Forligskredsen finder flere penge og øger forsvarsbudgettet med 1,5 mia. kr.

Sådan så det ud, da forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen præsenterede det nye seksårige forsvarsforlig for præcis et år siden. Fra venstre mod højre er det Henrik Dam Kristensen (S), forsvarschef Bjørn Bisserup (i baggrunden), Marie Krarup (DF), forsvarsministeren, Bjarne Laustsen (S), Søren Espersen (DF), Rasmus Jarlov (K), Carsten Bach (LA), Martin Lidegaard (R) og Morten Østergaard (R). Foto: Ernstved

Mandag indgik partierne bag det et år gamle forsvarsforlig en tillægsaftale, som øger forsvarsbudgettet med yderligere 1,5 mia. kr. i 2023. Samtidig har regeringen fundet forsvarsudgifter uden for Forsvaret for 3 mia. kr., som fremover tælles med. Det bringer i 2023 forsvarsbudgettet op på 1,5 pct. af bnp.

Regeringen og partierne bag det et år gamle forsvarsforlig er mandag blevet enige om at øge forsvarsbudgettet med yderligere 1,5 mia. kr. i 2023, som er det sidste år af det eksisterende forsvarsforlig. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) lægger ikke skjul på, at det er et markant pres fra USA og præsident Trump, som sammen med en stadigt mere usikker verden har fået regeringen til at finde flere penge.

»Det er ingen hemmelighed, at der er blevet sat turbo på det tryk mod NATOs medlemslande, siden Trump er kommet til,« siger Claus Hjort Frederiksen til Berlingske.

Aftaleparterne er ifølge regeringen enige om, at bevillingsløftet finansieres inden for rammen til offentlige investeringer. Forligskredsen er samtidig enige om at indlede en proces for at beslutte, hvordan de ekstra midler skal anvendes.

Ny regnemetode løfter forsvarsbudget med 3 mia. kr.

Forsvarsbudgettet vokser imidlertid noget mere på papiret, end de nye 1,5 mia. kr. indikerer. I lyset af de seneste måneders debat om byrdedelingen i Nato har Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg opfordret medlemslandene til at undersøge nærmere, om alle forsvarsrelevante udgifter bliver indberettet til Nato, så byrdedelingsdebatten kan reflekteres mere fair.

Regeringen har i det arbejde identificeret en række eksisterende udgiftsområder, som fremadrettet inkluderes i de danske indberetninger af forsvarsudgifter til Nato i henhold til Natos definition af forsvarsudgifter og andre landes praksis. Disse vil udgøre ca. 3 mia. kr. i 2023. Det drejer sig blandt andet om pensionsudgifter til forsvarspersonel, sundhedsudgifter og udgifter til uddannelse i det civile uddannelsessystem.

Med de nye 1,5 mia. kr. og den nye regnemetode kommer forsvarsbudgettet i 2023 dermed op på 1,5 pct. af bnp mod 1,3 pct., som ellers var udsigten med det eksisterende forlig.

“Vi ligger med vores bidrag i en gruppe af lande med nogenlunde samme samfundsopbygning og solide økonomier nemlig Tyskland, Holland og Norge, og det er vigtigt for os at forblive i den gruppe. Det har for nu at være helt ærlig været vigtigt for os ikke at stikke negativt ud i forhold til andre NATO-lande, som vi sammenligner os med,” siger Claus Hjort Frederiksen til Berlingske.

Politisk tilfredshed med ny aftale

Forsvarsministeriet skriver på sin hjemmeside, at baggrunden for den nye tillægsaftale skal findes i omfanget og kompleksiteten af truslerne mod Danmark og Nato. Den internationale regelbaserede orden er under pres, og uforudsigeligheden vokser. Det har fået Nato til at træffe en række beslutninger, der på sigt vil stille krav til, at allierede forstærker evnen til at opstille, udruste og udsende soldater på et højere beredskab end tidligere.

“Den udvikling kræver, at europæerne tager et større ansvar for egen sikkerhed og for evnen til at forsvare hinanden i rammen af Nato’s kollektive forsvar. Situationen stiller ifølge regeringen øgede krav til alliancen og har forstærket debatten om byrdedeling i forhold til USA. Det har også fået nære allierede til at træffe nye beslutninger om at tilføre deres væbnede styrker yderligere ressourcer frem mod 2024,” skriver Forsvarsministeriet på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse OLFIs interview med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) fra begyndelsen af januar, da han talte om muligheden for at øge forsvarsbudgettet yderligere.

Socialdemokratiets forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen var en af de personer, der var med til at sikre flere penge til cyber i det eksisterende forsvarsforlig. Ifølge ham kommer en del af de nye penge også til at være målrettet cyber.

”Ved tillægsaftalen bliver forsvarsforliget endnu mere robust. I forsvarsforliget satte vi fokus på cyber, og det var der god grund til. Cybertruslen er ikke blevet mindre – tværtimod. Med tillægsaftalen fortsætter vi med fokus på cyber – det er Socialdemokratiet godt tilfreds med,” siger han.

Dansk Folkepartis Jeppe Jakobsen glæder sig over, at forsvarsbudgettet ikke alene vokser ved at gennemgå en tur i sminken.

”Det har været afgørende for os at sikre reelle nye penge, som kan mærkes i Forsvaret. Med 1,5 mia. kr. ekstra kan vi investere i markante forbedringer for dansk forsvar – eksempelvis ved at konsolidere kampflyaftalen eller sikre bedre muligheder for rekruttering og fastholdelse af forsvarets personel,” siger han.

Martin Lidegaard (R) lægger ikke skjul på, at han er lodret imod at øge udgifterne til forsvar, alene fordi den amerikanske præsident taler dunder. Når partiet alligevel er med i den nye aftale, skyldes det primært, at det er lykkedes at regne langt flere udgifter med i forsvarbudgettet:

“Vi glæder os over, at det endelig er lykkedes at tælle langt flere indsatser med i de danske bidrag til Nato, og at den bestræbelse nu vil fortsætte. Samtidig vil vi arbejde hårdt for, at de ekstra penge, vi afsætter i 2023, vil gå til nyttige formål som øget klimaberedskab, cybersikkerhed og indsatser i Arktis,” siger han.

Du kan læse den fulde tillægsaftale her