ANALYSE: Regeringen ser ud til at lancere sit udspil til et nyt forsvarsforlig i næste uge. Det kommer til at indeholde et ”substantielt løft”, som bliver noget mindre, end optimisterne havde drømt om. Flere detaljer lader til at være faldet plads, og bl.a. genopstår Danske Artilleriregiment.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kom kun ganske sporadisk ind på det kommende forsvarsforlig under sin tale ved Folketingets åbning tirsdag. Her gentog han blot, hvad regeringen har sagt med tiltagende styrke gennem det seneste år – nemlig at regeringen vil sikre et ”substantielt løft” til Forsvaret. Ifølge OLFIs oplysninger er det regeringens plan at offentliggøre udspillet i næste uge og sandsynligvis onsdag den 11. oktober. Det er samme dag, som viceforsvarschef og generalløjtnant Per Ludvigsen fylder 60 år. Han går derfor på pension med udgangen af oktober og kan efter alt at dømme fejre sin runde dag med lanceringen af regeringens udspil, som han selv har haft en ganske markant indflydelse på.

Og hvad kommer forligsudspillet så til at indeholde? Det ligger fast, at det bliver et udspil, som kombinerer besparelser for flere hundrede mio. kr. på det operative område med et økonomisk løft, som ifølge OLFIs oplysninger bliver mindre substantielt, end regeringen i skrift og tale har givet løfter om. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) har i efterhånden adskillige interviews sagt, at Danmark skal øge afskrækkelsen over for Rusland, og det skal bl.a. ske ved at opstille en fuldt deployerbar brigade på flere tusinde mand, som skal kunne være udsendt i længere tid.

Læs også: Venstre vil bruge 9 mia. kr. på at styrke politi og forsvar

Ifølge ministeren kommer ønsket fra Nato, som også efterlyser områdeluftforsvar til de danske fregatter og en sensor til at opfange indkommende ballistiske missiler som en del af Nato missilforsvar (BMD). Sidstnævnte lovede daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på Nato-topmødet i Wales i 2014, at Danmark ville levere. Disse ønsker og planer koster penge. Rigtigt mange penge, uden at man kan sætte præcise tal på, fordi de afhænger af mange forhold, som politiske forhandlinger og kontraktforhandlinger med leverandører kommer til at afgøre.

En fuldfed brigade koster i omegnen af 5-6 mia. kr.

Kilder i Forsvarsministeriet oplyser til OLFI, at man i ministeriet regner med, at prisen på en fuldt deployerbar brigade på omkring 4.000 mand koster i omegnen af 5-6 mia. kr. med alt, hvad den indebærer af personel, materiel, etablissementer og drift. Dertil kan man lægge udgifterne til en sensorkapacitet til BMD, områdeluftforsvar til fregatterne, sonar til de nye Seahawk-helikoptere, massive investeringer i cyber-forsvar, øget overvågning omkring Arktis foruden lukningen af alle hullerne, som Forsvaret i øjeblikket slås med rent mandskabs- og materielmæssigt.

Læs også: Besparelser æder Forsvarets ansatte: Ramt af stress og skilsmisser

Når man lægger ørerne til de politiske vandrør, bliver man straks klar over, at der formentlig vil være en markant diskrepans mellem regeringens udmeldte ønsker og det såkaldte ”substantielle løft”, som regeringen er villig til at investere i Forsvaret. Ifølge OLFIs oplysninger vil det finansielle løft til Forsvaret formentlig blive omkring en halv mia. kr. i 2018 voksende ekspotentielt over forligsperioden til omkring 3 mia. kr. i 2023 – eller med andre ord omkring 9 mia. kr. over de kommende fem år.

Med pålagte besparelser på 2,7 mia. kr. om året i det forrige forlig vil der være endog meget langt til et løft, der kommer bare i nærheden af status før forrige forlig. Samtidig vil det nye og ”substantielle løft” på trods af yderligere besparelser i millionklassen jævnfør budgetanalysen formentlig have svært ved overhovedet at lukke de huller, som Forsvaret i forvejen slås med. Forsvaret er i dag skåret ind i benet, som regimentschef Søren Andersen forklarede det for nogle måneder siden, og konsekvenserne kan mærkes i alle tre værn. Med yderligere besparelser, omlægninger og justeringer af uddannelser og operativ struktur kan man nok gøre noget smartere, men at Forsvaret som hele ikke kommer til at opleve et kvalitetsfald har politikerne endnu til gode at bevise.

Dyreste materielinvesteringer sker først efter næste forligsperiode

Regeringen arbejder med en materielinvesteringsplan til nye kapaciteter, som rækker 10 år ud i fremtiden. Ifølge den vil de største udgifter ligge i slutningen af planen, når størstedelen af nutidens politikere formentlig er fortid og ikke længere kan holdes ansvarlige for de optimistiske planer. Til den tid er den amerikanske bulldog i form af præsident Donald Trump ikke længere præsident, og regeringen satser derfor på at fremlægge en ambitiøs plan, som indfrier nogle af forventningerne til et økonomisk løft, men som først for alvor vil gøre ondt i økonomien om 5-10 år.

På den måde håber politikerne håbe på, at den truende østenvind fra Rusland er blæst over til den tid, så man kan slække på ambitionerne og forklare det med afspænding og mindre behov for eksempelvis at have en fuldt udrustet tung brigade. Udsagn fra optimistiske militære chefer, om at Danmark vil have en fuldt deployerbar brigade klar inden udgangen af det kommende forsvarsforlig, fortegner sig allerede på nuværende tidspunkt som en smule optimistiske grænsende til det åbenlyst naive.

Artiklen fortsætter under billedet …

Forsvarschef Bjørn Bisserup sagde i sidste uge til OLFI, at formålet med brigaden slet ikke er udsendelse, men afskrækkelse. Det udsagn kan man roligt betragte som den første indrømmelse af, at den tunge og fuldt udrustede brigade formentlig for evigt vil forblive et politisk fatamorgana. Skulle man være i tvivl, kan man få tvivlen styrket ved at læse den pensionerede brigadegeneral Michael H. Clemmesens efterhånden velbesøgte blog og udlægning af rigets sande tilstand og dertil lægge, at det uanset planerne om afløsere kræver en vis reserve at have en brigade udsendt i “længere tid”.

Værnepligten lander på et nul-løsnings kompromis

Hvad ligger der så ellers i forliget? Ifølge OLFIs oplysninger er regeringens interne uenighed om værnepligten endt med et kompromis, som hverken gør fra eller til. I øjeblikket indkalder Forsvaret lidt over 4.000 unge m/k, som aftjener deres værnepligt i løbet af fire måneder. Både Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har krævet en markant forøgelse af værnepligten i både længde og indtag, mens regeringspartiet Liberal Alliance ønsker værnepligten afskaffet – hvilket udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) slog fast i et tweet den 14. april, da forsvarsministeren havde argumenteret for flere værnepligtige.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Der er hverken brug for flere værnepligtige eller længere værnepligt. Og det er heller ikke regeringens politik. #dkpol

— Anders Samuelsen (@anderssamuelsen) April 14, 2017

Nu lader det til, at kompromiset lyder på, at K og DF får øget optaget af værnepligtige til 5.000 om året. Til gengæld trækker LA den anden vej og får forkortet værnepligtens længde til tre måneder, hvorved værnepligten i et hele ender som nulløsning. Dermed fortsætter værnepligten med at være en hverken-eller, som nok lærer de unge at rede sengen, men ikke gør dem i stand til at indgå i et troværdigt forsvar af noget som helst.

Bliver resultatet som ovenfor beskrevet, kan man samtidig være ganske sikker på, at budgetanalysens forslag om at anvende værnepligtige til gavntjeneste i form af vagt og bevogtning formentlig er futtet af Forsvarsministeriets brændeovn længe inden offentliggørelsen af udspillet til det nye forsvarsforlig.

Substantielt løft kan blive til substantiel kløft

Går man lidt mere ned i detaljerne, skal det blive interessant at se, hvor omfattende selve forligsteksten bliver. Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen har hele tiden ønsket et så kortfattet og strategisk dokument som muligt på maksimalt 10-15 A4 sider, som giver departementschefen frie rammer til at indrette Forsvaret, som han ønsker ud fra nogle politiske retningslinjer. Til sammenligning var forligsteksten for 2013-2017 på 44 sider. De kortfattede ambitioner er dog set før og ender som regel med ganske omfattende forligstekster, fordi der går både parti- og lokalpolitik i forhandlingerne, som politikerne ønsker afsluttet med tydelige og dokumenterbare sejre.

Kigger man lidt på detaljerne, som har været flittigt debatteret i kølvandet på OLFIs artikler om – og offentliggørelse af – budgetanalysen, tegner der sig nogle yderlige og overordnede kompromiser. En af tvangstankerne i det nye forlig bliver en nyordning af Forsvaret, som går mod mere sidemandsoplæring. Som en del af denne nyordning var det tanken at afskaffe det såkaldte videreuddannelseskursus (VUK) for officerer. Selv om sidemandsoplæringen fortsat er i højsædet, lader afskaffelsen af VUK til at være annulleret.

Det samme er planerne om at samle officersuddannelserne på Svanemøllens Kaserne, og Hærens officersskole (HO) kan derfor se frem til også de kommende fem år at have adresse på Frederiksberg Slot. På samme måde lader uroen om Haderslev Kaserne til at drive over, da forsvarschef Bjørn Bisserup over for OLFI direkte har fortalt, at man på trods af planerne om at flytte divisions- og brigadestabene til henholdsvis Karup og Holstebro ingen tanker har om at afhænde kasernen. ”Den får vi rigeligt brug for,” siger han.

På samme måde giver nyordningen af Hæren og den ønskelige opbygning af en brigade mulighed for at genetablere Danske Artilleriregiment, som bliver bygget på resterne af Hærens Kamp- og Ildstøttecenter. Regimentet bliver en del af 2. Brigade og får hjemme i Oksbøl med en oberst som regimentschef og garnisonskommandant i Oksbøllejren.

Yderligere detaljer må vi alle vente til næste uge med at læse, men optimister bør nok forberede sig på, at det substantielle løft kan fortsætte som en substantiel kløft mellem politikernes mål og Forsvarets midler.