“Specialinfanteri” er hverken et begreb eller en enhedstype, der eksisterer i Hæren i dag, og det vil kræve en helt ny doktrin at introducere det. Alligevel anbefaler forsvarsledelsen det i sit oplæg til det kommende forsvarsforlig til “fleksibel indsættelse”. Forsvarschef Flemming Lentfer og brigadegeneral Henrik Lyhne ser meget forskelligt på begrebet.
Hvem har den afgørende indflydelse på, hvordan politikerne skal indrette Hæren? Er det Nato? Chefen for Hærkommandoen? Eller forsvarschefen, som for nuværende hedder Flemming Lentfer med en baggrund i Flyvevåbnet? Spørgsmålet er blevet ganske aktuelt op til forhandlingerne om den første delaftale i det netop indgåede forsvarsforlig, som forventes indgået i løbet af efteråret.
I sit oplæg til forligsforhandlingerne anbefaler forsvarsledelsen, at Hæren skal have en »kapacitetsenhed« benævnt »specialinfanteri« »til fleksibel indsættelse i internationale operationer og Norden, som tillige kan indgå i brigaden«. Men hvad dækker begrebet over, og er det noget, som hærledelsen har opfundet? Svaret blæser i vinden, efter at OLFI tirsdag fik lejlighed til at spørge forsvarschef Flemming Lentfer om, hvad der er op og ned.
Artiklen fortsætter under playeren …
»Det er en arbejdsbetegnelse for noget, som vi ikke traditionelt nødvendigvis har haft. Det kunne være langtrækkende overvågningsenheder, altså droner. Det kunne være forskellige typer af langtrækkende ild. Det kunne være elektroniske modforanstaltninger til både forsvar og angreb, og det kan være forskellige ting og sager, som vi ikke har dyrket så meget, men som, når vi kigger på, hvad der foregår i Ukraine, spiller en betydelig rolle i den måde, som tingene udfolder sig på,« siger Flemming Lentfer.
Er det et begreb, som er kommet frem med Hærens anbefalinger? Har hærledelsen været involveret i det?
»… Jeg forstår det på den måde, at vi har en løbende dialog om, hvad vi synes, og hvordan og hvorledes, tingene skal prioriteres. Men jeg ved godt, hvad det er, du spørger om. Har de anbefalet det, eller er det mig, der har sørget for, at det skete? Jeg vil bare sige, at der er en løbende dialog om, hvad der er vigtigst i betragtning af, hvad vi oplever, og hvilke lessons learned vi får ud af Ukraine. Så nej, det er jo ikke sikkert, at alle er enige i det. Men jeg tror, at de fleste kan se, at der sker en udvikling i den doktrinære måde, man anvender landstyrker på, luftstyrker for den sags skyld, og maritime og specialoperationsting. Og det skal vi selvfølgelig tage til os.«
Men betyder det, at Hæren er direkte uenig i, at man skal arbejde med det her ”specialinfanteri”?
»Det tror jeg ikke, men det kan du jo spørge dem om,« siger Flemming Lentfer.
Specialinfanteri kræver ny doktrin
Generalmajor Gunner Arpe Nielsen er chef i Hærkommandoen, og han fortæller til OLFI, at der »i drøftelserne selvfølgelig har været dialog«.
»Specialinfanteri har haft flere navne, og udtrykket er fortsat ikke dækkende. Det er netop et begreb, der dækker over en kapacitet, som vi ikke har i dag, men som vi skal introducere over tid i takt med bl.a. den teknologiske udvikling. Det er således som udgangspunkt ikke en enhedstype, men en vifte af kapacitet, der skal understøtte brigadens kamp på fremtidens kampplads,« skriver han i en sms til OLFI torsdag morgen.
Onsdag interviewede jeg selv brigadegeneral Henrik Lyhne, da han som næstkommanderende i Hærkommandoen var med i programmet Frontlinjen på Radio4.
I forsvarskommandoens oplæg til det kommende forsvarsforlig optræder begrebet ”specialinfanteri”. Er det et militært begreb, som du kender, og som I opererer med i Hæren?
»Det må jeg svare nej til. Det er hverken et begreb eller en enhedstype, der eksisterer i Hæren i dag. Og jeg må også indrømme, at jeg ikke er helt klar over, hvad det dækker over. Konstellationen ”special” og ”infanteri” kan i virkeligheden rumme rigtig mange ting. Det er i hvert fald ikke noget, jeg har et detaljeret kendskab til.«
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Her er notatet og Forsvarsministeriets egne anbefalinger til nyt forsvarsforlig
Er ”specialinfanteri” opstået på anbefaling fra Hærens ledelse?
»Når han siger det, antager jeg selvfølgelig, at det forholder sig sådan. Men jeg må også bare sige, at det er ikke en drøftelse, jeg har deltaget i eller overværet. Dermed ikke sagt, at det ikke har fundet sted. Jeg deltager trods alt ikke i alle møder og drøftelser. Men jeg vil gerne tilføje, at hvis vi skal introducere en ny enhedstype, så er det jo ikke helt så enkelt som blot at komme med et nyt navn. Skal vi have en ny enhed ind i en troppeenhed, og i det her tilfælde 1. Brigade, så skal man se troppeenheden lidt som en synkroniseret gearkasse. Sætter du et nyt tandhjul ind i den gearkasse, så skulle du se at omkalibrere gearkassen. Og det betyder jo i det her tilfælde, at vi skal kigge på nye doktriner, taktik, ændrede standardfremgangsmåder. Det kan vi også godt finde ud af, i hvert fald det sidste. Men i forhold til doktrin har vi besluttet at knytte os til Natos doktrin. Så vi kan jo ikke bare selvstændigt gå ud og sige, at nu ændrer vi doktrinen, fordi vi har fundet på en ny enhedstype, der skal indgå i 1. Brigade. Så det vil være en større ting for Hæren, hvis det bliver introduceret,« siger Henrik Lyhne.
Ikke taget stilling til tung brigade
Når det kommer til Hærens udvikling i de kommende 10 år, er et andet væsentligt debatemne Natos styrkemål. Af dem fremgår det, at Danmark i år 2032 skal stille med en tung brigade. En lang række kilder har imidlertid overfor OLFI fortalt, hvordan forsvarschef Flemming Lentfer ved flere lejligheder har givet udtryk for, at han ikke ønsker at opstille en tung brigade om ni år. Spørger man forsvarschefen direkte, svarer han noget mere udglattende og diplomatisk.
»Det er der ikke taget stilling til,« siger Flemming Lentfer.
Men er det et styrkemål, som, du synes, er vigtigt at opfylde?
»Vi kommer til at have en doktrinær drøftelse med Nato. Og det er jeg ikke den eneste, der har. Alle mine kolleger i Nato, som har større landstyrker og besidder kampvogne, panserbataljoner og brigader – der kører i øjeblikket en drøftelse af, hvad ”heavy” betyder. Betyder det meget vægt, eller betyder det meget ”firepower”? Betyder det evnen til at massere ildkraft på et tidspunkt, uanset hvor ildkraften kommer fra? Den diskussion er ongoing, og den adopterer Nato også. Der kommer jo også nye styrkemål til Danmark i 2025, og jeg ved ikke præcis, hvordan de ser ud. Men idéen om, at vi sidder på nuværende tidspunkt og kan sige, at kampvogne er det eneste rigtige, kampvogne er det eneste forkerte, det må vi af med, det må vi have flere af, der er vi slet ikke endnu.«
Artiklen fortsætter under henvisningen …
Partierne bag forsvarsforliget har slet ikke forstået alvoren af Forsvarets tilstand
Hvis vi lige holder fast i Natos styrkemål, hvor vigtige er de så for den planlægning, vi laver af det danske forsvar?
»Jeg synes, at de er rigtigt vigtige, og det har politikerne jo også skrevet ind i forliget,« siger Flemming Lentfer og læser op af forligsteksten, at »partierne er enige om, at et centralt pejlemærke i opbygningen af Forsvaret er Natos styrkemål til Danmark, hvilket tilstræbes efterlevet i højere grad«.
»Det er et citat fra forsvarsforliget. Så jeg tænker, at det jo også er en anerkendelse af, at styrkemål er udtryk for en kollektiv forsvarsevne, nu hvor det strategiske koncept i virkeligheden har vendt dansk forsvarsopgaver på hovedet, så det nu er kollektivt forsvar af rigsfællesskabet og nærområdet, som er den drivende faktor. Styrkemålene er selvfølgelig et centralt pejlemærke, som der også står i forliget,« siger Flemming Lentfer.
Rettelse: Artiklen er torsdag den 14. september tilføjet et citat af Gunner Arpe Nielsen, som er chef for Hærkommandoen.
Du kan lytte til hele interviewet med forsvarschef Flemming Lentfer og brigadegeneral Henrik Lyhne i Frontlinjen på Radio4 her eller i playeren ovenfor.