spot_img

Kan alle spørgsmål afvises med henvisning til rigets sikkerhed?

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

KOMMENTAR: OLFI forsøger løbende at få svar på en række spørgsmål, der kan fortælle noget om tilstanden i Forsvaret. Det er ikke altid lige nemt, og mange forespørgsler bliver afvist under henvisning til operationssikkerhed eller rigets ditto. I åbenhedens navn bringer vi her nogle af de mest centrale spørgsmål, som vi stadig savner svar på.

Det er tilsyneladende ikke alle spørgsmål, man i Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og i de forskellige styrelser har lige stor lyst til at svare på.

En del spørgsmål bliver blankt afvist, fordi svarene på dem vurderes at kunne kompromittere operationssikkerheden for bestemte enheder. I andre tilfælde vil offentliggørelsen svarene kunne gå ud over rigets sikkerhed – uden at det dog konkretiseres nærmere hvordan. Svarene på atter andre forespørgsler trækker ud i dage, uger eller endog måneder, så de er forældede og uaktuelle, når de engang når frem.

Nedenfor er et udpluk af de spørgsmål, OLFI har stillet den seneste tid, og som vi stadig savner svar på. Nogle har med Forsvarets efterhånden velbeskrevne fastholdelsesudfordringer og de heraf afledte problemer at gøre. Andre handler om materielsiden af foretagendet, hvor det efterhånden også er en velkendt sag, at der er et endog ganske anseeligt forbedringspotentiale.

Hvor mange stillinger er Søværnet og Flyvevåbnet normeret til at være, og hvor mange stillinger er ubesatte?

For nylig kunne OLFI fortælle, at Hæren er normeret til i alt 7.512 stillinger, og at 1.816 af disse stod tomme pr. 1. december 2023. Det kunne vi på baggrund af et dokument fremlagt for Hærens Koordinerende Samarbejdsudvalg d. 12. december. Dokumentet er udfærdiget af Hærkommandoen.

Tallene svarer til en bemandingsprocent på 76 i Forsvarets største værn. Det betyder, at næsten hver fjerde stilling i Hæren er ubesat, hvilket er temmelig bemærkelsesværdigt og leder frem til det naturlige opfølgende spørgsmål: Hvordan ser det ud i de to blå værn, Flyvevåbnet og Søværnet? For at få svar på det tog vi kontakt til Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS).

Artiklen fortsætter under henvisningen …

I Hæren står over 1.800 stillinger tomme, og hver tredje oversergent mangler

Men de tal kan personalestyrelsen slet ikke gøre op, lyder det fra den øverste koordinerende myndighed på HR-området, som er hjemmehørende i Ballerup. Det skyldes, at man på HR-området opererer med lokal lønsumsstyring. I korte træk betyder det, at man lokalt får en pose penge og selv afgør, hvordan og på hvilke poster, den skal fordeles. FPS ved med andre ord ikke, hvordan indretningen ser ud på de enkelte tjenestesteder.

OLFI har siden via Forsvarskommandoen stillet det samme spørgsmål til de to værnskommandoer, der, som tilfældet er for hærkollegerne, må formodes at vide, hvordan personelsituationen ser ud. Indtil videre har OLFI ventet på svar i ni dage.

Hvor mange udlånsgaster indgår i stambesætningen på fregatten ”Iver Huitfeldt”?

I samme boldgade har vi forsøgt at finde svar på, hvordan Søværnets omtalte personeludfordringer kan mærkes ombord på den fregat, som lige nu indgår i Operation Prosperity Guardian i Det Røde Hav.

En af Søværnets langvarige udfordringer er at samle fuldtallige besætninger til sine store overfladeenheder. Det er gængs praksis løbende at låne gaster fra andre besætninger, men ifølge kilder i Søværnet bliver det hyppigere og hyppigere nødvendigt. Det er ikke altid, det lykkes at samle en hel besætning, og derfor er det desværre også blevet normen, at skibe sejler uden fuldtallige besætninger, når det ikke lykkes i tilstrækkeligt omfang – det gælder dog ikke skarpe indsættelser, og “Iver Huitfeldt” er ikke sendt til Det Røde Hav med tomme stole.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Søværnets fregatter sejler konstant for kort: »Man bliver kørt fuldstændig ned«

Problemet har været kendt længe, og læser man den nyligt udgivne bog ”Piratjagt” om Søværnets operationer ved Afrika, kan man konstatere, at det gav anledning til bekymring helt tilbage ved antipirateritogternes spæde start i 2008. I marts 2023 kunne OLFI i samarbejde med Frontlinjen på Radio4 fortælle om Louise, der slog fast, at problemet stadig var præsent og meget langt fra at være løst, og flere andre nyhedsmedier har løbende bragt eksempler på samme billede.

Det vil derfor fortælle meget om, hvor Søværnet lige nu står, at få at vide, hvor mange udlånsgaster, man har måttet tromme sammen inden ”Iver Huitfeldts” afsejling fra Korsør. Det har ingen i eller omkring Forsvaret imidlertid ønsket at svare på. Fra Forsvarskommandoen lyder det kryptisk, at det har flere forklaringer, men at det har med operationssikkerheden at gøre. Søværnets øverste chef, kontreadmiral Henrik Ryberg, ville heller ikke sige noget om sagen, da han i slutningen af januar gæstede Frontlinjen.

Bemærk: OLFI har ikke bedt om at få udspecificeret navne, funktioner eller uddannelsesniveau – vi har alene spurgt til antallet af udlånsgaster ombord på skibet. Hvis nogen kan oplyse os, hvordan offentliggørelsen af den oplysning går ud over operationssikkerheden, står vores indbakke åben.

Hvor mange stillinger har Forsvarsministeriets Personalestyrelse lige nu slået op?

Et tredje mål for, hvor galt det står eller ikke står til, er antallet af stillinger, der er slået op på Forsvarets område. Tallet siger naturligvis ikke så meget i sig selv – og slet ikke, når offentligheden indtil videre ikke kan få oplyst, hvad værn eller enheder er normeret til at skulle være – men sammenholdt med løbende meldinger om manglen på kolleger på tjenestestederne og en generel følelse af et stigende arbejdspres, kunne det give et fingerpeg om, hvor mange nye medarbejdere man i Forsvaret håber at få ind gennem porten.

Det må dog også blive ved spekulationerne, for det tal er heller ikke sådan lige at gøre op. Da OLFI i forbindelse med føromtalte telefonsamtale med FPS’ kommunikationsmedarbejder spurgte, hvor mange stillinger, der er i opslag på Forsvarets område, lød svaret, at det slet ikke er noget man fra centralt hold tæller sammen.

OLFI blev i stedet opfordret til selv at besøge Forsvarets karriereportal og manuelt tælle de aktive opslag på hjemmesiden. Adspurgt om et stillingsopslag til enhver tid kun handler om én ubesat stilling, måtte FPS dog svare afkræftende: Ét opslag kan godt bruges til at besætte flere stillinger, og dermed er den metode næppe særlig formålstjenlig i forsøget på at besvare de væsentlige spørgsmål: Hvor mange folk har man brug for, og hvor mange søger man lige nu?

Svaret på, hvor mange ubesatte stillinger der samlet set er tale om på Forsvarets område, blæser derfor også stadig i vinden.

Anerkender FMI brigadegeneral Henrik Lyhnes bekymringer angående materielsituationen i Hæren?

Udover at stille en række spørgsmål til personelsituationen har OLFI også søgt svar på, hvordan Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) forholder sig til den kritik, brigadegeneral og næstkommanderende i Hærkommandoen Henrik Lyhne for nylig fremsatte i OLFI.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Hæren mangler natkampudstyr – kan ikke kæmpe i mørke: »Vi er blinde som høns«

I interviewet med OLFI gjorde Lyhne opmærksom på en lang række materielmangler, som hæmmer den operative uddannelse af Hærens enheder. Blandt andet mangler man natkampudstyr, sløringsnet og lette maskingeværer, kunne han fortælle. OLFI ville derfor gerne vide, om det nu også kan have sin rigtighed, og i bekræftende fald hvor langt man er nået med at rette op på disse mangler.

OLFI stillede følgende spørgsmål:

  • Genkender FMI det billede af materielsituationen i Hæren, som Henrik Lyhne tegner?
  • Ifølge Lyhne mangler Hæren våben – særligt lette maskingeværer. Planlægger FMI at indkøbe flere, og hvor langt i processen er man i så fald nået?
  • Lyhne fortæller, at Hærens sløringsnet er doneret til Ukraine. Når FMI at anskaffe nye, inden Hæren skal stille med en bataljon i Letland senere på året?
  • Der mangler også kikkerter og radioer. Er FMI ved at anskaffe flere af disse, og hvad er i så fald status på anskaffelsesprocessen?
  • Hvilke forhold ligger til grund for ovenstående mangler?

I samme forbindelse spurgte vi, om FMI’s direktør Kim Jesper Jørgensen ønskede at medvirke i Frontlinjen på Radio4 og give en opdatering på materielsituationen i Hæren og Forsvaret i øvrigt. Ingen af delene lod sig gøre. I stedet blev vi sendt videre til Forsvarskommandoen (FKO). Hvorfor det pludselig er FKO, der svarer på henvendelser om konkrete materielkapaciteter, var heller ikke sådan at få en forklaring på, men kommandoens svar på ovenstående spørgsmål bringes her i sin helhed:

»Forsvaret har siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 gennemført donationer for et større milliardbeløb, herunder af materiel og udstyr fra både lagre og operative beholdninger. Forud for alle donationer er der under inddragelse af værnene foretaget en vurdering af, i hvilken grad dette påvirker Forsvarets operative evne. De gennemførte donationer har været medvirkende til, at Ukraine har kunnet holde stand over for den russiske invasion. Men en del af dem indebærer naturligvis en vis reduktion af Forsvarets kapacitet, indtil de pågældende genanskaffelser er gennemført.«

Der er naturligvis en vis fornuft i, at Forsvaret ikke aktivt medvirker til at udstille alle sine mangler. Men kan det passe, at samtlige spørgsmål er så farlige at svare på?

Billedtekst (bærende billede): En konstabelelev skyder med let maskingevær under øvelsen BLUEFELT 23 i november. De lette maskingeværer er blandt de materielgenstande, Hæren ifølge brigadegeneral Henrik Lyhne godt kunne bruge flere af. Foto: Morten Fredslund/Forsvaret

Kasper Junge Wester er uddannet cand.mag i journalistik fra Syddansk Universitet i Odense og har bl.a. en fortid i Søværnet, hvor han både har jagtet pirater i Adenbugten og hentet kemiske våben i Syrien med “Esbern Snare”. Foto: Astrid Rørbye

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

4 KOMMENTARER

guest
4 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Ib Grønvaldt
Læser
Ib Grønvaldt
21. februar 2024 17:29

kan det passe, at samtlige spørgsmål er så farlige at svare på?”, spørger Kasper Junge Vester. Jeg må erkende, at jeg tror, at det kraftigt mindsker afskrækkelsen af den mest sandsynlige og geografisk nærmeste fjende, at vi løbende og detaljeret og i åbenhed i mange medier opregner mangler i det danske beredskab.
Min far, der som menig var indkaldt i sikringsstyrken fra 1914-1918, en del af tiden som ingeniør i Hærens tekniske Korps, havde derefter følgende konklusion om vore militære hemmeligheder: “Jeg er nået til, at den danske hær kun har én eneste stor hemmelighed, som for alt i verden ikke må komme ud. Det er, at vi ingen hemmeligheder har.”
Dertil skulle vi nødigt nå nu.

Poul Bjerrum
Læser
Poul Bjerrum
21. februar 2024 22:07

Heldigvis har forsvarsminister Troels bebudet mere åbenhed i forsvaret. Det glæder vi os til.

Robert Teddy Jensen
Læser
Robert Teddy Jensen
21. februar 2024 14:23

642 aktive jobopslag (21-02-2024 kl. 1420 – det tog mindre end 2 minutter at komme frem til det tal. Og som beskrevet er nogle gældende for flere end én medarbejder. Spørgsmålet i overskriften kan altså nemt besvares. Det underliggende er nok lidt sværere.