Sådan kan Forsvaret med fordel anvende de nye 1,5 mia. kr. i 2023

12
Det er den amerikanske flyproducent Boeing, som bygger overvågningsflyet af typen P-8 Poseidon. Foto: U.S. Airforce

BLOG: Regeringen har sammen med forligspartierne besluttet at hæve forsvarsbudgettet med yderligere 1,5 mia. kr. i 2023. Men hvad skal pengene bruges til? Det giver militæranalytiker og major Hans Peter Michaelsen fra Center for Militære studier på Københavns Universitet her sit bud på.

Tillægsaftalen til Forsvarsaftalen 29. januar kom nok hurtigere, end de fleste havde ventet. Det mest interessante er naturligvis de 1,5 mia. kr., som tilføres årligt i nye midler fra 2023 og frem. Snart går processen i gang med at beslutte, hvad det øgede budget skal anvendes til. Her er der to grundlæggende forskellige valgmuligheder: At øge Forsvaret i dybden eller bredden.

Forsvarets dybde

De mange besparelser siden årtusindskiftet har svækket forsvarets dybde, hvilket vil sige i redundans og robusthed. Rigsrevisionens kritik af Forsvaret peger på en række problemer, og der er givetvis en lang række områder, som kunne trænge til et løft. Imidlertid mangler Forsvaret allerede i dag personel i flere enheder, så der er allerede udfordringer med at rekruttere. I et samfund og et arbejdsmarked, hvor der er jobs til alle med en uddannelse, er der næsten ingen arbejdskraftreserve, som Forsvaret kan rekruttere fra.

Det gælder derfor først og fremmest om at rekruttere og uddanne det personel, som allerede mangler i dag. Såfremt Forsvaret skal gøres mere robust, skal man i første omgang prioritere materiel og forsyninger. Soldaterne bør altid have rådighed over tilstrækkeligt udstyr. Det kan være slemt nok med personelmangel, men samtidig materielmangel gør kun situationen endnu værre.

Forsvarets bredde

Antallet af Forsvarets kapabiliteter, som kan indsættes i enten nationale og/eller internationale operationer, bliver udvidet en smule med det eksisterende forlig. Det gælder især opbygningen af enheder, som skal indgå i den middeltunge brigade. Eksempelvis blev Slesvigske Fodregiment genetableret den 8. februar. Men også anskaffelse af anti-ubådskapacitet samt langtrækkende luftforsvar til fregatterne er reelt en kapabilitetsudvidelse.

Med ekstra midler i 2023 kommer den strategiske overvejelse: Hvilken kapabilitet har Danmark og Forsvaret mest brug for? Hvad giver mest mulig sikkerhedspolitisk effekt? Her bør solidaritet og samarbejde i Nato-regi tælle stærkest. Og der er to geografiske områder, hvor dansk sikkerhed er mest udfordret: Østersøen og Nordatlanten/Arktis. Med de meget store havområder i Danmarks nærhed ligger en forøget maritim overvågningskapacitet lige for.

Holder økonomien?

Der er dog allerede sået tvivl, om økonomien i det kun et år gamle forlig kan finansiere de allerede planlagte anskaffelser. Opdateringen af Leopard-kampvogne til brigaden har vist sig underfinansieret, og der kan nemt komme overskridelser på andre anskaffelser. Så inden Forsvarets ønskeliste til det nye tillægsaftale bliver alt for lang, vil det nok være klogt at holde en reserve til uforudsete udgifter.

Dog ser F-35 kampflyene som allerstørste anskaffelsesprojekt ud til at holde sig pænt inden for den aftalte økonomiske ramme pga. af faldende anskaffelsespris og rettidig kurssikring. Så der kan måske blive råd til tre til fem ekstra F-35 fly i årene 2025-27? Det vil øge Forsvarets robusthed på kampflyområdet en del.

Forslag til investeringer: SM-6

En meget vigtig ny kapacitet er omtalt, men ikke finansieret i Forsvarsaftalen 2018-23. Det drejer sig om forberedende tiltag til senere anskaffelser af SM-6 missiler til fregatterne. SM-6 missilet vil kunne supplere de SM-2 missiler, som anskaffes i indeværende forlig. Og missilanskaffelser haster. Ambassadør Carla Sands var ikke synderligt imponeret over at se gabende tomme missilbrønde på én af Danmarks tre nye fregatter.

Rygterne vil vide, at U.S. Navy har frabedt sig yderligere eskorte af deres hangarskibe med danske fregatter, som kun kan forsvare sig selv med Evolved Sea Sparrow. Derfor haster det med at få implementeret både anti-ubådssystemer og langtrækkende luftforsvar, hvis Danmark vil tages seriøst af ”storebror”.

SM-6 missiler vil gøre Danmarks tre fregatter til fuldt komplette kampplatforme, som kan forsvare sig over for alle typer af lufttrusler inklusiv ballistiske missiler inden for jordens atmosfære. Om nødvendigt kan fregatterne “kæmpe sig vej” til de baltiske lande, selv om Rusland skulle vælge at anvende deres meget avancerede anti-skibsmissiler i Kaliningrad. Desuden kan fregatterne med SM-6 indgå i Natos ballistiske missilforsvar med en effektiv kapacitet mod kort- og mellemdistance ballistiske missiler.

Radarer til fregatterne

Det helt afgørende er her, at anskaffelse af SM-6 kræver ny(e) radar(er) til fregatterne. Det skyldes to forhold. SM-6 kommunikerer i S-båndet, og fregatterne har ikke en målfølgningsradar i S-båndet. Skal SM-6 være effektive mod meget avancerede antiskibsmissiler og ballistiske missiler inden for atmosfæren, skal SM-6 missilerne have kontinuerlige opdateringer, indtil missilerne har egen målfatning. Disse opdateringer (målfølgning) skal kunne ske i flere trusselsretninger samtidigt.

Her kan en roterende radar hurtigt få problemer. Løsningen kan være en stationær 4-sidet phased array AESA-radar ligesom fx SPY-1 eller SPY-6 radarerne på de amerikanske AEGIS-flådefartøjer og fx de norske fregatter af Fridtjof Nansen-klassen. En sådan ombygning af fregatterne er bekostelig. Men sker den i forbindelse med Mid-life Update af fregatterne, vil de formodentligt være fuldt kapable i fremtidige trusselsscenarier i endnu 15-20 år.

P-8 Poseidon overvågningsfly

Ambassadør Carla Sands satte også fingeren direkte ind i Danmarks ømme punkt vedrørende manglende overvågning i det arktiske område. Flyvevåbnet har med de nuværende tre Challenger-fly en vis maritim overvågningskapacitet. Men skal Danmark op i samme professionelle liga som vore Nato-partnere, så hedder flyet P-8 Poseidon. Dette fly har USA, Indien og Australien allerede i operativ drift, og både Storbritannien og Norge står umiddelbart forud for indfasning af flytypen.

Men Danmark behøver ikke nødvendigvis selv at anskaffe en komplet kapacitet. Måske er Norge og/eller Storbritannien interesseret i et partnersamarbejde omkring en tillægsanskaffelse samt drift og vedligeholdelse? Måske vil USA stille deres P-8 basefacilitet på Island til brug for Danmark ifm. operationer i Nordatlanten? Her kunne et såkaldt Smart Defense projekt – hvor flere nationer samarbejder om en kapabilitet – give rigtig god mening.

A330 MRTT lufttankningskapacitet

Er der stadig “penge i tanken” vil det formodentligt være muligt for Danmark at “købe sig ind” i et eksisterende Smart Defense projekt. Det drejer sig om de fælles Airbus A330 Multi Role Tanker Transport (MRTT) fly som Holland, Tyskland, Luxemborg, Norge og senest Belgien er i færd med at anskaffe og vil operere i fællesskab. Det er en meget fleksibel transport og lufttankningskapacitet, som kan anvendes i mange typer af sikkerhedspolitiske scenarier. Et dansk bidrag svarende til eksempelvis et ekstra fly ville give rigtig god mening. Dette var også et svagt dansk område, som Carla Sands pegede på.

Den nye strategiske udviklingssektion skal hurtigt i gang

Ovennævnte forslag giver alle sikkerhedspolitisk effekt og øgede handlemuligheder – både for Danmark og de europæiske Nato-lande. De viser viljen til i højere grad at løfte et regionalt ansvar for Europas sikkerhed og en lidt større uafhængighed af amerikanske kapabiliteter. F-35, SM-6 og P-8 er tillige amerikansk udviklede og giver ”indkøbs-point” (arbejdspladser og økonomi) i USA.

Man kan hurtigt skrive en lang ønskeliste, men forsvarsplanlægning kræver grundige analyser og mange afvejninger. Forsvarskommandoen har i forbindelse med reorganiseringen etableret en strategisk udviklingssektion, hvor man har samlet de funktioner i Forsvaret, som hidtil har arbejdet med studie- og udvikling. Med den nye tillægsaftale er det vigtigt, at den nye sektion straks kommer i gang med at analysere en række muligheder for Forsvarets fremtidige udvikling.

Mit gæt er, at der forholdsvis hurtigt efter det kommende folketingsvalg kommer en politisk efterspørgsel efter militærfaglige anbefalinger. Så må Forsvaret hellere have klargjort nogle grundige analyser og anbefalinger, som forligskredsen kan drøfte, når det nye forsvarsudvalg samles efter valget.

20170318 HansPeterMichaelsen
Hans Peter Michaelsen er major og ansat som militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet med en fortid som kontrol- og varslingsofficer i Flyvevåbnet. I 2017 var han udsendt som logistikrådgiver i Army Institutional Advisory Team ved Resolute Support Mission i Kabul, Afghanistan. Privatfoto
guest
12 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Inline Feedback
Læs alle kommentarer