spot_img

To år med krig i Ukraine har forandret verden og fået Europa til at rykke sammen

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

ANALYSE: Det globale og geopolitiske landskab er på grund af krigen i Ukraine grundlæggende et helt andet, end det var for to år siden. EU og Nato står på samme tid både styrket og truet, og nye alliancer er opstået. Men verden er blevet mere usikker, og intet tyder på en ændring til det bedre i 2024.

Ruslands invasion af Ukraine 24. februar 2022 har ændret den globale landsbys matrikler, testet naboskaber, opsat nye hegn, ændret på hvilke veje, der er farbare og hvilke broer, der er brudt sammen. Ukraine er både disse forandringers epicenter og det land, der har lidt størst skade. Samfundsøkonomien er decimeret, alene i krigens første år, 2022, faldt BNP med 30 pct., og den udvikling er kun fortsat siden – både statsbudget og samfundsøkonomi er helt afhængig af store udenlandske donationer.

Omkring 10 millioner ud af en befolkning på oprindeligt 44 millioner er enten internt fordrevne eller flygtet ud af landet, så den samlede befolkning i dag udgør omkring 37 millioner. Omkring 20 pct. af landets territorium er besat, kritisk infrastruktur er beskadiget eller ødelagt, og frontlinjen er mineret i stor stil.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Vetoretten i Nato og EU er bedre end sit rygte og kan være en stor styrke

Geopolitisk har Ukraine en stærk vestlig koalition bag sig. Sammenholdet er ikke uden sprækker, men alligevel historisk stærkt. Ukraine ville være faldet, hvis ikke den vestlige militære støtte havde været så massiv, som tilfældet har været, og alligevel er den støtte heller ikke optimal. Europa har helt enkelt ikke været i stand til at levere ammunition i de mængder, som man har lovet – produktionskapaciteten kan ikke følge med og har svært ved at komme op i gear, og det presser Ukraine ved fronten. Helt centralt og aktuelt er det den støttepakke på 60 milliarder dollars fra USA, der er strandet i de politiske processer i den amerikanske kongres, der volder mest bekymring for fremtiden og 2024.

Rusland oplevede vækst i BNP i 2023

EU var frem til krigsudbruddet en af Ruslands største handelspartner, men det er ingenlunde tilfældet mere. EU’s import fra Rusland er faldet med 82% de sidste to år. Den position har Kina overtaget, og i det hele taget er Ruslands samhandel med både Kina og Indien øget dramatisk de sidste to år.

Årsagen er naturligvis de historisk usete og massive økonomiske sanktioner, som EU og USA har påført Rusland, der har koblet Rusland af den vestlige globalisering. Modsvaret har været en re-globalisering mod sydøst, hvor Rusland er en velkommen handelspartner.

De vestlige sanktioner har slet ikke haft den forventede og ønskede effekt på den russiske økonomi, der oplevede en BNP-vækst i 2023. Sanktionerne omgås via tredjelande, således at vestlige produkter forsat kommer frem til russiske fabrikker og til de russiske forbrugere. Men grundlæggende er Ruslands plads i verdenshandlen fundamentalt forandret.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Vladimir Putin har ikke noget alternativ til at fortsætte som Ruslands præsident

Da det stod klart at krigen ville blive langvarig, har Rusland omstillet sig til en krigsøkonomi. Landet har langt bedre logistik og forsyningslinjer end Ukraine. Man har dog ikke kunnet klare denne omstilling alene – Rusland har også i perioder været presset på ammunitionsfronten – og det har ført til et tættere partnerskab med Iran og Nordkorea, der har været leveringsdygtige med blandt andet ammunition og missiler. Trekløveret udgør den hårde anti-vestlige kerne i den globale landsby.

I Sortehavsregionen er Rusland svækket, hvor Ukraine med droner adskillige gange har ramt den ellers så stolte russiske Sortehavsflåde. Det har styrket rivalen i den region, Tyrkiet, hvor landets leder, Erdogan, er den eneste stormagtsaktør, som både Kyiv og Moskva kan tale med. Han har øget sin geopolitiske indflydelse i regionen og står med gode kort på hånden til at blive mægler, den dag det bliver aktuelt at tale våbenhvile. Det bliver ikke i 2024 – krigen er en nedslidningskrig, og både Ukraine og Rusland vil nok nogenlunde fastholde fronten, hvor den er i dag, året ud.

Europa har forstået alvoren og ruster sig

Til gengæld har krigen styrket sammenholdet i både EU og Nato. Ungarns Viktor Orban stritter nogle gange imod, men bliver i stigende grad ”håndteret”, som den danske statsminister, Mette Frederiksen, ynder at sige. Slovakiets nye premierminister, Robert Fico, kan også verbalt stritte til den forkerte side, mod Moskva, men har uformelt forsikret på de indre linjer i de to institutioner, at man ikke bliver et problem for den fælles linje.

Viktor Orban, der længe har bremset Sveriges optagelse i Nato, havde fredag besøg af den svenske statsminister, Ulf Kristersson. Her indgik de to lande en forsvarsaftale, hvor Ungarn køber svenske kampfly. Dermed åbner døren sig helt for det svenske Nato-medlemskab, der vil blive en formel realitet i den kommende uge. Nato er dermed en styrket forsvarsalliance. Den region i Europa, hvor Rusland kan øve indflydelse og skabe støj, er på Balkan og i Moldova.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Tucker Carlson, Vladimir Putin og Donald Trump jubler alle efter interview i Kreml

Men blandt stats- og regeringsledere samt forsvarsministre i EU og Nato har en ny erkendelse indsneget sig det sidste halve år. Rusland er ikke kun en trussel mod Ukraine, den russiske oprustning er kommet op i et tempo, hvor Rusland kommer til at udgøre en trussel mod Nato-lande, hvis de europæiske medlemslande ikke opruster langt kraftigere og gør sig uafhængig af amerikansk støtte. Man siger nu ret åbenlyst, at Trump havde ret, da han var præsident – Europa brugte for lidt på eget forsvar, og samme Trump spøger nu ude i 2024’s horisont ved præsidentvalget i USA til november.

Hvilke poler, verden vender sig mod, er de sidste to år blevet væsentligt forandret. Der er en pol omkring Kina, hvor Rusland er med, men også en regional modpol i Sydøstasien mod Kina med USA ombord. Dernæst er der naturligvis den transatlantiske alliance, hvis sammenhængskraft testes af krigen i Ukraine og senere i år udfaldet af det amerikanske præsidentvalg.

Store lande forsøger at balancere mellem polerne, som eksempelvis Indien og Brasilien. Det er ikke sikkert, at det er en farbar kurs på langt sigt – den videre af- og re-globalisering kan lukke flere døre, end den åbner.

Jens Worning har været tilknyttet OLFI som sikkerhedspolitisk kommentator og analytiker siden 2023. Foto: Ernstved

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Før eller siden er vi nødt til at sende Nato-tropper til Ukraine

DEBAT: Folk, der advokerer for en total ukrainsk sejr, må kalibrere deres retorik og strategi, for den kommer ikke, medmindre Nato engagerer sig militært i Ukraine, skriver debattør og historiestuderende Kasper Valentin Poulsen. Der er i sandhed sorte skyer over Ukraine i disse måneder. Både præsident Volodymyr Zelenskyj og hans...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
René V. Nielsen
Læser
René V. Nielsen
27. februar 2024 12:56

Mange journalister har galt fat i den hvordan det går økonomisk i Rusland. Det korte svar er, at vi ikke ved det, selvom de får det til at lyde positivt (for Rusland) at landet har ”krigsøkonomi”.

Der er ingen grund til at antage at fysikkens eller skulle jeg sige økonomiens love af den grund skulle være sat ud af kraft. Det har professor Jeffrey Sonnenfeld fra Yale Universitetet forsket en del i – hvor hans metode kort fortalt består i, at der altid er to sider i en handel.

Og professor Sonnenfelds konklusion er klar – det går ad HT i Rusland. Det eneste der er usikkerhed om, er opsparingens størrelse?

Rusland har sparet op i mange år til at råd til at føre krig og vi ved ikke hvor meget der er tilbage i ”krigskassen” – og det er den usikkerhed som råder.

Men krigsøkonomi er som at se ”Alene i vildmarken” – bare uden læger til at gribe ind.

Når deltagere ikke får nok at spise, så taber de sig fordi de forbrænder deres fedtdepoter, men de taber også muskelmasse og på et tidspunkt ”knækker kurven”.

På den korte bane får Rusland – her og nu – flere granater, tanks og lignende, men hvis ikke Rusland får et gennembrud på fronten, så er der et tidspunkt hvor der ikke er mere ”fedt tilbage” og så vil krigsproduktionen bryde sammen.

De fleste har sikkert prøvet ”sidestik” – det er det samme som sker, bare i økonomien. Enten sætter du farten ned eller også besvimer du – der er ikke noget midt imellem og sådan er det også i nationaløkonomien.

Vi ved bare ikke hvornår eller om dette punkt indtræder. For der er jo en del som tyder på at Putins version for Rusland – er at Rusland bliver en større version af Nordkorea – forarmet og udsultet men med et stærkt militær.

Finn Bjerrehave
Læser
Finn Bjerrehave
29. februar 2024 13:45

Helt korrekt vesten står stærkt og samlet bag Putin som optræder som verdens hersker, og fortæller i må ikke genere russiske soldater på Ukraines jord, så vil jeg Putin overveje A-våben, og Tyskland vil ikke sende Taurus raketter til Ukraine, nemlig disse raketter kan nå Ruslands jord, og vi må stadig ikke genere Putin, er det helt i skoven med denne opfattelse ???