KOMMENTAR: Regeringens forligsudspil udstiller, at forsvarschef Flemming Lentfer er kørt ud på et sidespor, og at forsvarsministeren ikke har tillid til hans militærfaglige rådgivning. Forsvarschefens oplæg til forligsforhandlingerne afspejlede hans egen personlige agenda, som slet ikke flugtede med hverken Natos styrkemål eller regeringens ønsker.
Man kan tale om ikke at ramme plet. Og så kan man tale om slet ikke at ramme skiven. De seneste måneder på det forsvarspolitiske område har åbenbaret, hvordan forsvarschef Flemming Lentfer har forsøgt at få politikernes opbakning til sin egen personlige og noget bemærkelsesværdige agenda, som imidlertid har ramt en politisk mur. Ikke bare i Forsvarsministeriet, men også i Statsministeriet, Finansministeriet og Udenrigsministeriet har der været direkte raseri over den tonedøve forsvarschef, som ramte helt ved siden af skiven.
Hans vigtigste opgave har været at udarbejde et fagmilitært oplæg, som kunne omsætte adskillige – i første omgang – fantasimilliarder til militærfaglige anbefalinger, som ville øge Danmarks forsvarsevne, afskrækkelse af Rusland og sammenholdet i Nato. Men i stedet for at udarbejde et oplæg med det for øje og med inddragelse af de tre værn valgte forsvarschefen at køre sin egen personlige agenda igennem.
Han omgav sig med tro ja-sigere af primært politiske officerer fra Flyvevåbnet og satte værnene uden for indflydelse. Helt overbeviste om egne evner og genialiteten i forsvarsledelsens militærfaglige oplæg valgte den lille kreds af topofficerer med forsvarschef Flemming Lentfer i spidsen alene at aflevere et oplæg helt uden optioner til politikerne. Det var take it or leave it – for nu at bruge en populær talemåde.
Ville ikke have en tung brigade
Forsvarschefens agenda har været kendt længe for dem, som deltog i den hermetisk lukkede såkaldte kastelsproces, der førte til forsvarsledelsens militærfaglige oplæg. Under denne proces udtalte forsvarschefen ifølge OLFIs kilder flere gange, at han under ingen omstændigheder ville opstille og udruste en tung brigade, som Nato ellers har stillet som styrkemål for Danmark i år 2032. Samme budskab har jeg selv fået bekræftet af fortrolig kilde i toppen af Forsvarsministeriet. I stedet skulle luftforsvar, fly og strike-missiler have højeste prioritet.
I et interview med mig sagde Flemming Lentfer i september 2023, at Natos styrkemål løbende ændrer sig, og at det slet ikke var sikkert, at de nye styrkemål for Danmark i 2025 ville indeholde en tung brigade. Det sagde han, selv om 10 partier to måneder forinden i det netop indgåede forsvarsforlig lige præcis havde understreget vigtigheden af, at Danmark »i højere grad skal efterleve Natos målsætninger, styrkemål og forventninger«.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Forsvarschefens “Lyseblå enevælde” rejser igen mistanke om nepotisme i Forsvaret
I sit militærfaglige oplæg gjorde han det klart, at den middeltunge brigade – ikke den tunge brigade – først ville være klar i 2034 – 10 år senere end lovet, og der skulle under ingen omstændigheder købes flere kampvogne eller infanterikampkøretøjer (IKK’er). Ifølge forsvarschefen skulle brigaden ikke indsættes i kontaktslaget, og i stedet fandt forsvarschefen helt uden at inddrage Hæren på at opfinde begrebet »specialinfanteri«, som han ikke selv kunne definere, og som Hærens ledelse slet ikke kendte til. Videre påstod han, at Nato slet ikke efterspørger tunge enheder, når han taler med sine forsvarschefskolleger i Nato.
Som kronen på forsvarschefens diskvalificering af sig selv til sit ansvarsfulde embede står, at han førte an i alle besparelserne gennem 15 år og igen og igen har påstået, at det slet ikke er muligt for Forsvaret at bruge så mange penge på kort tid. Han er kendt vidt og bredt som ”Flemming 7 år” for konstant at gentage, at det tager syv år at anskaffe, implementere og operationalisere en ny militær kapacitet.
Forligsudspil mødt med vantro
Hvis man er i tvivl om, hvordan politikerne modtog forsvarschefens oplæg, skal man bare nærstudere deres første reaktion og udspillet fra Forsvarsministeriet i går. Da forsvarsministeren og forligskredsen i efteråret havde modtaget forsvarschefens militærfaglige oplæg, var reaktionen vantro. Ikke bare i Forsvarsministeriet, men i alle de fire benævnte ministerier. Har han slet ikke forstået, hvad vi beder om?
Det første svar blev at iværksætte 35 nye analyser, som kan give politikerne nogle af de optioner at vælge mellem, som forsvarschefen ikke ville give dem, når de nu skal træffe beslutning om investeringer i forsvar for – hold nu fast – sammenlagt 190 mia. kr. over de kommende 10 år.
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Forsvarsledelsen anbefaler i forligsoplæg ”specialinfanteri”, som Hæren ikke kender
Det næste svar kom i går. Regeringen vil leve op til Natos styrkemål, og vi skal nå dem endnu hurtigere, end Nato oprindeligt ønskede. Allerede i 2028 skal Danmark kunne levere en tung brigade med 53 kampvogne og 159 infanterikampkøretøjer, ingeniørmateriel, logistik og hele menageriet på et langt højere beredskab end den nuværende brigades. Der skal med andre ord investeres milliarder i materiel, som vi slet ikke råder over i dag. En tung brigade betyder også, at Danmark skal ud og købe nyt artilleri – formentlig i form af de koreanske Hanwha K9 Thunder, som kører på bælter og er fuldt pansrede i stedet for det israelske lastbilsartilleri, som materiel- og indkøbsstyrelsen købte i en besynderlig og allerede skandaleramt handel for et år siden.
Alt det, som forsvarschefen under ingen omstændigheder ville investere i, skal vi ud og købe. Nu!
Løgn og bedrag blev belønnet
Og hvor stiller det så Forsvaret, at det har en ledelse, som er fuldstændigt ude af trit med både Natos og de politiske ønsker og visioner, og som gentagne gange har afvist, at han vil være i stand til at bruge de mange milliarder, skulle politikerne beslutte at afsætte dem? Det stiller Forsvaret i en helt håbløs situation, hvor tilliden er fuldstændigt væk. Når soldaterne to år inde i krigen stadig mangler våben, ammunition, køretøjer, uniformer, sløringsnet, natkampudstyr og radioer handler det ikke alene om manglende ressourcer. Det handler først og fremmest om et gigantisk ledelsessvigt, som slet og ret må få konsekvenser.
Artiklen fortsætter under billedet …
Her er notatet og Forsvarsministeriets egne anbefalinger til nyt forsvarsforlig
Gennem 15 år har den øverste militære ledelse hyttet sine egne ”politiske officerer”, som i toppen af systemet har udviklet en sygelig kultur, hvor det gjaldt om at lyve og bedrage politikerne til at tro på falske glansbilleder, som dækkede over et fallitbo. Maskerne er efterhånden faldet, og forsvarschefen står – hvor meget man end må begræde det – som kejseren uden tøj på, og det samme gør hans allernærmeste sammensvorne.
Det har politikerne efterhånden gennemskuet, og man må spørge sig selv, hvor længe Flemming Lentfer kan blive ved med at kalde sig for forsvarschef i Danmark? Hvis han vil undgå at trække pinen i langdrag, kan han gøre Forsvaret den tjeneste selv at træde tilbage, inden forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) vil være tvunget til at bede ham om at gøre det. At fortsætte på posten er ganske enkelt ikke en mulighed, hvis borgerne i Danmark igen skal få en tro på, at genopretningen af Forsvaret er betroet de rette personer.
Vil du læse mere?
Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.
Klik HER for at komme igang.
FC er Dead man walking rent jobmæssig, bliver godt at slippe for “Flemming 7 år” lyseblå regime i forsvaret, så kan vi måske endelig komme igang med oprustningen af dansk forsvar.
fremover er direkte tildeling måden vi skal købe ind på, vi ved jo godt hvilke firmaer som kan levere hvilke systemer – så nu økonomien er på plads, så sæt igang.
Det springende punkt er naturligvis hvornår det nye materiel kan leveres?
Nogle gange lyder det i debatten at vi skal gen udruste 16 Brigader, det skal vi ikke kan jeg oplyse.
Vi har kun to brigader, så mere uoverskueligt er det ikke.
Men så længe man ikke komme igang, så sker der jo ikke noget.
FM sagde på pressemødet at vi først ville have et fungerende luftforsvar om ca. 5-7 år?
Det er bare ikke godt nok?
Få lavet en aftale med amerikaneren om at låne/ lease/ leje eller købe et af deres patriot systemer og kom så igang med at træne på det system herhjemme under amerikanernes ledelse – så er vi klar til at betjene systemet den dag det ruller af produktionsbåndet og kan dermed få luftforsvar over Danmark længe før.
Vi skal bruge det luftforsvar og vi skal bruge det NU.
husk lige på at ukrainerne gennemførte uddannelsen på patriot og implementeret systemet i Ukraines luftforsvar på 6 måneder og det midt i en krig?
Det var vildt imponerende godt gjort af ukrainerne og vores soldater er mindst lige så dygtige som deres, så bare kom igang.
Jens
Der må have været utrolig dårlig kontakt mellem politikerne og forsvarsledelsen. Det er da helt sindsygt, at parterne ikke har kunne sætte sig ned sammen, og forventningsafstemme de overordnede rammer for, hvad et oplæg til investeringer i forsvaret skulle indeholde, når politikerne skulle modtage det fra forsvarsledelsen.
Politikerne stiller midler til rådighed for forsvaret. Forsvarsledelsen skal komme med anbefalinger til hvad der skal investeres i, for at få det bedste forsvar, vi kan få for de midler og med den tidsramme politikerne har givet.
For mig har det været klart ret tidligt, at der skulle en hård prioritering til, fordi den første aftale politikerne lavede i sommers, der var der ikke afsat penge nok, og tilmed med meget sen udmøntning af milliardbeløb til sidst i forligsperioden. Der var ingen chance for, at alle 3 værn kunne få alle deres største ønsker opfyldt i dette forlig.
I forhold til hele kongerigets geografi, forsvarets tilstand og de styrkepunkter som dansk forsvar har i en Nato sammenhæng, så giver det mening at flyvevåbnet og søværnet var prioriteret før en tung brigade.
Alle kunne jo lægge to og to sammen og hurtigt se, at de afsatte midler ikke var tilstrækkelige til betale for en tung brigade på højt beredskab og nye arktiske fregatter. Men det hele skal fremgå af oplægget til politikerne, så de selv kan træffe beslutningen om at opgive flere af oplægges forslag, fordi der ikke er penge nok. Så kunne politikerne selv bestemme, at give den tunge brigade 1. prioritet da den er et Nato styrkemål, mens politikerne kunne udskyde og opgive mange af de nordatlantiske ønskemål, og bruge de fleste midler på Østersøen og forsvaret af Baltikum.
Presset af omstændigheder har politikerne her i anden omgang været “tvunget” til afsætte de nødvendige midler, så alle 3 værn nu skal have opfyldt deres højeste prioriteter inklusiv den tunge brigade og arktiske fregatter.
Hvordan forsvarsledelsen og politikerne kan gå så meget fejl af hinanden, når man endda har haft 155 millarder til rådighed i første omgang, og nu op til godt 190 millarder, det er et “mirakel” at det kan ende ud i super dårlige presse og en uforståelig dårlig kommunikation mellem forsvarsledelsen og politikerne. Og det er muligt Flemming Lentfer er årsagen, når jeg læser artiklerne her på Olfi.
Til sidst vil jeg som flere andre, nu hvor politikerne gerne vil betale hurtig opstilling af den tunge brigade, glæde mig til at der snart ruller flere K9 Thunder ind af porten til Artilleriregimentet. Sidste år påstod Hanwha Land Systems jo, at de kunne lave en ret hurtig levering af flere K9 inden for et år eller to.
Når Forsvarschefen bliver så kraftigt desavoueret er der vel kun en logisk konsekvens – enten at han bliver best om at gå frivilligt eller ganske enkelt fyret på gråt papir.
Det er svært at forestille sig et godt og tillidsfuldt samarbejde med ham.
Lentfer fyldte 60 år den 1. marts. Er der ikke noget med, at man skal forlade forsvaret senest som 60-årig?