spot_img

Striden mellem jakkesæt og uniformer har udviklet sig til »borgerkrig«

INTERVIEW. Håndteringen af fregatsagen udstiller den gensidige mistillid mellem politikere, officerer og embedsmænd, der gennemsyrer forsvarsområdet. Det mener politisk analytiker Lars Trier Mogensen, som samtidig peger på, at Elbit-sagen i sig selv kunne have kostet Flemming Lentfer jobbet. Til syvende og sidst skal der dog andet og mere til for at løse problemerne, mener han.

Håndteringen af sagen om ”Iver Huitfeldts” våbenkvaler i Det Røde Hav udstiller en langvarig gensidig mistillid blandt aktørerne på forsvarsområdet, som sammenholdt med en problematisk organisering har gjort forsvarsområdet til en regulær politisk krigsskueplads.

Det mener politisk analytiker Lars Trier Mogensen, som onsdag – godt en uge efter den seneste i en lang række af skandaler på forsvarsområdet – gæstede Frontlinjen på Radio4. For ham at se, er kimen til problemerne lagt for mange år siden.

»Fregatsagen udstiller et stort og grundlæggende, årelangt kronisk opgør mellem dem i uniformer og dem i jakkesæt. Et opgør – jeg vil næsten sige en borgerkrig – som har hærget, ikke kun siden man lavede en stor kontroversiel reform af hele organiseringen af forsvarsområdet tilbage i 2014, men i virkeligheden også lang tid før, og som har vist sig at være dysfunktionel. Det forsøg på politisk styring, man lavede tilbage i 2014, har ikke virket,« lyder skudsmålet fra den garvede analytiker.

Artiklen fortsætter under afspilleren

»Politikerne har ikke kunnet vinde den her krig. Vi ser nu, at folk i uniformer gør modstand. Jeg vil næsten sige, at de på mange måder har forsøgt at sabotere forsøget på stærkere politisk styring. Derfor er vi endt i en situation nu, hvor politikerne forsøger at kontrollere og styre, men bliver modarbejdet af folk i uniformer.«

Lars Trier Mogensen kan dog også nemt få øje på det militære personels anker mod det politiske niveau:

»Der er argumenter på begge sider; dem i uniformer har gennem en lang periode oplevet, at man indkasserede det, man kaldte fredsdividenden. At man brugte Forsvaret lidt som en sparegris, så man kunne bruge pengene til andre områder, og man i det hele taget forsøgte at sætte sig igennem. Der er ligesom en konfrontation, et uafklaret opgør, som absolut ikke kommer til at blive forløst ved hjemsendelsen af nu forhenværende forsvarschef Flemming Lentfer.«

Elbit-sagen alene kunne have væltet Lentfer

Lars Trier Mogensen tilslutter sig den diagnose, som mange iagttagere af det forsvarspolitiske område er nået frem til, fortæller han.

Hvad er problemet skåret ind til kernen?

»Problemet er mistillid. Gensidig mistillid. At folkene i uniformer ikke har tillid til, at politikerne i virkeligheden vil Forsvaret det bedste. Omvendt har politikerne og embedsmændene – dem i jakkesæt – heller ikke tillid til, at Forsvaret vil makke ret og gøre, som man ser i andre dele af det danske samfund.«

Lars Trier Mogensen peger på, at man med Finansministeriet som hovedarkitekt lykkedes med at ’djøfisere’ sundhedsområdet, så sygehusene i dag er styret af embedsmænd og lægerne sat uden for direkte indflydelse.

Læs også: Politikerne på Christiansborg har fået præcis det forsvar, de ønskede

»Det er den samme model, man har drømt om at gennemtvinge på forsvarsområdet. Men det er ikke lykkedes, fordi Forsvarets personel har kæmpet imod, saboteret og lagt snubletråd ud, og det bliver de ved med.«

I fregatsagen kommer det konkret til udtryk ved, at det ikke i første omgang har været til at finde svar på det mest centrale af alle spørgsmål: Hvem vidste hvad hvornår? Det samme spørgsmål søger man stadig svar på i Elbit-sagen, som onsdag i sidste uge også tog en drejning med fremkomsten af nye oplysninger, der tyder på, at indkøbet af israelsk artilleri bliver både dyrere og leveringen langsommere end hidtil forventet. Udviklingen i den skandale »forsvandt lidt i krudtrøgen«, bemærker Lars Trier Mogensen.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Forsvarministeren har mistet tilliden til Flemming Lentfer som forsvarschef

»Jeg tror i virkeligheden, at den sag i sig selv kunne have fældet Flemming Lentfer. Den kunne i sig selv have været en kæmpe skandale for forsvarsminister Troels Lund Poulsen, for den ruller altså videre ned under det her,« siger Lars Trier Mogensen og konkretiserer parallellerne mellem de to sager, som lige nu fylder det meste på ministerens bord:

»Der er påstanden også fra Forsvarets side, at man havde orienteret om de forsinkelser og budgetoverskridelser, det ville give. De informationer er ikke blevet givet videre op igennem systemet til Troels Lund Poulsen, som dermed heller ikke har kunnet orientere forligskredsen i tilstrækkelig grad. På den måde er der altså den her påstand mod påstand.«

Mistænkt for medvirken til lækager

Fregatsagen, Elbit-sagen og formentlig flere andre møgsager og læk betød, at forsvarschef Flemming Lentfer onsdag måtte lade sig detronisere og forlade ikke blot sin stilling, men selve Forsvarskommandoen og ministeriet på Holmens Kanal 9 i København. Han truer nu med at lægge sag an mod Forsvarsministeriet og usaglig hjemsendelse.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Flemming Lentfer truer Forsvarsministeriet med sagsanlæg efter hjemsendelse

Flemming Lentfer er ikke desto mindre udpeget af forsvarsminister Troels Lund Poulsens som en af de hovedansvarlige for den senere tids sager. Alligevel mener Lars Trier Mogensen ikke, at problemerne bliver løst med hans fyring. Nogenlunde samme synspunkt har tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S) de senere dage gjort sig til talsmand for. Bramsen var selv minister i en tumultarisk tid og fik skyld for mangt og meget. De mange sager handler dog ikke om individer – hverken politikere eller militære chefer – men om kultur, mener hun.

Hvorfor skulle Flemming Lentfer fjernes, når det ikke handler om enkeltpersoner?

»Det er der en række årsager til. Troels Lund Poulsen sagde jo, at fregatfadæsen måske var den udløsende faktor, men at der også var en række andre, fx det at Elbit-sagen nu er løbet løbsk. Israelerne siger selv, at det er på grund af krigen i Gaza. Det kan der være mange logistiske årsager til. Men Troels Lund Poulsen er nu viklet ind i den sag, der i sin tid kostede Jakob Ellemann-Jensen sit politiske liv. Den sag, tror jeg, i sig selv også har vejet tungt ind,« siger Lars Trier Mogensen og fortsætter:

»Og endelig det, at der er blevet lækket. Både at OLFI kunne få fat i signalet, men jo også, at TV2 fik adgang til det første udkast til en redegørelse. Der har også tidligere være en lækage af ”indkøbslisten” eller ønskelisten til materiel. Der har været en række forløb, hvor man i hvert fald fra Troels Lund Poulsens side og toppen har peget pilen mod Flemming Lentfer. Jeg tror, at han ville være røget under alle omstændigheder. Han har været persona non grata i regeringstoppen, men nu kom anledningen.«

Én ting er selve lækagen, noget andet er indholdet. Vi har de senere måneder talt meget om, at Lentfer trak i en anden retning end politikerne i forhold til, hvad han ville, og det han så, at Forsvaret skulle være og udvikle sig til. Hvor meget betyder det?

»Det er jo en helt grundlæggende, meget kompliceret og sprængfarlig konflikt. At man havde en forsvarschef, som ret tydeligt ønskede en anden kurs, end det, som forligskredsen, der jo trods alt er dem, der bestemmer i et folkestyre som det danske, ønskede. Så man havde ikke kun mistilliden, men også den her grundlæggende strategiske uenighed.«

Endelig er der mistanken om urent trav, bemærker Lars Trier Mogensen.

»Det forhold, at de ønsker, som Flemming Lentfer havde, kom ud i offentligheden, fik folk til at tænke: ’Hm, har han en finger med i spillet i de her lækager?’ Det er selvfølgelig også helt ekstremt kontroversielt, hvis man potentielt – og det er så mistanken, det er påstanden – har en forsvarschef, som medvirker til læk, ikke blot mod regeringen, men også hele folketingsflertallets linje. Det var selvfølgelig uholdbart.«

Hør hele interviewet med Lars Trier Mogensen denne uges udgave af Frontlinjen via afspilleren ovenfor eller på din foretrukne podcasttjeneste.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Alle taler om LA og DD, men det er “sosserne”, som for alvor spænder ben

Abonnement
KOMMENTAR. De seneste måneder har forsvarsdebatten primært handlet om Liberal Alliances og Danmarksdemokraternes modstand mod kvindelig værnepligt. Sagen er først og fremmest ideologisk og får i realiteten minimal betydning. Langt større problem er Socialdemokratiets modstand mod en ændring af Forsvarsministeriets organisering. Det hele handler i disse dage om værnepligt for...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

4 KOMMENTARER

guest
4 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Ole Sanvig
Læser
Ole Sanvig
13. april 2024 16:22

Elbit-sagen har vel aldrig været Lentfers ansvar. Det er ForsvarsMINISTERIETS Materiel- og Indkøbsstyrelse, ikke Forsvarets. Der sidder en styrelseschef der, der skal have den abe på skulderen.

Steffen Wied
Læser
Steffen Wied
12. april 2024 22:37

Har Forsvarschefen ansvaret for materielanskaffelser? Er fordyrelse og forsinkelse af ELBIT hans ansvar, eller ligger ansvaret i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse?

Jens Find
Læser
Jens Find
17. april 2024 22:03

Måske er det på høje tid – eller over tiden – at forsvarschefen søger om en ny, passende titel, der afspejler ansvarsområdet: Forsvarets Operative Chef.

Kommentariatet har flydt over med beskrivelser af “skandalesager i forsvaret” – uanset hvilken af forsvarsministeriets mange styrelser, der i den konkrete sag har “aben”, hænger den på “forsvaret. Og hvem er chef for “forsvaret” hvis ikke “forsvarschefen”? Svaret på det spørgsmål kan del et barn forstå, så at en politisk kommentator og meningsdanner som Lars Trier Mogensen også falder i fælden, er et resultat af dårlig kommunikation fra forsvarschefens side.

En mulig årsag til den stædige fastholdelse af titlen som forsvarschef – trods de hyppige ydmygelser i form af benævnelser som “styrelseschef” – kan måske findes i håbet om at vende tilbage til forne tiders glans. Kun tiden kan vise om det vil vise sig ventetiden værd.

Søren Schnieber
Læser
Søren Schnieber
12. april 2024 15:43

Fin artikkel og LTM brilliere jo ved at drage nogle sammenligninger der er om man så må sige er kørt i havnen på bedste Hans Hedtoft maner!
Problemet ligger i organisationen (organisationsdiagram i ministeriet)som både Dalby samt Ulrik Bie og andre har fået øje på.
Hvis man skaber en organisation hvor alle “problemer” organisatorisk skal omkring ministeriet, så lander selv mindre affair drefus, hans hedtofter, Marmorkirker, Mink m.m ret hurtigt for fødderne af Djøferne og da ingen af dem har lyttet sønderligt efter når store GN underviser, så er de simpelthen ikke mobile og standhaftige nok til de batterilag. Eller sagt på en anden måde hvis ikke 2 B får organisation og gemytter på plads så er det “blot” et ? Om tid før hendes “ministre” lander i the hot Seat hos en rigsretspræsident – hvis ikke denne sag så kommer der nok en ny senere!
Hvis jeg var 2 B så fandt jeg en “god sommerdag” hvor rapsmarkerne er flotte og lystsejlerne er ude i hobetal, så fik jeg lavet en “lille” opgave march fra als siden ud øst og op mod Dybbøl med et efterfølgende besøg på museet (fokus på GN gentagne anmodninger om at måtte trække sig fra Dybbøl).
Herefter frokost i det grønne Ca stik øst for Møllen ud mod Flensborg . Hvis man maler Mona Lisa med en kalkkost så er 3/4 af de gravsten man har besøgt(set undervejs) døde pga. politisk “DJØFISERING” eller rettere politisk “overstyring” Den udsigt fåes ikke mere dansk med gule rapsmarker, bakker, flag, mølle og lystsejlere, så ved man hvorfor man kæmper, når man tænker på gravene og hvorfor de er der, så ved man hvad faren ved politisk overstyring af Hæren (nu forsvaret) er! Med alle de forsvarspolitiske, sikkerhedspolitiske, udenrigspolitiske ( rigsretsskandaler m.m konsekvenser det vil have
En ung PM fra Haderslev vil måske her bemærke at “kultur” er “inddraget. Kultur er for mig et grundigt overset krisestyrings våben se OXO fællessang under Corona m.m
Hvem siger iøvrigt af 2B’s næste minister er i spidsen for et flertal i næste omgang.

Nu har man jo lov at anvende det der normalt sidder placeretmellem ørene inde under kevlarhjelmen og få sig flyttet inden næste Batterilag lander midt mellem djøfferne.

En ting ved jeg om Oberster – slås det kan de – også selv om det kun er i form af at “lande” en rigsretlig dej på ministerens skrivebord. Den skal jo blot være juridisk “kommet frem” for at håndjernene klikker. At en djøf’er ikke evner at se problemet i ministeriet og derfor ikke evner at problemet “kommer til kundskab” er ikke underliggende styrelse/myndigheds Problem.

God weekend