Sådan kan Forsvaret med fordel anvende de nye 1,5 mia. kr. i 2023

Det er den amerikanske flyproducent Boeing, som bygger overvågningsflyet af typen P-8 Poseidon. Foto: U.S. Airforce

BLOG: Regeringen har sammen med forligspartierne besluttet at hæve forsvarsbudgettet med yderligere 1,5 mia. kr. i 2023. Men hvad skal pengene bruges til? Det giver militæranalytiker og major Hans Peter Michaelsen fra Center for Militære studier på Københavns Universitet her sit bud på.

Tillægsaftalen til Forsvarsaftalen 29. januar kom nok hurtigere, end de fleste havde ventet. Det mest interessante er naturligvis de 1,5 mia. kr., som tilføres årligt i nye midler fra 2023 og frem. Snart går processen i gang med at beslutte, hvad det øgede budget skal anvendes til. Her er der to grundlæggende forskellige valgmuligheder: At øge Forsvaret i dybden eller bredden.

Forsvarets dybde

De mange besparelser siden årtusindskiftet har svækket forsvarets dybde, hvilket vil sige i redundans og robusthed. Rigsrevisionens kritik af Forsvaret peger på en række problemer, og der er givetvis en lang række områder, som kunne trænge til et løft. Imidlertid mangler Forsvaret allerede i dag personel i flere enheder, så der er allerede udfordringer med at rekruttere. I et samfund og et arbejdsmarked, hvor der er jobs til alle med en uddannelse, er der næsten ingen arbejdskraftreserve, som Forsvaret kan rekruttere fra.

Det gælder derfor først og fremmest om at rekruttere og uddanne det personel, som allerede mangler i dag. Såfremt Forsvaret skal gøres mere robust, skal man i første omgang prioritere materiel og forsyninger. Soldaterne bør altid have rådighed over tilstrækkeligt udstyr. Det kan være slemt nok med personelmangel, men samtidig materielmangel gør kun situationen endnu værre.

Forsvarets bredde

Antallet af Forsvarets kapabiliteter, som kan indsættes i enten nationale og/eller internationale operationer, bliver udvidet en smule med det eksisterende forlig. Det gælder især opbygningen af enheder, som skal indgå i den middeltunge brigade. Eksempelvis blev Slesvigske Fodregiment genetableret den 8. februar. Men også anskaffelse af anti-ubådskapacitet samt langtrækkende luftforsvar til fregatterne er reelt en kapabilitetsudvidelse.

Med ekstra midler i 2023 kommer den strategiske overvejelse: Hvilken kapabilitet har Danmark og Forsvaret mest brug for? Hvad giver mest mulig sikkerhedspolitisk effekt? Her bør solidaritet og samarbejde i Nato-regi tælle stærkest. Og der er to geografiske områder, hvor dansk sikkerhed er mest udfordret: Østersøen og Nordatlanten/Arktis. Med de meget store havområder i Danmarks nærhed ligger en forøget maritim overvågningskapacitet lige for.

Holder økonomien?

Der er dog allerede sået tvivl, om økonomien i det kun et år gamle forlig kan finansiere de allerede planlagte anskaffelser. Opdateringen af Leopard-kampvogne til brigaden har vist sig underfinansieret, og der kan nemt komme overskridelser på andre anskaffelser. Så inden Forsvarets ønskeliste til det nye tillægsaftale bliver alt for lang, vil det nok være klogt at holde en reserve til uforudsete udgifter.

Dog ser F-35 kampflyene som allerstørste anskaffelsesprojekt ud til at holde sig pænt inden for den aftalte økonomiske ramme pga. af faldende anskaffelsespris og rettidig kurssikring. Så der kan måske blive råd til tre til fem ekstra F-35 fly i årene 2025-27? Det vil øge Forsvarets robusthed på kampflyområdet en del.

Forslag til investeringer: SM-6

En meget vigtig ny kapacitet er omtalt, men ikke finansieret i Forsvarsaftalen 2018-23. Det drejer sig om forberedende tiltag til senere anskaffelser af SM-6 missiler til fregatterne. SM-6 missilet vil kunne supplere de SM-2 missiler, som anskaffes i indeværende forlig. Og missilanskaffelser haster. Ambassadør Carla Sands var ikke synderligt imponeret over at se gabende tomme missilbrønde på én af Danmarks tre nye fregatter.

Rygterne vil vide, at U.S. Navy har frabedt sig yderligere eskorte af deres hangarskibe med danske fregatter, som kun kan forsvare sig selv med Evolved Sea Sparrow. Derfor haster det med at få implementeret både anti-ubådssystemer og langtrækkende luftforsvar, hvis Danmark vil tages seriøst af ”storebror”.

SM-6 missiler vil gøre Danmarks tre fregatter til fuldt komplette kampplatforme, som kan forsvare sig over for alle typer af lufttrusler inklusiv ballistiske missiler inden for jordens atmosfære. Om nødvendigt kan fregatterne “kæmpe sig vej” til de baltiske lande, selv om Rusland skulle vælge at anvende deres meget avancerede anti-skibsmissiler i Kaliningrad. Desuden kan fregatterne med SM-6 indgå i Natos ballistiske missilforsvar med en effektiv kapacitet mod kort- og mellemdistance ballistiske missiler.

Radarer til fregatterne

Det helt afgørende er her, at anskaffelse af SM-6 kræver ny(e) radar(er) til fregatterne. Det skyldes to forhold. SM-6 kommunikerer i S-båndet, og fregatterne har ikke en målfølgningsradar i S-båndet. Skal SM-6 være effektive mod meget avancerede antiskibsmissiler og ballistiske missiler inden for atmosfæren, skal SM-6 missilerne have kontinuerlige opdateringer, indtil missilerne har egen målfatning. Disse opdateringer (målfølgning) skal kunne ske i flere trusselsretninger samtidigt.

Her kan en roterende radar hurtigt få problemer. Løsningen kan være en stationær 4-sidet phased array AESA-radar ligesom fx SPY-1 eller SPY-6 radarerne på de amerikanske AEGIS-flådefartøjer og fx de norske fregatter af Fridtjof Nansen-klassen. En sådan ombygning af fregatterne er bekostelig. Men sker den i forbindelse med Mid-life Update af fregatterne, vil de formodentligt være fuldt kapable i fremtidige trusselsscenarier i endnu 15-20 år.

P-8 Poseidon overvågningsfly

Ambassadør Carla Sands satte også fingeren direkte ind i Danmarks ømme punkt vedrørende manglende overvågning i det arktiske område. Flyvevåbnet har med de nuværende tre Challenger-fly en vis maritim overvågningskapacitet. Men skal Danmark op i samme professionelle liga som vore Nato-partnere, så hedder flyet P-8 Poseidon. Dette fly har USA, Indien og Australien allerede i operativ drift, og både Storbritannien og Norge står umiddelbart forud for indfasning af flytypen.

Men Danmark behøver ikke nødvendigvis selv at anskaffe en komplet kapacitet. Måske er Norge og/eller Storbritannien interesseret i et partnersamarbejde omkring en tillægsanskaffelse samt drift og vedligeholdelse? Måske vil USA stille deres P-8 basefacilitet på Island til brug for Danmark ifm. operationer i Nordatlanten? Her kunne et såkaldt Smart Defense projekt – hvor flere nationer samarbejder om en kapabilitet – give rigtig god mening.

A330 MRTT lufttankningskapacitet

Er der stadig “penge i tanken” vil det formodentligt være muligt for Danmark at “købe sig ind” i et eksisterende Smart Defense projekt. Det drejer sig om de fælles Airbus A330 Multi Role Tanker Transport (MRTT) fly som Holland, Tyskland, Luxemborg, Norge og senest Belgien er i færd med at anskaffe og vil operere i fællesskab. Det er en meget fleksibel transport og lufttankningskapacitet, som kan anvendes i mange typer af sikkerhedspolitiske scenarier. Et dansk bidrag svarende til eksempelvis et ekstra fly ville give rigtig god mening. Dette var også et svagt dansk område, som Carla Sands pegede på.

Den nye strategiske udviklingssektion skal hurtigt i gang

Ovennævnte forslag giver alle sikkerhedspolitisk effekt og øgede handlemuligheder – både for Danmark og de europæiske Nato-lande. De viser viljen til i højere grad at løfte et regionalt ansvar for Europas sikkerhed og en lidt større uafhængighed af amerikanske kapabiliteter. F-35, SM-6 og P-8 er tillige amerikansk udviklede og giver ”indkøbs-point” (arbejdspladser og økonomi) i USA.

Man kan hurtigt skrive en lang ønskeliste, men forsvarsplanlægning kræver grundige analyser og mange afvejninger. Forsvarskommandoen har i forbindelse med reorganiseringen etableret en strategisk udviklingssektion, hvor man har samlet de funktioner i Forsvaret, som hidtil har arbejdet med studie- og udvikling. Med den nye tillægsaftale er det vigtigt, at den nye sektion straks kommer i gang med at analysere en række muligheder for Forsvarets fremtidige udvikling.

Mit gæt er, at der forholdsvis hurtigt efter det kommende folketingsvalg kommer en politisk efterspørgsel efter militærfaglige anbefalinger. Så må Forsvaret hellere have klargjort nogle grundige analyser og anbefalinger, som forligskredsen kan drøfte, når det nye forsvarsudvalg samles efter valget.

Hans Peter Michaelsen er major og ansat som militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet med en fortid som kontrol- og varslingsofficer i Flyvevåbnet. I 2017 var han udsendt som logistikrådgiver i Army Institutional Advisory Team ved Resolute Support Mission i Kabul, Afghanistan. Privatfoto
Kommentarer

12 KOMMENTARER

  1. Og planen er at fordoble antallet af special operations soldater. Samt oprette en 500 mands let infanteribataljon til støtte. Strategisk langt mere vigtigt at få op på fuld potentiale end bidrage til et tvivlsomt missilforsvar.

  2. Vi skal passe på at der ikke lige pludselig går fuldstændig total kold krig ind i udvikling af forsvaret. Det er stadigvæk langt mere sandsynligt at vi kommer til at sende hær soldater til operationer i Sahel regionen end til kamp i Baltikum.

  3. Nye radarer, SM6, nye overvågningsfly etc. lyder alt sammen fint. Jeg mener dog det er mere vigtig at vi først søger for at der er tilstrækkelig ‘dybde’ i de kapaciteter, vi har idag eller som er igang med opbygning. Der er massere at tage fat på. Hæren mangler noget direkte skydende panser, imellem det gængse 12.7mm TMG og kampvognenes 120mm kanon, udover de få CV9035 vi har. Man kunne overveje en stabiliseret våben station der kan bruges på de nye Piranha 5 og Eagle 5, der kan monteres med M230LF 30mm maskinkanon, 7.62mm coaxial MG samt ATGM/LGR’s(Laser Guided Rocket/70 Hydra) og Stinger missiler. M.O.O.G tilbyder sådan en løsning. Der er nu udviklet ‘proximity’ ammunition til M230LF, så den nu er oplagt at bruge i det nye luftværn kombineret med Stinger missiler. Vi komme osse til at skulle købe flere Piranha V med den nye TMT. Derudover bør vi købe rigelige mængder at ammunition på alle niveauer. GPS guided granater til hæren og søværnet. Flere missiler til Søværnet(ESSM, SM2, Harpoon). Flere droner ved alle 3 værn. Der bør osse seriøst være nogen der begynder at kigge efter en mere kapable afløser til vores Fennec helikoptere. Airbus H145 ligner et godt bud. En ekstra C130 ville osse være en god ting. Som sagt, lad med at tænke i nye kapaciteter før de alle de nye projekter vi nu har sat i gang også viser sig at være bæredygtige og kapable til at løser deres pålagte opgaver.

  4. Vi er alle enige om at der sættes penge af til afhjælpe personalemanglen samt til at øge dybden i forsvaret, som HPM også skriver.

    Ubådene kan vi skyde en hvid pil efter, og det samme med luftværn i patriotklassen. Det er for dyrt.
    Det smarte ved en kapacitet som missiler til skibene og MPA/AWACS fly er at når de først er købt, så er de billige i drift og kræver kun en lille bemanding. En luftværnsbatteri er en hel anden sag. At købe tanks vi ikke kan bemande virker heller ikke som det mest oplagte.
    Jeg så gerne et forsvar som du beskriver, men det er der ikke penge eller politisk vilje til.

  5. Jamen så vil jeg da tilføje et enkelt ønske til den lange drømmeliste for hvad de ekstra 1,5 Mia kan bruges til. Burde FSV ikke seriøst overveje at genindføre elevårsværkene på de strukturelle videreuddannelser? I Hæren er VUK BTN og BDE aldrig rigtig faldet på plads og i vekslen mellem fjernundervisning og fuld tilstedeværelse står morgendagens UAFD chefer i det evindelige pest/kolera dilemma om hvilken stilling de bedst kan undværes i for at de kan læse ved siden af tjenesten. Samme problem ses for OFU og MMS hvor de studerende i en periode på 2-6 år skal læse ved siden af havende tjeneste. Ofte hvor de studerende har nået en levealder hvor familieforøgelser ikke hører til sjældenhederne. Igen står de studerende i spændingsfeltet imellem job, videreuddannelsen og familien. Mange ældre officerer fortæller at “det altid har været presset”. Nuvel, men jeg vil påstå at det bestemt ikke er blevet lettere når “skilsmissekurset” nu bare varer op til 6 år og der skal passes et job ved siden af. Om det bliver bedre for den kommende VUT-2 for BM hvor OS nu også skal til at videreuddanne sig ved siden af havende tjeneste for at blive SSG vil jeg stille mig stærkt tvivlende overfor. Vi risikerer jo lidt humoristisk sat op at den fungerende BTN-CH er en OKS-1 da STCH og alle KN, PL, OS og SG er fraværende grundet tilstedeværelse på diverse videreuddannelsesforløb. Det kan selvfølgelig hurtigt fixes ved endnu mindre tilstedeværelse og mere fjernundervisning. Men min påstand skal så være at vi bare presser endnu mere på over på de ansattes fritid/familietid og det vil næppe hjælpe på problemet med fastholdelse. Lad os i det mindste overveje seriøst om FSV ikke ville få et helt kinderæg af goder ved at genindføre elev årsværk og fuld tilstedeværelse. (Mindre fravær af LD og ML fra ENH, bedre fastholdelse og måske ville det netop af de årsager reelt også spare penge over tid).

  6. Jørgen, jeg anerkender din præmis om genindførelsen af den lange værnepligt – samt en betragtelig udvidelse af antallet af indkaldte. Jeg er grundlæggende også selv en varm tilhænger af værnepligt. Men når det er sagt, så anser jeg det for helt usandsynligt, at der kan skabes politisk flertal for en så omfattende udvidelse. Hertil kommer, at en udvidelse af værnepligten vil nødvendiggøre ansættelse af yderligere faste officerer og befalingsmænd til de kadrer, som skal tage sig af dem. Og som sagt: Hvor skal de komme fra?

  7. Jakob, mine tanker gå i retning af et forsvar med et fundament af værnepligtige, men med en fastansat styrke som opretholder/fastholder viden. Det er jo politik og jeg er vidende om det praktiske ” laden sig gøre”. Der er bare mange gode effekter i at får en større værnepligtig styrke, til lands, til vands og i flyvevåbnet, bl.a. et større rekrutteringsgrundlag til den stående styrke og befalingsmandskorpset. Den nuværende værnepligt, er efter min og andres? mening at sætte sig mellem to stole, idet styrken ikke kan anvendes i skarpe situationer, hvilket jo er spild af ressourcer, et minimum på 9 til 10 måneder kunne være passende. Det leder frem til en art mobiliseringsforsvar, a la det Finske, blot med lange færre styrker, og hjemsendte er billige……..jeg tænker en styrke på omkring 25000 nyligt hjemsendte, som er “varme” i en skarp situation, og som kan anvendes i “turnus” da jeg ikke forstiller mig alle inde på en gang. Disse hjemsendte kunne så “fylde op” i den på et tidspunkt, reaktiverede DIB eller hvad den nu kommer til at hedde.

  8. Jørgen Kauling, som Hans Peter helt rigtigt anfører, er der intet, som tyder på, at det vil blive lettere at rekruttere og fastholde personel i Forsvaret – tværtimod kan vi dårligt bemande de nuværende kapaciteter. Så jeg forstår ikke, hvordan du vil bemande de mange nye våbensystemer og enheder, som du foreslår.

    Flere penge kan efter min opfattelse alene bruges til kapaciteter, som kræver et minimum af ekstra bemanding i forhold til i dag. Fly, missiler og forsyninger er gode eksempler på den slags kapaciteter.

  9. Men først flere soldater, flere CV90, flere kampvogne, mere artilleri hvor personellet er beskyttet, flere kampfly, 3 til 4 ubåde, luftværnsmisiler til hæren og flåden OG PANSERVÆRN under panser. Selvbeskyttelse af IKK og kampvogne.
    Ja listen er lang inden vil kommer til lufttankning, fly til Atlanten og andet DJØF godt.
    Få nu jordforbindelse hvilket vil sige jord under støvlen, maven ned på marken og forbindelse til højre.

  10. Det har den fejl at der ikke er bygget noget af dem.
    6000 har længere rækkevidde end P8 og lidt længere endurance.

  11. Inden det nuværende forlig, så foreslog Ing.dk at nedsætte en forsvarskommission som skulle kigge på præcis det. Det er stadigvæk relevant som HPM også skriver.

    Det er svært at være uenig i de generelle forslag. Dog vil jeg mene at det er hen i vejret at anskaffe P-8, da det er for stort og for dyrt i anskaffelse og drift til danske forhold.

    I stedet vil jeg forslå at man køber Saabs mindre og mere agile maritime patrulje fly Swordfish baseret på den noget mindre Bombardier 6000 business jet. Der skal ikke så stor bemanding til og driftsomkostningerne er noget lavere, men det kan stadigvæk udstyres med både torpedoer og antiskib missiler og dermed bevogte både Østersøen og Arktis – det sidste også med en base i Karup. Sælger man samtidig Challenger flyene og anskaffer 6000 i stedet for kan man nøjes med fortsat kun at have en bizjet platform. Det holder vedligeholdelsesomkostningerne nede.

    Finder man et par mia kr ekstra i gaveposen fra politikerne, så kan man overveje også at anskaffe to-tre af Saabs awacs/overvågnings/sigint fly GlobalEye, der også er baseret på 6000 platformen. Særligt hvis de udstyres med kommunikationsudstyr til at snakke med fregatternes CMS og F35, så der kan deles situationsbillede. De vil være lidt dyre i indkøb, men koster til gengæld ikke så meget i drift når de første er købt (har små besætninger) og de belaster derfor heller ikke det løbende budget ret meget. Fordelen ved det er at Europa mangler fly der kan løse awacs opgaven, så det kan tilføje en kapacitet der mangler og som US gerne ser at EU anskaffer (det gjorde de for et par år siden). De kan også sendes ud på skarpe missioner i stedet for F35, og vil være langt billigere i drift end fx 4 stk F35 på en international mission samt kræve langt mindre udsendt personel end de fire F35. Da der ikke er nok F35 til at udsende det næste årti, mens at et GlobalEye nok kan leveres inden for et år, så kan det altså også dække det hul i det kommende årti – i øvrigt sammen med de maritime patruljefly.

    Sidst så bør man tage konsekvensen af lokalitetsanalysen og samle alle flyvevåbnets funktioner i Karup og afvikle de andre to, så man opnår de besparelser og effektiviseringer som rapporten identificerede.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here