine medarbejdere. Det kræver dog nogle ændringer, for rammerne er ganske enkelt ikke tidssvarende i dag, mener hun.

»Den eksisterende HR-strategi er fra 2013 og født i en tid med fokus på besparelser og nedskæringer. Det skal vi væk fra. Fastholdelse er en erkendt udfordring – forventeligt også i et nyt forsvarsforlig, hvor konkurrencen stadig vil være stor bl.a. pga. små ungdomsårgange. Derfor skal der investeres på personelområdet, og vi skal have en meget mere fleksibel tilgang til den enkelte. Vi skal tilbyde tydelige og attraktive karriereveje, og så skal vi helt jordnært tilbyde et godt og attraktivt arbejdsliv med god ledelse, gode faciliteter og ordentligt materiel,« siger hun.

En hel kampbataljon forlod Hæren i 2022

Særligt slemt ser det ud i Hæren, hvor sammenlagt 807 personer lagde uniformen sidste år. Det svarer til et helt udsendelseshold til Letland, og dertil kommer 87 opsigelser og 14 personer på ”TUL” bare i januar og februar i år. Udviklingen bekymrer generalmajor Gunner Arpe Nielsen, som er chef for Hærkommandoen. Han mener, at tallene understreger, at fastholdelse stadig er den største udfordring.

»Det viser, at bemandingsområdet skal prioriteres højt i det nye forlig,« siger han.

Hvor meget mærker I udfordringerne?

»Vi mærker det selvfølgelig ved, at vores enheder ikke er fuldtalligt bemandede. Og så mærker vi det særligt, når det er vores erfarne det folk, der forlader os. Det er dem, der skal bringe os videre. Der er ingen tvivl om, at det at få styr på fastholdelse og bemanding er en forudsætning for, at vi kan komme videre.«

Artiklen fortsætter under billedet …

20230317 Arpe
Generalmajor Gunner Arpe Nielsen er chef for Hærkommandoen. I 2021 inviterede han den franske hærchef, general Pierre Schill, med på besøg hos Danske Artilleriregiment i Oksbøl. Arkivfoto: Forsvaret/Tue Skals

Nu viser tallene kun afgangen. Hvordan ser ud med tilgangen?

»Vi rekrutterer alt, hvad vi kan. Vi har været gode til at rekruttere i sidste halvår af 2022, og det har vi også været i begyndelsen af det nye år. Derudover har vi etableret konstabelelevhold flere steder i landet for at se, om vi kan få styrket enhederne og stå så godt som muligt ved indgangen til et nyt forlig.«

Gunner Arpe Nielsen fortæller, at geografien betyder noget for evnen til både at rekruttere og fastholde konstablerne, og at Hæren har taget elle dem ind, som der var kapacitet til at byde velkommen.

»Vi har de fleste steder været på maksimum af, hvad vi kunne tage ind i forhold til de instruktører, som vi har til rådighed. Derudover opretter vi lokale konstabelelevhold, og det hjælper på fastholdelsen, når vi hverver lokalt. Men der er ingen tvivl om, at hvis vi skal være markant bedre til at fastholde vores soldater, så er det rammevilkårene, vi skal have fat i. Vi skal have bedre faciliteter, og vi skal have bedre vilkår, end vi har i dag,« siger han.

Ejendomsstyrelsen har loyale medarbejdere

Også i Søværnet giver de mange opsigelser problemer. I 2022 forlod 192 ansatte Søværnet fordelt på 136 opsigelser og 56 på ”TUL”, og alene i år er det samlede tal på bare to måneder oppe på 19. Ifølge OLFIs oplysninger betyder den voldsomme afgang, at stort set alle skibe sejler ”for kort”, hvilket betyder, at der mangler personel til at fylde alle pladser og funktioner.

Særligt udfordret er Søværnet på fregatterne og i Nordatlanten, hvor besætningerne nogle gange mangler 10-15 pct. af mandskabet. Det betyder, at friheder og ferier bliver inddraget, ligesom personel bliver beordret til at fylde huller med kort varsel. Situationen er på mange måder uholdbar, hvilket formand Jesper K. Hansen fra CS er enig i.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Personelflugt udfordrer Forsvarets evne til at løse sin opgave

»Den voldsomme afgang gør jo ikke situationen bedre, men understøtter bare det, som vi har sagt igennem lang tid. Hvis ikke Forsvaret er i stand til at bremse op for den tendens, er det svært at se, hvordan et nyt forlig kan hænge sammen på personalesiden,« siger han.

Nærstuderer man oversigten over personelafgang, ser Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring ud til at have en særlig udfordring. Her har 149 civile forladt styrelsen alene i 2022. Den afgang har dog en naturlig forklaring, idet ejendomsstyrelsen i 2022 hjemtog hele facility management-området fra ISS. I løbet af året har ejendomsstyrelsen således haft 1.851 medarbejdere tilknyttet, hvilket omfatter alt fra fastansatte til konsulenter med korttidsansættelse. Til sammenligning havde ejendomsstyrelsen i 2021 alene 620 medarbejdere. Derfor skal man ikke lægge for meget i tallet 149, fortæller oberst Thomas Øgendahl Knudsen, der er vicechef i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

»Antallet af medarbejdere, der forlader deres stilling, siger ikke noget i sig selv. Det forudsætter, at man kigger på, hvor mange medarbejdere, der er i virksomheden. I løbet af 2022 hjemtog vi hele facility management-området og gennemførte en række organisatoriske ændringer, der også for nogle medarbejderes vedkommende betød ændringer i arbejdsopgave eller tjenestested. Andre blev opsagt og genansat på bedre vilkår. Set i det lys, så synes jeg, at det er en lav personaleomsætning, der viser, at vi har nogle meget loyale medarbejdere i Ejendomsstyrelsen,« siger han.

Opfordrer ministeren til handling

Over en bred kam synes der dog at være enighed om, at netop rekruttering og fastholdelse bliver altafgørende i det kommende forsvarsforlig, som skal forhandles på plads i løbet af nogle måneder. Enigheden dækker ikke bare militærfolk og faglige organisationer, for også på Christiansborg er der stor opbakning til at forbedre arbejdsvilkårene for Forsvarets ansatte.

Artiklen fortsætter under billedet …

Personelblødningen stopper først, når politikerne begynder at lytte til soldaterne

En af dem, som vil kæmpe for det, er forsvarsordfører Lise Bech fra Danmarksdemokraterne.

»Når op imod 250 forlader Forsvaret bare på årets to første måneder, er det meget alvorligt. Derfor vil jeg også opfordre forsvarsministeren til, at vi hurtigst muligt sætter os sammen og tager en drøftelse af situationen og får gjort noget ved det,« siger hun.

I Hæren har Gunner Arpe Nielsen nogle bud på, hvad der er brug for, hvis han skal kunne holde på sine soldater. Det gælder først og fremmest bedre ansættelsesvilkår, mener han.

»Der er er brug for, at man finder nogle kontraktmåder, som understøtter, at folk vil blive her i længere perioder. Det kunne være med kontrakter, hvor man optjener en eller anden form for civil uddannelse eller anden belønning i enden.«

Hvad kan man gøre her og nu?

»Der er ingen tvivl om, at man ville kunne meget ved at få nogle nye kontrakter på plads. Der skal være et formål med at blive her i længere tid. Og så skal man gøre alt, hvad man kan for at gøre hverdagen bedre. Vi skal have kigget på bygninger, så vilkårene, som vi skal arbejde under, er mere moderne. Vi skal se på arbejdsvilkår og få nogle af de ting, som vi mangler på materielsiden, så hverdagen understøtter vores evne til at uddanne os. Vi skal kigge på bedre kompetenceudvikling og mere fleksibilitet, så personellet kan få en bedre stabilitet i karriereplanen – så man er lidt mere sikker på, hvad man skal i den kommende periode,« siger Gunner Arpe Nielsen.

Se den samlede oversigt over afgang fra Forsvaret her:

20230316 FPS Afgang 2022 2023
Opgørelse over selvvalgt afgang fra Forsvarsministeriets område og tildeling af tjenestefrihed uden løn (TUL) for 2022 og januar-februar 2023. Kilde: Forsvarsministeriets Personalestyrelse

 

guest
7 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer