BAGGRUND: Forsvarets kampvogne, fregatter og inspektionsskibe kan ikke løse deres opgaver tilfredsstillende, konkluderer Rigsrevisionen og retter hård kritik af Forsvarsministeriet. Rigsrevisionen afviser samtidig ministeriets forklaring om, at beredskaber og indsættelser er løst tilfredsstillende. Forsvaret er ”meget sårbart”, konkluderer Rigsrevisionen.

Rigets øverste revisorer lægger ikke fingrene imellem. I denne uge landede Rigsrevisionens ”Beretning om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver” afgrænset til et studie af Hærens kampvogne og Søværnets fregatter og inspektionsskibes opgaveløsning – eller mangel på samme. Det er en grundig og velunderbygget rapport, som med nogle af embedsværkets hårdeste ord retter massiv kritik af Forsvarsministeriet og Forsvaret. Konklusionen er ganske klar.

”Rigsrevisionen vurderer, at Forsvarsministeriet ikke har sikret, at fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene har haft de nødvendige forudsætninger for at løse alle deres opgaver tilfredsstillende i forhold til Forsvarets egne målsætninger herfor. Forsvarsministeriet har fremhævet, at pålagte beredskaber og indsættelser er løst tilfredsstillende. Undersøgelsen viser dog eksempler på, at fregatterne, inspektionsskibene og kampvognene ikke har haft de nødvendige forudsætninger for at løse alle deres opgaver tilfredsstillende, og at det også har haft konsekvenser for opgaveløsningen med beredskab og indsættelse. Generelt er Forsvaret på disse områder meget sårbart og har svært ved at leve op til egne målsætninger for opgaveløsningen,” lyder kritikken.

Artiklen fortsætter under billedet …

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) ønsker ikke at stille op til interview, men har udsendt den samme skriftlige kommentar til alle interesserede medier.

”Jeg tager kritikken til efterretning. Der har været og er udfordringer i Forsvaret i forhold til bl.a. bemanding og materiel. Det er dog også vigtigt at slå fast, at Forsvaret har løst sine opgaver trods udfordringerne ikke mindst takket være en kæmpe indsats fra medarbejderne,” siger Claus Hjort Frederiksen og nævner de voksende bevillinger med det nye forsvarsforlig, ”som vil hjælpe på både bemandings- og materielsituationen”.

Mangel på udstyr og personel gør Forsvaret sårbart

Ifølge forsvarsloven skal Forsvaret råde over styrker, hvis størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de fastsatte opgaver. Bl.a. skal Forsvaret kunne deltage i Nato-opgaver inden for et givent varsel, foretage suverænitetshævdelse og løse andre myndighedsopgaver. Rigsrevisionens beretning afdækker i detaljer, hvorvidt Forsvarets fregatter, inspektionsskibe og kampvogne har tilstrækkeligt udstyr, bliver tilstrækkeligt vedligeholdt og har en tilstrækkelig besætning med de rette kompetencer til at blive indsat i operationer og tilmeldt beredskab. Resultatet burde give anledning til bekymring hos embedsmændene.

Forsvaret råder over tre fregatter, fire inspektionsskibe og 38 kampvogne. Forsvarsministeriet vurderer, at de pålagte beredskaber og indsættelser i eksempelvis Arktis er løst tilfredsstillende, men Rigsrevisionens undersøgelse kommer frem til et andet resultat, hvilket har fået Folketingets statsrevisorer til at rejse kritik efter at have læst beretningen.

Artiklen fortsætter under billedet …

”Undersøgelsen viser en række eksempler på, at der har manglet udstyr og besætningsmedlemmer i forhold til, hvad Forsvaret selv anser som nødvendigt for at kunne løse sine opgaver. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet ikke har sikret, at fregatter, inspektionsskibe og kampvogne har haft de nødvendige forudsætninger for at leve op til Forsvarets egne mål for en tilfredsstillende opgaveløsning. Mangel på udstyr og besætningsmedlemmer har gjort Forsvaret sårbart og udgør en risiko for Forsvarets løsning af opgaver med beredskab og indsættelse,” skriver statsrevisorerne.

Læs også: Mulighed for brigade med bare to delinger i hver kampvognseskadron 

Forsvarets hovedopgaver er at kunne hævde det danske riges suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens, integritet og sikkerhed. Dette kræver bl.a., at Forsvarets kapaciteter, herunder fregatter, inspektionsskibe og kampvogne, har forudsætningerne for at løse deres opgaver tilfredsstillende, dvs. har tilstrækkeligt udstyr i rette vedligeholdelsesstand samt en tilstrækkelig besætning med de rette kompetencer. Forsvarets opgaver er bl.a. kendetegnet ved, at Forsvaret skal kunne stille kapaciteterne til rådighed i Danmark eller Nato-regi inden for et givent varsel.

Problemer med EH-101 helikopter årsag til Rigsrevisionens interesse

Baggrunden for undersøgelsen er ifølge Rigsrevisionen, at Forsvaret tidligere har haft problemer med opgaveløsningen med andre kapaciteter. Eksempelvis viste Rigsrevisionens beretninger om anskaffelsen og opgaveløsningen med Forsvarets EH-101 helikoptere fra 2008 og 2012, at Forsvaret ikke kunne løse de opgaver, som helikopterne blev anskaffet til, og at helikopterne ikke havde de nødvendige forudsætninger for at løse opgaverne tilfredsstillende. Derudover viste beretningen om Forsvarsministeriets effektiviseringer, at Forsvarets materielsituation medførte udfordringer for Forsvarets kapaciteter i 2015. Rigsrevisionens afdækker lignende problemer med den aktuelle undersøgelse og nævner Søværnets tre fregatter, hvoraf én er tilmeldt Nato-beredskabet og kan indsættes, mens de to øvrige bruges til uddannelse.

Artiklen fortsætter under billedet …

”De to fregatter, der bruges til uddannelse, har i 2016 og 2017 manglet besætningsmedlemmer eller udstyr i forhold til, hvad Forsvaret selv har fastsat som nødvendigt, for at de kan løse deres opgaver. Rigsrevisionen vurderer, at manglende besætningsmedlemmer bl.a. har mindsket udbyttet af uddannelsesforløbet for den fregat, der skal overtage Nato-beredskabet og indsættelsesopgaven fra 2018. Inspektionsskibene har i 2016 og 2017 manglet udstyr og besætningsmedlemmer i forhold til, hvad Forsvaret selv har fastsat som nødvendigt, for at inspektionsskibene kan løse deres opgaver under indsættelse. I 22 ud af 24 måneder i 2016 og 2017 har mindst ét af inspektionsskibene haft en for lav operativ evne, hvilket hovedsageligt skyldes manglende besætningsmedlemmer,” skriver Rigsrevisionen.

Yderligere afdækker Rigsrevisionen, at der i tre måneder af 2016 bl.a. på det ene inspektionsskib manglede et besætningsmedlem, der skulle have løst vigtige militære opgaver under indsættelsen. Ikke meget bedre ser det ud med Hærens kampvogne, som har været tilmeldt Natos beredskab uden reelt at være klar i fem af årets måneder sidste år.

”Driften af kampvognene har været udfordret i 2016 og 2017. Mange kampvogne har ikke været i køreklar stand, og Forsvaret har ikke haft et tilstrækkeligt antal kampvogne klar til brug i den kampvognsenhed, der varetog beredskabet i 2016 og 2017. I 2017 har Forsvaret haft én kampvognsenhed tilmeldt til NATO’s højeste beredskab, hvilket betyder, at Forsvaret skal kunne have kampvognsenheden klar med ganske få dages varsel. På trods af at kampvognene har skullet være klar til udsendelse inden for ganske få dage, er der fem måneder af 2017, hvor Panserbataljonen ikke har haft det tilmeldte antal kampvogne klar ud af det samlede antal kampvogne, som de råder over,” skriver Rigsrevisionen.