Taksøe: Missiler på fregatterne vil gavne både Danmark og Nato

Ambassadør Peter Taksøe-Jensen har en travl uge med debatter rundt om i København på baggrund af hans udredning om dansk diplomati og forsvar i en brydningstid. Foto: Ernstved

INTERVIEW: Danmark bør deltage i missilforsvaret med sensorer på fregatterne og anskaffelse af missiler til områdeforsvar. Det vil gavne både Nato og Danmark, siger ambassadør Peter Taksøe-Jensen til OLFI. 

Mandag var en travl dag for regeringens gransker – ambassadør Peter Taksøe-Jensen, som i går afsluttede et halvt års arbejde med sin udredning om dansk diplomati og forsvar i en brydningstid. Trods en timelang præsentation af rapporten i Udenrigsministeriet og en efterfølgende debat i festsalen på Københavns Universitet, gav Peter Taksøe-Jensen sig god tid til at forklare sine synspunkter over for pressen.

Rapporten var ventet med spænding – ikke mindst i Forsvarets rækker, fordi den fra regeringens side er tænkt som en drejebog og et oplæg til forhandlingerne om et kommende forsvarsforlig. Set i det lys var der i går mange, som åndede lettede op. Peter Taksøe-Jensen gentog dagen lang, at Danmark er nødt til at “knække kurven” og begynde at bruge flere penge på forsvaret for at leve op til vores forpligtelser over for Nato.

Samtidig kom han med en række detaljerede anbefalinger inden for Forsvaret, hvoraf en af de mere markante er forslaget om at købe missiler til luftforsvar af Danmark og lokalt områdeforsvar af en samlet Nato flådestyrke, når en dansk fregat deltager i missilforsvaret.

Missiler på fregatterne vil være gavnligt i Østersøen

Det uddybede Peter Taksøe-Jensen under præsentation af rapporten i Eigtveds Pakhus

“Jeg mener, at vi har en nogle meget moderne skibe i fregatterne. De er state of the art. På dem sidder der nogle launchere, som har siddet der i nogle år, uden at der er noget at putte ned i dem. De platforme kunne vi udnytte bedre. Hvorfor siger jeg det? Det gør jeg, fordi der er et større behov for, at vi kan bidrage med Søværnet, Hæren og Flyvevåbnet i Natos operationer, end der var før, at den sikkerhedspolitiske situation ændrede sig. Hvad kunne det være? En ting kunne være at etablere områdeluftforsvar på fregatterne – altså at købe nogle missiler, der kan bruges til at forsvare området. Det kunne skabe luftforsvar for Danmark. Det kunne også være en rigtig nyttig kapacitet at have i forhold til udviklingen i Østersøen. Og hvis man havde fregatter, som var udstyrede med det, kunne de sejle sammen med Natos flådestyrke og levere områdeluftforsvaret til hele den flådestyrke. Så det er en efterspurgt kapacitet, som kan bruges fleksibelt i mange forskellige sammenhænge.”

“Jeg synes, at det er rigtigt, at man besluttede sig for at gå med i missilforsvaret. Danmark er i gang med at udvikle og finde ud af, hvordan vi kan gøre det. Missilforsvaret vil være en kapacitet, som ville betyde, at vi var et af de relativt få lande, som bidrog til missilforsvaret – i hvert fald til den mobile del af missilforsvaret. Hvis vi fik lavet en kapacitet, som flugtede med, hvad tyskerne tænker på, og hvad hollænderne tænker på – så kunne man forestille sig en rotationsordning, hvor vi en gang i mellem deltager i overvågningen og sikrede, at der hele tiden var styr på trusler fra den kant. Jeg taler kun om sensorer og ikke om nedskydningskapaciteter.”

Har ført aktivistisk udenrigspolitik siden 1920’erne

Efterfølgende gav Peter Taksøe-Jensen sig god til en snak med OLFI om rapporten.

Hvad vil det betyde for Danmark, hvis ikke regeringen følger dine anbefalinger på det forsvarspolitiske område?

“Jeg er stor fan af Forsvaret og har set, hvor stor betydning Forsvaret har i hele vores image-pleje. Den omstilling, som Forsvaret har været igennem siden forsvarsforliget i 2004 har ændret os fra at have et territorialforsvare til at have et deployerbart forsvar, som har været meget anvendeligt i den periode, hvor der ikke længere var nogen trussel mod Danmark. Det er jo en tradition, at vi skal have en aktivistisk udenrigspolitik og forsvarspolitik. Hvis man kigger tilbage, har vi faktisk haft det siden 1920’erne, og så har vi gjort det inden for de rammer, hvor det var muligt. Efter FN’s oprettelse var vi meget aktive på FN’s fredsbevarende operationer, men der var nogle begrænsninger, fordi vi havde nogle hensyn til de to supermagter. Da de hensyn forsvandt med afslutningen på Den Kolde Krig, kunne vi brede vores aktiviteter ud og omstille forsvaret. Det synes jeg også fremadrettet, at vi skal blive ved med.

Din rapport virker nærmest som et oplæg til et nyt forsvarsforlig. Er den det?

“Det var efterspørgslen fra regeringen, og derfor har vi selvfølgelig skrevet den sådan. Jeg prøver at lave en del af forberedelsen til drøftelserne om et nyt forsvarsforlig, og jeg er glad for, at regeringen har ønsket, at udredningen skal være en del af grundlaget for det. Jeg har gjort mig umage for at beskrive, hvad der er den sikkerhedspolitiske situation nu i forhold til sidste gang, at man tænkte på de her ting. Så må man bare sige, at det er skærpede sikkerhedspolitiske vilkår lige meget hvad vej øjet vender.”

Skal fortsat have et deployerbart forsvar

Og hvad vil det sige?

“Mod øst har vi et nyt ”gammelt” Rusland, mod syd er Det Arabiske Forår forbi, i Arktis kommer der til at være stigende behov for Forsvaret, og kigger vi op i himlen, er der på cyberområdet kæmpestore udfordringer, hvor vi skal blive ved med at have fokus på, at Danmark som et af de mest digitale samfund i verden har styr på, hvad der foregår – og at Center for Cybersikkerhed har de redskaber, der skal til for at håndtere det. Så når jeg kigger på, hvad vi skal fremadrettet, er det ikke at rulle tiden tilbage til dengang, hvor vi skulle grave skyttehuller i Køge Bugt og holde territoriet ind til, at forstærkningerne kom. Det mener jeg ikke, at der er behov for.

Hvad skal vi så i stedet med dansk forsvar?

“Jeg mener tvært imod, at vi skal fortsætte ned ad den vej, som vi har haft stor glæde af siden afslutningen på Den Kolde Krig. Vi skal videreudbygge vores deployerbare forsvar, så det kan anvendes fleksibelt både til nationale opgaver og Nato opgaver. Dem vil der komme flere af, for der er behov for genforsikring af vores allierede i øst og behov for afskrækkelse i forhold til Rusland, så de ikke kommer på gale tanker. Men der er stadig også behov for, at vi deltager i krisestyring og kapacitetsopbygning, fordi situationen syd for os og i Mellemøsten kommer til at være ustabil lige så langt, at jeg kan se ud i fremtiden, og derfor er der behov for Forsvaret også i fremtiden.”

Regeringen bør have en sikkerhedspolitisk strategi

Du er inde på, hvordan vi har organiseret os med et nyt forsvarsforlig hvert fjerde eller femte år. Du siger, at der er behov for at lave et strategisk rammedokument, som man opdaterer løbende. Er det fordi, at de lange forlig kan være gode nok på den økonomiske ramme, men at vi er for langsomme til at reagere, når der sker noget, og verden ændrer sig omkring os?

“Jeg mener, at Forsvaret med fordel kunne tænke lidt mere frem og skrive det ned på et stykke papir. Hvordan tilrettelægger vi strategisk Forsvaret med de krav, der er til kapaciteter på den vifte af opgaver, som Forsvaret har. Og så en gang i mellem træder et skridt tilbage og vurderer, om vi er på den rette kurs med implementeringen af det forsvarsforlig, som vi har indgået, så vi stadig har de kapaciteter, der skal til for at opfylde det, som de politiske partier har besluttet at sætte penge af til. Det kunne man gøre ved at have et forsvarskoncept og en strategisk overvejelse en gang i mellem. Det kunne i parentes bemærket spille ind i den overordnede sikkerhedspolitiske strategi, som jeg synes, at regeringen skulle lave.”

Når vi taler om oprettelsen af et eventuelt sikkerhedsråd, kan man sige, at tanken har været oppe at vende flere gange. Hvad ser du som den optimale løsning?

“Det vigtige for mig er, at der bliver skabt et rum for regeringen til at have udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske drøftelser, og at have de rigtige mennesker rundt om bordet, så det ikke er punkt nummer 7 på Koordinationsudvalgets dagsorden. Det vil sige et bredere forum, hvor alle dem i regeringen, som har en international rolle, sidder med. Det er statsministeren, udenrigsministeren (også i egenskab af udviklingsminister, handelsminister og europaminister), forsvarsministeren, erhvervs- og vækstministeren, integrationsministeren.”

Risikerer at rasle ned på listen i Nato

Og hvad så med en person som eksempelvis forsvarschefen, som man eksempelvis kender fra USA med et nationalt sikkerhedsråd?

“Det er så der, at man kan vælge to forskellige modeller. Jeg mener, at der er fordele og ulemper ved at gå videre ned ad den vej, som vi plejer med regeringsudvalg. Det passer ind i den traditionelle måde, som vi har indrettet os på. Vi kunne også overveje et nationalt sikkerhedsråd, hvor vi kunne sikre, at de militærfaglige overvejelser kommer direkte op på bordet i forbindelse med den politiske beslutningsproces. Om det er den ene eller anden vej, som man går, det ved jeg ikke. Men det vigtige for mig er at skabe en ramme, hvor ministrene får tid og plads til strategisk, politisk tilrettelæggelse af vores internationale engagement som det første og som det andet at sikre, at alle interessenter, som har noget i klemme eller noget at bibringe, at de har en mulighed for at påvirke regeringens beslutningsgrundlag. Det kan man sikre ved at have en bredere forberedelse, hvor man trækker Værnsfælles Forsvarskommando, Forsvarets Efterretningstjeneste eller PET med en omfangsrig analysekapacitet ind eller andre, som har aktier i det – eksempelvis beredskabet eller Indenrigsministeriet – og som sikrer, at når regeringen overvejer noget, så har man alle de forskellige facetter i beslutningen på bordet og tænkt ind i en samtænkt grundlag for diskussionen og beslutningen.”

Hvad vil konsekvenserne være, hvis man i det næste forlig ikke øger udgifterne til Forsvaret?

“Jeg kan svare med at spørge, hvad det betyder, hvis vi sparer på forsikringspolicen. Det betyder, at hvis der en dag opstår brand, så er vi underforsikrede. Så må vi tænke over, hvad det betyder. Det betyder efter min vurdering også, at det, som vi har levet højt på i mange år ved ikke at betale så meget i input, men til gengæld været meget aktive på output – at det kan blive mere besværligt fremadrettet, hvis ikke vi investerer noget mere i Forsvaret. Så kan vi synke ned på den rangliste, hvor vi i øjeblikket blinker som et af de bedste, mest aktive og effektive lande. Så det vi hidtil har brugt som redskab til at være en kerneallieret i Nato, det kan erodere, hvis ikke vi investerer mere i Forsvaret. Jeg siger jo ikke, at vi skal tilbage til de to pct., som vi havde under Den Kolde Krig. Det drejer sig om at knække kurven og måske afsætte lidt mere i forhold til BNP fremadrettet for at sikre, at vi stadig holder os som en kerneallieret i Nato, og Rusland ikke tror, at der er sprækker i alliancen og kommer på forkerte tanker.”