spot_img

Vladimir Putin har ikke noget alternativ til at fortsætte som Ruslands præsident

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

ANALYSE: Fredag annoncerede præsident Putin, at han genopstiller som præsident ved valget i Rusland i marts 2024. Vejen til den på forhånd sikre valgsejr er pakket ind i militarisme, nationalisme og forsat bestikkelse af befolkningen.

Den 17. marts 2024 skal russerne til stemmeurnerne for at vælge, hvem der skal sidde på nøglerne til Kreml de næste seks år. Fredag annoncerede præsident Vladimir Putin sit kandidatur, hvilket ikke kom som en overraskelse – der er intet alternativ til Putin, og han selv har ikke noget alternativ til at stille op.

Valget finder sted to år efter invasionen af Ukraine, der efter drejebogen skulle have været erobret på et par uger. Sådan gik det som bekendt ikke, og Rusland er i dag omdannet til en krigsøkonomi, der er omkranset af vestlige økonomiske sanktioner. Skulle nogen i den russiske elite ønske et alternativ til Putin, så holder man det for sig selv, for Rusland og det russiske samfund er så formet af krigen, at en afsættelse af Putin ville være lig et politisk kollaps i landet.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Rejsen mod krigen i Ukraine begyndte for 10 år siden på Maidanpladsen i Kyiv

Et sådant vil dermed underminere hele systemet, som er bygget op de sidste 24 år under samme Putin. Ingen privilegerede i det russiske samfund ville kunne vide sig sikre på at fastholde sin position. Derfor er der intet alternativ til Putin.

Men Putin selv har heller ikke noget alternativ. Den eneste måde, han kan overleve politisk – og formodentligt også fysisk – er ved at blive på sin plads. I 2014 tvang Euro-Maidan demonstrationerne i Kyiv landets daværende præsident, Viktor Janukovitj til at flygte til Rusland – i dag antages han at være i eksil i Belarus.

Hvor skulle Putin flygte hen, hvis han blev sat fra bestillingen? Mulighederne er få, og ingen af dem er attraktive. I puljen af lande finder man Kina, Iran, Venezuela og Belarus, og det er langt fra sikkert, at nogle af disse stater vil kunne se politisk kapital i Putin, den dag han bærer titlen som ekspræsident. Så hans eneste reelle alternativ er blive i Kreml.

Vesten er ifølge Rusland agressoren

Det er også omverdenens problem, at Putin er nødt til at blive, for det kan kun ske ved at udbygge fortællingen om, at Rusland befinder sig i en eksistenskamp. Set fra Ruslands perspektiv er Vesten fjenden og aggressoren – mod et truet Rusland. I samme logik skal Rusland vinde krigen i Ukraine. Her er der heller ikke noget alternativ for Putin, hvilket udstiller, at krigen i Ukraine er et kolossalt sikkerhedsproblem for Europa.

Frem til valgdagen vil der blive – om muligt – skruet endnu mere op for den skingre russiske nationalisme og for den udbredte militarisme i det russiske samfund.

Her ved udgangen af 2023 har den russiske økonomi det ikke så skidt, som de vestlige økonomiske sanktioner skulle have sikret. Det ser faktisk ud til, at det russiske BNP vokser med over tre pct. i år. Det kan i høj grad tilskrives den krigsøkonomi, som Rusland er omdannet til i dag. Staten pumper penge ud i økonomien generelt og til militærindustrien specifikt, hvilket i øjeblikket sikrer en lav arbejdsløshed og russerne lønstigninger.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Ukrainekrigens ubeskrevne og farligste fronter er indenrigspolitiske

Det er et udtryk for en overophedet økonomi, og en konsekvens af en sådan tilstand er ofte en langvarig og smertefuld recession. Men hvis den kommer, bliver det først efter valget i 2024. Man kan til dels sammenligne med valget i 2018, hvor regeringen udskud en meget upopulær pensionsreform til efter valget. Det valg vandt Putin med 80 pct. af stemmerne, da pensionsreformen kom, styrtdykkede hans popularitetstal drastisk.

Døde russiske soldater spiller ingen rolle

Forvent denne gang, at Putin til marts slår sin egen rekord fra 2018 og får et godt stykke over 80 pct. af stemmerne. Hans kampagnestab har i måneder været på turné i de russiske regioner for at forberede valghandlingen, så de enkelte valgsteder og de regionale guvernører kender udmærket deres opgave og pligt.

Spiller de mange døde russiske soldater ingen rolle? Bliver det ikke Putins største problem op til valget? Det er der intet, der tyder på. Familierne til de døde på slagmarken kompenseres økonomisk, og de ved også godt, at der ikke er et alternativ til hverken Putin eller krigen, som situationen er i Rusland lige nu.

Artiklen fortsætter under henvisningen …

Putin har altid gjort sine kriser til andres – det gælder også i tilfældet Prigozjin

For Kreml og for Putin er præsidentvalget også en geopolitisk brik, og her er optimismen stigende indenfor Kremls mure. Den 14-15. december er der EU Rådsmøde for medlemslandenes stats- og regeringschefer. Højest på dagsordenen står godkendelse af Ukraines kandidat-status som kommende medlemsland. Her er håbet i Kreml, at Ungarns Viktor Orban smider grus i maskineriet og blokerer for en beslutning. Det vil være et politisk problem i Kyiv. Man har i Rusland også noteret sig populistiske sejre i Slovakiet og Holland for nylig, og man håber, at samme tendens vil vise sig i de parlamentsvalg, der skal finde sted i syv andre EU-medlemslande i 2024.

Ukraine skal i princippet afholde præsidentvalg 14 dage efter præsidentvalget i Rusland, men det kan meget vel blive udskudt, og det vil man i givet fald tage som en propagandasejr i Kreml. Narrativet vil være, at Rusland er et demokrati, der afholder valg, mens Ukraine er erobret af Vesten, der har indsat en marionetregering.

Derudover har man selvfølgeligt sat sine rubler på, at Donald Trump genvinder præsidentembedet i USA til november 2024. Så vil udsigten over Moskvafloden være lys, mens den vil være mørk i Bruxelles i både EU- og Nato-hovedkvarteret.

Jens Worning er partner i Policy Group A/S og tidligere dansk generalkonsul i Skt. Petersborg for Udenrigsministeriet. Privatfoto

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer