Dybt problematisk. Skud i fødderne. Inhabil. Manglende politisk tæft. Voksende mistillid. Mistanke og snert af korruption. Viceforsvarschef Per Ludvigsens jobskifte til konsulenthuset Struensee & Co. får forargelsen til at blomstre. Og så underminerer det budgetanalysens validitet og risikerer at kortslutte den politiske proces, mener professor.

Blækket nåede dårligt at tørre i trykken af den efterhånden meget omtalte budgetanalyse, før Struensee & Co. i denne uge med stolthed kunne annoncere, at viceforsvarschef Per Ludvigsen efter sin pensionering fra Forsvaret med udgangen af måneden fortsætter sin karriere som seniorrådgiver i konsulenthuset. Nyheden var opsigtsvækkende, fordi Struensee & Co. har modtaget 13 mio. kr. af Finansministeriet og Forsvarsministeriet for at udarbejde budgetanalysen, der skulle finde besparelser for 950 mio. kr. på Forsvarsministeriets område. Det interne arbejde i Forsvaret er blevet styret med fast hånd af viceforsvarschef Per Ludvigsen.

Budgetanalysen er netop blevet afleveret til Folketingets forsvarsordførere og indgår som fundamentet i regeringens udspil til et kommende forsvarsforlig. Den er dermed nøgledokumentet i de kommende forhandlinger og beskriver 45 spareforslag, hvoraf regeringen har valgt at medtage de 39, som tilsammen sikrer besparelserne. Men det forhold, at viceforsvarschefen som Forsvarets betroede ankermand i processen samtidig har forhandlet en aftale om en ansættelse i Struensee & Co. på plads, sår tvivl om validiteten af budgetanalysen. Det mener i hvert fald Anders Drejer, som er professor i strategi og forretningsudvikling på Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet.

Læs også: Viceforsvarschef Per Ludvigsen bliver konsulent i Struensee & Co. 

»Det er dybt problematisk, og de skyder sig selv i fødderne ved at lave sådan et nummer. Selv om at kontrakten er lavet i Finansministeriet, må viceforsvarschefen have gjort sig nogle overvejelser om, hvor vidt han var habil eller inhabil i arbejdet med budgetanalysen. Hvornår har han taget den beslutning, og hvornår er han begyndt at overveje, om han skulle arbejde for konsulenthuset?,« siger Anders Drejer.

Det ville OLFI gerne have spurgt viceforsvarschef Per Ludvigsen om, men han oplyser gennem pressetjenesten i Værnsfælles Forsvarskommando, at han ikke ønsker at svare på spørgsmål om sagen. Alene den reaktion på en pressehenvendelse rejser en grim mistanke, mener Anders Drejer.

»Når der er noget, som man gerne vil skjule ved eksempelvis ikke at udtale sig, så er det måske, fordi man godt ved, at man har gjort noget forkert. Han sender det signal, at han ikke har nogen særligt god forklaring,« siger Anders Drejer.

Inhabil ved økonomisk interesse i sagens udfald

Ifølge forvaltningsloven er man inhabil i en bestemt sag, »hvis vedkommende har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald«. Videre står der, at »den, der er inhabil i en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandling af sagen«. Spørger man Anders Drejer, kan ingen vide, hvordan eller hvornår aftalen er faldet på plads, og man kan derfor heller ikke konkludere, om den jurauddannede Per Ludvigsen er inhabil. Men fordi budgetanalysen danner grundlag for de kommende politiske forhandlinger, skaber nyheden om viceforsvarschefens personlige engagement i Struensee & Co. ifølge Anders Drejer potentielt noget af en udfordring for forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

»Det er meget problematisk, fordi enhver forsvarsordfører kan sige, at der er inhabilitet, og derfor kan vi ikke bruge rapporten til noget. Dermed mister man potentielt hele vidensgrundlaget for regeringens udspil. Struensee & Co. er naturligvis glade for at have ansat ham, men de vader rundt i alle de politiske spinatbede, som man kan forestille sig.«

Den kritik ville OLFI gerne have talt med partner Christian Husted fra Struensee & Co. om. OLFI har været i telefonisk kontakt konsulenthuset og efterfølgende sendt en mail med kontaktdata, men hverken Christian Husted eller hans associerede partner er vendt tilbage.

Hvad siger det om viceforsvarschefen og det pågældende konsulenthus’ evne til at rådgive politikere og offentlige institutioner, når de indgår sådan en aftale og lancerer den nu?

»Jeg kunne da håbe og tro på, at de er gode til at lave analyserne på et professionelt grundlag. Men når man rådgiver Finansministeriet og politikere, skal man have en vis politisk tæft. Den kan jeg godt tillade mig at stille spørgsmålstegn ved, når de annoncerer sådan et jobskifte stort set samme dag, som rapporten er blevet udleveret. Det er at underminere sit eget arbejde,« siger Anders Drejer.

Forsvarsministeren har heller ingen kommentarer

OLFI ville gerne have spurgt forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, hvorvidt han har tillid til budgetanalysen, og om han mener, at viceforsvarschefens kommende arbejde som seniorrådgiver i Struensee & Co. er problematisk set i forhold til forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig. Men Forsvarsministeriet oplyser i en mail til OLFI, at forsvarsministeren ikke har nogen kommentarer.

Kurt Klaudi Klausen er professor i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet i Odense. Han undrer sig ligesom sin kollega på Aalborg Universitet over timingen i jobskiftet, fordi det sår tvivl om Per Ludvigsens etik og moral, ligesom man kan stille spørgsmålstegn ved selve budgetanalysen.

»Har Per Ludvigsen kigget tilstrækkeligt kritisk på den konsulentrapport, eller har han haft en ukritisk relation, fordi han vidste, at han skulle arbejde for dem efterfølgende? Det er den tvivl, man sidder tilbage med, og det er et moralsk problem,« siger Kurt Klaudi Klausen.

Den opfattelse deler Jesper K. Hansen, som er formand i Centralforeningen for Stampersonel (CS) – den største fagforening i Forsvaret. I en artikel på CS’s hjemmeside kalder han jobskiftet »meget dårlig timing af viceforsvarschefen«.

»Hvor meget har viceforsvarschefen været involveret i analysearbejdet i Forsvarets interesse, og hvor meget i analysefirmaets interesse? Det er et spørgsmål, som der meget hurtigt vil blive spurgt om rundt omkring blandt medarbejderne, og det er under alle omstændigheder ikke med til at gavne den allerede i nogen grad tyndslidte tillid til Forsvarets øverste ledelse, som vi har mærket de senere år. Denne beslutning sender virkelig et rigtigt dårligt signal til de mange medarbejdere, som viceforsvarschefen har været chef for gennem mange år. Jeg forstår fuldt ud medarbejdernes forbløffelse, og jeg synes, at det er meget problematisk,« siger Jesper K. Hansen.

Galden og forargelsen får frit løb på Facebook

Og hvad siger de så? Det kan man gå ind på Facebook og få en fornemmelse af ved at læse kommentarsporet under OLFI’s artikel.

»Føj, føj, føj! Tillidskrisen med Forsvarets ledelse? Gad vide hvorfor, når den øverste ledelse igennem 20 år hytter sit eget skind. Det har skabt en egoistisk kultur og nedbrudt moral,« skriver Mikkel Højlund Jensen.

Chefsergent John. G.Ø. Christensen er en højt respekteret soldat, som har forrettet tjeneste i adskille internationale missioner, og han sad i en kort overgang som gidsel i Østukraine i sin tid som udsendt for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE).

»Denne nyhed understøtter desværre blot den interne opfattelse, som har kendetegnet billedet af viceforsvarschefen. Et billede, som OLFI tidligere har beskrevet. Endnu en kedelig og farveløs forsvarsembedsmand har brugt sin tid og Forsvarets penge på at klargøre sit otium. Og omvendt er man jo nødt til at anerkende hans sans for at bruge de muligheder, som er tilstede. Tillykke med jobbet,« skriver han.

Artiklen fortsætter under billedet …

Kun en lader til at tage Per Ludvigsen i forsvar. Det er Christian Herskind, som sammen med prins Joachim og livgarderen Peter Heering er de eneste oberster i Forsvaret, som også er reserveofficerer. Christian Herskind er til daglig forsvarschefens rådgiver i spørgsmål relateret til reservepersonel, og derudover er han en driftig forretningsmand og administrerende direktør i Refshaleøen.

»Er helt uenig med – stort set – jer alle. Når man går på pension pga. en relativt lav pensionsalder, står det alle frit for, om de vil spille golf, passe børnebørn eller arbejde. Ingen kan eller skal blande sig heri, når ellers de regler, der måtte begrænse dette, overholdes. Dette gælder, uanset om man forlader Forsvaret som menig, befalingsmand eller officer. At det også gælder for en af Forsvarets absolut dygtigste officerer, burde glæde alle vi, der holder af Forsvaret. Men hvad sker der i stedet: En svinagtig personhetz iklædt et ordvalg, som ikke er værdigt for nogen med tilknytning med Forsvaret. Samtidigt masser af svinere i forhold til Per Ludvigsen tjeneste … hvor er I dog modige, nu hvor han forlader Forsvaret,« skriver han.

Og så er han alligevel ikke helt alene. Jørgen Grønnegård Christensen er professor i offentlig forvaltning på Aarhus Universitet. Han hæfter sig ved, at der i Danmark ikke er nogen regler, der forhindrer »svingdørsproblematikken«, og at man oplever det samme fænomen i andre lande.

»Jeg ser ikke de store problemer i det, så længe at han ikke krænker sin tavshedspligt,« siger han.

På Facebook og blandt OLFIs kilder sammenligner flere sagen med den tidligere fødevareminister Karen Hækkerup (S), som i 2014 forlod sin stilling som justitsminister efter 10 måneder for at blive direktør i Fødevarer og Landbrug. Og med den tidligere finansminister Bjarne Corydon (S), som efter salget af DONG lod sig hverve af konsulenthuset McKinsey. Med Per Ludvigsens exitstrategi har kritikerne fået nyt krudt til at plædere for regler på området.

Flere efterlyser politisk fastsatte regler på området

John Kreiner er en pensioneret officer, der ofte blander sig i debatten, og ifølge ham handler jobskiftet i bund og grund ikke om Per Ludvigsen.

»Men om et princip, der med lidt ond vilje kan bringe et skær af utroværdighed ind i tidligere indgåede – ofte kostbare – aftaler mellem Forsvaret og civile virksomheder. Noget tyder på, at der mangler et regelsæt f.eks. med en indbygget karensperiode, før en pensioneret soldat må indtræde i en virksomhed, han/hun har “handlet” med i tjenesten. Jeg har ikke belæg for at mene, at nogen af de nævnte ikke skulle have “rent mel i posen”. Men alene risikoen for mistanke taler for et regelsæt,« skriver han på Facebook.

Dermed er han helt på linje med de to professorer fra henholdsvis Aalborg og Odense.

»Det kan godt være, at der ikke er noget lovgivning, der siger, at der er foregået noget ulovligt. Men der er næppe tvivl om, at man vil reagere med moralsk forkastelse. Derfor kunne man godt gøre noget. Den lille tvivl, der nager, er, om der her er foregået noget, der har en snert af korruption i sig. Det ser ikke kønt ud,« siger Kurt Klaudi Klausen.

Anders Drejer fra Aalborg Universitet mener, at det ville være »helt naturligt« at indføre nogle regler.

»I det private erhvervsliv hedder det konkurrenceklausuler, og her må vi kalde det en karensperiode. Efter en periode på eksempelvis to år ville den viden, som viceforsvarschefen har nu, ikke længere være relevant. Til den tid har vi et andet forsvar. Men vi har som skatteborgere betalt for den viden, som Per Ludvigsen har, og nu går han ud og kapitaliserer på den. Man kunne jo godt forestille sig, at Struensee & Co. forventer at få en masse opgaver, når nu forsvarsforliget skal udmøntes,« siger Anders Drejer.

Men hvad betyder al den ballade om Forsvaret nu – umiddelbart inden, at de politiske forhandlinger går i gang? Det ville OLFI gerne have spurgt forsvarschef Bjørn Bisserup om. Men han har via pressetjenesten i VFK sendt følgende svar til OLFI:

»Hvad Forsvarets ansatte vælger at lave, når de har forladt Forsvaret, har jeg ingen kommentarer til.«

RETTELSE: Af artiklen fremgik det indledningsvis, at Christian Herskind er den eneste oberst af reserven i Forsvaret ud over prins Joachim. OLFI beklager fejlen.

OLFI har til formål at styrke demokratiet gennem redelig journalistik – uafhængig af økonomiske og partipolitiske interesser. For at nå så bredt et publikum som muligt forbliver indholdet på OLFI med at være gratis for læserne. Hvis du kan lide OLFI og sætter pris på en åben og ærlig dækning af dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, har du nu mulighed for at støtte OLFI økonomisk ved at donere et engangsbeløb eller ved at abonnere med et fast månedligt beløb, som du selv fastsætter.

Se hvordan på forsiden af OLFI. Tak for din støtte!