Forudsætningen for at genopbygge Forsvaret er ikke til stede, og ansvaret ligger hos politikerne på Christiansborg. De har på mange måder fået præcis det forsvar, som de ønskede sig, da de gennem årene skabte det system, som vi har i dag.
I medierne kan man ofte høre politikere og journalister kritisere ”Forsvaret” for den ene skandale efter den anden. Men flere af disse skandaler ligger hos myndigheder, der ikke er en del af Forsvaret længere, og som forsvarschefen ikke bestemmer over. Det der engang var Forsvaret, er siden 2014 delt op i syv styrelser, uden nogen samlet ledelse, udover departementschefen og ministeren, der begge er civilister.
Forsvarschefen har således ikke kontrol over det meste af “sin” butik, og det eneste sted, et såkaldt helhedsansvar kan placeres, ligger på enten departementschefens eller ministerens bord. Det betyder også, at ingen forsvarschef, uanset hvilke personlige kompetencer han/hun måtte have, kan sætte sig for bordenden og få styr på butikken. Det er et politisk valg. Det er en underlig konstellation, der blev oprettet for at undgå skandaler, men som har haft den stik modsatte effekt, ligesom den skaber en organisatorisk friktion, der spænder ben for samlet ledelse eller genopbygning af Forsvaret.
Dertil kommer, at skiftende regeringer i årevis har undertrykt kritisk debat i Forsvaret. Særligt Forsvarets ledelse har fået mundkurv på i modsætning til eksempelvis Norge og Sverige. Da organisationen Folk og Sikkerhed i november 2021 holdt sin årlige sikkerhedskonference på Christiansborg, forbød Forsvarsministeriet forsvarets chefer at deltage, ligesom den tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S) har udtalt, at Danmark ikke var moden til en forsvarsdebat ligesom i Norge. Den dag i dag er det påfaldende, så lidt Forsvarets ledelse blander sig i debatten.
Det har vi ikke tradition for i Danmark
Når jeg spørger generaler og admiraler, hvorfor det er sådan, svarer de altid, at det har vi ikke tradition for at gøre i Danmark. I stedet holdes debatten i en snæver kreds bag lukkede døre. Nuvel, men hvis en tradition er skadelig, bør den laves om. Forskningen viser nemlig, at den militærfaglige rådgivning til politikerne bliver bedre, når den udfordres, kvalificeres og diskuteres – også i offentligheden. Uden debat har der manglet retning, og uden retning har der manglet formål. Uden formål (og uden penge) er Forsvaret faldet sammen om ørerne på soldaterne. Det er også et politisk valg.
Politikerne er forståeligt sure over de mange læk af klassificeret materiale. Men de burde også gribe i egen barm og spørge, hvorfor der er så mange læk? Måske skyldes det, at skiftende regeringer undertrykker den nødvendige debat, i årevis malede et skønmaleri af et fallitbo og klassificerer materiale, der i bund og grund er uklassificeret? Eksempelvis blev Natos uklassificerede kritik af Forsvaret pludseligt klassificeret, da den nåede til Danmark lige inden folketingsvalget. Man mister respekten for klassificeringen, når det ligner, at den skyldes et politisk forsøg på at skjule Forsvarets reelle tilstand for befolkningen.
Ministeren kan blive ved med at fyre sine militære chefer, men så længe han ikke vil give dem ansvar og mulighed for at rydde op, og så længe de ikke må tale åbent om de problemer, der er, og hvordan løsningerne kan se ud, så er forudsætningen for at genopbygge Forsvaret ikke til stede. Og det er et politisk valg.
Her har vi så en orlogskaptajn som sætter fingeren midt i det åbne sår og trykker hårdt og præcist. Den bør gøre ondt på det politiske niveau, som har påtvunget Forsvaret den nuværende helt håbløse organisation, som også har beskåret Forsvaret til ukendelighed og som har udnævnt en række politisk håndterbare forsvarschefer. – Flot skrevet artikel som fortjener at bliver delt til alle, som beskæftiger sig med sikkerheds- og forsvarspolitik i Danmark.
Det er nok den korteste og klareste analyse, som samtidigt rammer alle kroge af de problemer vi står med!
BZ
Alexander Withs indlæg er bygget på den gamle læresætning – ”Pas på hvad du ønsker, måske går det opfyldelse”. Og indlægget er godt skrevet.
Men jeg tror at det er ”op ad bakke” hvis man tror politikere nu pludselig har fået klarsyn.
Personligt er det min teori, at det pga. mangel på relevant erhvervserfaring som gør at vores politikere i den grad ønsker at detailstyre alting – i stedet for at udstikke retningslinjer.
Den politiske leder i dag kommer ud af en skole, hvor man er blevet skolet i mange år i politiske organisationer – og som udgangspunkt ingen relevant erhvervserfaring har.
Tag Mette Frederiksen, Lars Løkke og Troels Lund Poulsen – der er jo ikke en af de tre som har haft et rigtigt arbejde (udenfor politik eller politiske organisationer). Og disse tre er som profil – langt fra alene i folketinget.
De har aldrig at skulle smøre madpakker kl. 0600 om morgen, til børn som er småsyge, en regnvåd efterårsdag samtidig med at man om tre timer skal fremlægge en vigtig plan, til fyringsrunder i virksomheden og dårlig atmosfære fordi man ved, at man meget vel kan blive den næste som bliver ”prikket”.
De har altid haft tryghed i deres politisk ”beskyttede job” som er sikret via politiske årsbevilliger, hvor meget af jobbet handler om at vise handlekraft og ikke så meget andet.
Tag Tine Bramsen – hendes erhvervserfaring er fra Føtex i gymnasietiden, for Jeg tror ikke på at Deloitte Business Consulting tager folk frisk fra universitetet som seniorkonsulent. Der må være en som har ”pyntet på sandheden” – https://www.ft.dk/medlemmer/mf/t/trine-bramsen
Og denne politikkerprofil har en hel masse at gøre med problemerne med forsvaret og deres nu tidligere chef Flemming Lefner. Flemming Lefner var lige præcis den mand som politikere drømte om – indtil de blev indhentet af virkeligheden.
En rigtig politiker ville da være ligeglad med hvorfra patronerne og isenkrammet kommer, og behandle det på samme måde som indkøb af bleer til en vuggestue eller salt til vejsaltning ved at blande sig udenom.
En politikerprofil som Tine Bramsen ville jo netop gøre et stort nummer ud af materielindkøb fordi hun ser det som en platform at fremhæve hende selv – og som politikertype er hun langt fra alene i Folketinget.
Alligevel føler netop disse politikere et behov for at blande i detaljer og så kan de ikke se, at det netop er deres indblanding som hovedårsagen til at ingen har noget ansvar når det går galt.
Okay, jeg skal ikke kloge mig på ret meget. Jeg er blot en interesseret borger. Men er det ‘forkert’ af mig at ønske mig strukturmæssigt tilbage til FKO-i-Vedbæk-årene? Politikerne udformer rammerne. Forsvarsledelsen fylder dem ud.
Jeg er ikke sikker på, at politikerne har fået ‘præcis det forsvar, som de ønskede’. Snarere tværtimod. Det er nok mere korrekt at sige, at forsvaret, som det ‘fungerer’ i dag, er en konsekvens af politikernes beslutninger. På godt og især ondt…
Vise ord Alexander, jeg havde nær sagt som sædvanligt. Forsvarets ledelse i dag minder jo mere og mere om en hundelufter, med 7 hunde, 5 i snor der forsøger at indfange de 2 sidste. Det går aldrig godt og det kommer jo nok til at tage oceaner af tid, om nogensinde….. at rette op på de sidste 20-25 års skader. Og helt ærligt tror jeg de fleste af de penge Forsvaret får / har fået bliver brugt til “tant og fjas” i stedet for genopretning OG DET HAR VI IKKE TID TIL. Bare tænk på Krudten, hvorfor solgte vi den overhovedet ?
AMA blev solgt under Søren Gade og det var ikke Forsvaret der valgte dette. Og pengene bliver IKKE brugt til “tant og fjas”, men de mange milliarder politikerne hele tiden taler om i pressen er ikke kommet ud til os i nu. Vi gør ALT for at genopbygge lagrene men vi kan ikke uden midler.
Jeg godt klar over det var en politisk beslutning at sælge Krudten, og min bemærkning om tant og fjas er ment som en joke. Jeg er pensioneret efter 42 år i Forsvaret både som militær og civil, og har prøvet at køre rundt i loop et par gange. Jeg har da stor tillid til at de rigtige personer får fat i pengene og købt noget godt grej og noget at stille på de tomme hylder.
Palle Randløv, radiooperatør fregatten Peder Skram 🙂
Det kan ikke siges mere klart og tydeligt.
Problemerne i “Forsvaret” strartede med politiseringen (Nick Hækkerups værk) herunder ansættelse af civile og jurister i uanede mængder og introduktionen af konsulentbureauer til at varetage det milærfaglige i stedet for at lytte til de militærefaglige i Forsvaret.
Faktisk, nu hvor jeg kommer i tanke om det, selv på hærens gamle bibliotek, på Kastellet, der ansatte de civile bibliotekarer. Jeg kan huske før den tid, at der var det forhenværende officerer, som var ansat som bibliotekarer. De besad en livslang militær viden, som civile bibliotekarer ikke har og aldrig kan få. Det gav rigtig meget at komme i småsnak med dem, om diverse militære bøger, forfattere, hærordninger igennem tiderne, osv. De besad en enorm viden.
Jeg håber med det nye politiske fokus, med at få forsvaret på ret køl igen, at det også indbefatter at vores få militære biblioteker (jeg går ud fra at vi stadigvæk har mindst to), får en længe ønsket renovation, herunder ansættelse af forhenværende militært personel, som bibliotekarer.
Jeg har ikke været inde på det nye bibliotek på Svanemøllen. Så jeg skal ikke kunne sige om det er bedre end det gamle på Kastellet?
Det var altid en fornøjelse at skulle søge oplysninger eller låne bøger på bibliotekerne; Søværnets på Holmen, Flyvevåbenets i Jonstruplejren og Garnisonsbiblioteket på Kastellet. Som du selv siger det var vederlagslønnede pensionerede officerer og befalingsmænd og fandtes der ikke noget på skrift kunne de mange gange sende en videre til en person med god viden og var bibliotekaren i godt humør kunne man få lov at have kaffekoppen stående i vindueskarmen bag gardinet mens man “studerede”. Da bibliotekerne blev samlet under FAK skred det…..
Det er utroligt hvad der er forsvundet af “personlig viden til videreformidling” på den måde tingene arrangeres i dag. Jeg er guide og radiooperatør på fregatten Peder Skram på Holmen og hvor det før var skibet / skibene der fokuseredes er der kommet ekstra fokus på hvordan det var at være på skibene, dagligdagen, på langfart, afsagn ved lange togter og da jeg jo selv har været i Søværnet i Peder Skram æraen er der jo også noget at fortælle om.
Der røg jeg vist lidt ud af et sidespor men “hvad hjertet er fuld af, løber munden over med” 🙂
Jeg var ikke klar over at flyvevåbnet havde sit eget bibliotek også? Søværnets lå vist nok i sin tid på Christianshavn, eller hvad? Mener at jeg besøgte det et par gange tilbage i 90erne, da jeg skulle forberede at være frivillig guide på en sovjetisk missil ubåd af Julietklassen.
Gad vide om der eksisterer anmeldelser af alle tre biblioteker. I Stockholm, der prøvede jeg vist kun en enkelt gang eller to, deres forsvarsbibliotek, tæt på Diplomat-Stan. Det var noget helt andet end i Danmark. der kom de med de bøger man så at sige bestilte. Jeg var der faktisk for nylig. Men de har flyttet hele biblioteket, desværre.
Hej Alexander rigtig godt set, rigtigt velskrevet og med en skalpel lige ned i kræftknuden.
Problemet er ikke at vi ser det, problemet består i at det politiske niveau, ved egen hjælp skal komme frem til den konklusion. du beskriver eksempler om “overklassifikation” eksemplet er velvalgt til pointen men der findes en del af den slags.
Du beskriver GN mv og deres “indelukkethed” som de selv beskriver som tradition, hvis man for alvor skal “forstå” dem skal du et andet sted hen og lede, nemlig den nuværende Højesteretspræsident og hans disputats, og forståelsen af den moderne “embedsmand politicus”. Du beskriver at i norge er NATO’s besked ikke klassificeret hvorimod det er den i dk. Læg dertil gode gamle proffessor Grønnegaard samlede værker så begynder man at forstå store JEFE
I dk er der “tradition” for at Ministerbetjening” holdes diskret (se offentlighedslov §24) når man skal agere på den slags fra NATO’s side vedrører det derfor alt andet lige “ministerbetjening” eller mere til pointen rapporten som du omtaler er ikke klassificeret af militære årsagen men som en del af “civil” ministerbetjening.
Lad mig med det samme sige jeg er ikke tilhænger af materiale der er Klassificeret kostes rundt blandt Journalister, jeg får chimpansemås og hugtænder af den slags.
Når det så er sagt så lad mig lige kort redegøre på hvorfor jeg ikke ville have foreslået min minister at jagte læk med FE som det nu åbenbart skal til at ske.
1. En Efterretnings og Kontraspionage organisation skal til enhver tid holde sig ude af politik, det glemte Jacob Scharf og hundekurven nøgleord er her Brødskov. Årsagen til det er at de skal kalde bolden som de ser den. Ingen af os ønsker mere GITMO, Colin Powel i UN mv
2. De er dygtige i FE, og med Axel støbye’s så vise ord i Olsen Banden “Det er slet ikke meningen den slags skal opklares” man risikere jo at les affair Drefuss bliver anbragt lige for foden af ministerens skrivebord.
3. En ordentlig efterforskning vil jo klarlægge at olfi lækket (Signalets ordlyd)om jeg så må sige beskriver en mulig lovovertrædelse (STFL §252), hvilket ihvertfald vil være forsvarsadvokatens anbringender hvilket igen kan betyde at det er lovligt (se også STFL §164a samt KBH strafferetsproffessor om Samsam)
4. Lækket til TV2 kan anskues ligeledes som i 3, hvilket betyder da man jo har pligt til også at efterforske uskyld at selve “direktivet” og dets politiske motivation kan efterforskes.
Med de fire pinde “in mente” samt FE reason tetre, ville jeg nensomt forsøge at bibringe min politiske CH “NO Can do jefe” dels er det ikke smart og dels er det ikke godt for FE opgaveløsning, herunder troværdighed, den slags tossestreger og dyneløft overlader FE normalt til Søborg, de er ekstremt gode til at hoppe rundt som ulme tyre i en glasbutik.
Men måske ministeren i stedet for at bøvle med kviksand, skulle i en stille stund have listet sig ind på bagerste række når MJ Lindhart + Co eller os andre “ronkedorer” forelæser om Agincourt, så ville man vide noget om terræn, kortlæsning, motivation af personale mv. Havde man lært en smule om Nelson ville man vide hvornår man skal sætte kikkerten for det blinde øje
Min COIN manual tilsiger mig at man ikke skal ordne noget med en riffelkolbe, som lader sig fikse med en MRE
God og skarp analyse Alexander, enig.
Tankevækkende og velskrevet analyse. Måtte den blive læst og forstået af ministeren og de politiske ordførere og måtte den føre til handling. Hurtigt. Danmark har brug for og fortjener et stærkt og velfungerende forsvar.
Og det var så hovedet på sømmet. Trist at ingen højere i systemet har turdet åbne munden og kalde en spade for en spade tidligere, men følger man debatten i radio og TV er budskabet så småt ved at vinde udbredelse og det virker som om en spirende forståelse for det er ved at tage rod også udenfor Forsvaret.
Men der er lang vej endnu….
Ja så mangler vi bare at den også fiser ind hos Simon Kollerup, forsvars ordføreren fra Socialdemokratiet. Simon var forleden ude at sige at han i stedet for ændringer i den nuværende struktur i forsvaret mente man skulle arbejde med tillidsrum….
Til dette har jeg bare at sige at DJØF, woke og blå stue er det der i første omgang, har forårsaget forsvarets tilstand. Måske man denne gang skulle prøve en anden tilgang Simon?
Det bekræfter desværre hvad vi har vidst i en rum tid, nemlig at debatten om Forsvaret mest føres af folk som ikke har begreb skabt om hvad det er de har ansvaret for.
Bedre tror jeg ikke at det kan siges så kort og enkelt.
Gad vide hvor gammel den tradition er? Kan den havde noget med 1864 at gøre? Jeg tænker De Meza og retræten fra Dannevirke. Han gjorde det rigtige, men blev alligevel gjort til skurk.
Jeg aner ikke om den tanke har noget på sig, for Flådens Ran ligger mig også på sinde. Efter 1807, der må der havde været en civil beslutningstager, eller to, som har set sig sur på flådens militære beslutningstagere. Men uanset om der var det eller ej, så er det en selvdestruktiv tradition.
Vores opgave, som jeg ser det, er at sørge for at denne tradition, dør.
Klart og præcist
Smukt!
(Er du ikke alt for ung til, at have haft metoDirchsen på FLOS?!)
Spot on!
Jeg er fortsat enig med With’s analyse og bemærkniger. Men modsat mange andre kommentarer hopper jeg ikke på “sygdommen” i forsvaret eller blandt politikerne. Jeg mener at problemstillingerne er mere komplekse og brede end vi går og bilder os ind.
Kan forsvaret med hånden på hjertet (gælder alle værn) sige at vi har passet vor opgave med at udvikle ledere med respekt for opgaverne og for folkestyret uden at deres faglige integritet er skadet? Måske var vi for nogle år siden på forkert spor i vor talentudvikling/succession planning? Den politiske reaktion fra Folketinget og ministerierne, som i væsentlig grad var defineret af “den nye fredelige verdensorden” og “business management”, har skabt det forsvar vi har. Men her ligger måske den store synder, manglende folkelig involvering og mobilisering.
Fr. Bramsen mente at vi ikke var modne til den store åbne offentlige debat, hvilket chokerede mig mere and mange andre. Som nordmand mener jeg at det synspunkt taler i mod sig selv. Vi i Danmark er med god grund stolte af vort folkestyre og vort lokale engagement, men lige i sager der behandler vælgerfamilers liv, helbred, sikkerhed og milliarder af skattekroner, må befolkningen og de fagligt kompetente (vore soldater på alle niveauer) ikke dele synspunkter!? For at få et troværdigt totalforsvar op at stå er vi helt og aldeles afhængige af folkelig deltagelse, forståelse og opbakning. Jeg ved ikke helt hvor vi skal tage de første greb, men i konsulentbranchen henfører man ofte til “best practice”. Skulle vi måske kigge lidt på vore nabolande, og lade os inspirere;
1. hvordan skabe et godt forsvar gennem rekruttering, uddannelse og målrettet selektion af officerer
2. hvordan sikre en hensigtsmæssig politisk kontrol
3. hvordan skabe en folkelig opbakning og interesse for landets sikkerhed
Hverken Norge eller Sverige har fundet den perfekte model, men så længe de bliver ved med at forsøge…
Helt enig.