Et efterslæb på 38 mia. kr. Det er, hvad Forsvarsministeriet øjensynligt har afdækket i det såkaldte “kasseeftersyn”. Men hvordan kan det opstå, uden at hverken Forsvarets ledelse eller Forsvarsministeriet har råbt vagt i gevær? Den tidligere Venstre-minister vil have undersøgt sagen til bunds og placeret et ansvar. Og så vil han have gjort op med forvaltningskulturen, hvor man ikke tør fortælle sandheden.
Selvfølgelig har politikerne det overordnede ansvar for, at Forsvaret i øjeblikket ligner en skrotbunke med alt for få soldater, udpint materiel, en bygningsmasse med råd og svamp og mangel på alt lige fra køretøjer, våben og ammunition til reservedele, uniformer og støvler. Ifølge en artikel i Weekendavisen med rubrikken »Hullet i Holmens Kanal« fra marts løber det samlede såkaldte »efterslæb« op i svimlende 38 mia. kr. Det er ca. 10 mia. kr. mere, end de nuværende årlige udgifter til Forsvaret.
Men i hvor høj grad har embedsmænd og Forsvarets egne ledelser gennem de seneste 10 år selv et ansvar for, at vi står og stirrer direkte ned i afgrunden? En hel del. Det mener i hvert fald den tidligere Venstre-minister Søren Pind, som i et opslag på Facebook den 22. marts, fremkom med et bud på årsagen.
»Jeg tror, at en lille kreds af embedsmænd og politikere kendte til det egentlige omfang af problemet. Men i en blanding af afmagt, pres fra Finansministeriet og blik for egen karriere valgte at lade stå til. Har jeg ret, er det skandaløst og bør afklares for eftertiden. Har jeg uret, vil jeg meget gerne vide det.«
Artiklen fortsætter under opslaget …
Onsdag gæstede han Frontlinjen på Radio4, og her uddybede han sin kritik. Den retter Søren Pind direkte mod den daværende forsvarschef Peter Bartram, som proklamerede, at Forsvaret ville kunne det samme som hidtil på trods af en besparelse på 15 pct.
»Da sagde forsvarschefen, at Forsvarets kapaciteter ikke ville blive berørt. Så ligner man jo en idiot! Så er man kontrær i en regering, hvis man siger ”for Fanden, vi er en borgerlig regering, og vi burde udvide Forsvaret!” Vi skulle lave alle de der økonomiske reformer. Det er derfor, at jeg bliver så vred over det. Vi, der var kritiske overfor besparelserne, blev mødt som forrædere. Hvis vi var kritiske, fik vi at vide, at Forsvaret siger jo selv, at der ikke er noget at komme efter. Hvad gør man så?«
Artiklen fortsætter under playeren …
Det kan jo også lyde som en tidligere minister og politikers store ansvarsforflygtigelse og forsøg på at skyde ansvaret over på de skiftende ledelser af Forsvaret, som bare fik besked på at få tingene til at ske uden at stille for mange spørgsmål?
»Hvis det var tilfældet, så havde jeg næppe bedt om, at tingene blev undersøgt. Hvis du har ret, ville det jo blive afdækket, at jeg selv var medansvarlig. Så nej, jeg er sådan set på det modsatte hold. Jeg mener, at vi skal have styr på de her ting og have afklaret, hvad der foregår,« siger Søren Pind.
Forsvarschef blev kritiseret af minister for analyse
Peter Viggo Jakobsen er lektor på Forsvarsakademiet, og han tvivler ikke på, at Søren Pind i forbindelse med indgåelsen af spareforliget i 2012 fik besked om, at en besparelse på 15 pct. ikke ville gå ud over Forsvarets operative kapaciteter.
»Men der var jo stadig masser af historier i det forlig, der viste, at det ikke havde nogen gang på jord, at man ville spare 15 pct., uden at det gik ud over de operative kapaciteter,« siger han.
Som eksempel nævner Peter Viggo Jakobsen bl.a. de udsendte flymekanikere, der i 2015 skrev til statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og partilederne og bad om, at F-16 bidraget til Irak ikke blev forlænget, fordi mekanikerne og deres støttefunktioner var ved at brænde sammen.
»Så hvis man ikke allerede i det forlig kunne se, at der var noget galt, så synes jeg, at man har sovet i timen – også selv om man ikke har fået et notat, hvor der står, at man har et problem,« siger han.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Statsrevisorernes beretninger afslører årelangt dansk investeringsefterslæb
OLFI og Radio4 har spurgt tidligere finansminister og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), om han havde lyst til at komme i studiet og svare på spørgsmål, men det har han takket pænt nej til. Vi har også spurgt forsvarschef Flemming Lentfer, om han ville forklare, hvor meget han selv har informeret det politiske niveau, men det ønsker han ikke.
Vi har også spurgt Bjørn Bisserup, som i dag er rådgiver i PensionDanmark, og som i perioden 2014-2017 var koncernstyringsdirektør i Forsvarsministeriet og siden forsvarschef fra 2017 til 2020. Han har valgt ikke at svare på henvendelsen. Derudover har vi været i kontakt med Peter Bartram, som var forsvarschef i perioden fra 2012-2017. Han ønsker heller ikke at stille op til interview, men skriver dog:
»På baggrund af det ændrede trusselsbillede pålagde jeg i 2015 de tre værn at analysere deres behov for ekstra materiel og kapaciteter i forhold til en mere ligeværdig modstander (læs Rusland). Konklusionen var en lang række kapaciteter, som er meget lig det, der nu anskaffes eller planlægges indkøbt og opbygget. Vi opgjorde ikke beløbet præcist, men anslog, at det ville medføre en ekstra bevilling på ca. 6 mia kr. årligt. Jeg blev af Forsvarsministeriet og forsvarsministeren kritiseret for at have lavet analysen, som de ikke havde bedt om,« svarer Peter Bartram uden at forklare, om den pågældende minister var Nicolai Wammen (S), Carl Holst (V) eller Peter Christensen (V), som alle var forsvarsministre i 2015.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Forsvarsministeriet erkender udfordringer og økonomisk milliardefterslæb
Søren Pind, er det her ikke sagens kerne? At man ikke fra politisk hold har ønsket at høre om rigets sande tilstand?
»Helt givet. Men det er jo bare vigtigt, når der så sker så store ting, og det i virkeligheden viser sig, at hele infrastrukturen i det danske forsvar er mere eller mindre rådden, så er det da vigtigt at få afdækket: Hvem ville ikke vide noget? Dem, der vidste noget, hvorfor undertrykte de den viden? Og hvilken form for ansvar kan man ifalde for det? Hele meningen er jo, at man skal undgå den slags ting. Vi skal væk fra denne forvaltningsstruktur,« siger Søren Pind.
Hvorfor sagde de ikke sandheden?
Spørger man Peter Viggo Jakobsen, hvor stort et ansvar Forsvarets skiftende ledelser og forsvarschefer har for det aktuelle gigantiske økonomiske hul i Holmens Kanal, lyder svaret mere pragmatisk.
»Når man er i det system, er man nødt til at gøre op med sig selv: Hvis jeg smider mine stjerner på disken og går, kommer der så bare en bagefter, der vil gøre noget, der er endnu værre for Forsvaret? Eller skal jeg prøve at få det bedste ud af situationen? Så man er i en situation, hvor man hele tiden skal overveje at gøre det bedste. Derfor synes jeg, at det er et kollektivt ansvar,« siger Peter Viggo Jakobsen.
Det er Søren Pind ikke uenig i. Men den måde at være leder på, skal vi gøre op med, mener han.
»Selvfølgelig er det et kollektivt ansvar. Men det bedste for hvem i situationen? Det, Peter Viggo Jakobsen taler om, er det bedste for karrieren, men ikke for Forsvaret. Og det er derfor, at jeg vil have en undersøgelse, for det kan jo ikke nytte noget! Hvis man har den indstilling til tingene, bryder ansvarsmekanismerne sammen. Derfor er det netop vigtigt, når tingene så virkelig viser sig at være gået helt galt, at man prøver at finde ud af, hvorfor de ikke sagde sandheden. Hvis man ikke går tilstrækkeligt ned i det, så bliver det ved, og så kommer de her skandaler med jævne mellemrum. Sådan et system kan man jo ikke have,« siger Søren Pind.
Vil du læse mere?
Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.
Klik HER for at komme igang.
Der er kun een holdningsmæssig værdi for ledere og chefer i Forsvaret (inkl. styrelser): Karriere. De bliver jo i virkeligheden bedømt på deres “holdning” – ikke på deres faglige kvalifikation, da det er meget få, der har en sådan specielt i støttestrukturen eller tilsvarende funktioner i det operative. Den faglige kompetence defineres af chefer og lederes grad/rang – ikke deres funktion. Ve den, der udviser manglende “holdning”, forstået som tilpasning!
At der er rod i Forsvarets økonomi er intet under: Hvor mange chefer og ledere har en driftsøkonomisk uddannelse, en logistisk uddannelse, en elementær teknisk uddannelse eller en elementær økonomisk uddannelse, udover nogle korte kurser i et beskyttet miljø? Men de har alle sammen en grad/rang i klassifikationssystemets personale-niveauer 300 og 400.
Offentligheden behøver ikke undre sig over personalets afgang fra Forsvaret. Også personale i dårligt ledede civile virksomheder finder andre græsgange.
Søren Pind kunne passende selv starte med at tage ansvar, sammen med hans parti og de øvrige politikere inde i folketinget. At han kommer nu og er forarget over at Forvaret er i den tilstand det er jo hyklerisk og ikke mindst pinligt.
Hans eget parti har stået for en massiv nedskæring af Forsvaret i de sidste tyve år. Og der er mange som har gjort opmærksom på konsekvenserne af det.
Adskillige fra officersgruppen, sergent og konstabelgruppen på flere niveauer har i to årtier gjort opmærksom på at man har ladet forsvaret slide ned til sokkeholderne og har ødelagt det indefra og udefra fordi man har lavet konstante besparelser på forsvaret.
Udsendelser til Bosnien, Irak, Afghanistan, piratjagt med mere har været nedslidende og man har intet reelt gjort for at rette op på det.
Og kære Søren Pind, det har det du og alle dine politikerkollegaer været vidende om de sidste tyve år. I har bare ikke gidet tage ansvar!
Sværere er det ikke.
Kommentar til Wedell C.
Kunne jeg give dit indlæg 100 Toms up , så gjorde jeg det, du ramme lige ned i det som er problemet – nemlig det at karrierer er det vigtigste for de øverste officerer i forsvaret – skide være med danmarks sikkerhed og forsvarets tilstand.
Sådan har det ikke været altid – til deres forsvar vil jeg sige at officererne desværre blevet “banket” på plads af politikerne i en periode på 20 – 30 år, som blev ved med at nedsparet forsvaret til under sokkeholderne – og et nu ikke længere funktionsdygtigt forsvar – andet end nogle få spydspids enheder, som iøvrigt også er alvorligt på skideren.
Når politikerne sagde hop, sagde officerene bare Javel, hvor højt.
For hvis de ikke gjorde det, så fik de ikke den næste forfremmelse, at vi har sådan et system i danmark er utrolig usund, da vi jo IKKE får den FAGLIGE KORREKTE indstilling fra forsvaret som man kan regne med – nej, man får det som politikerne gerne vil høre på et givent tidspunkt.
Problemet er bare at det går ud over Danmarks sikkerhed og derfor skal det system ændres og der kunne politikerne starte med at udvise omtanke og klogskab for en gangs skyld og så få lave det nuværende tåbelige system om med at forsvarschefen ikke er øverste ansvarlige chef for forsvaret og ALLE dens styrelser ( De skal iøvrigt også laves om).
Giv nu ansvaret tilbage til forsvarschefen og få ret, pligt og ansvar til at følges ad, så vi f.eks kan få regimentschefen til rent faktisk til at være regimentschef og være ansvarlig for både kasernen, personel, materiel, økonomi m.m.
Den her mærkelige tilgang til at ingen har ansvaret for noget som helst, den dur simpelthen ikke.
Jens
@ Wedell: Lige på kornet.
I starten af 0-erne forsøgte man ad udskifte visse stillinger i økonomi og regnskab ved enhederne med officerer på samme niveau, eneste kvalifikation i forhold til stillingen var den militære grad, men ingen egentlig økonomisk eller regnskabsmæssig uddannelse, idet “officersgraden i sig selv var nok”. Den gik dog ikke Granberg, idet visse stillinger kræver en uddannelse udi funktionen, men man forsøgte….
Jeg kunne godt tænke mig at man slap Forsvarets Interne Revision og Rigsrevisionen løs på Forsvaret, uden begrænsninger, Helhedsinspektion hele vejen rundt (jeg får koldsved på panden bare ved tanken).