ANALYSE: Forsvaret bygger på et fundament af moral, etik og loyalitet. Men viceforsvarschefens ansættelse i konsulenthuset Struensee & Co. undergraver disse egenskaber, og forsvarschefens ansvarsfralæggelse forværrer kun situationen. Politiske forhandlinger begynder på en baggrund af en tvivlsom budgetanalyse.

I foråret 2016 truede daværende forsvarschef Peter Bartram medarbejdere i Forsvaret med fyringer, hvis ikke de optrådte loyalt. Halvandet år senere kan man som udenforstående lægmand kun gætte sig til, hvordan den principfaste Peter Bartram mon ville have tacklet sagen om viceforsvarschef Per Ludvigsen. For hvor ligger viceforsvarschefens loyalitet egentlig?

I denne uge offentliggjorde konsulenthuset Struensee & Co., at Per Ludvigsen efter sin pensionering fra Forsvaret med udgangen af denne måned bliver seniorrådgiver i Struensee & Co. Konsulenthuset har sammen med Boston Consulting Group (BCG) fået 13 mio. kr. af Finansministeriet og Forsvarsministeriet for at udarbejde en budgetanalyse, som anviser mulige besparelser i Forsvaret for over 1 mia. kr. Rapporten er netop blevet afleveret til Folketingets forsvarsordførere og danner grundlag for forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig.

Læs også: Vandretur i de politiske spinatbede

I Forsvaret har Per Ludvigsen været den betroede ankermand og ansvarlige i forhold til konsulenthuset. Aftalen mellem Per Ludvigsen og Struensee & Co. er således blevet forhandlet og indgået sideløbende med, at Per Ludvigsen som siddende viceforsvarschef har været Forsvarets garant i forhold til konsulenthuset. Det hverv kræver, at man udviser moral, etik og loyalitet og derfor varetager Forsvarets interesser frem for sine egne.

Tavshed fra både forsvarschefen og viceforsvarschefen

To professorer såede tirsdag tvivl om Per Ludvigsens habilitet og rapportens validitet, mens hovedpersonen selv valgte at forholde sig tavs. Som forsvarschef har Bjørn Bisserup ansvaret for at sikre, at Forsvarets ledelse optræder upåklageligt og ufortrødent arbejder for at gøre sig fortjent til medarbejdernes og borgernes tillid.

Set i det lys har flere undret sig over viceforsvarschefens ageren, og at forsvarschefen ligeledes forholder sig tavs og blot bemærker, at han ikke har nogen kommentar til, hvad Forsvarets ansatte vælger at lave, når de har forladt Forsvaret.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://t.co/DBmLDTjzMB via @OlfertFischer
For fanden! Der er regler og kontrakter og så er der etik. Hvad blev der af det sidste?#dkpol

— Flemming Vinther (@FdVinther) October 19, 2017

General Bjørn Bisserup kunne have forholdt sig til, hvad Forsvarets ansatte – i dette tilfælde viceforsvarschefen – vælger at lave, mens han er ansat i Forsvaret og samtidig indgår en aftale med Struensee & Co. Men det ønsker forsvarschefen ikke.

Man må forstå, at der set fra Forsvarets ledelses side ikke er noget problem. Dog efterlader de manglende svar det åbne spørgsmål, hvor Per Ludvigsens – og Bjørn Bisserups – loyalitet egentlig ligger. Hos Forsvaret? Eller hos Struensee & Co.? Eller ser de to topofficerer det som to sider af samme sag?

Et problem, når grænserne udviskes

I så fald er der et problem. Så er grænserne udvisket, og for topledelsen er konsulenthuset – må vi forstå – at betragte som et internt redskab til at gennemføre egen dagsorden. Eller hvad? Til høflig orientering er Struensee & Co. ikke et internt redskab. Det er et eksternt konsulenthus, som får adskillige mio. af skattekroner for at komme med anbefalinger til besparelser i det forsvar, som Bjørn Bisserup og Per Ludvigsen er sat til at forvalte.

Men måske er de tætte bånd med konsulenthusets partnere blevet så nære, at de ansvarlige topofficerer glemmer den professionelle distance og lader sig forblænde af managementsprog, egne evner og for viceforsvarschefens vedkommende udsigten til personlig økonomisk vinding?

Artiklen fortsætter under billedet …

Det er således værd at bemærke, at reserveofficeren Christian Husted, som er partner i Struensee & Co., har et særdeles indgående kendskab til Forsvaret. For år tilbage var det ham, der som ansat i konsulenthuset McKinsey arbejdede tæt sammen med Per Ludvigsen om en anden konsulentrapport, som ansatte i Forsvaret den dag i dag bander langt væk som bestilt makværk, der forårsagede håbløse besparelser, hvis forventede effektiviseringer var uden hold i den virkelige virkelighed. Den rapport kostede også adskillige millioner af skattekroner, og lige som i dag var Per Ludvigsen med hele vejen.

Topofficerer af et helt særligt stof

Jo jo, nu var det jo Finansministeriet, som denne gang udliciterede opgaven med budgetanalysen og tegnede kontrakten med BCG og Struensee & Co. Men mon ikke Forsvaret og Forsvarsministeriet var med i udarbejdelsen af materialet og gerne så, at opgaven tilfaldt et konsulenthus med kendskab til Forsvaret? Ingen ved det, men alene mistanken om, at opgavebeskrivelsen kan være designet til Christian Husted og Struensee & Co. gør, at man som Forsvarets repræsentant i forhold til konsulenthuset skal fare med lempe. Men hvad sker der?

Sideløbende med arbejdet om budgetanalysen indgår viceforsvarschefen en aftale med Christian Husted om at indtræde i Struensee & Co. som seniorrådgiver straks efter sin afgang fra Forsvaret om to uger. Man skal vist være gjort af et helt særligt stof, hvis man ikke kan se, at det er problematisk, og det er Forsvarets øverste ledelses helt store problem i denne sag.

Ved at slå ud med armene og ryste på hovedet ad kritikerne, udviser Forsvarets ledelse en arrogance, der for Forsvarets medarbejdere ikke kan opfattes som andet end magtfuldkommenhed. Forsvarschefen har selv udråbt rekruttering og fastholdelse af medarbejdere som sit vigtigste fokusområde. Det har han endnu til gode at demonstrere i praksis.