Flankeret af forligspartiernes ordførere præsenterede forsvarsminister Troels Lund Poulsen torsdag aften det første delforlig på forsvarsområdet. I alt 16 milliarder kroner afsættes til militære kapaciteter, rekruttering- og fastholdelsestiltag og »forudsætningsskabende initiativer«. Samtidig varsler forligskredsen stærkere økonomisk tilsyn med, hvordan pengene bliver brugt.
Torsdag nåede partierne bag forsvarsforliget for de kommende ti år til enighed om indholdet i det første af flere delforlig. Det blev præsenteret for offentligheden ved et pressemøde i Forsvarsministeriet torsdag aften, hvor de første 16 mia. ud af forligets i alt 155 mia. kroner blev fordelt på tre overordnede fokusområder; indkøb af militære kapaciteter, øget rekruttering og fastholdelse.
»Jeg er stolt af at kunne præsentere den første delaftale under forsvarsforliget, som vi indgik i sommer. Der lagde vi rammerne for et styrket dansk forsvar. Nu tager vi første skridt mod at levere på ambitionen om en historisk opbygning af Forsvaret. Initiativerne i første delaftale skal sammen med implementeringsplanen for genopretning af Forsvarets fundament og en akutpakke til ejendomsområdet sikre, at vi kommer solidt fra start,« udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Som en del af aftalens største udgiftspost, militære kapaciteter, skal 9,7 mia. kroner bruges på færdiggørelse af et meget kortrækkende luftværn til Hærens 1. Brigade – et såkaldt VSHORAD (Very Short Range Air Defence, red.). Derudover vil aftalepartnere nu indkøbe de overvågningsdroner til Arktis, som oprindeligt indgik i Arktis Kapacitetspakke fra 2021, men som dengang viste sig at blive dyrere end ventet.
Endelig skal en del af midlerne bruges på »kampafgørende ammunition« i form af torpedoer og nærluftforsvarsmissiler til Søværnets fregatter samt på oprettelsen af en ny logistisk afdeling, som kan understøtte militære indsættelser i og uden for Danmarks nærområde.
Nyt bemandingssystem – men stadig ingen CU
Også på personelsiden er der nye tiltag på vej. 3,5 mia. af delaftalens 16 mia. kroner skal således bruges på rekruttering, fastholdelse og uddannelse af Forsvarets personel. Blandt andet vil forligspartierne indføre en militær lærlingeordning, så det bliver muligt at rekruttere ufaglært personel fra konstabel- og sergentgruppen med henblik på at faguddanne dem.
Forsvarets ansatte kan også se frem til et nyt bemandingssystem, der ifølge aftaleteksten »skal forbedre mulighederne for strategisk styring af personelressourcerne og understøtte den nødvendige mobilitet blandt uniformerede medarbejdere«. Det skal blandt andet ske ved at tilbyde Forsvarets personel langsigtede karriereplaner i modsætning til nu, hvor alle stillinger slås op og søges på samme vilkår som på det civile arbejdsmarked. Endelig vil forligspartierne sørge for kompensation for fleksibilitet i forbindelse med tjenesten og for bedre vilkår for frivillige.
Der er til gengæld ikke i første omgang fundet penge til at genindføre den ellers meget efterspurgte civiluddannelsesordning – i daglig tale blot CU – ligesom der heller ikke er lagt op til stigninger i løn eller tillæg.
Udover udstyr og personel er der i delforliget også afsat penge til det, som aftaleparterne kalder »forudsætningsskabende initiativer« – bl.a kompetenceopbygning inden for EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik – og til »stabil udvikling af forsvarsområdet«, hvilket inkluderer midler til genetableringen af ammunitionsfabrikken ”Krudten” i Elling.
Akutpakke skal forbedre indkvarteringsforhold
Udover de nævnte tiltag vil forligspartierne også sætte gang i implementeringen af den såkaldte genopretning af Forsvarets fundament. Det skal ske med en akutpakke på ejendomsområdet, som konkret betyder, at bygningsmassen på Forsvarets tjenestesteder får et længe tiltrængt eftersyn og bliver renoveret, så man kommer skimmelsvamp, utætte indkvarteringsbygninger og andre hængepartier til livs. Det er særligt de værnepligtiges indkvarteringsforhold, der har givet anledning til kras kritik.
»Nu går arbejdet i gang. Skimmelsvampen skal fjernes, og de faldefærdige forhold på kasernerne skal udbedres. Vi sætter med aftalen strøm til de første mange milliarder, som konkret skal løfte det danske forsvar med ny ammunition, flere militære lærlinge, droner og mange andre initiativer, som kan forbedre grundlaget for at rekruttere nye soldater og fastholde dem i længere tid i Forsvaret end i dag,« siger Socialdemokratiets forsvarsordfører, Simon Kollerup.
Med de mange penge følger dog også øget kontrol med, hvordan de bliver brugt. Ansatte på hele Forsvarsministeriets ressortområde skal derfor vænne sig til, at der fremover vil blive ført bedre kontrol med, hvordan midlerne forvaltes.
»Aftaleparterne ønsker større gennemsigtighed, stærkere styring og tættere opfølgning på de politiske beslutninger i delaftalerne. Derfor ønsker aftaleparterne, at der dedikeres ressourcer til at sikre et stærkere tilsyn og tættere styring med implementering af forligsinitiativer og anvendelsen af forligsmidler,« står der således i aftaleteksten.
Bag aftalen står regeringspartierne (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) samt SF, De Konservative, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.