At Forsvaret slås med at fastholde sit personel, er en efterhånden velkendt sag. Nu lukker både Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Forsvarskommandoen imidlertid helt i. På baggrund af en såkaldt policybeslutning vil man ikke længere udtale sig om bemandingsprocenter, da det vil »indikere Forsvarets kampkraft«.
Forsvarets udfordringer med at holde på sit personel har længe i årevis været et centralt tema i forsvarsdebatten, selvom det knap tre måneder inde i 2024 og den nye forligsperiode stadig er så som så med de konkrete fastholdelsestiltag.
Ikke desto mindre er evnen til gøre Forsvaret til en attraktiv arbejdsplads for landets soldater en forudsætning for at tilvejebringe den styrkelse af Forsvaret, regeringen og forligskredsen har bebudet. OLFI har derfor de seneste måneder forsøgt at få svar på, præcis hvor udfordret Forsvaret er, og hvor der først skal sættes ind.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
I Hæren står over 1.800 stillinger tomme, og hver tredje oversergent mangler
Det lykkedes til dels, da vi i januar kunne fortælle, at Hærens samlede bemandingsprocent er på beskedne 76. Efter ad omveje at have tilvejebragt tallene for Hæren, bad OLFI Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) om svar på, hvordan billedet ser ud i henholdsvis Flyvevåbnet og Søværnet. Indledningsvis blev forespørgslen af FPS afvist med henvisning til, at brugen af lokal lønssumsstyring gjorde spørgsmålet umuligt at svare på. OLFI blev ved samme lejlighed opfordret til i stedet at spørge i Forsvarskommandoen (FKO), som aldrig vendte tilbage og øjensynligt sendte opgaven retur til FPS.
Læs også: Unge officerer iler stadig ud i det civile – fagforeningsformand er bekymret
OLFIs – og formentlig en række andre mediers – henvendelser har nu givet anledning til, at man i de nævnte myndigheder har truffet en principiel beslutning om ikke at efterkomme forespørgsler vedrørende aktuel bemanding. Det skriver FPS i en mail til OLFI. At det har taget to måneder at give det svar, forklarer FPS med, at man »har været nødt til at træffe en policybeslutning vedrørende udlevering af bemandingsprocenter.«
Vil indikere Forsvarets kampkraft
Den nye policy betyder i praksis, at journalister ikke kan få svar på, hvor mange årsværk Forsvarets og dets tre værn er normeret til at være. Det er heller ikke til at sige, hvor langt fra målet Forsvaret anno 2024 befinder sig.
FPS henviser i stedet til et svar givet til Folketingets forsvarsudvalg i 2022, hvor den samlede bemandingsprocent på tværs af Forsvaret var opgjort til 82 pct., hvilket omfattede både civilt og militært ansatte. I dag er situationen i Danmarks nærområde en ganske anden, og det er den tilspidsede sikkerhedspolitiske virkelighed, der gør, at offentligheden ikke længere må få svar på, hvordan billedet ser ud.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Kan alle spørgsmål afvises med henvisning til rigets sikkerhed?
»Siden offentliggørelsen af bemandingsprocenter i FOU-spørgsmål 266 i 2022, er den sikkerhedsmæssige situation i Europa desværre yderligere forværret. Derfor kan vi på nuværende tidspunkt ikke udsende en konkret opgørelse over bemanding og vakancer i Flyvevåbnet og Søværnet, da det vil indikere Forsvarets kampkraft,« skriver personalestyrelsen i et mailsvar, som fortsætter:
»Vi kan på nuværende tidspunkt ikke bekræfte, om en mere præcis og opdelt opgørelse vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt. Det vil være Forsvarskommandoen, der fremadrettet vil kunne svare på spørgsmål om en eventuelt offentliggørelse, mens du fortsat kan kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, hvis du har mere generelle spørgsmål ang. ministerområdets personelsammensætning.«
OLFI bringer i morgen, torsdag d. 21. marts, en længere artikel om personelsituationen i Søværnets 2. Eskadre, der huser de fem fregatter.
Vil du læse mere?
Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.
Klik HER for at komme igang.
Også i forsvaret bruges “Mørkelygten” mere end godt er. Paranoia og hemmeligholdelse griber unødigt og uden grund om sig, og statsadministrationen benytter enhver chance for at lukke af for information, som tidligere har været offentlig og frit tilgængelig.
Det er en tendens, der breder sig også i andre grene af staten og som ikke klæder et demokrati.
Mørklægningsloven er ovenikøbet i disse dage ved at blive endnu mere skærpet. Ministrene og ministerierne vil ikke ses efter i sømmene og gør alt for at gemme sig bag nedrullede gardiner og hermetisk lukkede døre.
Forsvarets øverste forvaltning med deres politikere er deres egen værste fjende. Naturligvis kan alle oplysninger fra Forsvaret svække vor kampkraft, men hvis man vll have folkelighed og dermed forsvar for demokratiet, skal der være mere åbenhed. Det er politik, som åbenbart ikke forstås af Forsvaret.
Det er ganske naturligt, at nyansatte og øvrige ambitiøse forlader Forsvaret i en lind strøm, da Forsvaret kun i meget lidt omfang tilbyder kvalificerende uddannelser til erhvervslivet. Forsvaret afskyr i virkeligheden civile kompetencer og finder på flere områder på selvkomponerede uddannelser, som de markedsfører som kompetencegivende, men som i erhvervene reelt ikke bliver accepteret. Kompetence er andet end uddannelsesbeviser. Det finder ambitiøse mennesker sig ikke i – kun Forsvarets forvaltninger og forsvarspolitikere.
Giver den længere værnepligt ikke lidt håb?
Hvis det lykkes at renovere kaserner nok til at huse menige i 11 måneder, vel at mærke inden de kommer, og hvis der indkøbes elementært udstyr nok til dem i tide, kan vi vel håbe, at nogle af de unge officerer, der er gået til det civile liv, accepterer at komme tilbage og stå for uddannelsen af dem? Det var jo meningsløsheden i jobbet under de nuværende forhold, der fik dem til at gå.