spot_img

SVM vil afsætte 143 mia. kr. til Forsvaret, men ikke konkretisere sine planer

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

SVM-regeringen vil bruge et stort milliardbeløb på Forsvaret de kommende 10 år, men fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen ville tirsdag ikke afsløre, hvilke kapaciteter man forestiller sig pengene brugt på. Samtidig kaldte han flere spørgsmål om, hvorvidt donationer til Ukraine tæller med i Natos to pct.-målsætning, for en ”søgt diskussion”.

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) fremlagde tirsdag morgen SVM-regeringens længe ventede udspil til det kommende forsvarsforlig. Regeringspartierne, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, foreslår at investere i alt 143 mia. kr. i dansk forsvar og sikkerhed over de næste 10 år udover de 22 mia. kr., som allerede er øremærket støtte til Ukraine.

»Vi står ved et historisk forsvars- og sikkerhedspolitisk vendepunkt. Der er krig i Europa, og vi kan ikke længere tage fred for givet. Det er et historisk løft, for vi skal stå stærkere over for det alvorlige, nye trusselsbillede, som vi kigger ind i nu og i fremtiden.Derfor er det også et ambitiøst udspil regeringen lægger frem i dag,« lød det fra Troels Lund Poulsen om den økonomiske saltvandsindsprøjtning, der indfases med stigende beløb over de næste ti år.

Af de i alt 143 mia. kr. er 27 mia. allerede øremærket henholdsvis de ”ophobede udgifter” på materiel- og personelsiden og 11 mia. til ”investeringer til at videreføre Forsvaret på nuværende niveau” i lyset af den nye sikkerhedspolitiske virkelighed efter Ruslands invasion af Ukraine – i alt 38 mia., der hidtil har været omtalt som Forsvarets efterslæb. De resterende 105 mia. kroner i udspillet er afsat til nye forsvars- og sikkerhedspolitiske prioriteter.

Meget lidt konkret indhold i udspil

Hvad pengene mere specifikt skal gå til, står dog fortsat hen i det uvisse efter dagens pressemøde. I første omgang skal forligskredsen blive enige om at indgå et såkaldt økonomisk rammeforlig, som forventes at være på plads inden Nato-topmødet i Vilnius i juli. Torsdag i denne uge indkalder Troels Lund Poulsen forligskredsen til såkaldt sættemøde, og derefter går forhandlingerne om rammeforliget i gang.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Regeringen håner Forsvarets ansatte ved at prale med at nå 2 pct. af bnp i 2023

Indkøb og indfasning af konkrete kapaciteter og initiativer vil derefter blive vedtaget i løbende delaftaler fra efteråret og frem, fortalte den fungerende forsvarsminister, som ikke var meget for at dykke ned i detaljerne.

Regeringens udspil bevæger sig i stedet i de højere luftlag og lægger op til, at dansk forsvarspolitik fremover skal baseres på tre overordnede geografiske indsatsområder; rigsfællesskabet, nærområdet i Øst og indsatser i verdens brændpunkter, hvor især de to første vejer tungt i det samlede billede. Først og fremmest skal Forsvaret dog styrkes på de indre linjer, hvor der både på materiel- og personelsiden er store udfordringer.

Læs også: Her er notatet og Forsvarsministeriets egne anbefalinger til nyt forsvarsforlig

Samtidig skal Forsvaret i højere grad støtte civile myndigheder. Det skal blandt andet ske ved at justere værnepligtsordningen, så Forsvaret lettere kan frigøre soldater til operative opgaver, fremgår det af forligsudspillet. Heller ikke dette punkt ønskede Troels Lund Poulsen dog konkretisere yderligere:

»Jeg kommer ikke til at fremlægge en model i forhold til, hvordan jeg ser værnepligten skal indrettes, det vil jeg diskutere med de partier, der skal være med i aftalen. Det afhænger af antal og længde og hvordan forholdene skal være for de nye, der kommer ind.«

Tæller støtte til Ukraine med i Nato-mål?

Udover de 143 mia. kroner, der går til Forsvaret, vil Danmark også fremover prioritere Ukraine og være en af landets fremmeste støtter i Vesten, slog Troels Lund Poulsen undervejs på pressemødet fast.

Udgifterne til støtte til Ukraine vil man medregne i de danske forsvarsudgifter, og dermed ser Danmark de næste to år ud til at leve op til Natos mål om, at medlemslandene skal bruge to pct. af bnp på Forsvaret. Det er stadig SVM-regeringens mål, at Danmark senest fra 2030 lever op til Natos målsætning om at bruge to pct. af bnp på forsvar og sikkerhed varigt, fremgår det af udspillet.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Danmark donerer yderligere 22 mia. kr. til Ukraine og når Nato-mål om 2 pct. i 2023

»Regeringen ønsker at afsætte i alt yderligere 21,9 mia. kr. til militær støtte til Ukraine i regi af Ukrainefonden, fordelt over 7,5 mia. kr. i indeværende år, 10,4 mia. kr. i 2024 og 1 mia. kr. årligt i 2025-2028. Det substantielle løft af støtten til Ukraine betyder, at Danmark i 2023 og 2024 har afsat midler til at leve op til Natos målsætning om at bruge to pct. af bnp på forsvar og sikkerhed.«

Berlingskes journalist ville gerne vide, om det nu også er godkendt i Nato, at disse udgifter tælles med, men det var i forsvarsministerens øjne “en søgt diskussion”. Han gjorde det dog klart, at det er regeringens klare opfattelse, at de anvendte regnemetoder er inden for skiven for, hvad Nato lader landene tælle med.

Kræver redegørelse for artilleriindkøb

Til sidst på tirsdagens pressemøde blev Troels Lund Poulsen spurgt ind til sagen om indkøbet af artilleri ved den israelske producent Elbit. Et tilbud, som tilsyneladende er skyndet igennem, uden at Folketingets Finansudvalg har været tilstrækkeligt orienteret om tilbuddets længde. Det har fået flere partier til at kræve svar på, hvad der er foregået, og hvem der har vidst hvad. Troels Lund Poulsen er desuden kaldt i samråd i sagen.

Artiklen fortsætter efter henvisningen …

Søren Pind vil have placeret et ansvar for efterslæbet på 38 mia. kr. i Forsvaret

Ansvaret for sagen ligger formelt hos sygemeldte Jakob Ellemann-Jensen, da indkøbet blev foretaget før hans sygemelding. Allerede før Ellemann er tilbage og har mulighed for at svare for sig, skal sagen dog undersøges.

»Jeg har besluttet, at når jeg senere i dag mødes med forsvarsforligskredsen, så vil jeg fortælle dem, at jeg nu på baggrund af, at jeg også er indkaldt i samråd, vil bede om at få en redegørelse,« lød det fra Troels Lund Poulsen, som gjorde sit for at distancere sig fra sin forgængers møgsag, da vedholdende journalister pressede ham for et svar:

»Nu er det vigtigt at sondre mellem mig og Jakob Ellemann-Jensen. Jeg er ikke Jakob Ellemann. Jeg er Troels Lund Poulsen.«

Andre læste også

Forsvarsministeriet har udviklet sig til det rene Ebberød Bank

Abonnement
KOMMENTAR: Forsvarsministeriets Personalestyrelse har lige brugt 13 mio. kr. på en hvervekampagne, som har til formål at tiltrække nye og fastholde nuværende medarbejdere på hele Forsvarsministeriets område. Samtidig er der indført ansættelsesstop og pålagt besparelser for et trecifret millionbeløb på tværs af Forsvarsministeriets område. Husker du historien om Ebberød Bank?...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

3 KOMMENTARER

guest
3 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Jens Nielsen
Læser
Jens Nielsen
31. maj 2023 18:19

Overskriften på dette udspil må være “ den danske regering styrker forsvaret – alså det ukrainske forsvar og nedprioterer og svækker det danske forsvar”
Man har absolut INTET lært fra det sidste forlig – regeringen gentager fejlen med at anvende “ hockey stav modellen “ en gang til, selvom at forsvaret SKRIGER på penge NU OG HER.
ingen penge til fastholdelse og rekruttering, ingen penge til at få bestilt ammunition til lagerne eller at få bestilt de våbensystemer, flådefartøjer m.v. vi ved vi skal have indkøbt.
helt utrolig man laver de samme fejl igen – men selvfølgelig så er det jo også de samme inkompetente folk som sidder toppen, ligesom sidst vi lavede et forsvarsforlig.
satme trist
jens

Palle Randløv
Læser
Palle Randløv
1. juni 2023 8:53

Det ender nok med at man køber udstyr, for på papiret at forsyne det danske forsvar med nyt udstyr, hvoraf en del midlertidig bliver lagt på hylderne. Derfra kan man så tage det og forære det til Ukraine (ikke at det er forkert at forsyne Ukraine med moderne udstyr). Da det i første omgang er indkøbt til det danske forsvar tæller det med i det fine NATO regnestykke, at vi så bagefter forærer det til Ukraine, tæller jo så negativt i forhold til hvad dansk forsvar har på “hylderne” og vi skal vel ikke til at rende rundt og sige bang bang igen (gevær 75)
Lad os nu først få renoveret, eller genopbygget vores kaserner, hermed også revet de rådne ned, og bygget nogle nye, men hør ikke efter borgmestrene i yderområderne, der gider soldaterne ikke være, størstedelen af forsvaret på Sjælland blev jo sammenlagt i Jylland så de har vel fået deres del. 10000 værnepligtige skal sgu bruge mange senge, meget tøj, tag over hovedet, forbedrede kantineordninger og ……. Man kan kun håbe på at Forsvarets elendige økonomistyring ikke formøbler pengene på tant og fjas.
Undskyld til de Jyske borgmestre, det var ikke ondt ment, er selv ’56er fra Skanderborg.

Michael Nielsen
Læser
Michael Nielsen
4. juni 2023 16:59

#Jens Nielsen
Hvis altså at det er en fejl.
For mere end to år siden, advarede jeg politikerne om risikoen for borgerkrig på dansk jord. Resultatet er – ingenting. De har ikke oprettet nye garnisoner, eller mig bekendt, opstillet deciderede bykamps-enheder, af bataljonsstørrelse.
De har heller ikke advaret civilbefolkningen, om en potentiel krise. De har intet gjort.
Derfor stiller jeg efterhånden spørgsmålet, om det er en fejl. Et farligt spørgsmål.
Tag eksempelvis det sidste drabsforsøg på en tysk politiker. Han hedder Bent Lund. Danske medier er fuldstændig tavse om sagen. Drabsforsøget skete den 18. Maj, syd for grænsen. To holdt ham fast, mens en stak en kniv i hans brystkasse, for at ramme hjertet.
Så, meget lig min advarsel fra Maj måned 2021, om at risikoen for borgerkrig var blevet realistisk.
Alle de her forligsmanøvrer, ligner mere og mere, et forsøg på at købe tid, for helt bevidst at undgå at styrke forsvaret.
Alt For Danmark