Tirsdag præsenterer regeringen sit økonomiske udspil til det kommende forsvarsforlig. Det sker med yderligere 22 mia. kr. i støtte til Ukraine, hvilket paradoksalt nok bringer Danmarks forsvarsbudget op på 2. pct. af bnp allerede i 2023. Dermed opfylder vi Natos målsætning fra Wales i 2014 inden 2024.

Danmark kommer stik imod alle forventninger til at opfylde Natos målsætning om at bruge 2 pct. af bnp på forsvar i 2023 og i 2024. Det ligger fast, efter at den fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) anden pinsedag på Facebook har annonceret, at regeringen giver yderligere 22 mia. kr. i støtte til Ukraine allerede i år.

»Det betyder også, at Danmark rent faktisk vil opfylde NATOs 2 pct. målsætning i 2023 og 2024, da den militære støtte til Ukraine regnes med i Danmarks NATO-bidrag. Det er jeg stolt af. Det sender et signal til vores allierede om, at man kan regne med Danmark, og at vi står sammen med Ukraine i kampen for frihed« skriver Troels Lund Poulsen på Facebook.

Artiklen fortsætter under opslaget …

I DI er Joachim Finkielman underdirektør og direktør for DI Forsvar og Sikkerhed. Han reagerer positivt på den fungerende forsvarsministers udmelding.

»2% af BNP på forsvar allerede i 2023/2024. Det er en substantiel melding fra regeringen. Det bringer i den grad Danmark tilbage på NATO landkortet. Spændt på at se udspil i morgen,« skriver han på Facebook.

Et løfte vedtaget i Wales i 2014

Målsætningen om at bruge 2 pct. af bnp på forsvar aftalte Nato-landene på topmødet i Wales tilbage i 2014. Siden har Danmark ligget i den tunge ende og aldrig rigtigt taget ordlyden far Wales bogstaveligt. Det ændrede sig med Ruslands invasion af Ukraine den 22. februar sidste år, og den 6. marts 2022 indgik de fem ældste partier det såkaldte nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Findsen, Bisserup, Hækkerup og Hjort – Hullet i Forsvaret har mange faddere

I det lovede S, V, R, SF og K »varigt« at bruge 2 pct. af bnp på forsvar fra år 2033. Det politiske kompromis fik dog massiv kritik for at være for lidt, for sent og for langsomt. Siden gjorde Venstre det til et kardinalpunkt i regeringsforhandlingerne at nå de 2 pct. allerede i 2033, og da statsminister præsenterede ministrene i sin anden regering var det med vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) som forsvarsminister.

»Det er et valg med hjertet,« sagde den tidligere soldat og reserveofficer i den forbindelse om valget af ministerium.

Han nåede dog kun at være forsvarsminister i halvanden måned, inden han i begyndelsen af februar blev ramt af stress. Siden da har Troels Lund Poulsen været fungerende forsvarsminister, og han har brugt tiden på at danne sig et overblik over Forsvarsministeriets kuldsejlede økonomi med afslutningen af det såkaldte ”kasseeftersyn”, der har afdækket et hul på 38 mia. kr. i Forsvarsministeriet.

Militær støtte kommer oven i allerede massiv støtte

Nu sætter regeringen sin lid til at lande første del af et forlig inden Nato-topmødet i Vilnius den 11.-12. juli. Det bliver dog alene en økonomisk rammeaftale, hvor partierne også håber at have en afklaring værnepligtens længde og antal de næste 10 år på plads. De mere detaljerede forhandlinger om nye investeringer, materiel og ejendomme begynder først efter sommerferien, når Jakob Ellemann-Jensen planmæssigt er tilbage fra sin sygeorlov den 1. august.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Her er notatet og Forsvarsministeriets egne anbefalinger til nyt forsvarsforlig

Ind til da skal Troels Lund Poulsen fortsat agere forsvarsminister og dermed præsentere den nye økonomiske rammeaftale på Nato-topmødet. Det kommer han til at gøre med annonceringen af den massive milliardstøtte til Ukraines militær, som med et fingerknips får Damnark til at indfri Nato-målsætningen om de 2 pct. et år før lovet i Wales.

»Det er et meget stort beløb, som ligger i forlængelse af alt det, som Danmark allerede gør. Jeg ved fra mine samtaler med ukrainerne, at det vil gøre en enorm forskel for dem på slagmarken, så de kan vinde deres frihed og deres land tilbage fra Putin,« siger Troels Lund Poulsen.