INTERVIEW: Telegrafregimentet i Fredericia har om noget oplevet konsekvenserne af de massive besparelser på forsvarsområdet gennem de seneste fem år. Vi har været presset i bund, siger chefen, Søren Andersen. Personaleomsætningen er stor, og alligevel er det ifølge chefen blevet både populært og prestigefyldt at være tjenestegørende i regimentet.

Man ser det måske ikke lige med det samme. Hos Telegrafregimentet i Fredericia ånder formiddagen fred og ro, og det samme gør der i bygning 5, hvor staben har kontorer. Men tag ikke fejl. Når man skal beskrive nogle af de konsekvenser, som en årlig besparelse på 15 pct. har haft for Forsvaret, er der næppe noget mere oplagt sted at demonstrere det end netop her på Ryes Kaserne.

Gennem de seneste år har Telegrafregimentet gennemgået en udvikling, som måske nærmere burde kaldes en forvandling. Fra et regiment, som tilhørte Hæren og kommunikerede via kabler og radioer, til i dag at være en højteknologisk værnsfælles enhed med moderne netværk og soldater engageret i stort set samtlige internationale missioner, som det danske forsvar deltager i.

Læs også: Besparelser æder Forsvarets ansatte: Ramt af stress og skilsmisser

Regimentschefen hedder Søren Andersen. Han er i dag oberst og blev udnævnt i august, da han som 49-årig overtog regimentet efter at have tjent som stabschef under sin forgænger Susanne Bach Bager. Søren Andersen byder velkommen med kaffe, mens han selv holder sig til en Coca Cola Zero, klar tale og en hudløs ærlighed. Og lad os gå lige til sagens kerne, som Søren Andersen beskriver den efter også at have fortalt om alt det positive, som vi nok skal vende tilbage til.

”Jeg er chef for et regiment, som er udfordret af manglende balance mellem organisatorisk struktur, og de opgaver vi løser. Her er vi ikke bare skåret ind til benet. Vi skærer i benet,” siger han.

Skulle finde effektiviseringer for 100 årsværk

Det kræver en forklaring, og den kommer Søren Andersen gerne med. Ved indgåelsen af det seneste forsvarsforlig blev Telegrafregimentet pålagt en besparelse på 15 pct. Det betød, at regimentet skulle skille sig af med 57 medarbejdere. Men samtidig blev regimentet tilført nye opgaver, som reelt set krævede 40 mand ekstra.

”Jeg skulle med andre ord finde små 100 årsværk, så jeg kunne skille mig af med det krævede antal medarbejdere og samtidig løse de pålagte nye opgaver. Når man gør medarbejderstaben mindre, øger man presset på dem, som er tilbage. Jeg har fået mindre kampkraft, jeg har mindre dybde, jeg har ikke kvalitet nok i opgaveløsningen, og jeg har et alt for stort pres på mine soldater,” siger han.

Telegrafregimentet er i dag en højteknologisk del af Forsvaret. Det har til opgave at opsætte og vedligeholde sikre kommunikationslinjer i Danmark, under øvelser hjemme og i udlandet – og i de internationale missioner – uanset størrelse. Hvor telegrafsoldater før i tiden typisk opererede fra en container i en missions hovedkvarter, løser det i dag opgaver helt ude i den spidse ende ved under- og kampenhederne, og det sker over alt på kloden.

I Danmark er regimentet spredt over flere tjenestesteder med mandskab fordelt på kasernerne i Fredericia og Haderslev og på flyvestationerne i Skrydstrup, Aalborg og Karup. Regimentet tæller omkring 600 mand, hvoraf de fleste er specialister med IT kyndighed og teknologisk snilde.

En mission blev til fem for Telegrafregimentet

Regimentet er som det eneste involveret stort set alle internationale missioner, og det er mange. I forsvarsforliget blev Telegrafregimentet normeret til at kunne deltage i fire internationale missioner ad gangen. Men siden indgåelsen har regimentet næsten uafbrudt skullet støtte mellem syv og ni missioner. Eksempelvis er der for Telegrafregimentet tale om adskillige missioner, når politikerne taler om Operation Inherent Resolve (OIR) i Irak og Syrien.

”Da vi også havde F-16 fly indsat, var vi med OIR engagerede i fem forskellige missioner, hvor der var materiel og personel i både Tyrkiet, Irak, Kuwait, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater. Det kan være større eller mindre missioner, men det betyder bare, at vi har været presset fuldstændigt i bund. Sidste år var jeg i Irak og besøge en af mine soldater. Han havde været udsendt et halvt år i 2011, et halvt år i 2015, og jeg mødte ham på mission i 2016. Jeg var selv så presset, at jeg måtte bede ham om at dække et hul for mig i Irak i halvanden måned igen i år. Er han skilt? Ja, det er han. Er det vores skyld? Det ved jeg ikke. Men belastningen har en pris. Som arbejdsgiver har vi intet gjort for at give ham nogle rammer, så det ikke skulle ske, og det er bare ikke i orden.”

Småudsendelser stresser stabene

Ifølge Søren Andersen har Telegrafregimentet løbende op til 55 soldater udsendt ad gangen svarende til små 10 pct. Det er en forholdsvis nem og overkommelig opgave, hvis ellers de alle skulle deltage i den samme mission i samme land på samme lokalitet. Men det er kun sjældent tilfældet, når man er udsendt som telegrafist anno 2017.

”Hvis man sender 55 soldater af sted på samme mission, skal vi bare skrive én befaling. Men jeg sender dem forskellige steder hen, og det trækker tænder ud. Det er småbidrag med visum, forskellige regler, forskellige fly, forskellig indkvartering, og det stresser både min HR, logistik, uddannelse og økonomi, som er involveret i det her. Det drejer sig ikke kun om dem, der skal udsendes. Det stresser også stabene,” forklarer han.

På grund af det store pres på Telegrafregimentet har Søren Andersen måttet gå på kompromis og lade flere missioner køre uden fast bemanding på stedet. I 2016 sendte han sammenlagt 33 rejsehold ud på time-dagpenge, som enten stillede udstyr op, pillede udstyr ned eller reparerede udstyr, som var ude af funktion.

Oven i det kommer et omfattende antal øvelser, som i dag ofte foregår i Baltikum, Norge, Tyskland eller Spanien. Ifølge søren Andersen lægger det et forøget pres på regimentet, fordi de internationale øvelser kræver en ekstraordinær arbejdsindsats.

”Vi tager først ud, og vi rejser sidst hjem. Vi skal koble vores netværk med udenlandske enheder, og det gør det mere komplekst. Forberedelsen til en øvelse bliver længere på grund af det internationale samarbejde. Det kan godt være, at øvelserne er lige så lange som før i tiden, men det er den samlede belastning ikke. Den er større,” siger søren Andersen.

Gennemført 70 organisationsændringer siden forlig

For at få enderne til at nå sammen justerer Søren Andersen løbende sin organisation. Mere præcist har han gjort det 70 gange, siden forliget blev indgået. Set i det lys har Søren Andersen i private stunder og helt uden omverdenens ører godt kunne blive ”en smule knotten”, når han hører forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) sige her på OLFI, at besparelserne i Forsvaret ikke er gået ud over kampkraften, og at også Forsvarets ansatte må vænne sig til at skulle effektivisere.

”Jeg er jo på ingen måde uenig, og jeg vil også have mest ud af mine skattekroner. Men vi laver ikke andet end at effektivisere, og vi gør det hele tiden. Vi har ændret på funktionsbeskrivelserne for at gøre tingene smartere, vi har nedlagt stillinger og afskediget medarbejdere, vi har oprettet nye stillinger og ansat nye medarbejdere. Selvfølgelig er det fornuftigt, at man trimmer organisationen op til et forlig. Men nede i maskinrummet gør vi det løbende, og det gør de også i resten af Hæren. Det er de simpelthen nødt til,” siger Søren Andersen.

Alle justeringerne til trods må Søren Andersen dog også vinke farvel til medarbejdere. De er med deres fagkundskaber i høj kurs uden for hegnet, hvor private IT-virksomheder nemt kan give en løn, der ligger 15.000 kr. over Forsvarets. Og det er egentlig ok, mener Søren Andersen. Han sender gerne folk videre, som vil prøve kræfter med noget nyt. Men det gør ondt, når det sker på den forkerte baggrund, siger Søren Andersen – og nævner en dygtig oversergent, der en dag gik ind til en af Søren Andersens chefer og sagde op.

”Han havde ikke noget job at gå ud til, men han kunne bare ikke mere. Vi snakkede meget med ham og tilbød ham en skånestilling og lovning på ikke at skulle udsendes de næste tre år. Men han er stoppet, og det er dér, vi er. Jeg har ikke noget imod, at vi afleverer nogle dygtige mennesker til det civile samfund, som har nogle kompetencer. Det er godt. Jeg synes bare, at vi skal aflevere dem på en ordentlig måde. Det skal gerne være et positivt tilvalg af noget andet end et negativt fravalg af mig,” siger Søren Andersen.

Populært sted at forrette tjeneste

Det hører med til historien om Telegrafregimentet, at der er mange solstrålehistorier. Søren Andersen glæder sig over at have nogle engagerede og dygtige medarbejdere, som løfter større opgaver, end man med rette kunne kræve af dem. Og så glæder han sig over, at det trods en stor personaleomsætning er populært at forrette tjeneste ved Telegrafregimentet.

”Jeg synes, at vi har et stærkt regiment med høj faglighed og god moral. Tidligere var det sådan, at folk ikke rigtigt gad være ved telegrafen. Jeg har lige ansat to officerer fra Jyske Dragonregiment, og det har vi aldrig haft før. Vi har piloter fra Flyvevåbnet, som søger stillinger hos os. Vi har faktisk en enormt god bemandingsevne og stor søgning. Selvfølgelig mangler vi hele tide nogen, og vi har en relativt stor personaleomsætning, fordi vi har stort et pres,” siger han.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) og publiceret i fagbladet OFFICEREN nummer 3/2017.